Alle billeder tagget med 2006
Alle billeder på Myldretid, der er optaget i 2006.
Der er 617 billeder med dette tag:
Halvtag på Ny Ellebjerg station
Køge Bugt-banens passagerer kommer nok til at værdsætte den smule ly, de kan få under dette halvtag. For Ny Ellebjerg station bliver vist omtrent landets mest vindomsuste.
Foto: Thomas de Laine, 18. november 2006.
Køge Bugt-banens perroner på Ny Ellebjerg station
Et blik i kørselsretning mod København ned langs perronerne for Køge Bugt-banen på Ny Ellebjerg station. Bemærk, hvor meget sporene krummer på stationen. Da perronen på fototidspunktet endnu ikke var taget i brug, var der hegn ud mod sporene.
Foto: Thomas de Laine, 18. november 2006.
DSB S-tog SA 75 på Ny Ellebjerg station
Fra 6. januar 2007 standser Køge Bugt-banens S-tog på linje A, A+, E og Ex på Ny Ellebjerg station. Her ses DSB S-togs SA 75 som linje E på vej igennem stationen. Står man for enden af perronerne, kan man akkurat se Ellebjerg station, der lukkes ved ibrugtagningen af ny Ellebjerg. Kun linje A standser i dag dér.
Foto: Thomas de Laine, 18. november 2006.
Trappe på Ny Ellebjerg station
Denne trappe forbinder Ringbanens perron, busterminalen, stien til Carl Jacobsens Vej og perronen for Køge Bugt-banens sydgående tog. Der findes i alt fire sådanne trapper på stationen, der dermed skulle have givet sit lille bidrag til at forbedre folkesundheden.
Foto: Thomas de Laine, 18. november 2006.
Per's Turists serie 3-Leyland i Dragør
Vi var nogen, der troede, at det var helt slut med aktive Leyland-DAB serie 3'ere i Danmark. Men nej! Per's Turist i Tårnby er ejer af denne Leyland-DAB LIDRT 6857/3 fra 1976. Bussen er oprindeligt bygget til Thinggaard i Nørresundby, hvor den havde nr. 147. Efterfølgende har bussen kørt en længere årrække hos Henning Svendsen, Åkirkeby, i hvis bemaling den stadig fremstår. Bussen er kommet til Per's Turist i november 2006, og sidst på måneden blev den foreviget i Dragør med vognmanden med rettet.
Foto: Johannes Baagøe-Nielsen, 28. november 2006.
Ex. GDS-HFHJ 1043 og 1041 i Nakskov
GDS-HFHJs IC2-togsæt er blevet solgt til Lollandsbanen i forbindelse med indsættelsen af nyt materiel på de nordsjællandske lokalbaner. I Nakskov kunne man 29. november møde GDS-HFHJ nr. 1041, 1042 og 1043, der allerede havde fået fjernet navnetrækket "Frederiksværkbanen" fra vognsiderne. Her ses sæt nr. 1043 til venstre og 1041 til højre.
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 29. november 2006.
Ex. GDS-HFHJ 1041 i Nakskov
Den tidligere GDS-HFHJ IC2'er nr. 1041 hos Lollandsbanen i Nakskov.
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 29. november 2006.
Y-tog fra Lollandsbanen i Nakskov
Et af Lollandsbanens lynettetog i Nakskov.
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 29. november 2006.
Jørns Busrejsers Volvo B7RLE i Billund
Jørns Busrejser i Brønderslev har anskaffet denne nye Volvo B7RLE med norsk Vest-karroseri. Bussen var udstillet ved Danske Busvognmænds årsmøde i Billund i november 2006. Vognmanden har i øvrigt for nylig fået prisen for at levere den bedste kvalitet i NT i køreplanåret 2005-06.
Foto: John Bodholdt Nielsen, 4. november 2006.
Bent Thykjær 372 ved Legoland Hotel i Billund
En ny Scania Scania K270UB/Lahti Scala til Bent Thykjær i NT, hvor den har internnr. 372, var udstillet ved Legoland Hotel i forbindelse med Danske Busvognmænds årsmøde i Billund i november 2006.
Foto: John Bodholdt Nielsen, 4. november 2006.
Veolia 6283 ved Ørestad st.
Efter et år som rutebiler i Køge Bugt-området er et antal DAF/Berkhof-gasbusser i efteråret 2006 tilbageført til København. Nogle af busserne kører fast på linje 16E og 75E, som f.eks. bus 6283, der tilhører det nyligt genåbnede Valby-busanlæg. På Ørestad st. har linje 75E m.fl. siden oktober-køreplansskiftet haft stoppested på Ørestads Boulevard ud for Field's, og bus 6283 er netop fanget her en aften i slutningen af november 2006.
Foto: Sikandar Sahil, 28. november 2006.
DSB S-tog SA 65 på den midlertidige Ny Ellebjerg station
Fredag 10. november 2006 var sidste dag, den midlertidige Ny Ellebjerg station ved Gl. Køge Landevej var i brug. Her ses DSB S-tog SA 65 på stationen på netop denne fredag. Allerede natten efter påbegyndtes nedrivningen af perronen, der var helt væk ved middagstid den følgende dag! Perronen var i øvrigt genbrug, idet den februar 2002-januar 2004 fungerede som den midlertidige C.F. Richs Vej station nord for Flintholm.
Foto: Thomas de Laine, 10. november 2006.
Afslutning af perronen på den midlertidige Ny Ellebjerg station
Perronen for den midlertidige Ny Ellebjerg station var placeret ovenpå det nordligst beliggende af Ringbanens to spor. Dette kunne tydeligt ses ude for enden!
Foto: Thomas de Laine, 10. november 2006.
Skilt på den midlertidige Ny Ellebjerg station
Som skiltet angiver, er dette billede taget på den midlertidige Ny Ellebjerg station, der lå ved Gl. Køge Landevej.
Foto: Thomas de Laine, 10. november 2006.
Per's Turists serie 3-Leyland på Sundbyvester Plads, København
Denne herlige gamle karet gjorde et ophold ved Sundbyvester Plads i København, da fotografen kom hjem fra arbejde 17. november 2006 ved 17.30-tiden. Billedet er intet mesterværk, men det er jo ikke hver dag, man lige møder en serie 3'er! Den har reg.nr. UV 89 106 og dørarrangement 1-0-0. Bussen fremstår i bl.a. lyseblå og med navnetræk fra H. Svensen, Åkirkeby, men dens ejer var på fototidspunktet Per's Turist i Tårnby. Bussen kører i øvrigt fast med svømmebørn og bankospillere.
Foto: Thomas de Laine, 17. november 2006.
Veolia 6400 på Køge st.
I november er den første portion af i alt 15 nye Volvo B7RLE/Säffle til Veolia i Køge sat i drift. Med denne serie busser når Veolia ind i 6400-numrene, og det er første gang, disse er i brug. Veolia 6400 som linje 501 på Køge st.
Foto: Thomas de Laine, 14. november 2006.
Veolia 6398 på Køge st.
Veolias bus 6398, Volvo B7RLE/Säffle, som linje 210 på Køge st.
Foto: Thomas de Laine, 14. november 2006.
Veolia 6277 og 6284 på Køge st.
Køge Bugt-områdets nye B7RLE'ere erstatter Berkhof-gasbusserne, der har kørt i området, siden Connex, nuv. Veolia, overtog driften 23. oktober 2005. Her ses to eksemplarer, nr. 6277 og 6284, på Køge st.
Foto: Thomas de Laine, 25. oktober 2006.
Veolia 6264 på Køge st.
På grund mangel på kampdygtige busser på Køge-anlægget, har Veolia lejet et mindre antal DAB 15-1200C-gasbusser tilbage fra Volvo, som de er solgt til. En af dem er 6264, der 14. november 2006 bl.a. kørte på linje 501, Køge st.-Hastrupparken. Også tidligere på året har Køge-garagen haft lånt serie 15-gasbusser, men dengang var det driftsvogne fra de københavnske garager. I efteråret har man endog anvendt en NT-rutebilgrå Volvo B10M/Aabenraa, nr. 4024, på ekstrakørslen!
Foto: Thomas de Laine, 14. november 2006.
City-Trafik 2919 på Rødovre st.
City-Trafik fylder efterhånden det hele på Rødovre station: linje 21, 161 og 200S køres af City-Trafik. Kun servicebuslinje 848 og nogle ekstrature på linje 200S køres af andre, nemlig Arriva. Bus 2919, DAB 15-1200C mk. III fra 1996, på linje 21, som City-Trafik overtog i oktober 2006.
Foto: Jesper Holst, 8. november 2006.
Veolia 6177 i garagen i Esbjerg
Danmarks eneste tilbageværende Scania MaxCi er Veolia 6177. Bussen blev leveret til Linjebus i Roskilde i foråret 1995 og kørte de tre første år på linje 123, Roskilde-Valby. 1998-2003 kørte bussen på linjer i Ballerup- og Lyngby-området mv. under Linjebus' Gladsaxe-garage. Bussen hører nu hjemme i Esbjerg, hvor den kører morgendublering på linje 14. Busselskabet er stadig det samme, selvom det 2000-2006 hed Connex og nu hedder Veolia. Bus 6177 i garagen i Esbjerg.
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 8. november 2006.
Veolia 2874 på Esbjerg rtb.
I 2002 overtog Connex, nu Veolia, bybuskørslen i Esbjerg fra Ri-Bus ved RATs 2. udbud. Dengang anskaffede man bl.a. en stribe Scania OmniLink-busser. En af dem var 2874, der her ses på rutebilstationen i Esbjerg.
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 8. november 2006.
Bent Thykjær 209 på Esbjerg rtb.
Volvo B12BLE-bybusser med dørarrangement 2-2-1 er ikke dem, Bent Thykjær har flest af. Men den Aabenraa-byggede bus 209 er et eksempel. Her ses bussen på Esbjerg rtb.
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 8. november 2006.
Arriva 1566 på Nørre Søgade i København
Arrivas bus 1566 er en 13,7 m Scania OmniLink fra januar 2006. Bussen ses her en regnvåd novemberdag i København, mens den passer sin faste opgave: linje 350S. Denne dag var linjen dog bl.a. omlagt ad Nørre Søgade pga. skyderi på Nørrebro.
Foto: Sikandar Sahil, 5. november 2006.
Arrivas lånevogn 8740 på Gladsaxe Trafikplads
Arriva havde en længere periode i 2006 lejet tre Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1994. Busserne havde en fortid hos De Hvide Busser, hvor de havde kørt med numrene 8739-8741. Først et stykke inde i lejeperioden blev busserne omnummereret. Arrivas lånebus 8740 som linje 153E på Gladsaxe Trafikplads, mens den endnu kørte med dette nummer. Senere blev den til nr. 1051. 22. oktober tilbageleveredes bussen.
Foto: Sikandar Sahil, ukendt dato.