Alle billeder tagget med DAB
Der er 1.351 billeder med dette tag:
Bus Danmark 1298 ved Hovedbanegården, København

HT oprettede linje 150S mellem København og Kokkedal ad Helsingørmotorvejen på den iskolde søndag 1. februar 1998. Linjen erstattede det meste af linje 173E, der indtil da var en meget stor linje. Der blev købt nye busser til den nye S-buslinje, men de fleste var ikke klar til første driftsdag. Derfor blev ledbusserne fra linje 173E udstyret med blå og hvide S-busstriber og sat ind som S-busser. Kort efter oprettelsen blev det nødvendigt at indsætte flere ture på den succesrige nye linje, så linje 173E's gamle ledbusser fra begyndelsen af 1980'erne fik lov at køre videre... Bus Danmark 1298, en Leyland-DAB 6-35-TL11/6 fra 1981, ved linje 150S' første endestation ved Hovedbanegården i februar 1998.
Foto: Troels Zahren Martens, ukendt dato.
Linjebus 6612 på Nørrebrogade, København

Linjebus købte i 1992 et antal brugte busser af HT. Linjebus 6612 var en af dem. Det var en Leyland-DAB serie 8 fra 1984, som hos HT havde kørt med busnummer 1646. Her ses den som linje 4E på Nørrebrogade en morgen i maj 1996. Måneden efter måtte Linjebus aflevere linje 4E til Unibus, og bussen blev udrangeret.
Foto: Troels Zahren Martens, ukendt dato.
City-Trafik 1854 ved Hovedbanegården, København

City-Trafik overtog 2. juli 2000 linje 250S og skulle indsætte nye dobbeltdækkere. De blev dog først leveret mange måneder senere, og indtil da brugte City-Trafik et antal Volvo/Aabenraa- og Volvo/DAB-højgulvsbusser, som Arriva havde udrangeret. City-Trafik 1854, Volvo B10M-60/DAB årg. 1988, i Bernstorffsgade ved Hovedbanegården i juli 2000. Bussen fik aldrig et nummer i City-Trafiks egen serie. Bemærk vejarbejdet i højre side af billedet: Store dele af 2000 gik med at etablere busøen, der i dag udgør busterminalen ved Hovedbanegården.
Foto: Troels Zahren Martens, ukendt dato.
Arriva 1210 hos Roskilde Vogn- og Karosserifabrik

Arriva 1210 (ex. Veolia 5165) opholdt sig 12. februar 2008 hos Roskilde Vogn- og Karosserifabrik efter at være blevet skadet en måneds tid tidligere. Som billedet antyder, kan bussen normalt træffes på linje 3A. Det er en DAB 15-1200C-gasbus årgang 1998.
Foto: Sikandar Sahil, 12. februar 2008.
Ex. Århus Sporveje 027 i Grenå

På en brandskole i Grenå henstod denne bus i august 2007. Der er tale om ex. Århus Sporveje nr. 027, som blev leveret til sporvejene i januar 1975. Den er af typen Leyland-DAB LIDRT 12/3, også kendt som serie 2, og var i brug som bybus i Århus til 1988. Herfra kom den i første omgang til Køreteknisk Institut i Tjæreby. Bussen har naturligvis dørarrangement 2-0-2 og bagperron som alle rigtige Århus-bybuser.
Foto: Carsten V.R. Nielsen, 4. august 2007.
Ex. Århus Sporveje 027 i Grenå

Tidligere Århus Sporveje 027 bagfra ved en brandskole i Grenå. Bussen har tydeligvis kendt bedre dage, men er bestemt stadig til at genkende.
Foto: Carsten V.R. Nielsen, 4. august 2007.
Førerpladsen i Århus Sporveje 027

Sådan ser førerpladsen ud i ex. Århus Sporveje 027, Leyland-DAB serie 2 årg. 1975.
Foto: Carsten V.R. Nielsen, 4. august 2007.
Arriva 1492 ved Sydhavn st., København

Linje 3A gæstedes 17. januar 2008 af et par busser, der ikke normalt bruges på linjen. Den ene var 1492 (ex. Veolia 6239), en DAB 15-1200C-gasbus årg. 1999. Her ses bussen ved Sydhavn st.
Foto: Mick Bruce, 17. januar 2008.
Arriva 1196 ved Sydhavn st., København

Arriva 1196 (ex. Veolia 5079) som linje 3A på Enghavevej ved Sydhavn st. i København. Bussen kører normalt ikke på linje 3A og har derfor hverken røde hjørner eller 'A' på destinationsskiltet.
Foto: Mick Bruce, 17. januar 2008.
City-Trafik 2110 i Aalborg garage

City-Trafik 2110, DAB 15-1200C mk. III årg. 1996, i Aalborg garage.
Foto: Thomas de Laine, 26. maj 2007.
City-Trafik 2105 i Aalborg garage

Aalborg fik lov at arve en del af City-Trafiks 2100-vogne, dvs. københavnske DAB 15-1200C mk. III-busser fra 1996. Bus 2105 er i sin tid i Aalborg blevet metrobus og fremstår derfor i rød bemaling.
Foto: Thomas de Laine, 26. maj 2007.
City-Trafik 2104 i Aalborg garage

Til nyvunden kørsel for HT anskaffede City-Trafik i 1996 102 stk. DAB 15-1200C mk. III. I 2002 blev et mindre antal flyttet til City-Trafiks jyske afdelinger i Fredericia og Aalborg. Bus 2104 var en af disse busser, og den ses her i Aalborg garage i maj 2007 i NTs metrobusbemaling. Bussen kører ikke længere hos City-Trafik, idet den nu er eksporteret.
Foto: Thomas de Laine, 26. maj 2007.
Århus Sporveje 341 i Emil Vetts Passage, Århus

Bybusser fra DAB dominerede i mange år Århus, men det lakker mod enden: I slutningen af november 2007 var der kun 23 serie 12'ere tilbage i drift hos Århus Sporveje, nemlig vognene 311, 313, 315, 317, 322-331 og 341-349, der er leveret 1995-97. Bus 341 som linje 5 i Emil Vetts Passage, Århus.
Foto: Thomas de Laine, 30. november 2007.
Århus Sporveje 344 ved Klostertorvet, Århus

Alle bybusser i Århus er nu i den mørkegule bemaling, idet de sidste busser i farverne gul, hvid og grå forsvandt i efteråret 2007. Bus 344, DAB 12-1200B årg. 1997, som linje 1 på Klostertorvet i Århus.
Foto: Thomas de Laine, 30. november 2007.
Århus Sporveje 326 ved Viby Torv, Århus

Viby Torv i Århus passeres af flere bybus- og regionalbuslinjer. En af dem er bybuslinje 25, hvor man 30. november 2007 blandt andet kunne møde Århus Sporvejes bus 326, en DAB 12-1200B fra 1996.
Foto: Thomas de Laine, 30. november 2007.
Århus Sporveje 103 ved Klostertorvet, Århus

Som en slags forsøg anskaffede Århus Sporveje 20 lavgulvsbusser i 2001. Det blev Scania OmniLink'er, og man var ikke tilfreds med typen, hvorfor man efterfølgende fortsat indkøbte højgulvsbusser. Bus 103 er en af disse forsøgsbusser, og den ses her på linje 7 ved Klostertorvet i Århus. Linje 7 er i udbud for tiden, og i udbuddet betragtes Scania OmniLink-busserne som busser med lav kapacitet!
Foto: Thomas de Laine, 30. november 2007.
Århus Sporveje 349 ved Viby Torv, Århus

Den absolut sidst leverede DAB serie 12-bus til Århus Sporveje er bus 349 fra 1997. Her ses den som linje 55 ved Viby Torv dagen inden sin 10 års fødselsdag.
Foto: Thomas de Laine, 30. november 2007.
Århus Sporveje 328 ved Klostertorvet, Århus

Bybuslinje 24 i Århus er for tiden i licitation sammen med linjerne 4, 6, 7, 8 og 16. Tilsammen kræver de seks linjer 33 busser. Århus Sporveje opsplittedes for et par år siden i en trafikselskabsdel, der siden januar 2007 har været en del af det midtjyske trafikselskab Midttrafik, og en busselskabsdel kaldet Busselskabet Århus Sporveje. Busselskabet ÅS har mulighed for at deltage ved licitationen og vil temmelig sikkert forsøge at genvinde kørslen. I de senere år er der gennemført store rationaliseringer i busselskabet. Bus 328, DAB 12-1200B årg. 1996, som linje 24 ved Klostertorvet i det centrale Århus.
Foto: Thomas de Laine, 30. november 2007.
Århus Sporveje 313 ved Klostertorvet, Århus

En af de ældste DAB serie 12'ere i drift hos Århus Sporveje er bus 313 fra 1995. Den ses her som linje 3 ved Klostertorvet. På optagelsestidspunktet var linjerne 3, 7 og 14 omlagt via Klostertorvet og busgaderne pga. et vej- og kloakarbejde omkring Skolebakken og Kystvejen.
Foto: Thomas de Laine, 30. november 2007.
Århus Sporveje 330 ved Holme Kirke, Århus

Den sydlige endestation for Århus' linje 24 er Holme Kirke, hvor man 30. november 2007 endnu kunne være så heldig at træffe serie 12-busser, som nu f.eks. sporvejsbus 330, DAB 12-1200B årg. 1996.
Foto: Thomas de Laine, 30. november 2007.
Århus Sporveje 330 bagfra ved Holme Kirke, Århus

Århus Sporvejes bus 330 med Holme Kirke i baggrunden.
Foto: Thomas de Laine, 30. november 2007.
Århus Sporveje 345 i Emil Vetts Passage, Århus

Den sidste leverance af DAB serie 12-busser til Århus Sporveje fik samme motortype som i DABs serie 15. Århus Sporveje 345 fra 1997 som linje 5 i Emil Vetts Passage, Århus.
Foto: Thomas de Laine, 30. november 2007.
Århus Sporveje 324 ved Klostertorvet, Århus

Århus Sporvejes bus 324, DAB 12-1200B årg. 1996, som linje 55 mod Tilst på Klostertorvet i det indre Århus.
Foto: Thomas de Laine, 30. november 2007.
Århus Sporveje 343 ved Viby Torv, Århus

Århus Sporvejes bus 343 som linje 26 ved Viby Torv. Bussen er en DAB 12-1200B årgang 1997 og fra den sidste levering af typen.
Foto: Thomas de Laine, 30. november 2007.
Arriva 1093 ved Operaen, København

I december blev to af Arrivas gasbusser udsmykket som totalreklamer for Operaen. Begge busserne kører på linje 66 med endestation ved Det Kongelige Teaters operahus på Holmen, og her ses bus 1093, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 66 ved Operaen. Den anden totalreklamebus er nr. 1147.
Foto: Per M. Jensen, 15. december 2007.