Der er 2.250 billeder med dette tag:

Arriva 1051 som erstatning for Metrocityringen ved Østerport st., København

Over to uger i januar 2020 måtte Metrocityringen, der var åbnet kun få måneder tidligere, erstattes fuldt ud af busser, fordi man skulle forberede åbningen af metrogrenen til Nordhavnen, som åbnede i slutningen af marts samme år. Der kørte tre forskellige metrobuslinjer: Linje 111M erstattede metroen i kørselsretning med uret, mens linje 222M kørte mod uret. Gennem City og ud ad Østerbrogade til Svanemøllen st. kørte i begge retninger en linje 444M. Trafikken var omfattende, men som med så megen anden togbuskørsel, valgte mange metropassagerer at søge helt andre ruter. Derfor var busserne ikke specielt fyldte, men det var jo bare en smagsprøve på den Corona-pandemi, der snart fulgte... Arriva stod for kørslen på linje 111M, hvor bus 1051, Volvo B7RLE-60/Säffle (8500LE) årg. 2009, her gør holdt på Oslo Plads ved Østerport st.

Foto: Thomas de Laine, 26. januar 2020.

Nobina 6038 afgår som linje 400S fra Hundige st.

Linje 400S mellem Lyngby, Bagsværd, Ballerup, Høje Taastrup, Ishøj og Hundige stationer var den ene af de tre første S-buslinjer, som åbnede 21. oktober 1990. Selve ruten er ikke ændret meget i linjens snart 33-årige historie, men frekvensen blev sat op i flere omgange i forhold til det oprindelige kørselsomfang. Linjen blev indtil 1996 kørt af Busdivisionen/Bus Danmark i Ballerup, hvorefter linjen kom i udbud og blev vundet af Unibus. Ved samme lejlighed fik den Volvo B10L-lavgulvsbusser. I 1999 var Arriva dog blevet ejer af både Unibus og Bus Danmark, som nu samledes under Arriva-navnet, og Arriva genvandt desuden linje 400S for årene 2002-2006. B10L'erne udskiftedes da med Volvo B10BLE-busser. Da linjen på ny kom i udbud, løb Concordia Bus med den som del af dette foretagendes første buskontrakt på dansk jord. Der blev ved den lejlighed leveret en stor serie Volvo B12BLE-busser til linje 300S og 400S, og i serien indgik bus 6038, som her afgår fra Hundige station mod Lyngby som linje 400S. Concordia skiftede snart navn til Nobina og kører stadig linje 400S, som dog i 2014 fik udskiftet busserne nok engang, nemlig til Mercedes-Benz O530LE Citaro-busser. Den nyeste udvikling er optræk til, at dele af linjen kan udbygges til BRT-standard.

Foto: Thomas de Laine, 6. juli 2013.

Keolis 704 på Boulevarden, Aalborg

Det ene år en trivialitet, det andet år historie: Volvo-rutebusser til Danmark er i en årrække typisk blevet samlet i Wroclaw i Polen, efter at både fabrikken i Säffle i Sverige og den i Aabenraa er lukket. I første kvartal 2024 vil også Volvos polske fabrik stoppe produktionen, og Volvo-rutebusser til Europa skal derefter forsynes med "fremmede" karosserier. Keolis 704 er en Volvo B8RLE af 8900LE-serien, der er samlet i Wroclaw. Den blev leveret til bybusserne i Aalborg i 2014 og ses her i drift som linje 12 på Boulevarden i den indre by. Men også dette hverdagssyn er - næsten - blevet historie, for det meste af Aalborgs bybuspark blev i august 2022 udskiftet med fabriksnye elbusser fra Van Hool og Golden Dragon i det nye "fesne" NT-design. Indtil Plusbussen med nye dobbeltledbusser fra Solaris senere kommer i gang, kører Keolis' afløser som bybusoperatør, Tide Bus, dog videre med nogle overtagne Keolis-busser bygget i Wroclaw. En af dem er Keolis nr. 704, som siden august 2022 lyder nummeret 6525.

Foto: Thomas de Laine, 21. juli 2021.

DitoBus 4780 ved Gørlev st.

DitoBus 4780, Volvo B8RLE/Wroclaw (8900LE) årg. 2013, krydser tracéet for den nedlagte Værslevbane på Østerled i Gørlev - lige ved den tidligere Gørlev station. Da slagsmålet om den kommende banes linjeføring udspillede sig i 1890'erne, ønskede man fra Kalundborgs side, at den skulle gå via Ulstrup, mens Slagelse ønskede en vestligere linjeføring gennem Gørlev. Slagelse (og Gørlev!) vandt, men i 1971 blev persontrafikken på banen indstillet, og godstrafikken blev kun opretholdt fra Gørlev og sydpå. Sporet fra Gørlev til Værslev - som altså lå nærmest præcis i samme position som det vejbump, bus 4780 på billedet forcerer - fik lov at blive liggende i omkring 20 år, men nu er tracéet i stor udstrækning udlagt som en sti, der begynder netop til venstre for bussen. Linje 570, der på denne tur har endestation i Gørlev, er i øvrigt på sin vej hertil kørt gennem Ulstrup.

Foto: Thomas de Laine, 14. maj 2023.

DitoBus 4772 som linje 430R ved Høng st.

Busruten mellem Kalundborg, Høng og Slagelse har eksisteret i årtier og fungerer stort set som erstatning for den i 1971 nedlagte Slagelse-Værslev-bane. I nordenden har busruten dog en vestligere linjeføring via Ugerløse og Svallerup i stedet for banens via Værslev, Jerslev og Store Fuglede. Ruten bar nummer 23 i det gamle Vestsjællands Trafikselskab, men fik det noget længere linjenummer 430R, da Movia indførte trecifrede linjenumre på regionalruterne uden for Hovedstadsområdet, og R-nettet blev lanceret. Nogen vil dog hævde, at når alle de tidligere tocifrede rutenumre nu blot ender på '0R', så er der jo stadig kun to betydende cifre i nummeret! DitoBus 4772, Volvo B8RLE/Wroclaw (8900LE) årg. 2013, som rute 43 mod Slagelse optager passagerer ved Høng st.

Foto: Thomas de Laine, 14. maj 2023.

Arriva 1045 på Borups Allé, København

Et vejarbejde i foråret 2023 medfører, at de københavnske linjer 68 og 250S ikke som normalt kan køre fra Bellahøj mod Hareskovvej i nordvestlig retning. I stedet er linjerne omlagt gennem Frederikssundsvejstunnelen under Bellahøj. På Arriva 1045, Volvo B7RLE/Säffle (8500LE) årg. 2009, viser skiltet "Lyngby st. via Utterslev Torv", men det er løgn og latin, for omlægningen betyder, at bussen må køre ad Hareskovvej helt ud til Mosesvinget ved Utterslev Mose og ad Mosesvinget tilbage til den normale rute. Dermed kommer bussen et godt stykke uden om Utterslev Torv. Bussen er her på Frederikssundsvejstunneldelen af Borups Allé lige sydøst for Bellahøjs busterminal, der ligger på brodækket over tunnelen.

Foto: Thomas de Laine, 12. maj 2023.

Arriva 1715 i Hillerød garage

Volvo B10BLE med Säffle System 2000NL-karosseri blev mellem 1997 og 2002 leveret i langt over 300 eksemplarer til kørsel i Hovedstadsområdet, og da busserne var stabile, velkørende og tålte lange perioder med dårlig vedligeholdelse, kunne man træffe dem på gaden som ordinære rutebusser helt frem til foråret 2019. En af leverancerne af typen var de 34 busser med numrene 1700-1733, der leveredes til Arriva i Køge forud for kontraktbegyndelsen i 8. udbud på linjerne 121, 126 og 127 m.fl. Busserne erstattede en vognpark bestående af en anden klassiker, nemlig aldrende Volvo B10M'er, men ved 8. udbud var det første gang, kørslen i Køge Bugt-området var i udbud, så der skete en kraftig fornyelse, og området fik en temmelig sen premiere på busser med lavt gulv. Da kontrakten udløb i 2005, måtte Arriva dog aflevere kørslen, og 1700-vognene spredtes til forskellige andre opgaver. Et par håndfulde kom til Arriva i Hillerød, hvor de blev brugt frem til december 2011. Denne her, bus 1715, som er fotograferet på det daværende garageanlæg i Hillerød i maj 2011, kan med lidt held faktisk træffes på gaden i 2023, idet den anvendes som partybus.

Foto: Thomas de Laine, 28. maj 2011.

HT 1596 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Gennem en årrække havde HT den opfattelse, at chaufførerne ikke var i stand til at overvåge sikker udstigning af mere end midterdørene i en bus, og derfor blev alle nyleverede bybusser til HT og entreprenørerne frem til omkring 1980 bygget uden mulighed for udstigning fra den bageste del af bussen. Det kunne bl.a. give problemer med at få de rejsende til at gå langt nok tilbage og udnytte bagenden af bussen, da man risikerede ikke at kunne kæmpe sig frem til midterdørene i en fyldt bus hurtigt nok, når man skulle af. Trafikselskabets holdning ændrede sig efter et vellykket forsøg med et par "rigtige" bybusser med en ekstra dør bagest, og 1981-85 gik man så langt, at man fik leveret 91 busser med tre sæt dobbeltdøre og en stor bagperron. Disse busser havde plads til rigtig mange passagerer og kunne tillige udveksle dem hurtigt ved stoppestederne, men det virkede ikke altid som om, busserne blev tildelt linjer ud fra overvejelser om, hvor de egenskaber ville være nyttige. I 1992 blev 17 af busserne solgt til Linjebus i forbindelse med privatiseringen af HTs kørsel, og herefter blev de siddepladsfattige, men dørrige busser anvendt på nærtrafik- og landruter kørt af Linjebus' garager i Hørsholm og Roskilde! HT 1596, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1983, var en af "bagperronbusserne", og den er flot sat i stand og bevaret på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. De fleste busser i denne serie blev i 1994-95 ReBUS-renoveret, men enkelte - herunder 1596 - bevarede det oprindelige interiør. Her ses bussens mange døre tydeligt, mens den står på tværs af forpladsen foran remise 1 på Sporvejsmuseet i sommeren 2011.

Foto: Thomas de Laine, 8. august 2011.

DitoBus 4811 som linje 615 afgår fra Sorø st.

Da den sjællandske vestbane i 1856 blev forlænget fra Roskilde til Korsør, var den blevet ført syd om Sorø Sø og dermed et godt stykke syd om byen. Derfor findes der stadig i dag både en busterminal ved Sorø station og en "Sorø Byterminal", og flere buslinjer betjener begge og giver dermed forbindelse mellem toget og byen. Blandt de nævnte linjer er 615'eren, som fra Sorø Byterminal kører via Sorø station til Fuglebjerg og Bisserup. DitoBus 4811, Volvo B12M-62/Carrus årg. 2005, ses her på Stationspladsen i Sorø efter afgang mod Bisserup. I årene 1903-1950 forbandt en jernbanelinje Sorø station med Sorø by og Vedde på Tølløsebanen. På Sorø station lå denne banes sporareal bag bussen på billedet, og banens gamle tracé gennem skoven herfra og til Sorø by henligger som sti.

Foto: Thomas de Laine, 30. marts 2022.

Arriva 1665 som linje 200S på Tårnvej ved Rødovre Centrum

HT oprettede linje 200S som trafikselskabets fjerde S-buslinje ved sommerkøreplansskiftet 2. juni 1991. Linjen udgik fra Friheden st. og kørte via Hvidovre Hospital, Rødovre st., Rødovre Centrum, Husum Torv, Gladsaxe Trafikplads og Buddinge til Lyngby st. Ruten har egentlig ikke været ændret meget i de forløbne 32 år, men det bør nævnes, at linjen i 1994-95 var forlænget til Klampenborg st. i myldretiderne, at den siden 2010 fortsætter til Avedøre Holme i myldretiderne, og at den i 2017 blev afkortet fra Lyngby st. til Buddinge st. Den kan ventes afkortet yderligere et stykke, nemlig til Gladsaxe Trafikplads, i forbindelse med Ring 3-letbanens åbning. Det var HTs egen busdivision, der kørte linjen fra oprettelsen, og det var med Leyland-DAB serie 8-busser stationeret på garageanlægget i Gladsaxe. 1994-98 stod Unibus for kørslen, som derefter overgik til Combus, hvis busser og linjer overtoges af Connex i 2001. City-Trafik vandt linjen med virkning fra 2004 og kørte frem til foråret 2012, hvor den måtte afleveres til Arriva, som stadig kører på linjen. Materiellet har skiftet en del, hovedsageligt ved kontraktskiftene i 1994, 1998 og 2004, men i de seneste år har Arriva rokeret busser mellem linje 200S og andre linjer et par gange. I nogle år optrådte flere af de Volvo B12BLE/Vest-busser, Arriva i 2017 overtog med linje 5A fra Keolis, således på 200S, men de er efterfølgende udvekslet med lidt nyere Scania OmniLink-busser. Her er det 1665 (opr. Nettbuss 8465), Volvo B12BLE-61/Vest årg. 2007, på Tårnvej i Rødovre.

Foto: Thomas de Laine, 27. februar 2021.

Arriva 2246 på Midttrafik-rute 200 ved Universitetsparken, Aarhus

8. august 2011 blev der indført et nyt bybussystem i Aarhus, hvor A-busbegrebet blev adopteret fra København. Ved samme lejlighed var der optræk til, at også rutebilruterne 100 og 200 skulle "moviaficeres" med indførelsen af et S-buskoncept, men sådan blev det alligevel ikke, da det kom til stykket. På det, som dermed ikke er den aarhusianske 200S, ses her Arriva 2246, Volvo B8R/Wroclaw årg. 2017, på Nørrebrogade ved Universitetsparken.

Foto: Thomas de Laine, 31. juli 2020.

Dyssells Busser 113 ved Høje Taastrup st.

Pendlerne på Frederikssundbanen fik en varm sommer i 2018, hvor S-togstrafikken til Frederikssund i en lang periode var erstattet af busser. Årsagen var en større fornyelse, hvor bl.a. skinner og sveller mellem Valby og Frederikssund skulle udskiftes, ligesom ni broer på strækningen blev renoveret. Der blev i stedet indsat togbusser og muliggjort kørsel via andre banefingre. "Brun togbus" kørte f.eks. Egedal-Stenløse-Veksø-Høje Taastrup. Blandt de mange busselskaber, der deltog i kørslen, var Dyssells Busser, som kørte med denne Volvo B12MA-55/Säffle-ledbus fra 2008. Bussen blev nyleveret til Nilsbuss i Vimmerby i Sverige, men kørte 2018-22 hos Dyssells Busser som vogn 113 (vognnummeret 2, som endnu ses på bussen, hidrører fra Nilsbuss). Det fine køretøj ankommer på dette billede til Høje Taastrup st. som "Brun togbus".

Foto: Thomas de Laine, 24. august 2018.

Ex. DSB 213 på Danmarks Busmuseum, Skælskør

I slutningen af september 1968 overtog DSB rutebiltrafikken på Bornholm i forbindelse med nedlæggelsen af De Bornholmske Jernbaner (DBJ). DSB fik i den anledning leveret en mængde nye rutebiler, som traditionen tro var Volvo-busser. En af disse er bevaret på Danmarks Busmuseum i Skælskør, hvor den her ses. DSB nr. 213 er en kort Volvo B58 med Aabenraa-karosseri. Den havde oprindeligt dørarrangement 1-0-0, men da den senere blev overført til Sydsjælland, fik bussen indbygget midterdør. Efter udrangering i 1981 havde bussen et længere tilhørsforhold til Fyens Turist Service i Blommenslyst, og dens vognnummer hos dette firma, 23, ses stadig på bussen. I 2000 blev den overtaget af Jernbanemuseet, som imidlertid i 2015 skilte sig af med en del materiel, og da overgik bussen til Bushistorisk Selskab, hvis busser i dag findes på Danmarks Busmuseum. Museet råder også over en fint istandsat Leyland-DAB, som DBJ anskaffede før statsbanernes overtagelse.

Foto: Thomas de Laine, 7. august 2016.

City-Trafik 2740 på Tietgensbro ved Københavns Hovedbanegård

Tietgensbroen, der fører Tietgensgade over sporene i sydenden af Københavns Hovedbanegård, blev taget i brug i 1907 - fire år før selve banegårdens åbning. Den bar fra begyndelsen sporvogne, som dog i 1960'erne blev erstattet af busser, der har benyttet broen lige siden. Der er busstoppesteder på Tietgensbro, som sammen med busterminalen i Bernstorffsgade, stoppestederne i Vesterbrogade ved Frihedsstøtten og stoppestederne i Reventlowsgade bidrager til at vanskeliggøre overblikket for gæster i byen. Imidlertid var det først i 1970'erne, at der blev etableret trappeadgang til banegårdens perroner fra Tietgensbroen, og det skete i begyndelsen endda kun til S-banens perroner. Flere sporvogns- og buslinjer har kørt over broen og betjent Hovedbanegården ad denne vej i tidens løb. Oprindeligt var det sporvognslinje 6, som dog senere flyttedes til Vesterbrogade, så fra 1919 kørte linje 10 over broen, hvad den fortsatte med som bus fra 1968. Senere kom andre linjer til, herunder i årene 2003-2019 linje 1A, på hvilken City-Trafiks bus 2740, Volvo B12BLE-62/Aabenraa (8500LE) leveret til linjens oprettelse, her ses gøre holdt ved stoppestedet på broen. I 2023 er det linje 11 mellem Rådhuspladsen, Valby og Hvidovre, der kører over Tietgensbroen.

Foto: Thomas de Laine, 25. marts 2012.

Århus Sporveje 452 og 3 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

To ret forskellige udgaver af Århus Sporveje mødes på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholms forplads. Til venstre bus 452, Volvo B10MA-55/Säffle årg. 2000, som siden 2012 har tilhørt museet. Sporvejene fik leveret i alt 34 ledbusser fra Volvo i årene 1994-2000, og nr. 452 blev den sidste. Da man efter en årrække igen købte ledbusser, blev det af Solaris-typen. Til højre er det en af de motorvogne, der byggedes i midten af 1940'erne til Århus Sporveje, dengang det rent faktisk var en sporvej. Sporvejene fik ødelagt sin vognpark ved en Schalburgtage-aktion i august 1944, og ny serie vogne måtte derfor anskaffes. Den første af de nye vogne var bygget af Københavns Sporveje og i nogen grad baseret på hovedstadens såkaldte scrapvogne, som byggedes af forhåndenværende materialer for at få flere sporvogne på gaden under krigen, hvor passagertallene steg kraftigt. Efterfølgende serieproducerede Scandia typen til Århus Sporveje, og heri indgik vogn 3, der byggedes i 1945. Vognene kørte helt til omstillingen til busdrift, der i Aarhus fandt sted i 1971. Vogn 3 blev overtaget af Sporvejshistorisk Selskab allerede i 1973, og da Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm første gang slog dørene op i maj 1978, var det typisk netop Århus-vognen, der modtog gæsterne, idet man som det første havde anlagt en metersporet strækning fra museets hovedindgang og parkeringsplads til forpladsen og remisen, foran hvilken nr. 3 står. Aarhus Sporveje havde nemlig meterspor i modsætning til sporvejene i København og Odense. Museet har også nogle metersporede vogne fra udenlandske sporveje, der sammen med Århus-vognen stadig i 2023 byder museets gæster velkommen.

Foto: Thomas de Laine, 30. juli 2022.

Arriva 1645 ved den kommende Havneholmen metrostation, København

Når metrolinjen mellem Hovedbanegården, Sydhavnen og Ny Ellebjerg åbner i 2024, kommer der bl.a. en station med navnet Havneholmen på østsiden af Vasbygade lige ved Fisketorvet. Til den tid må man nok regne med, at linje 7A's betjening af den kommende metrostrækning falder væk eller i hvert fald reduceres væsentligt. Men siden introduktionen af "Nyt Bynet" i oktober 2019 har linjen kørt som en slags forløber for metroen. Arriva 1645 (opr. Netbus 8445), Volvo B12BLE-61/Vest årg. 2007, afgår fra stoppestedet på Vasbygade ved Havneholmen og den kommende metrostation. Ny Ellebjerg station, som optræder på destinationsskiltet, vil i 2024 skifte navn til "København Syd" og blive et skiftested mellem S-tog på Køge Bugt-banen, S-tog på Ringbanen, metrolinje M4, jernbanen mellem Hovedbanegården og Køge Nord samt senere jernbanen mellem Lufthavnen og Roskilde. Stationen forventes også med tiden at få betjening med internationale tog. Måske endda også busser...?

Foto: Thomas de Laine, 5. februar 2022.

Nobina 6252 som linje 40E på Rævehøjvej, Hjortekær

Det gamle HT indførte "ekspresbussen" med et 'E' efter linjenummeret og grøn produktfarve allerede i 1970'erne, men med årene udviklede konceptet sig til noget af en blandet landhandel. Foråret 2016 blev E-buskonceptet dog relanceret i form af linjerne 15E, 30E, 40E, 55E og 65E i Region Hovedstaden. Heraf var de tre førstnævnte en slags ekstra hurtige varianter af linje 150S, 300S og 400S, men kun med kørsel mandag-fredag i dagtimerne. Linje 40E har sydligt udgangspunkt ved Høje Taastrup st. og følges med linje 400S ad bl.a. Motorring 4 til det sydlige Ballerup. Herfra køres via Malmparken st. og Lautrupparken til Bagsværd st. og via Lyngby til Lundtofte med endestation ved DTU eller videreførsel ad Helsingørmotorvejen via Nærum til Skodsborg st. på Kystbanen. Fra oktober 2019 fik DTU-turene ny ruteføring, så der vendes på Rævehøjvej i Hjortekær. Nobina 6252, Volvo B8RLE-60/Wroclaw (8900LE) årg. 2013, holder her på Rævehøjvej inden afgang mod syd.

Foto: Jesper Wilken, 30. marts 2023.

Arriva 1974 som linje 123 ved Hedehusene st.

En af de ældre buslinjer i Hovedstadsområdet er linje 123, som kører mellem Glostrup station, Taastrup station, Høje Taastrup station, Hedehusene station og Roskilde station ad den gamle landevej Roskildevej-Københavnsvej med en sydlig afstikker mellem Taastrup og Høje Taastrup. Ruten blev oprettet af private vognmænd i sommeren 1920 og kørte oprindeligt fra endestationen for den daværende sporvognslinje 17 ad Roskildevej til Glostrup, Vridsløse og Klovtofte, hvorfra den året efter forlængedes ned til Taastrup Nykro lige ved Taastrup station. Fra 1922 blev den indre endestation flyttet til Ålholm Plads i Valby, hvor der også var omstigning til Københavns sporvejsnet. En periode i 1925-26 forlængedes ruten første gang længere mod vest til landsbyen Høje Taastrup og Hedehusene, men endestationen var i Taastrup i foråret 1934, hvor DSB overtog ruten. I den modsatte ende førtes den til gengæld ind til den nye Valby Langgade station, da den åbnede sammen med S-banedriften Valby-Vanløse i september 1941. Linjenummeret 123 fik ruten i maj 1951, hvor alle bilruter i Københavns Amt fik tildelt numre. 1. oktober 1972 blev linjen igen forlænget mod vest, nemlig gennem Hedehusene til Roskilde station til erstatning for DSBs øvrige rutebiler på samme strækning. To år senere indlemmedes ruten sammen med DSBs buskørsel i Hovedstadsområdet i HT, men den kørte i det væsentlige uændret frem til åbningen af Høje Taastrup station i 1986, hvor ruten flyttedes fra Roskildevej til at køre ad Høje Taastrup Vej og Blekinge Boulevard via City 2 og den nye station. Dette er den længste ruteføring, linjen har haft, og siden er den afkortet i øst: 2001 blev endestationen flyttet fra Langgade station tilbage til Ålholm Plads, og i marts 2013 afkortedes ruten til Glostrup station, idet 123'eren blev erstattet af den nye linje 9A og en omlægning af linje 13 mellem Glostrup og Valby. Efter at linjen i 1994 blev omfattet af udbud, har den skiftet operatør et par gange, og der har siden stået Linjebus, Bus Danmark, Arriva og fra 2019 Nobina på busserne. Arriva 1974, Volvo B7RLE-60/Säffle (8500LE) årg. 2009, ses her dreje ind i busterminalen ved Hedehusene st. som linje 123 mod Roskilde et par dage inden Nobinas overtagelse.

Foto: Thomas de Laine, 12. april 2019.

Arriva 1693 på Sundbyvester Plads, København

Udbud af store buslinjer resulterer ofte i "blokvognparker", hvor der kommer en serie på mange helt ens busser. Et eksempel herpå var Netbus' overtagelse af linje 5A, Skandinaviens største buslinje, i oktober 2007. Der blev leveret 43 ens Volvo B12BLE-busser med de karakteristiske norske Vest Center-karosserier. Samtidig fik Netbus' afdeling i Skibby 3 tilsvarende busser, som senere også blev overført til linje 5A. Og der blev nyleveret endnu 3 busser et år senere som følge af forlængelsen af visse ture til Lufthavnen. Dermed kom der i alt til at køre 49 busser af typen på linjen, og de fortsatte til april 2017, hvor linjen konverteredes til C-konceptet og fik de nuværende, lyseblå ledbusser. Forinden havde Netbus dog skiftet navn til Nettbuss og var efterfølgende fusioneret ind i City-Trafik, som kom til at hedde Keolis, under hvis navn busserne kørte indtil december 2015, hvor Arriva overtog linje 5A og hele vognparken. Her er det Arriva 1693, oprindeligt Netbus 8493, der lige er ankommet til Sundbyvester Plads kort før overgangen til linje 5C. Bussen kørte videre på andre linjer i Arriva-regi frem til december 2019.

Foto: Thomas de Laine, 9. april 2017.

Arriva 1319 på Jernbane Allé, Vanløse

Linje 9A blev til virkelighed søndag 24. marts 2013. Den føjede sig til rækken af københavnske A-linjer, som indtil da kun talte 1A, 2A, 3A, 4A, 5A og 6A. Det var første gang siden nedlæggelsen af den "rigtige" linje 9 i oktober 2002, at linjenummeret blev brugt, og denne gang kom det til at betegne en strækning fra Operaen over Christianshavn til Hovedbanegården og videre ad Gl. Kongevej, Smallegade, Peter Bangs Vej og Sønderjyllands Allé til Vanløse samt videre til Rødovre og Glostrup. Linjen var en slags sammenlægning af Christianshavn-enden af linje 66, Frederiksberg-Vanløse-delen af linjen 14 og stumper af et par andre linjer, og alle de delvist erstattede linjer fik nye ruter. Det blev Arriva, der kørte den nye A-bus, hvilket primært skete med tidligere linje 14-busser. På premieredagen var bl.a. bus 1319, Volvo B7RLE-60/Säffle (8500LE) årg. 2007, indsat på linjen, og som det ses kørte den - og andre - rundt med skiltet "Velkommen i den nye A-buslinje 9A". De første syv måneder gik linje 9A direkte fra Finsensvej ad Jernbane Allé til Vanløse station, mens et større ombygningsprojekt ved Flintholm station fandt sted. Siden da har linje 9A kørt via Flintholm st. og Apollovej til downtown Vanløse. Bus 1319 gør her holdt ved Frode Jakobsens Plads i Vanløse, som linje 9A efter oktober 2013 ikke længere kom forbi.

Foto: Thomas de Laine, 24. marts 2013.

Arriva 1323 på Danneskiold-Samsøes Allé, København

Fra april 2017 blev linje 9A forlænget til Refshaleøen efter gennem sine første fire år at have haft endestation ved Operaen. Men det var ikke første gang, linje 9A var nået til Refshaleøen. Over nogle dage i maj 2014 blev linjen nemlig, som ekstrakørsel, forlænget ud til "Eurovision Island" på Refshaleøen, hvor Danmark var vært for det europæiske Melodi Grand Prix, der var blevet vundet året før. Den permanente forlængelse til Refshaleøen var i øvrigt kun én blandt flere større og mindre omlægninger på 9'eren, indtil den i oktober 2019 skiftede helt karakter som følge af Metrocityringens åbning.

Foto: Thomas de Laine, 10. maj 2014.

Ex. City-Trafik 2474 på Szabadföld út, Budapest, Ungarn

I alt 8 Volvo 7700-hybridbusser kom til Danmark som demo- og prøvebusser i 2010-11. Seks af dem blev indsat af City-Trafik i et treårigt forsøg - halvdelen i Aalborg (busnr. 679-681) og halvdelen i København (busnr. 2473-2475). Efter afslutningen af prøveperioden blev City-Trafiks forsøgsbusser returneret til Volvo. Maj 2014 var fem af dem kortvarigt i brug hos Arriva som ekstravogne til Melodi Grand Prix i København, men ellers vagabonderede alle otte hybridbusser rundt mellem forskellige busselskaber i nogle år. I 2017 solgtes seks af de otte busser dog til bybusselskabet BKV i Budapest, hvor de er blevet ført sammen med en række søskende med fortid i bl.a. tyske byer, og alle er opmalet i BKVs Midttrafik-blå design. På en 35 grader varm sommerdag i 2022 passerer ex. City-Trafik 2474 Cinkota HÉV-station på sin rute ad Szabadföld út som linje 92 i det nordøstlige Budapest.

Foto: Thomas de Laine, 20. juli 2022.

Dyssells Busser 101 "Alma" ved Køge st.

Togbusser er bestemt ikke noget sjældent syn, men særligt sommeren er sæson for store sporarbejder, hvor længere strækninger betjenes med togbusser over adskillige uger. I sommeren 2015 var S-togene mellem Solrød Strand og Køge erstattet med busser, og blandt det lidt mere usædvanlige materiel, der kunne opleves, var nogle Volvo B12MA/Säffle-ledbusser (8500A) med fortid hos Busslink (Keolis) i Stockholm. Busserne ejedes nu af Dyssells Busser, men var stadig i Storstockholms Lokaltrafiks røde design. Her er det vogn 101 med navnet "Alma", som hviler ud ved Køge st. Bussen havde internt vognnummer 1260 i Stockholm, og den er bygget i 2006. Dyssell havde også to søstervogne, nr. 102 med navnet "Viggo" og 103, der hed "Luna". De farverige busser er alle tre blevet taget ud af drift i løbet af 2021 og 2022.

Foto: Thomas de Laine, 8. august 2015.

Ex. Nobina 6065 ved Stockholms östra

Danske busser i udlandet kan nogen gange være svære at skelne fra de lokale. I 2015 overflyttede Nobina en gruppe Volvo B12BLE-busser fra Storkøbenhavn til Sverige og kørsel for Storstockholms Lokaltrafik (SL). En af dem var bus 6065, Volvo B12BLE-62/Säffle (Volvo 8500LE) fra 2010, som oprindeligt var leveret til Glostrup garage til opstarten af linje 330E i foråret 2010. I SL-rød og med nyt vognnr. 3172 ses den her i busterminalen ved Stockholms östra.

Foto: Thomas de Laine, 25. maj 2022.

Nobina 6065 på Ådalsvej, Kokkedal

Nobina overtog ved december-køreplansskiftet 2014 en række linjer i Nordsjælland, men det var ikke alle de nye busser, man havde nået at få leveret til tiden. Samtidig havde Nobina dog udskiftet busserne på linje 400S med nyt materiel, så en intern busrokade gjorde det muligt over et par måneder at bruge nogle Volvo B12BLE-busser fra linje 330E på de nordsjællandske linjer. Her er det bus 6065, Volvo B12BLE-62/Säffle (Volvo 8500LE) årg. 2010, som linje 353 på Ådalsvej i Kokkedal.

Foto: Thomas de Laine, 22. februar 2015.