Alle billeder tagget med Trevlig tirsdag
Der er 6 billeder med dette tag:
Transdev 8515 på Per Dubbsgatan, Göteborg, Sverige
Mercedes-Benz sælger en ekstra lang udgave af den kendte Citaro-ledbus, som man har navngivet "CapaCity". Efter samme logik kunne Sprinter-minibussen være blevet markedsført som en "SimpliCity", men denne mulighed har man indtil videre ladet gå til spilde. CapaCity-ledbusserne er til gengæld blandt andet at finde hos Transdev i Göteborg, som bruger dem på kontraktkørsel for Västtrafik på byens linje 16. På Per Dubbsgatan kører her vogn 8515 med totallængden 20,995 meter.
Foto: Thomas de Laine, 26. maj 2022.
Transdev 8522 ved Marklandsgatan, Göteborg, Sverige
Man fornemmer, at denne bus er længere end de i Danmark typiske ca. 18 meter for ledbusser. Transdev 8522, Mercedes-Benz O530GL Citaro CapaCity årg. 2020, er lige knap 21 meter lang og har da også dobbelt bagaksel under den bageste sektion. Den kan rumme 182 passagerer, hvoraf hver fjerde kan få en siddeplads. Linje 16 i Göteborg køres med disse busser, hvis blå og turkise bemaling måske kan give nogen mindelser om Storstrøms Trafikselskabs rutebilkontraktdesign fra perioden 1995-2006. Foto ved Marklandsgatan.
Foto: Thomas de Laine, 26. maj 2022.
GS Buss 360 og 375 på Redbergsplatsen, Göteborg, Sverige
Opladning af busser i byrummet er det ikke blevet til så meget af i Danmark: Kun linje 2A i København og linje 13 i Aarhus har fået denne løsning, mens alle landets efterhånden rigtig mange andre elbusser lader i garagerne. I Göteborg finder man omvendt en dobbelt ladestation på Redbergsplatsen, som er et ældre knudepunkt i byens kollektive trafik. To Volvo B0E/Wroclaw (7900 Electric) fra 2019 sutter strøm, inden næste tur begynder. Busserne er GS Buss' vogn 360 (venstre) og 375 (højre), som få uger senere begge blev overtaget af Nobina. GS Buss er Göteborgs Spårvägars busselskab.
Foto: Thomas de Laine, 26. maj 2022.
Keolis 6021 og 3838 ved Slussen, Stockholm
Ved Slussen syd for den gamle bydel i Stockholm findes en stor busterminal med intensiv betjening af bl.a. mange ledbusser, og hvor der også er omstigning til tunnelbanen. I foråret 2016 mødes et par Keolis-ledbusser ved Slussen: Nærmest Scania OmniLink nr. 6021 fra 2009, som skal køre en linje 414 mod Orminge, og bagved en Volvo B9SALE/Säffle (8500LEA) fra 2005 med vognnummer 3838. B9S-modellen fra Volvo har vi aldrig fået til Danmark, men den er opbygget sådan, at motoren er stående i venstre side i forreste del af bussen.
Foto: Thomas de Laine, 23. april 2016.
Keolis 7446 på Lugnets Allé i Sickla, Stockholm, Sverige
Sickla i Stockholm ligger i sydøstenden af Tvärbanan, som er en letbanelinje, der går nord, vest og syd om byen. I Sickla deler busser og letbane et tracé i midten af vejen, og her er det bybuslinje 74, der således stryger hurtigt over broen, som fører Lugnets Allés over Sicklakanalen. Bussen er Keolis 7446, en MAN NL243 Lion's City-gasbus fra 2009, som har kørt hele sin tilværelse hos Keolis i Stockholm. Dog hed Keolis' busselskab i Sverige ved leveringen endnu Busslink.
Foto: Thomas de Laine, 24. maj 2022.
Nobina 4370 på Admiralsbron, Malmö
Bybusdriften i Malmö er som andre steder under elektrificering i disse år. Nobina 4370 er en 18,6 meter lang Volvo B0EA/Wroclaw-ledbus (Volvo 7900A Electric) fra 2021, som her passerer Admilsbron som linje 7 på vej fra Svågertorp station mod Malmö C og videre til Ön. Det er en trafikalt stille eftermiddag, for billedet er taget på en helligdag, nemlig Sveriges nationaldag.
Foto: Thomas de Laine, 6. juni 2023.