Alle billeder tagget med DAB
Der er 1.351 billeder med dette tag:
Ex. Linjebus 6555 i Vilnius, Litauen

I Litauens hovedstad Vilnius benytter private busselskaber i et vist omfang importerede busser. Et af disse busselskaber har en pæn håndfuld busser af dansk oprindelse, bl.a. den tidligere Linjebus nr. 6555, der stadig er i fuldt Linjebus-design. Bussen er en Leyland-DAB 7-1200B fra 1986, der oprindeligt er leveret til Thorkils Rutebiler i Køge som vogn 12.
Foto: Thomas de Laine, 5. juli 2005.
Connex 5055 på Svanemøllen st.

Københavns linje 4A erstattede 13. december 2003 linje 39, der ellers kunne føre sin historie tilbage til 1950'erne. Linje 39 kørte mellem Østerbro, Nørrebro og Valby og fra 1997 videre til Friheden st. og Avedøre Holme. Connex 5055, DAB 15-1200C-gasbus fra 1997, ses her på Svanemøllen st. kort før nedlæggelsen med en DAB 15-1200C fra Arriva på linje 14 i baggrunden. Begge busser er nu udrangeret.
Foto: Thomas de Laine, 28. november 2003.
Connex 5047 på Nordhavn st.

13. december 2003 blev gamle linje 3 nedlagt og erstattet af den nye linje 3A. Forandringen var dog til at overse, for både rute, køreplan og buspark forblev uændret. Men der kom A'er og røde hjørner på busserne. Connex 5047, en DAB 15-1200C-gasbus fra 1997, som linje 3 på Nordhavn st. i slutningen af november. En del busser fik røde hjørner før tiden, og stoppestedsstanderen har også taget forskud på glæderne. Bus 5047 blev udrangeret i 2006, hvor linje 3A i stedet overtog busser af samme type fra linje 18.
Foto: Thomas de Laine, 28. november 2003.
Tidligere Smed-bus hos PKS Warszawa i Lublin, Polen

PKS Warszawa var i oktober 2004 flot kørende med denne Leyland-DAB 7-1200L fra 1985. Bussens fortid hos Lis Smed fornægter sig ikke, idet hverken Smed-navnetrækket, LDB-logoet på vinduessiden eller den karakteristiske bemaling med skrådelt blå og hvid er fjernet. Bussen havde ellers på daværende tidspunkt kørt i Polen i 11 år! Rutebilstationen i Lublin.
Foto: Thomas de Laine, 15. oktober 2004.
Per's Turists serie 3-Leyland i Dragør

Vi var nogen, der troede, at det var helt slut med aktive Leyland-DAB serie 3'ere i Danmark. Men nej! Per's Turist i Tårnby er ejer af denne Leyland-DAB LIDRT 6857/3 fra 1976. Bussen er oprindeligt bygget til Thinggaard i Nørresundby, hvor den havde nr. 147. Efterfølgende har bussen kørt en længere årrække hos Henning Svendsen, Åkirkeby, i hvis bemaling den stadig fremstår. Bussen er kommet til Per's Turist i november 2006, og sidst på måneden blev den foreviget i Dragør med vognmanden med rettet.
Foto: Johannes Baagøe-Nielsen, 28. november 2006.
Tidligere HT-Scania i Tallinn, Estland

En tidligere HT-Scania ved Pirita i Tallinn ca. 2000. Tallinn er kun én blandt mange byer i Estland, der har danske busser.
Foto: Sonnich Jensen, ukendt dato.
Per's Turists serie 3-Leyland på Sundbyvester Plads, København

Denne herlige gamle karet gjorde et ophold ved Sundbyvester Plads i København, da fotografen kom hjem fra arbejde 17. november 2006 ved 17.30-tiden. Billedet er intet mesterværk, men det er jo ikke hver dag, man lige møder en serie 3'er! Den har reg.nr. UV 89 106 og dørarrangement 1-0-0. Bussen fremstår i bl.a. lyseblå og med navnetræk fra H. Svensen, Åkirkeby, men dens ejer var på fototidspunktet Per's Turist i Tårnby. Bussen kører i øvrigt fast med svømmebørn og bankospillere.
Foto: Thomas de Laine, 17. november 2006.
Veolia 6264 på Køge st.

På grund mangel på kampdygtige busser på Køge-anlægget, har Veolia lejet et mindre antal DAB 15-1200C-gasbusser tilbage fra Volvo, som de er solgt til. En af dem er 6264, der 14. november 2006 bl.a. kørte på linje 501, Køge st.-Hastrupparken. Også tidligere på året har Køge-garagen haft lånt serie 15-gasbusser, men dengang var det driftsvogne fra de københavnske garager. I efteråret har man endog anvendt en NT-rutebilgrå Volvo B10M/Aabenraa, nr. 4024, på ekstrakørslen!
Foto: Thomas de Laine, 14. november 2006.
City-Trafik 2919 på Rødovre st.

City-Trafik fylder efterhånden det hele på Rødovre station: linje 21, 161 og 200S køres af City-Trafik. Kun servicebuslinje 848 og nogle ekstrature på linje 200S køres af andre, nemlig Arriva. Bus 2919, DAB 15-1200C mk. III fra 1996, på linje 21, som City-Trafik overtog i oktober 2006.
Foto: Ava Holst, 8. november 2006.
Fjord-bus 7433 på Frederikssund st.

Fjord-bus udrangerede sine serie 15 mk. I-busser ved køreplansskiftet 22. oktober 2006. Én af busserne, nr. 7433, er overdraget til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm for bevarelse. Bussen, der her ses på Frederikssund st. i august 2006 som linje 302, er oprindeligt leveret til Birkerød Bus Compagni, hvor den kørte med nr. 63.
Foto: Thomas de Laine, 7. august 2006.
Arriva 1967 som City-Trafik-lånevogn i Hellerup

Arriva 1967 kører for tiden hos City-Trafik som lånevogn på linje 21. Bussen er en DAB 15-1200C mk. III fra 1995 og ses her i Hellerup ved Tuborg.
Foto: Thomas de Laine, 27. oktober 2006.
Arriva 1968 som City-Trafik-lånevogn på Flintholm st.

City-Trafik har bestilt 5 stk. Volvo B7RLE/Carrus til brug på linje 21. De nye busser er dog lidt forsinkede, så Volvo har stillet fem tidligere Arriva-busser til rådighed: DAB 15-1200C nr. 1963 og 1967-1970, der blev leveret til linje 350S i 1995. Lånevogn 1968 på Flintholm st. den første dag med City-Trafik-busser på linje 21.
Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2006.
Arriva 1969 som City-Trafik-lånevogn på Gladsaxe Trafikplads

Lånebusserne til linje 21 kan også opleves på linje 161, da vognløbene for linje 21 og 161 flettes. Bus 1969, DAB 15-1200C årg. 1995, som linje 161 på Gladsaxe Trafikplads.
Foto: Thomas de Laine, 23. oktober 2006.
City-Trafik 2204 på Gladsaxe Trafikplads

City-Trafik overtog ved køreplansskiftet i oktober 2006 linje 153E og 154E fra Arriva som kompensation for linje 174E, der nedlagdes. City-Trafik anvender naturligvis DAB 15-1200C mk. III-busser på linjerne. Her ses bus 2204 som linje 153E på Gladsaxe Trafikplads den første dag med City-Trafik på linjen.
Foto: Thomas de Laine, 23. oktober 2006.
Arriva 1953 på Rådhuspladsen

Arriva tog sine DAB 15-1200C mk. III-dieselbusser ud af drift ved køreplansskiftet 22. oktober 2006. Linje 14 var en af de linjer, hvor busserne kunne opleves helt til det sidste. Bus 1953 blev i sin tid leveret til den dengang nyoprettede linje 350S i efteråret 1995. Her ses bussen på Rådhuspladsen.
Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2006.
Arriva 1964 på Finsensvej, København

Arriva 1964, DAB 15-1200C mk. III årg. 1995, var i drift på linje 14 den dag sidste med serie 15-dieselbusser hos Arriva. Finsensvej i Vanløse.
Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2006.
Arriva 1987 på Nørreport st.

Arrivas bus 1987, der oprindeligt blev leveret til linje 184 i 1996, forlader Nørreport st. som linje 14 på den sidste dag med denne vogntype i drift hos Arriva.
Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2006.
Arriva 1958 som linje 94N på Københavns Rådhusplads

Natten efter lørdag 21. oktober 2006 var sandsynligvis den sidste nat, hvor Arrivas DAB 15-1200C mk. III-dieselbusser indgik i natdriften. Bustypen udrangeredes hos Arriva søndag 22. oktober 2006. Bus 1958 som linje 94N på Rådhuspladsen i København den sidste nat.
Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2006.
Arriva 1139 på Nørreport st.

Arriva har renoveret et antal DAB 15-1200C-gasbusser til brug på linje 14, der skal køre med busserne på den nye kontrakt, der trådte i kraft 22. oktober 2006. En af de renoverede busser er nr. 1139 fra 1998, der her ses på Nørreport st.
Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2006.
City-Trafik 2057 i Trørød

Linje 174E, Trørød-Ishøj, blev nedlagt ved køreplansskiftet 22. oktober 2006. Sidste tur kørte fra endestationen i Trørød fredag 20. oktober kl. 16.38, og det var arrangeret således, at netop denne tur blev kørt med højgulvsbus. City-Trafik 2057, DAB 12-1200B årg. 1992, som sidste linje 174E i Trørød.
Foto: Thomas de Laine, 20. oktober 2006.
City-Trafik 2057 på Ishøj st.

Den sidste tur på linje 174E er nået til endestationen: Ishøj st. City-Trafik 2057 kunne ikke skilte linje 174Es destination, så den var skiltet "Særkørsel". Turen blev mødt af en del fotograferende busentusiaster, mens enkelte passagerer undrede sig over, hvad der gik for sig.
Foto: Thomas de Laine, 20. oktober 2006.
City-Trafik 2221 i Trørød

Linje 174E har de seneste år været betjent udelukkende med DAB 15-1200C mk. III-busser fra 1996. Et eksempel er vogn 2221, der her ses i endestationssløjfen i Trørød. Selvom linje 353 fra 22. oktober 2006 passerer stedet, bliver der ikke standset her. Den ellers meget hyggelige endestation bliver dermed forladt. Linje 174E erstattede i september 1995 linje 303S, der med samme ruteføring var oprettet to år tidligere. Linje 174E kørtes den første køreplanperiode af Bus Danmark i Ballerup med Leyland-DAB 8-1200B-busser med bagperron, hvorefter City-Trafik tog over. City-Trafik anvendte først overvejende Scania/Lahti-busser suppleret med serie 15-busser. Serie 15 blev som nævnt senere enerådende.
Foto: Thomas de Laine, 20. oktober 2006.
Arriva 1946 på Humlebæk st.

Oktober 2006 betyder et farvel til Arrivas DAB 15-1200C mk. III-dieselbusser. Busserne 1946-1970 nyleveredes til den nyoprettede linje 350S i efteråret 1995, men har siden 1999 passet forskellige andre opgaver. Bus 1985-1987 leveredes i juni 1996 til 184. Bus 1946, der de senere år har været stationeret i Hillerød, som linje 733E på Humlebæk st. lige før det var helt slut. Hillerød vil være en ren Volvo B10BLE-garage efter 22. oktober 2006.
Foto: Thomas de Laine, 20. oktober 2006.
HT 1501 på Toftegårds Plads

I foråret 2006 erhvervede Sporvejshistorisk Selskab ex. HT 1501 fra produkthandler Ståling i Viborg. Bussen er en Leyland-DAB 6-1-TL11/5 og var i sin tid en Valby-vogn og i en periode fast på linje 6. Billedet er taget på Toftegårds Plads i Valby, hvor linje 6 dog ikke kørte.
Foto: Thomas de Laine, 13. oktober 2006.
HT 1501 bagfra på Toftegårds Plads

HT 1501 bagfra i indkørslen til den gamle busterminal på Toftegårds Plads.
Foto: Thomas de Laine, 13. oktober 2006.