Myldretid

Menu

BillederTags

Alle billeder tagget med Hillerød

Der er 74 billeder med dette tag:

DSB S-tog SA 33 på Favrholm st.

DSB S-tog SA 33 på Favrholm st.

S-banens station nummer 87 (Høvelte fraregnet) åbnede søndag 10. december 2023, nemlig Favrholm station lige syd for Hillerød. Den formelle indvielse fandt først sted et par dage senere, men stationen blev betjent fra første tog søndag morgen. Det gjaldt såvel S-togene som Frederikværkbanens tog. Der er endnu ikke meget at køre med, men en del passagerer havde straks fra første dag fundet ud af, at man kan skifte mellem S-tog og Lokaltog her. DSB SA 33 (i nyt design) har optaget en mængde skiftende rejsende og er klar til afgang på linje A mod København og Køge, mens SA 60 (i gammelt design) som linje A mod Hillerød ankommer ved siden af.

Foto: Thomas de Laine, 10. december 2023.

Lokaltog LB 106-206 på Favrholm st.

Lokaltog LB 106-206 på Favrholm st.

Lokaltogs Lint-togsæt LB 106-206 fra Frederiksværk mod Hillerød ankommer til den nye station Favrholm på første dag med standsning her. Ganske mange passagerer benyttede muligheden for at skifte til S-toget mod København. I baggrunden ses parkeringspladsen (uden biler), busstoppestederne (uden busbetjening) og Hillerød Kraftvarmeværk (så vidt vides med varme). Uden for billedet til højre, på den modsatte side af Overdrevsvejen, bygges det nye nordsjællandske hospital, som stationens egentlige formål er at betjene. Muligvis vil der i de kommende år også ske en ombygning af Hillerød station, der vil muliggøre videreførelsen af lokalbanerne nordfra til Favrholm. Frederiksværkbanens perron er derfor også bygget som en øperron, som endnu ikke har spor på modsatte side.

Foto: Thomas de Laine, 10. december 2023.

DitoBus 4905 ved Favrholm st.

DitoBus 4905 ved Favrholm st.

Favrholm station syd for Hillerød, som åbnede 10. december 2023, har en fin lille busterminal med stoppestedspladser til et par buslinjer. Men der er foreløbigt ingen busbetjening af stationen! Med tiden - f.eks. når stationens egentlige passagergrundlag i form af det nye hospital er færdigt - kan man dog forestille sig, at linjer som 337 eller 600S føres via stationen. Her er det DitoBus 4905, Volvo B0E/Wroclaw (7900 Electric) årg. 2023, der leger linje 337 ved Favrholm st. en mørk og stormfuld dag. Til venstre ses Frederiksværkbanens perron.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 28. december 2023.

DitoBus 4901 ved Hillerød st.

DitoBus 4901 ved Hillerød st.

Hillerød bybusser har i årtier været Volvo-land. Jørgen Andersen, som i 1979 overtog trafikken, svor til dette mærke, og da De Hvide Busser i 1994 tog over, var det også Volvo-busser, man indsatte. I Arriva- og Nobina-tiden har bybusserne ligeledes kørt med Volvo. Eneste undtagelse var perioden 1999-2005, hvor Arriva brugte DAB-gasbusser på bybuslinjerne. Volvo-traditionen bliver videreført af DitoBus, som 10. december 2023 har erstattet Nobina som bybusoperatør i den nordsjællandske by. DitoBus indsætter nemlig Volvo B0E-elbusser. De er dog forsinket i leveringen, så de første måneder køres der med indlånte busser, hvoraf en god del dog også er Volvo'er. Men om søndagen, hvor der ikke skal bruges så mange busser, og hvor Hillerød garage heller ikke skal have linje 55E på gaden, har man lige fra overtagelsen kunnet indsætte Volvo B0E'erne fra 55E som bybusser. Her ses således på overtagelsesdagen DitoBus 4901, Volvo B0E/Wroclaw (7900 Electric) årg. 2023, som linje 302 ved Hillerød st.

Foto: Thomas de Laine, 10. december 2023.

DitoBus-lånevogn 1122 på Søndre Jernbanevej, Hillerød

DitoBus-lånevogn 1122 på Søndre Jernbanevej, Hillerød

Arriva 1122, Scania OmniLink årg. 2011, i brug som lånevogn hos DitoBus på linje 337 på Søndre Jernbanevej i Hillerød.

Foto: Thomas de Laine, 20. december 2023.

DitoBus-lånevogn 1053 ved Hillerød st.

DitoBus-lånevogn 1053 ved Hillerød st.

DitoBus-lånevogn 1053, Volvo B7RLE/Säffle (8500LE) årg. 2009, som linje 302 i busterminalen ved Hillerød st. Den 14 år gamle bus er lånt fra Arriva, indtil DitoBus' nye elbusser bliver leveret. De skal køre på linjerne 301, 302, 303, 305, 307 og 337, som fra overtagelsen i december 2023 og et stykke ind i 2024 må klare sig med indlejede dieselbusser.

Foto: Thomas de Laine, 20. december 2023.

DitoBus-lånevogn 1128 og 1124 ved Hillerød st.

DitoBus-lånevogn 1128 og 1124 ved Hillerød st.

Til opstarten af Hillerød bybusser lånte DitoBus en håndfuld Scania OmniLink-busser fra Arriva, som i oktober 2023 var blevet udrangeret fra linje 26 i København. Busserne blev efter et par måneders henstand dermed igen sat i drift fra 10. december 2023, men et pænt stykke fra deres hjemmebane. Bus 1128, Scania OmniLink årg. 2011, afgår fra Hillerød st. som bybuslinje 302, mens søstervogn 1124 holder hvil til højre.

Foto: Thomas de Laine, 20. december 2023.

DitoBus-lånevogn 1052 på Søndre Jernbanevej, Hillerød

DitoBus-lånevogn 1052 på Søndre Jernbanevej, Hillerød

Arriva 1052, Volvo B7RLE/Säffle (8500LE) årg. 2009, som lånevogn hos DitoBus i Hillerød på bybuslinje 301. Bussen kørte indtil oktober 2023 på linje 68 i København. Foto på Søndre Jernbanevej.

Foto: Thomas de Laine, 20. december 2023.

DitoBus 4893 ved Hillerød st.

DitoBus 4893 ved Hillerød st.

I den første tid efter overtagelsen af kørslen på Hillerød bybusser i december 2023 var enkelte busser udlånt til Hillerød garage fra andre DitoBus-anlæg. Blandt disse var DitoBus 4893, Volvo B8RLE/Wroclaw (8900LE) årg. 2015, som i øvrigt har en fortid hos Kruse som bus 7139. Her afgår den som linje 301 fra stationen med et par indlånte Scania OmniLink'er i baggrunden.

Foto: Thomas de Laine, 20. december 2023.

DitoBus-lånevogn 1128 ved Hillerød st.

DitoBus-lånevogn 1128 ved Hillerød st.

DitoBus overtog 10. december 2023 kørslen på Hillerød bybusser fra Nobina. Til den nye kørsel er der bestilt Volvo-elbusser, men de kan først leveres nogle måneder efter kørselsovertagelsen. Derfor er der lånt 15 dieselbusser fra Arriva - en blanding af Scania OmniLink'er og Volvo B7RLE'er, der alle er fra 2009-11 og blev til overs fra henholdsvis linje 26 og 68 i oktober. Scania OmniLink nr. 1128, der er leveret i 2011, som bybuslinje 302 mod Fredskovhellet ved Hillerød st.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 11. december 2023.

DitoBus 4902 i Hillerød garage

DitoBus 4902 i Hillerød garage

DitoBus 4902, Volvo 7900 Electric årg. 2023, på DitoBus' garageanlæg i Hillerød.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 16. oktober 2023.

DitoBus 4901 i Hillerød garage

DitoBus 4901 i Hillerød garage

DitoBus 4901, Volvo 7900 Electric årg. 2023, inde på garageanlægget i Hillerød, som er genåbnet af DitoBus til overtagelsen af kørslen på linje 55E mellem Allerød, Farum, Værløse, Egebjerg og Malmparken st. Senere overtages mere kørsel, som også placeres på garageanlægget i Hillerød. Anlægget er en gammel kending, idet det blev opført af HT tilbage i 1970'erne.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 16. oktober 2023.

Arriva 1715 i Hillerød garage

Arriva 1715 i Hillerød garage

Volvo B10BLE med Säffle System 2000NL-karosseri blev mellem 1997 og 2002 leveret i langt over 300 eksemplarer til kørsel i Hovedstadsområdet, og da busserne var stabile, velkørende og tålte lange perioder med dårlig vedligeholdelse, kunne man træffe dem på gaden som ordinære rutebusser helt frem til foråret 2019. En af leverancerne af typen var de 34 busser med numrene 1700-1733, der leveredes til Arriva i Køge forud for kontraktbegyndelsen i 8. udbud på linjerne 121, 126 og 127 m.fl. Busserne erstattede en vognpark bestående af en anden klassiker, nemlig aldrende Volvo B10M'er, men ved 8. udbud var det første gang, kørslen i Køge Bugt-området var i udbud, så der skete en kraftig fornyelse, og området fik en temmelig sen premiere på busser med lavt gulv. Da kontrakten udløb i 2005, måtte Arriva dog aflevere kørslen, og 1700-vognene spredtes til forskellige andre opgaver. Et par håndfulde kom til Arriva i Hillerød, hvor de blev brugt frem til december 2011. Denne her, bus 1715, som er fotograferet på det daværende garageanlæg i Hillerød i maj 2011, kan med lidt held faktisk træffes på gaden i 2023, idet den anvendes som partybus.

Foto: Thomas de Laine, 28. maj 2011.

Helsingør Turisttrafik 3106 ved Hillerød st.

Helsingør Turisttrafik 3106 ved Hillerød st.

Helsingør Turisttrafik 3106, Volvo B7R/Wroclaw (Volvo 8700) årg. 2012, som ekstravogn på linje 301 ved Hillerød st. om morgenen 13. april 2021. I Movias seneste ekstrakørselsudbud blev det et krav, at ekstrabusserne har firecifrede vognnumre, hvorfor der nu forekommer busser, som ikke er Movia-gule, men som bærer Movia-internnumre.

Foto: Jesper Holst, 13. april 2021.

Nobina 6462 ved Hillerød st.

Nobina 6462 ved Hillerød st.

I slutningen af 2019 udskiftede Nobina bybusserne i Hillerød med 10 brugte Volvo B5LH-hybridbusser fra moderselskabet i Norge. Busserne havde mere præcist kørt hos Nobina i Tromsø. Bus 6462 - på fototidspunktet den højest nummererede Nobina-bus i Movialand - forlader Hillerød st. som linje 303. I Tromsø kørte bussen med vognnummer 1181.

Foto: Thomas de Laine, 13. juni 2020.

Nobina 6458 på Søndre Jernbanevej, Hillerød

Nobina 6458 på Søndre Jernbanevej, Hillerød

Nobina 6458 (ex. Tromsø nr. 1172), Volvo B5LH-hybridbus årg. 2012, som linje 302 på Søndre Jernbanevej i Hillerød.

Foto: Thomas de Laine, 13. juni 2020.

Nobina 6454 ved Hillerød st.

Nobina 6454 ved Hillerød st.

Nobina 6454, Volvo B5LH-hybridbus årg. 2012, forlader Hillerød st. som linje 301. I Tromsø kørte denne bus med vognnummer 1175.

Foto: Thomas de Laine, 13. juni 2020.

Arriva 1008 ved Hillerød st.

Arriva 1008 ved Hillerød st.

Arriva 1008, Scania K280UB/Lahti årg. 2016, som linje 600S ved Hillerød st.

Foto: Kim Løvenskjold, 11. april 2019.

Keolis 2544 ved Hillerød st.

Keolis 2544 ved Hillerød st.

Keolis 2544, Volvo B12BLE-59/Aabenraa årg. 2003, som ekstravogn på linje 380R ved Hillerød st. i foråret 2019. Bussen blev efter 16 års indsats, heraf de første 13 på linje 500S, udrangeret nogle måneder senere. Den nåede at køre 1,2 millioner kilometer.

Foto: Kim Løvenskjold, 11. april 2019.

Fjord-bus 8 ved Hillerød st.

Fjord-bus 8 ved Hillerød st.

I 1994 var Hillerød blandt de byer, der havde servicebusser, nemlig linjerne 845 og 846. Dem opgav man dog hurtigt! Fjord-bus stod for driften med to DAB-servicebusser. Her er det vogn 8 (opr. HT 3002), DAB 11-0860S årg. 1993, som linje 845 ved Hillerød st. I baggrunden ses den anden servicebus på linje 846.

Foto: Peder Schmidt, 28. marts 1994.

Nobina 6106 ved Hillerød st.

Nobina 6106 ved Hillerød st.

Nobina overtog 11. december 2011 bybusserne i Hillerød fra Arriva. Til kørslen er der anskaffet 10 styk Volvo 8900LE, der er samlet på Volvos fabrik i Polen, selvom de er magen til f.eks. City-Trafiks tilsvarende nye busser, der er bygget i Säffle. Bus 6106, Volvo B7RLE-60/Wroclaw (Volvo 8900LE) årg. 2011, som linje 302 ved Hillerød st.

Foto: Thomas de Laine, 18. december 2011.

Nobina 6111 ved Hillerød st.

Nobina 6111 ved Hillerød st.

Nobina 6111, Volvo B7RLE-60/Wroclaw (Volvo 8900LE) årg. 2011, som linje 307 ved Hillerød st.

Foto: Thomas de Laine, 18. december 2011.

Nobina 6107 ved Hillerød st.

Nobina 6107 ved Hillerød st.

Nobina 6107, Volvo B7RLE-60/Wroclaw (Volvo 8900LE) årg. 2011, som linje 301 ved Hillerød st.

Foto: Thomas de Laine, 18. december 2011.

Nobina 6011 ved Hillerød st.

Nobina 6011 ved Hillerød st.

Nobina 6011, VDL Ambassador årg. 2008, som linje 307 (tidligere linje 736) ved Hillerød st.

Foto: Thomas Weidekamp, 20. december 2010.

Arriva 1397 ved Hillerød st.

Arriva 1397 ved Hillerød st.

Arriva 1397, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2000, som linje 305 (tidligere 575P/575E) ved Hillerød st. Bussen er oprindelig anskaffet til linje 300S, hvor den kørte fra 2000 til 2008.

Foto: Thomas Weidekamp, 29. april 2011.