Myldretid

Menu

BillederTags

Alle billeder tagget med DAB

Der er 1.351 billeder med dette tag:

HT 1501 i Vester Voldgade, København

HT 1501 i Vester Voldgade, København

I forbindelse med veteranbuskørslen under Kulturnatten 2006 i København fungerede HT 1501 som opholdsrum mv. for Sporvejshistorisk Selskabs medarbejdere. Linjebus-logoet findes endnu på vinduessiden af bussen. Foto i Vester Voldgade med rådhuset i baggrunden.

Foto: Thomas de Laine, 13. oktober 2006.

KS 322 ved Den lille Lurblæser, København

KS 322 ved Den lille Lurblæser, København

Sporvejshistorisk Selskabs Leyland-DAB serie 2, ex. KS nr. 322, ved Den lille Lurblæser i Vester Voldgade, København. Bussen var i København i forbindelse med Kulturnatten 2006.

Foto: Thomas de Laine, 13. oktober 2006.

Århus Sporveje 272 i busterminalen ved Københavns Hovedbanegård

Århus Sporveje 272 i busterminalen ved Københavns Hovedbanegård

Århus Sporveje nr. 272 er en DAB 12-1200B fra 1990 og dermed Danmarks nyeste veteranbus. Bussen var i drift på veteranbusruten ved Kulturnatten i København i 2006, hvilket nok skyldtes, at KS 772 for tiden er på værksted. Her ses ÅS 272 ved Hovedbanegården.

Foto: Thomas de Laine, 13. oktober 2006.

HT 3078 på Rådhuspladsen ved Kulturnatten 2006

HT 3078 på Rådhuspladsen ved Kulturnatten 2006

HT 3078, Leyland-LIDRT 6857/2 fra 1973, gjorde også tjeneste på veteranbusruten under Kulturnatten i 2006. Her ses bussen ved stoppestedet på Rådhuspladsen over for Den lille Lurblæser. Stoppestedet benyttes normalt af linje 33 og 999, som det ses på stoppestedsstanderen.

Foto: Thomas de Laine, 13. oktober 2006.

KS 322 på Rådhuspladsen ved Kulturnatten 2006

KS 322 på Rådhuspladsen ved Kulturnatten 2006

Ud på aftenen blev et par af veteranbusserne, der kørte som kulturnatbusser, skiltet med de gamle bogstavbetegnelser for natlinjer. Bus 322, Leyland-DAB LIDRT 12/4 årg. 1968, skiltet som natlinje C på Rådhuspladsen.

Foto: Thomas de Laine, 13. oktober 2006.

Arriva 1986 på Rådhuspladsen, København

Arriva 1986 på Rådhuspladsen, København

Det er snart slut med DAB 15-1200C mk. III-dieselbusserne på Arrivas linjer. Dieselbusudgaven udrangeres nemlig 22. oktober 2006. Natten efter 13. oktober 2006 trafikerede bus 1986 linje 14 på en af de sidste ture. Her ses bussen ved passage af Rådhuspladsen.

Foto: Thomas de Laine, 14. oktober 2006.

Arriva 1955 som natbus på Rådhuspladsen, København

Arriva 1955 som natbus på Rådhuspladsen, København

Arriva i Hillerød kører nogle af turene på natbuslinje 94N, Rådhuspladsen-Hillerød(-Gilleleje). Her ses DAB 15-1200C mk. III-bus nr. 1955 på en Gilleleje-tur før afgang fra Rådhuspladsen natten efter 13. oktober 2006. Bussen er fra 1995 og udrangeres ved køreplansskiftet 22. oktober 2006. Det er således snart "nat" med den... Billedet er taget på Rådhuspladsen ved det midlertidige stoppested i H.C. Andersens Boulevard ved Amagerterminalen, der anvendes, mens der er fjernvarmearbejde i området omkring det sædvanlige stoppested.

Foto: Thomas de Laine, 14. oktober 2006.

Partner Bus 8417 i garagen i Skibby

Partner Bus 8417 i garagen i Skibby

Vogn 8417 er den eneste af Partner Bus' DAB 15-1200C mk. II'ere fra 1994, der ikke længere er i drift. Bussen blev taget ud af drift i 2004 og har siden henstået på busanlægget i Skibby, hvor den plukkes for reservedele.

Foto: Thomas de Laine, 14. oktober 2006.

Opstilling af Partner Bus' vogntyper på garagen i Skibby

Opstilling af Partner Bus' vogntyper på garagen i Skibby

Partner Bus har for tiden fire forskellige bustyper: Fra venstre Volvo B12BLE-61/Carrus nr. 8437 fra serien 8436-8438, der er 13,7 m-busser fra 2004. Dernæst DAB 15-1200C mk. II nr. 8423 fra serien 8415-8430 af årgang 1994, Volvo B10BLE-60/Aabenraa nr. 8434 fra serien 8432-8435 af årgang 1998, og til højre Volvo B10BLE-60/Aabenraa nr. 8431 fra 1994, der har Aabenraas eget karrosseri til Volvo B10BLE. Foto på Partner Bus' garage i Skibby.

Foto: Thomas de Laine, 14. oktober 2006.

To tidligere rutevogne hos A-busserne i Ølstykke

To tidligere rutevogne hos A-busserne i Ølstykke

Turistbusfirmaet A-busserne i Ølstykke er også ejere af to tidligere rutevogne: Til venstre ex. Partner Bus/Frederikssund-Skibby Bustrafik vogn 8409/09 af typen Volvo B10M-60/Aabenraa og til højre en tidligere Secher-bus af typen Leyland-DAB 7-1200L. Begge busser har dørarrangement 1-1-0. A-bussernes busanlæg i Ølstykke.

Foto: Thomas de Laine, 14. oktober 2006.

Opstilling af ex. DSB nr. 069, 002 og 020

Opstilling af ex. DSB nr. 069, 002 og 020

Busforsyningen og Københavns Bushandel råder for tiden over tilstrækkeligt mange tidligere DSB-busser til, at der 7. oktober kunne arrangeres en opstilling med hele tre DSB-røde Volvo-busser: Fra venstre ex. DSB 069, Volvo B10M-60/Aabenraa fra 1986 med det særlige dørarrangement 1-0-1½ (som på SAS-busserne), i midten ex. DSB 002, Volvo B10M-60/DAB-rutebil fra 1984, og til højre ex. DSB 020, Volvo B10M-60/Aabenraa-rutebil fra 1985. Busserne kom alle senere til Connex.

Foto: Kim Løvenskjold, 7. oktober 2006.

Partner Bus 8428 på Frederikssund st.

Partner Bus 8428 på Frederikssund st.

Partner Bus' DAB 15-1200C mk. II'ere fra 1994 udgør grundstammen i Skibby-firmaets vognpark. Busserne blev renoveret i forbindelse med kontraktfornyelsen i 2004, hvor de bl.a. fik punktmatrixskilte. Partner Bus ejes nu af norske Netbus, der bl.a. har påbegyndt turistbuskørsel i Danmark og for nylig desuden har købt sig til rutebilkørsel på det sydlige Island. Bus 8428 som linje 323 på Frederikssund st.

Foto: Thomas de Laine, 23. juni 2005.

City-Trafik 2115 i Trørød

City-Trafik 2115 i Trørød

Linje 174E forsvinder ved oktober-køreplansskiftet og kører dermed sidste gang fredag 20. oktober 2006. Linjenummeret har været i brug i to omgange: 1983-1991 betegnede nummeret en rute fra Lyngby st. via Buddinge st., Gladsaxe Trafikplads, Husum og Rødovre til Avedøre Holme, som fra 1987 videreførtes til Sundbyvester Plads. Linjen blev i 1991 erstattet af den nye linje 200S og ændringer på linje 139E og 161. I 1995 opstod den nuværende linje 174E som omnummerering og nedklassificering af den særlige linje 303S. Linjen havde oprindeligt, i modsætning til 303S, også en gren, der ikke kørte til Trørød, men til Kokkedal, men Kokkedal-grenen bortfaldt senere. Fra oktober 2006 omlægges og forlænges linje 353 fra Hørsholm via Trørød, Nærum og DTU til Lyngby st. City-Trafiks bus 2115, DAB 15-1200C mk. III fra 1996, på Langhaven ud for Trørødskolen.

Foto: Thomas de Laine, 29. september 2006.

Fjord-bus 7437 på Frederikssund st.

Fjord-bus 7437 på Frederikssund st.

Hovedstadsområdets sidste DAB 15-1200C mk. I-busser er i trafik hos Fjord-bus. De forsvinder ved køreplansskiftet 22. oktober 2006, hvor Fjord-bus planlægger at indsætte nye DAF SB4000/Jonckheere-busser i stedet. Én vogn skal dog ifølge rygterne bevares. Fjord-bus' vogn 7437, der her ses på Frederikssund st. som linje 309E, er en af de sene mk. I'ere, og har derfor bl.a. udsvingsdøre i fordøren, så den effektive døråbning bliver bredere. Dermed var ét af kritikpunkterne mod mk. I-udgaven nødtørftigt imødekommet.

Foto: Thomas de Laine, 24. maj 2005.

De Hvide Busser 8724 i Kokkedal Industripark

De Hvide Busser 8724 i Kokkedal Industripark

En af Hovedstadsområdets sidste højgulvsbusser i almindelig drift var De Hvide Bussers vogn 8724, en DAB 12-1200B fra 1992. Helt frem til efteråret 2005 var den fast vogn på linje 377, Hillerød st.-Kokkedal st.(-Mikkelborg Park). Nu er det desværre slut, men højgulvsbusser kan endnu opleves i daglig HUR-trafik i Køge-området. Bus 8724 som linje 377 i Kokkedal Industripark i august 2005.

Foto: Thomas de Laine, 18. august 2005.

Bogbus fra Vejle i Roskilde

Bogbus fra Vejle i Roskilde

Biblioteket for Vejle amt og by kom til bogbustræf i Roskilde med den nok mest interessante bus: en Leyland-DAB 7-1200B fra 1984. Bussen var ikke oprindeligt bogbus, men derimod bybus i selvsamme by, idet den er leveret til Vejle Bustrafik som vogn 28. Bussen kom med over i Unibus i 1995, hvor den senere fik nr. 7164. På et tidspunkt er bussen konverteret til bogbus, og ved den lejlighed mistede den de dobbelte fordøre, men ikke - som det ses - destinationsskiltet over disse! Roskilde Havn.

Foto: Thomas de Laine, 9. september 2006.

Bogbus fra Silkeborg i Roskilde

Bogbus fra Silkeborg i Roskilde

Silkeborg Bibliotek tænkte lokalt, da de skulle købe deres bogbus. Man anskaffede nemlig en DAB-Silkeborg serie 12 i 1991. Fotografen mistænker bussen for at være af type B, selvom det hedder sig, at det er en type L. Bussen deltog 9. september 2006 i bogbustræffet i Roskilde.

Foto: Thomas de Laine, 9. september 2006.

Bogbus fra Vordingborg i Roskilde

Bogbus fra Vordingborg i Roskilde

Vordingborg-Langebæks bogbus er en DAB serie 7 af årgang 1989. Ifølge en busdatabase skulle den være af type L, men pyntelistens lave placering tyder på, at der faktisk er tale om en type B. Foto på Roskilde Havn.

Foto: Thomas de Laine, 9. september 2006.

To DAB-bogbusser i Roskilde

To DAB-bogbusser i Roskilde

To DAB-bogbusser er bragt sammen med bogbustræffet i Roskilde i september 2006: Til venstre Silkeborgs DAB 12-1200L-bogbus fra 1991, og til højre Vordingborg-Langebæks DAB 7-1200L fra 1989.

Foto: Thomas de Laine, 9. september 2006.

PKM Gliwice 112 i garagen i Gliwice, Polen

PKM Gliwice 112 i garagen i Gliwice, Polen

PKM Gliwice, der er bybusselskabet i den polske by Gliwice, fik i 1992 nyleveret 10 stk. DAB 12-1200B - nogle med dørarrangement 2-2-1, andre 2-2-2, men alle med bagperron! Vogn 112 i garagen.

Foto: Thomas de Laine, 18. august 2006.

PKM Gliwice 113 i garagen i Gliwice, Polen

PKM Gliwice 113 i garagen i Gliwice, Polen

PKM Gliwice passer godt på deres DAB-busser. Bussen her er af årgang 1992 og er klart friskere i farven end sine jævnaldrende søskende fra København. PKM Gliwices garage i Gliwice, Polen.

Foto: Thomas de Laine, 18. august 2006.

PKM Gliwice 2 i garagen i Gliwice, Polen

PKM Gliwice 2 i garagen i Gliwice, Polen

En af PKM Gliwices velholdte DAB serie 12-bybusser i selskabets garage i Gliwice. Bussen er en DAB 12-1200B fra 1994.

Foto: Thomas de Laine, 18. august 2006.

PKM Gliwice 115 i garagen i Gliwice, Polen

PKM Gliwice 115 i garagen i Gliwice, Polen

I tilgift til de fem DAB 12-1800B-ledbusser, PKM Gliwice fik nyleveret i 1993, har man for nylig købt ex. Århus Sporveje nr. 407. Bussen var på fototidspunktet endnu ikke sat i drift, men den var blevet tildelt vognnummer 115. Foto i vaskehallen hos PKM Gliwice, Gliwice, Polen.

Foto: Thomas de Laine, 18. august 2006.

PKM Gliwice 104 i garagen i Gliwice, Polen

PKM Gliwice 104 i garagen i Gliwice, Polen

DAB 12-1800B er kun leveret til Århus og Gliwice! PKM Gliwice vogn 104 ses her hjemme på selskabets garage i Gliwice, Polen.

Foto: Thomas de Laine, 18. august 2006.

PKM Gliwice 109 på rutebilstationen i Gliwice

PKM Gliwice 109 på rutebilstationen i Gliwice

PKM Gliwice vogn 109 i drift på linje 58 forlader rutebilstationen i Gliwices centrum, Polen. Bussen er en DAB 12-1200B fra 1992, der er nyleveret til selskabet.

Foto: Thomas de Laine, 18. august 2006.