Myldretid

Menu

BillederTags

Alle billeder tagget med Anchersen

Der er 113 billeder med dette tag:

Anchersen Rute 3205 ved Ny Ellebjerg st., København

Anchersen Rute 3205 ved Ny Ellebjerg st., København

Anchersen Rute overtog 23. oktober 2011 driften af linje 132 og 133 fra City-Trafik. På første dag blev trafikken udelukkende klaret af de små Citaro'er fra de nedlagte servicebuslinjer i København. Bus 3205, Mercedes-Benz O.530K Citaro årg. 2008, som linje 133 på vej ind til Ny Ellebjerg st.

Foto: Thomas de Laine, 23. oktober 2011.

Anchersen Rute 3202 ved Ny Ellebjerg st., København

Anchersen Rute 3202 ved Ny Ellebjerg st., København

Anchersen Rute 3202, Mercedes-Benz O.530K Citaro årg. 2007, som linje 133 ved Ny Ellebjerg st.

Foto: Thomas de Laine, 23. oktober 2011.

Anchersen Rute 3213 på Peder Lykkes Vej, København

Anchersen Rute 3213 på Peder Lykkes Vej, København

Ved køreplansskiftet 23. oktober 2011 nedlagdes alle servicebuslinjerne i Københavns Kommune. Linjerne 871 og 872, der kørte på Amager, blev delvist erstattet ved at omlægge linjerne 77 og 78, som Anchersen efterfølgende også kører netop med de små busser fra de nedlagte servicebuslinjer. Her ses - på servicebuslinjernes sidste dag - Anchersen Rute 3213, Mercedes-Benz O.530K Citaro årg. 2009, som servicebuslinje 871 på Peder Lykkes Vej på Amager med en søstervogn på linje 872 i baggrunden.

Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2011.

Hochbahn 6030 som prøvebus på Nøragersmindevej, København

Hochbahn 6030 som prøvebus på Nøragersmindevej, København

Onsdag 4. maj 2011 foretog Anchersen Rute, der bl.a. har vundet linjerne 30, 32, 33 og 36 på Amager fra Arriva, prøvekørsler med en Mercedes Citaro-bus. Bussen var lånt i Hamborg, hvor den kører som "Schnellbus" hos Hochbahn som vogn 6030. Det er en O.530LE fra 2010 - altså en laventrébus, hvor Anchersens egne Citaro'er er af den "ægte" lavgulvstype. Udover denne bus vides Anchersen at have prøvekørt både Solaris og MAN på de ruter, der skal overtages. Prøvekørslerne er dog foregået uden passagerer. Her ses Citaro-prøvebussen på Nøragersmindevej-endestationen om aftenen 4. maj inden afgang som "linje 36" mod Lufthavnen. Bussen kørte i øvrigt ad den gamle linje 36-rute ad Tårnbyvej!

Foto: Sonnich Jensen, 4. maj 2011.

Anchersen Rute 3202 ved Glostrup st.

Anchersen Rute 3202 ved Glostrup st.

Anchersen Rute 3202, Mercedes-Benz O.530K Citaro årg. 2007, med chauffør som servicebuslinje 847 ved Glostrup st.

Foto: Bartosz Czekalski, 23. februar 2011.

Anchersen Rute 3211 ved Østerport st., København

Anchersen Rute 3211 ved Østerport st., København

Den særlige teaterbuslinje 25, som ved forestillinger på Store Scene i Skuespilhuset har kørt mellem Østerport st., Kgs. Nytorv st. og Kvæsthusbroen, kørte sidste gang om aftenen lørdag 23. oktober 2010. Fremover kan gæster til Skuespilhusets forestillinger benytte linje 11A, som kører til og fra bl.a. Nørreport st. og Kgs. Nytorv. Anchersen Rute 3211, Mercedes-Benz O.530K Citaro årg. 2009, som linje 25 ved Østerport st. den sidste aften.

Foto: Thomas de Laine, 23. oktober 2010.

Anchersen Rute 3214 i Holmens Kanal, København

Anchersen Rute 3214 i Holmens Kanal, København

Anchersen Rute kørte i perioden 31. marts 2008-23. oktober 2010 den særlige teaterbuslinje 25 mellem bl.a. Kgs. Nytorv og Skuespilhuset ved Kvæsthusbroen. Linjen trafikeredes af de korte Citaro-busser fra servicebuslinjerne i København og omegn. Anchersen Rute 3214, Mercedes-Benz O.530K årg. 2009, som linje 25 i Holmens Kanal - med forruden fuld af bamser!

Foto: Thomas de Laine, 14. marts 2010.

Anchersen Rute 3212 på Kgs. Nytorv, København

Anchersen Rute 3212 på Kgs. Nytorv, København

Anchersen Rute 3212, Mercedes-Benz O.530K årg. 2009, som teaterbuslinje 25 på Kgs. Nytorv.

Foto: Thomas de Laine, 14. marts 2010.

Anchersen Rute 3215 ved Svanemøllen st., København

Anchersen Rute 3215 ved Svanemøllen st., København

Anchersen Rute 3215, Mercedes-Benz O.530K Citaro årg. 2009, som servicebuslinje 864 på Østerbrogade ud for Kildevældsgade og Svanemøllen st.

Foto: Thomas de Laine, 5. juni 2010.

Anchersen Rute 3214 ved Emdrup Torv, København

Anchersen Rute 3214 ved Emdrup Torv, København

Den ene af Anchersen Rutes nyeste Citaro'er som servicebus 863 på Frederiksborgvej ved Emdrup Torv. Anchersen har nu 15 busser af typen til brug på de i alt 13 servicebuslinjer, selskabet kører.

Foto: Thomas de Laine, 23. oktober 2009.

Anchersen Rute 3201 ved Toftegårds Plads, Valby

Anchersen Rute 3201 ved Toftegårds Plads, Valby

Anchersen Rutes vogn 3201, der for det meste kører på servicebuslinjerne i Valby og Vanløse, er blevet pakket godt ind i en reklame for Revy 09, der spiller i Skuespilhuset i perioden 29. maj-5. juli. Anchersen bruger også servicebusserne på den særlige linje 25, som kører i forbindelse med forestillinger i Skuespilhuset, så mon ikke også reklamen vil kunne opleves dér? Toftegårds Plads.

Foto: Sikandar Sahil, 28. april 2009.

Anchersen Rute 3201 på Toftegårds Allé, Valby

Anchersen Rute 3201 på Toftegårds Allé, Valby

Anchersen Rute 3201, Mercedes-Benz O.530K Citaro årg. 2007, som linje 860 på Toftegårds Allé i Valby. Som det ses, er reklamen ganske heldækkende!

Foto: Jeppe Steensgaard, 28. april 2009.

Anchersen Rute 3208 på Gladsaxe Møllevej ved Gladsaxe Trafikplads

Anchersen Rute 3208 på Gladsaxe Møllevej ved Gladsaxe Trafikplads

Anchersen Rute 3208 ved Gladsaxe Trafiksplads inden afgang som ekstravogn på linje 200S.

Foto: Jeppe Steensgaard, 18. marts 2009.

Anchersen Rute 3208 på Gladsaxe Trafikplads

Anchersen Rute 3208 på Gladsaxe Trafikplads

Anchersen Rute 3208, Mercedes-Benz O.530K årg. 2009, som ekstrabus på linje 200S på Gladsaxe Trafikplads.

Foto: Jeppe Steensgaard, 18. marts 2009.

Anchersen Rute 3212 ved Pilegården, Brønshøj

Anchersen Rute 3212 ved Pilegården, Brønshøj

Københavns Kommune opretter i disse år i alt 12 servicebuslinjer i de forskellige bydele. Man begyndte med to linjer i Valby og Vanløse i 2007, efterfulgt af Indre Østerbro og to linjer på Amager i 2008. Mandag 16. marts 2009 fandt der så indvielsesarrangementer for endnu tre servicebuslinjer sted, og det bringer det samlede antal servicebuslinjer op på 7. Det er Anchersen Rute, der kører alle ruterne samt fire servicebuslinjer i Frederiksberg, Rødovre og Glostrup kommuner. Til kørslen anvendes alene Mercedes Citaro-busser, og firmaet har en af landets største vognparker af denne type - 13 styk! Nummer ét er Københavns Lufthavn med 14 Citaro'er, og på tredjepladsen ligger Nyborg Bybusser med 9. Her ses Anchersen Rutes bus 3212 foran Kulturhuset Pilegården i Brønshøj ved indvielsen af servicebuslinje 862. Denne linje dækker Husum, Brønshøj og Tingbjerg. Kørslen på alle tre ruter begyndte først den efterfølgende dag, men ved indvielsen af linje 862 blev der dog kørt en prøvetur.

Foto: Sikandar Sahil, 16. marts 2009.

Anchersen Rute 3213 ved Lygten station, København

Anchersen Rute 3213 ved Lygten station, København

Overborgmester Ritt Bjerregaard og Bispebjerg Lokaludvalg fejrede mandag 16. marts 2009, at Bispebjerg fik egen servicebuslinje med nummeret 863. Arrangementet fandt sted på Lygten station på Nørrebro og bød på kaffe, kage og bus tilsat jazzmusik og taler. Linje 863 betjener bl.a. Nørrebro st., Bellahøj og Bispebjerg Hospital med udgangspunkt ved Emdrup Torv. Linjen byder bl.a. på omstigningsmulighed til Ydre Østerbros nye servicebus forunden linje 15 i Ryparken. Anchersen Rute 3213, Mercedes-Benz O.530K Citaro årg. 2009, foran Lygten station ved indvielsen.

Foto: Sikandar Sahil, 16. marts 2009.

Anchersen Rute 3211 ved Hans Knudsens Plads, København

Anchersen Rute 3211 ved Hans Knudsens Plads, København

Servicebuslinje 864 på Ydre Østerbro blev indviet ved et arrangement, der foregik lige ved Hans Knudsens Plads, som er et af de punkter, linjen passerer. Udgangspunkt for linje 864 er dog Fælledgården, hvor der er omstigningsmulighed til Indre Østerbros servicebuslinje 865, der blev oprettet året forinden. Anchersen Rutes helt nye Mercedes Citaro-bus nr. 3211 ved indvielsen.

Foto: Sikandar Sahil, 16. marts 2009.

City-Trafik 2435 og Anchersen Rute 3210 på Toftegårds Plads, Valby

City-Trafik 2435 og Anchersen Rute 3210 på Toftegårds Plads, Valby

Nyeste fremmødte bus var Anchersen Rute 3210, som først er indregistreret i januar. Bussen er en Mercedes-Benz O.530K Citaro, der bruges som servicebus. City-Trafik 2435 til venstre for 3210 er dog heller ikke gammel; kun knap et år. Toftegårds Plads.

Foto: Thomas de Laine, 27. februar 2009.

Netbus 8494 m.fl. på Toftegårds Plads, Valby

Netbus 8494 m.fl. på Toftegårds Plads, Valby

Den række af busser, der var stillet op i rækken nærmest Vigerslev Allé, bestod fra venstre af Netbus 8494, Skørringe Turistbusser 30, Kruse 7, De Hvide Busser 8732, De Blaa Omnibusser 4044, City-Trafik 2435 og Anchersen Rute 3210.

Foto: Thomas de Laine, 27. februar 2009.

Anchersen Rute 3209 i Smallegade, Frederiksberg

Anchersen Rute 3209 i Smallegade, Frederiksberg

I januar 2009 overtog Anchersen Rute driften af servicebuslinjerne 831 og 832 på Frederiksberg og på linjerne 847 og 848 i Glostrup og Rødovre. Til kørslen blev der anskaffet yderligere 4 Mercedes-Benz O.530K, så vognmandens beholdning nu er 10 stk. Yderligere busser typen følger i de kommende måneder til et antal servicebuslinjer, der oprettes i forskellige af Københavns bydele. Bus 3209 i Smallegade på Frederiksberg.

Foto: Jeppe Steensgaard, 9. februar 2009.

Anchersen Rute 3207 ved Gladsaxe Trafikplads

Anchersen Rute 3207 ved Gladsaxe Trafikplads

Inden servicebuskørslen begynder om formiddagen bruges nogle af busserne til ekstrakørsel på andre linjer. Anchersen Rute kører således hver morgen ekstra afgange på linje 15, 22, 166, 167 og 200S med tilsammen 2 busser. Her er det firmaets næsten helt nye bus 3207, Mercedes-Benz O.530K, der holder ved Gladsaxe Trafikplads. Turen udgår herfra kl. 8.14 og kører, som det ses, til Glostrup st.

Foto: Jeppe Steensgaard, 25. februar 2009.

Anchersen Rute 3201 på Gladsaxe Møllevej

Anchersen Rute 3201 på Gladsaxe Møllevej

Anchersen Rute kører et par ekstrature på linje 200S alle hverdagsmorgener. Ekstrabussen kører fra Rødovre Centrum kl. 8.00 med ankomst på Gladsaxe Trafikplads 21 minutter senere. Kl. 8.29 returnerer bussen fra Gladsaxe Trafikplads for at ankomme til Rødovre st. kl. 8.50. Bus 3201, Mercedes-Benz O.530K årg. 2007, som linje 200S skal til at svinge fra Gladsaxe Møllevej ind på trafikpladsen.

Foto: Jeppe Steensgaard, 25. februar 2009.

Anchersen Rute 3201 ved Gladsaxe Trafikplads

Anchersen Rute 3201 ved Gladsaxe Trafikplads

Anchersen Rute 3201, Mercedes-Benz O.530K årg. 2007, ved Gladsaxe Trafikplads inden afgang som linje 200S-ekstra til Rødovre st. Tidligere har Arriva udført denne ekstrakørsel med DAB-servicebusser.

Foto: Jeppe Steensgaard, 25. februar 2009.

Anchersen Rute 3210 på Smallegade, Frederiksberg

Anchersen Rute 3210 på Smallegade, Frederiksberg

Det foreløbigt højeste vognnummer hos Anchersen Rute er 3210. Det tilhører denne Mercedes-Benz O.530K Citaro, der i januar 2009 indsattes på servicebuslinjerne på Frederiksberg. Foto i Smallegade.

Foto: Jeppe Steensgaard, 9. februar 2009.

Anchersens Rute 3204 ved Universitetsparken, København

Anchersens Rute 3204 ved Universitetsparken, København

Den tredje af Københavns Kommunes servicebuslinjer åbnede 3. juni 2008 på Østerbro. Det er linje 865, og Anchersens Rute anskaffede endnu en Mercedes-Benz O.530K Citaro til kørslen, nemlig bus 3204, der her ses ved Universitetsparken. Der kommer efter planen i alt 12 servicebuslinjer i Københavns Kommune, hvoraf de fem nu er oprettet (Valby, Vanløse, Østerbro, Amager nord og Amager syd). Anchersens Rute bliver entreprenør på dem alle sammen.

Foto: Thomas de Laine, 9. juli 2008.