Alle billeder tagget med Skrot
Der er 16 billeder med dette tag:
Arriva 1802 under ophugning i Glostrup
![Arriva 1802 under ophugning i Glostrup](/busbilleder3/myldretiddk5936_tn.jpg)
Arriva 1802 var en 13,7 meter lang Scania OmniLink, som i 2003 blev leveret til motorvejsbuslinje 150S mellem Nørreport og Kokkedal. Linjen kom på det tidspunkt på ny kontrakt, hvor busser af denne type erstattede ledbusserne anskaffet ved linjens oprettelse i vinteren 1998. Bus 1802 kørte på linje 150S hele kontrakten ud, men blev i foråret 2012 erstattet af en ny OmniLink, denne gang på 14,6 meter. Dens afløser står dermed til at blive skiftet ud netop i foråret 2024. Men som kun 9 år gammel blev Arriva 1802 ikke opgivet tilbage i 2012, og den kørte helt frem til 2019 på andre store Arriva-linjer i Københavnsområdet, nemlig 6A, 200S og 350S. I alt tilbagelagde den 1,1 mio. kilometer, før den mødte sin skæbne i "Klostrup".
Foto: Jeppe Steensgaard, 18. november 2020.
Keolis 220 under ophugning i Glostrup
![Keolis 220 under ophugning i Glostrup](/busbilleder3/myldretiddk5925_tn.jpg)
En X-bus bliver til en ex-bus! Keolis vogn 220 var en VDL SBR4000/Jonckheere Mistral, der som ny blev leveret til Tylstrup Busser med samme vognnummer. Tylstrup blev overtaget af Nettbuss i 2011, og Nettbuss i Danmark og Keolis-ejede City-Trafik fusionerede i 2014 med Keolis som det fortsættende navn. Bussen forblev dog hele vejen igennem i Nordjylland, hvor den kørte som X-bus, indtil udrangeringen i sommeren 2021. Den mødte sin skæbne hos HJM Recycling i Glostrup i foråret 2022, mens en anden tidligere Nettbuss, vogn 8454 fra København, nervøst så til fra sidelinjen.
Foto: Jeppe Steensgaard, 21. april 2022.
Arriva 1666 under ophugning i Glostrup
![Arriva 1666 under ophugning i Glostrup](/busbilleder3/myldretiddk5911_tn.jpg)
Efter at have trukket det store læs på først linje 5A og senere andre tunge linjer som 2A, 6A, 7A, 200S og 350S blev de sidste norskkarosserede Volvo B12BLE-busser taget ud af driften i København i februar 2022. Her bliver Arriva 1666 (opr. Nettbuss 8466), Volvo B12BLE-61/Vest Center årg. 2007, klippet i stykker hos HJM Recycling i Glostrup i maj 2022, tre måneder efter udrangeringen. Bussen forsvandt dog ikke hundrede procent fra jordens overflade, for motoren fik en anden bus at trække, nemlig Nobina 6032 - en B12BLE fra 2008, men med Säffle-karosseri, som er fast vogn på linje 300S.
Foto: Kim Løvenskjold, 23. maj 2022.
Ex. Bus Danmark 1113 og 1682 hos Staaling, Viborg
![Ex. Bus Danmark 1113 og 1682 hos Staaling, Viborg](/busbilleder3/myldretiddk5539_tn.jpg)
Ex. Bus Danmark 1113 og 1682, Scania BR112/DAB-ReBUS årg. 1979 hhv. Scania N112CLB/DAB årg. 1985, på Staalings plads i Viborg. Begge blev solgt af Bus Danmark til Staaling omkring 1997 og var stadig at finde på pladsen efter syv år.
Foto: Kim Løvenskjold, 6. april 2005.
Ex. Bus Danmark 1178 m.fl. hos Staaling, Viborg
![Ex. Bus Danmark 1178 m.fl. hos Staaling, Viborg](/busbilleder3/myldretiddk5538_tn.jpg)
Ex. Bus Danmark 1178, Volvo B10M-60/Aabenraa-ReBUS årg. 1980, i selskab med to søstervogne og en Scania N112CLB/DAB på Staalings plads i Viborg.
Foto: Kim Løvenskjold, 6. april 2005.
Ex. Bus Danmark 1246, 1249 og 1255 m.fl. hos Staaling, Viborg
![Ex. Bus Danmark 1246, 1249 og 1255 m.fl. hos Staaling, Viborg](/busbilleder3/myldretiddk5537_tn.jpg)
En række gamle HT-busser på Staalings plads i Viborg i foråret 2005. De seks nærmeste er Volvo B10R-busser (1246, 1249 og 1255 m.fl.), og de næste to er B10M'er. Alle otte er blandt dem, der blev renoveret i ReBUS-programmet i 1990'erne. Et større antal af disse blev i 1999 solgt til Staaling, og i flere år stod der mange af dem på pladsen.
Foto: Kim Løvenskjold, 6. april 2005.
Arriva 1476 under ophugning i Holbæk
![Arriva 1476 under ophugning i Holbæk](/busbilleder3/arriva1476_holbaek_tn.jpg)
Arriva 1476 (opr. Combus 5068), DAB 15-1200C-gasbus årg. 1997, delvist ophugget på Holbæk havn. For få år siden blev S-togene af anden og tredje generation ophugget her. Nu er turen kommet til et større antal udrangerede Arriva-busser.
Foto: Jeppe Steensgaard, 2. november 2009.
Arriva-gasbusser hos ophuggeren i Holbæk
![Arriva-gasbusser hos ophuggeren i Holbæk](/busbilleder3/arriva1105mfl_holbaek_tn.jpg)
Et sørgeligt syn hos en ophugger i Holbæk: Arrivas gasbusser 1105, 1106, 1173, 1626, 1188 og 1628. I november 2009 er et større antal Arriva-busser under ophugning her.
Foto: Mick Bruce, 5. november 2009.
Arriva 1499 hos ophuggeren i Holbæk
![Arriva 1499 hos ophuggeren i Holbæk](/busbilleder3/arriva1499_holbaek_tn.jpg)
Arriva 1499 (opr. Linjebus 6248), DAB 15-1200C-gasbus årg. 1999, hos ophuggeren i Holbæk.
Foto: Mick Bruce, 5. november 2009.
Arriva 8505 bliver skrottet, Holbæk
![Arriva 8505 bliver skrottet, Holbæk](/busbilleder3/arriva8505_holbaek_tn.jpg)
Arriva 8505 (opr. Combus 2533), Scania OmniCity årg. 1997, under ophugning i Holbæk. Dermed er landet endnu fattigere på OmniCity-modellen!
Foto: Mick Bruce, 5. november 2009.
Ex. HT 1285 nær Støvring
![Ex. HT 1285 nær Støvring](/busbilleder/ht1285_stoevring_tn.jpg)
Den tidligere HT 1285, Volvo B10R-59/Aabenraa årgang 1981, kunne 28. december 2006 ses ved en gård nord for Støvring. Bussen forventedes på dette tidspunkt ophugget lige efter nytår.
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 28. december 2006.
Ex. HT 1285 fra siden
![Ex. HT 1285 fra siden](/busbilleder/ht1285_bagfra_stoevring_tn.jpg)
HT 1285 var i drift i 20 år - helt til foråret 2001, hvor den sidst kørte på linje 14 og senere S-togserstatningskørsel på linje F1, som bussens skilte stadig viser. Her små seks år senere er bussen i en sørgelig forfatning, men dens identitet fornægter sig ikke.
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 28. december 2006.
Ex. HT 1285 set lidt bagfra
![Ex. HT 1285 set lidt bagfra](/busbilleder/ht1285_sidefra_stoevring_tn.jpg)
HT 1285 nåede at køre for både HT, Busdivisionen, Bus Danmark og Arriva. I midten af 1990'erne gennemgik den ReBUS-programmet og fik monteret en ekstra udstigningsdør bag bagakslen, hvilket den ellers ikke var født med.
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 28. december 2006.
Interiør af ex. HT 1285
![Interiør af ex. HT 1285](/busbilleder/ht1285_indefra_stoevring_tn.jpg)
Interiør af ex. HT 1285 kort før skrotningen.
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 28. december 2006.
Ex. HT 1285 set bagfra
![Ex. HT 1285 set bagfra](/busbilleder/ht1285_bagfra1_stoevring_tn.jpg)
Bagenden af ex. HT 1285.
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 28. december 2006.
Ex. HT 1198 hos Roskilde Jernværk
![Ex. HT 1198 hos Roskilde Jernværk](/busbilleder/htmedarbfond_skrot_tn.jpg)
HTs medarbejderfond anvendte tidligere denne bus, der har en fortid som HT nr. 1198. Bussen er en Volvo B58-60/Aabenraa-rutebil med dørpl. 1-1-0, sådan som HT engang fik indrettet deres såkaldte landevejsbusser. Efter udrangering blev bussen bl.a. udstyret med mere komfortable stole. Samtidig ændredes bussens bemaling til HT-gul omkring vinduerne og hvid for neden. Bussen er i 2004 solgt til skrot, og ses her delvist begravet i en bunke pressede personbiler hos Roskilde Jernværk.
Foto: Thomas de Laine, 2. oktober 2004.