Alle billeder tagget med Scania
Der er 666 billeder med dette tag:
Arriva 2713 i busgaden, Aarhus
Siden 11. august 2019 er Midttrafiks rute 100 på de fleste ture forlagt til busgaden i Aarhus, som ellers kun trafikeres af Aarhus Sporvejes bybusser. Tidligere kørte rute 100 langs havnen og via rutebilstationen. Busserne er også gjort "bybusagtige" ved at have fået fri ind- og udstigning ad alle døre, ligesom alle afgange nu normalt køres med laventrébusser. Rute 100 holder dog ikke ved alle stoppesteder i busgaden, men alene ved Klostertorvet, hvor dette billede er taget. Bussen er Arrivas vogn 2713, en Scania CityWide Suburban LE fra foråret 2019.
Foto: Peter Berggrén Brandsen, 11. august 2019.
Arriva 1109 på Vesterbrogade, København
Arriva 1109, Scania OmniLink årg. 2011, som linje 6A på Vesterbrogade.
Foto: Thomas de Laine, 2. august 2019.
Arriva 1283 ved Nørreport st., København
Arriva 1283, en 14,6 m lang Scania CityWide fra 2015, som linje 15E i bushavnen ved Nørreport st. Her kommer der til at være tryk på i fremtiden, for når "Nyt Bynet" fra oktober 2019 er indført, skal der vende over 50 busser i timen, eller knap 20 procent flere, på Nørreport i myldretiderne.
Foto: Thomas de Laine, 9. maj 2019.
UCplus 37 på Grøndals Parkvej, Vanløse
UCplus vogn 37, en DAB-bygget Scania OmniLink årg. 2002, på Grøndals Parkvej i Vanløse ud for Randbølvej (med en linje 10-bus i baggrunden). Bussen, der efterhånden må regnes for at være en ældre sag, blev bygget til Connex og bybusserne i Esbjerg. I 2009, hvor Arriva for længst havde overtaget Connex' buskørsel i Danmark, blev bussen flyttet til Gladsaxe garage som vogn 1691, og efter udrangering fra den almindelige drift i 2012 er bussen blevet skolevogn hos UCplus.
Foto: Thomas de Laine, 26. januar 2019.
Keolis 2837 ved Ballerup st.
Keolis 2837, Scania OmniLink årg. 2009, kører ud fra bushavnen ved Ballerup st. - det sted, der var indkørsel til den gamle busterminal.
Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2018.
Arriva 1917 ved Ballerup st.
Arriva 1917, Scania OmniLink årg. 2008, som linje 156 i den nye busterminal ved Ballerup st. Linjen holder ved den østligste stoppesteds-ø sammen med bl.a. linje 147/157.
Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2018.
Bus Danmark 1113 på Emdrup Torv, København
Bus Danmark 1113, Scania BR112/DAB-ReBUS årg. 1979, som linje 16 på Emdrup Torv. Kun to af HTs mange Scania-busser var omfattet af det såkaldte ReBUS-program, og de blev begge udrangeret i september 1997.
Foto: Thomas de Laine, 16. september 1996.
Bustrafikken.dk 007 som togbus på Frederiksberg
Bustrafikken.dk vogn 007, en 14,6 meter lang Scania OmniLink fra 2008, som "gul togbus" på hjørnet af Dalgas Boulevard og Peter Bangs Vej på Frederiksberg. Det var en stor bus i forhold til antallet af passagerer på "gul togbus", der i pinsen 2018 kørte mellem Flintholm, Peter Bangs Vej, Langgade og Valby stationer. I sommeren 2018, hvor Frederikssundsbanen er erstattet med busser mellem Valby og Frederikssund i næsten tre måneder, betjenes Peter Bangs Vej og Langgade slet ikke. "Gul togbus" havde 26 minutters køretid ad zig-zag-rute i stedet for S-togets 5 minutter om samme strækning, hvilket også indebar, at ruten krævede en håndfuld busser for at opretholde 10-minuttersdrift, selvom endepunkterne kun var blot cirka 4 kilometer fra hinanden. Bussen er tidligere på året importeret til Danmark og har en fortid i Sverige.
Foto: Thomas de Laine, 19. maj 2018.
Anchersen 3250 som togbus på Grøndals Parkvej, Vanløse
Anchersen 3250 (opr. Arriva 1943), Scania OmniLink årg. 2008, som "rød togbus" på Grøndals Parkvej i Vanløse.
Foto: Thomas de Laine, 19. maj 2018.
Arriva 1087 i Studiestræde, København
Linje 5C og 6A har siden begyndelsen af juli 2017 været ført ad H.C. Andersens Boulevard og Vesterbrogade, således at Rådhuspladsens busterminal i Jernbanegades forlængelse ikke betjenes. Både busterminalen og Jernbanegade er lukket af, mens der graves. I retning mod Vesterbrogade kører begge linjerne ad Vester Voldgade og Studiestræde, og her ses Arriva 1087, Scania OmniLink årg. 2011, som linje 6A i Studiestræde. Det er besluttet, at busterminalen i Jernbanegades forlængelse ikke genåbner, og linje 5C vil derfor permanent passere Rådhuspladsen ad H.C. Andersens Boulevard, da dette også vil være linjeføringen, når metrocityringen er åbnet.
Foto: Thomas de Laine, 21. januar 2018.
Arriva 1790 som togbus ved Hundige st.
Arriva 1790, Scania OmniLink årg. 2003, forlader Hundige st. som lilla togbus mod Ølby med stop ved Solrød Strand. Lilla togbus holdt ved Hundige station i den gamle busterminal under broen, men den gamle udkørsel findes ikke mere, så busserne måtte køre både ind og ud gennem de gamle stoppesteder.
Foto: Thomas de Laine, 23. august 2016.
Nobina 6073 ved Næstved st.
Nobina 6073, Scania OmniLink årg. 2010, som linje 601A ved Næstved st. i august 2016. Senere på året mistede linje 601 sin A-busstatus.
Foto: Thomas de Laine, 7. august 2016.
Nobina 6083 ved Næstved st.
Nobina 6083, Scania OmniLink årg. 2010, som linje 603 ved Næstved st.
Foto: Thomas de Laine, 7. august 2016.
Arriva 1919 ved Vesterport st., København
Arriva 1919, Scania OmniLink årg. 2008, som linje 68 ved Vesterport st. Bussen blev i december 2008 nyleveret til linje 40, den nuværende linje 37, hvis gasbusser på dette tidspunkt skulle skiftes ud med nyt materiel ifølge kontrakten. Senere blev linje 40 skåret ned, og i foråret 2015 blev bus 1919 i stedet gjort til A-bus på den nye linje 8A. Ved kontraktskiftet på denne linje i december 2017 blev bl.a. 1919 til overs, så den har nu mistet sine røde hjørner og er flyttet til Gladsaxe, hvor den har erstattet lidt ældre materiel på linje 68.
Foto: Thomas de Laine, 26. december 2017.
Arriva 1922 ved Vesterport st., København
Arriva 1922, Scania OmniLink årg. 2008, i Vester Farimagsgade ved Vesterport st. Det har været et hverdagssyn længe, men tidligere kom bussen her som linje 37 (og endnu tidligere 40) - nu er den overført til Gladsaxe og linje 68, hvor den har erstattet en af linjens Jonckheere-busser. I forbindelse med flytningen har bussen også fået påsat Arrivas nye logo.
Foto: Thomas de Laine, 26. december 2017.
Arriva 1133 som operaekstrabus ved Hovedbanegården, København
Arriva 1133, Scania OmniLink årg. 2012, fra linje 1A afgår fra Hovedbanegården som ekstravogn på linje 9A mod Operaen.
Foto: Thomas de Laine, 10. december 2017.
Arriva 1114 på Langebro, København
På linje 5A's sidste dag var både bus 1110 og 1114 i drift på linjen. Begge busser er Scania OmniLink'er leveret i 2011 til linje 6A, som 5A siden december 2015 har delt garage med. Arriva 1114 på Langebro.
Foto: Thomas de Laine, 22. april 2017.
Arriva 1098 på Dronning Louises Bro, København
I linje 5A's sidste tid sås Scania OmniLink-busserne fra linje 6A lejlighedsvist på linjen. Her passerer Arrivas bus 1098 over Dronning Louises Bro som linje 5A til Husum.
Foto: Kim Andersen, 21. april 2017.
Arriva 1528 på Frederikssundsvej, København
Scania OmniLink-busserne på linje 2A synger på sidste vers. De busser, Arriva busovertog med linje 5A i december 2015 og med linje 600S i december 2016, bliver nemlig i foråret 2017 flyttet til linjerne 2A, 200S og 350S, hvis Scania OmniLink-busser af årgang 2004-06 for de flestes vedkommende udrangeres. De overflyttede busser er lidt nyere, nemlig fra 2007 og 2008 og kommer formentlig til at køre kontraktperioden ud på de tre linjer. En håndfuld af 2A-Scania'erne forventes dog at overleve i drift. Arriva 1528, Scania OmniLink årg. 2005, som linje 2A på hjørnet af Åkandevej og Frederikssundsvej i Brønshøj.
Foto: Thomas de Laine, 9. april 2017.
Arriva 1920 på Refshalevej, København
De efterhånden mange nye boliger ved Lynetten kommer til at nyde godt af linje 9A's forlængelse til Refshaleøen fra 9. april 2017. Linjen arver nemlig stoppestedet her fra linje 37, der afkortes til Amagerværket, hvorved Lynetten går fra én bus i timen, dog tillempet halvtimesdrift i myldretiderne, til otte busser i timen. Det må kunne mærkes! Arriva 1920, Scania OmniLink årg. 2008, som linje 37 på vej mod Refshaleøen ved stoppestedet Lynetten, der allerede er blevet gjort klar til at tage imod A-busser.
Foto: Thomas de Laine, 8. april 2017.
Unibus 7030 på Rådhuspladsen, København
Unibus 7030, Scania N113CLB/Wiima årg. 1992, som linje 29 på Rådhuspladsen. Bussen er fra den første serie lavgulvsbusser i Danmark, der blev indsat på netop linje 29 i København fra 29. marts 1992. Wiima'erne forblev i trafik her indtil maj 1998, hvor de flyttedes til bybuskørslen i Herning.
Foto: Thomas de Laine, 17. februar 1997.
Linjebus 6170 ved Roskilde st.
Linjebus 6170, Scania CN113CLL MaxCI årg. 1994, som linje 605 ved Roskilde st.
Foto: Thomas de Laine, 4. april 1998.
Arriva 1135 ved Hellerup st.
Arriva 1135, Scania OmniLink årg. 2012, som linje 1A ved Hellerup st.
Foto: Sikandar Sahil, 18. februar 2017.
Arriva 1802 på Nørrebrogade, København
Arriva 1802, Scania OmniLink årg. 2003, som linje 350S på Nørrebrogade i København.
Foto: Sikandar Sahil, 16. marts 2017.
Arriva 1010 ved Greve st.
I forbindelse med renovering af forpladsen ved Greve station er den gamle, overdækkede busterminal fra 1979 fra 22. januar 2017 blevet spærret af, og imens er busserne på linje 224, 225 og 600S/91N henvist til en midlertidig busterminal indrettet på et område, hvor der normalt er parkeringspladser. Arriva 1010, Scania OmniExpress 320LE årg. 2016, ses her som linje 600S i den midlertidige busterminal. Linje 600S holder i begge retninger sådan her, mens stoppestedet i baggrunden til venstre bruges af linje 224 og 225.
Foto: Thomas de Laine, 4. februar 2017.