Alle billeder tagget med Kokkedal
Der er 42 billeder med dette tag:
Nobina 6836 på Egedalsvej, Kokkedal

Nobina har anskaffet intet mindre end 137 BYD-batteribusser til de mange linjer, selskabet vandt i Movias 24. udbud. De nye kontrakter gælder fra 13. december 2026 og 14. februar 2027, men allerede i løbet af efteråret var busserne ankommet til Danmark. Samtidig skal en del af Nobinas busser på de linjer, som selskabet kører for Movia i forvejen, gøres klar til brug på Fyn fra januar 2027. De første 20 nye batteribusser blev derfor allerede søndag 1. november 2026 sat i trafik under Hillerød garage på linjerne 321, 330R, 353, 365R og 375R, som dermed blev fuldt elektrificeret halvanden måned før tid (linje 321 sågar 3½ måned før). Hillerød garages dieselbusser er dermed frigivet til at blive omlakeret i FynBus' hvide og skriggrønne farver mv. Nobina 6838, BYD eBus B12E03 årg. 2026, som linje 365R mod Fredensborg på Egedalsvej i Kokkedal.
Foto: Thomas de Laine, 7. november 2026.
Nobina 6824 på Ådalsvej, Kokkedal

Linje 353 mellem Kokkedal og Helsingør var blandt dem, Nobina genvandt fra 13. december 2026, og som i den nye kontrakt skal køres med elbusser. Overgangen til eldrift blev dog fremrykket, så linjen allerede fra 1. november blev kørt med batteribusser. Nobina 6824, en helt ny BYD eBus B12E03, på Ådalsvej i Kokkedal.
Foto: Thomas de Laine, 7. november 2026.
Umove 7673 i Breelte Skov, Usserød

Umove 7673, VDL Citea LLE 120 årg. 2015, som linje 354 mod Nivå på Usserød Kongevej i Breelte Skov.
Foto: Thomas de Laine, 7. november 2026.
Umove 7665 på Holmegårdsvej, Kokkedal

Umove i Kvistgård har flere korte busser i vognparken, som egentlig hører til på linjerne 196, 197 og 198 i og omkring Birkerød og på linje 802 og 803 i Helsingør. De optræder dog af og til på andre af garagens linjer, og her passerer 7665, VDL Citea LLE 99 årg. 2019, Holmegårdsparken i Kokkedal på vej fra Nivå til Holte som linje 354. Til venstre for bussen, på det nu begrønnede område foran Egedalshallen, lå i øvrigt engang en bussløjfe, som bl.a. var endestation for linje 150S' forgængere.
Foto: Thomas de Laine, 7. november 2026.
Nobina 6808 på Ådalsvej, Kokkedal

Nobina 6808, BYD eBus B12E03 årg. 2026, som linje 353 mod Helsingør på Ådalsvej i Kokkedal. Denne bus er laveste nummer i den store levering på 137 BYD-busser til indsættelse i vinteren 2026-27 på de linjer, Nobina vandt og genvandt i Movias udbud A24. Der er mere end 500 busnumre fra den senest leverede Nobina-bus i Movialand, men de mellemliggende numre bruges i Jylland og på Fyn.
Foto: Thomas de Laine, 7. november 2026.
Nobina 6821 i Breelte Skov, Usserød

Nobina 6821, BYD eBus B12E03 årg. 2026, som linje 375R mod Hillerød på Usserød Kongevej i Breelte Skov.
Foto: Thomas de Laine, 7. november 2026.
Umove 7661 på Strandvejen, Kokkedal

Umove 7661, Iveco Crossway LE årg. 2016, som linje 388 på Strandvejen ved Lågegyde ved Kokkedal den sidste dag, Umove kørte linjen. Efter midnat var det også 7661, der kørte den sidste afgang. Næste morgen overtog GoCollectives Volvo-busser.
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 11. oktober 2025.
Umove 7917 ved Kokkedal st.

Umove 7917, Yutong E15 årg. 2024, som linje 150S ved Kokkedal st. Firkantet sagt er Yutong E15-elbusserne den fjerde generation af busser på linje 150S, siden linjen blev oprettet i 1998: Indtil 2003 var grundstammen i vognparken Volvo B10L-ledbusser, 2003-2012 var det 13,7 meter lange Scania OmniLink, og tredje generation fra 2012 til 2024 var 14,6 meter lange, noget nyere Scania OmniLink.
Foto: Sikandar Sahil, 24. marts 2024.
Umove 7917 bagfra ved Kokkedal st.

Umove 7917, Yutong E15 årg. 2024, som linje 150S ved Kokkedal st. på linjens første dag med elektrisk drift. I baggrunden et regionaltog på Kystbanen fremført af et DSB EB-lokomotiv. Kystbanen og buslinje 150S tilbyder valgfri forbindelse med tog eller bus til Nørreport st. i København, og Kystbanen var den første fjerntogsstrækning i Danmark, der blev elektrificeret, nemlig i 1986.
Foto: Sikandar Sahil, 24. marts 2024.
Nobina 6065 på Ådalsvej, Kokkedal

Nobina overtog ved december-køreplansskiftet 2014 en række linjer i Nordsjælland, men det var ikke alle de nye busser, man havde nået at få leveret til tiden. Samtidig havde Nobina dog udskiftet busserne på linje 400S med nyt materiel, så en intern busrokade gjorde det muligt over et par måneder at bruge nogle Volvo B12BLE-busser fra linje 330E på de nordsjællandske linjer. Her er det bus 6065, Volvo B12BLE-62/Säffle (Volvo 8500LE) årg. 2010, som linje 353 på Ådalsvej i Kokkedal.
Foto: Thomas de Laine, 22. februar 2015.
De Hvide Busser 22 ved Holmegårdsskolen, Kokkedal

De Hvide Busser 22/JJ 94 110, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1983, som linje 377 ved Holmegårdsskolen i Kokkedal.
Foto: Thomas de Laine, 26. marts 1997.
Arriva 8954 på Usserød Kongevej, Kokkedal

Volvo har fået en demobus af den nye 8900-model til Danmark, og første låner er blevet Arriva i Ryvang. Her ses bussen, der er en 13,7 meter lang Volvo B7RLE med Säffle-bygget karrosseri, som linje 150S på Usserød Kongevej ud for Ådalsvej i Kokkedal. Bussen er nummereret 8954, idet Movia har indført en nummerserie for demobusser, lånevogne o.lign., der går på tværs af entreprenørerne.
Foto: Thomas de Laine, 22. april 2011.
Arriva 1813 ved Kokkedal st.

Arriva 1813, Scania OmniLink årg. 2003, som linje 150S ved Kokkedal st.
Foto: Thomas de Laine, 22. april 2011.
Arriva 1813 ved den nedlagte Egedalsvej-sløjfe, Kokkedal

Ved Egedalsvej i Kokkedal findes endnu i april 2011 den gamle vendesløjfe, der har fungeret som endestation for den daværende linje 376. Sløjfen er ikke længere i brug og efter nogle vejomlægninger også uden forbindelse til vejnettet. Stedet betjenes dog stadig af bl.a. linje 150S, som har stoppested ude på selve Egedalsvej. Her Arriva 1813, Scania OmniLink årg. 2003, som linje 150S mod Kokkedal st. på Egedalsvej ved den gamle vendesløjfe.
Foto: Thomas de Laine, 22. april 2011.
Arriva 1807 på Egedalsvej, Kokkedal

Arriva 1807, Scania OmniLink årg. 2003, som linje 150S på Egedalsvej i Kokkedal.
Foto: Thomas de Laine, 22. april 2011.
De Hvide Busser 8767 ved Kokkedal st.

De Hvide Busser 8767, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 2002, som linje 388 ved Kokkedal st.
Foto: Thomas de Laine, 22. april 2011.
De Hvide Busser 8734 på Usserød Kongevej, Kokkedal

De Hvide Busser 8734, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 2000, som linje 353 på Usserød Kongevej ved Ådalsvej i Kokkedal.
Foto: Thomas de Laine, 22. april 2011.
Arriva 8954 på Ådalsvej, Kokkedal

Arriva 8954, Volvo B7RLE-60/Säffle årg. 2011, som linje 150S på Ådalsvej i Kokkedal.
Foto: Thomas de Laine, 22. april 2011.
De Hvide Busser 8766 på Ådalsvej, Kokkedal

De Hvide Busser 8766, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 2002, som linje 388 på Ådalsvej ved Højmosen i Kokkedal.
Foto: Thomas de Laine, 22. april 2011.
City-Trafik 2523 ved Kokkedal st.

City-Trafik 2523, Volvo B12BLE-59/Aabenraa årg. 2003, som linje 500S ved Kokkedal st.
Foto: Thomas de Laine, 22. april 2011.
Swebus Sjælland 3015 ved Kokkedal st.

Swebus Sjælland 3015, DAB 15-1200C mk. III årg. 1996, som linje 383 ved Kokkedal st.
Foto: Thomas de Laine, 26. marts 1997.
Arriva 1392 ved Holmegårdsparken, Kokkedal

Linje 173E, der i en del år har været en decideret myldretidslinje fra Fredensborg til Rådhuspladsen morgen og retur om eftermiddagen med kun en håndfuld ture hver vej om dagen, blev 31. august 2009 udvidet betydeligt. Linjen har nu fået flere ture og kører dels i begge retninger i begge myldretider, dels har den fået en ny linjegren, der fra Kongevejen kører ad Egedalsvej, Holmegårdsvej og Brønsholmsgårdsvej til Hvedevænget i Kokkedal. Herved er linjen faktisk blevet tilbageført til sin gamle rute mellem Holmegårdsparken og Kongevejen, som de fleste af dens ture havde i årene 1987-98. Det var dengang, linje 173E var en vigtig linje med ledbusser og rigtig mange afgange - indtil det meste af linjen blev konverteret til S-bus (linje 150S) i februar 1998, og kun Fredensborg-turene overlevede som myldretidssupplement. Arriva 1392, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2000, som linje 173E på Holmegårdsvej ud for linjens tidligere endestation ved Holmegårdsparken på første dag med kørsel til og fra Hvedevænget.
Foto: Thomas de Laine, 31. august 2009.
Arriva 1458 på Holmegårdsvej, Kokkedal

Arriva 1458, Volvo B10BLE-63/Aabenraa, leveredes i 2002 til linje 400S. Her kørte den frem til oktober 2008, hvor den blev gjort arbejdsløs, da Concordia overtog linjen. Efter nogle måneders stilstand var bussen i januar 2009 igen på gaden, nu som linje 123. Det holdt dog kun til slutningen af marts, men efter en istandsættelse er bussen - på nye nummerplader - fra ultimo august blevet fast vogn på den udvidede linje 173E. Foto på Holmegårdsvej i Kokkedal.
Foto: Thomas de Laine, 31. august 2009.
Arriva 1395 på Holmegårdsvej, Kokkedal

Arriva 1395, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2000, som linje 173E ved Holmegårdsparken i Kokkedal. Til venstre for bussen lå tidligere en vendeplads, som udgjorde linje 173E's gamle endestation ved Holmegårdsskolen.
Foto: Thomas de Laine, 31. august 2009.
De Hvide Busser 8733 på Holmegårdsvej, Kokkedal

De Hvide Busser 8733, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 2000, som linje 377 på Holmegårdsvej i Kokkedal. Endnu i august 2009 var B10BLE'erne altdominerende på denne vej, men det ændrer sig, når De Blaa Omnibusser overtager driften på linje 354 i december.
Foto: Thomas de Laine, 31. august 2009.