Alle billeder tagget med København
Der er 2.749 billeder med dette tag:
Bus Danmark 1244 på Axeltorv, København

Bus Danmark 1244, Volvo B10R-59/Aabenraa årg. 1979, som linje 16 på Axeltorv - med den nu nedrivningstruede, men farverige bygning Palads Teatret i baggrunden. Fra køreplansskiftet 1. juni 1997 sprang linje 16 dette stoppested over; bussen forlod driften i efteråret 1998, og i maj 2003 blev linje 16 nedlagt.
Foto: Thomas de Laine, 26. maj 1997.
City-Trafik 66 ved Nordhavn st., København

City-Trafik vogn 66, DAB 12-1200B årg. 1990, som linje 9 ved Nordhavn station i slutningen af juli 1995. Bussen var i perioden ca. 1995-96 totalreklame for Dow Jones Telerate. Fra juni 1996 kom linje 9 på ny kontrakt i HTs 5. udbud, hvor entreprenørerne ikke måtte have totalreklamer længere. De vendte dog senere tilbage...
Foto: Thomas de Laine, ukendt dato.
HT 2038 og 300 på Rådhuspladsen, København

HT 2038, ex. Amagerbanen 1038, og HT 300, ex. KS 300, som linje 32H hhv. 30 i Rådhuspladsens Amagerterminal. Begge busser er af typen Leyland-DAB serie II årg. 1967.
Foto: Niels Hertz, 24. september 1982.
Bus Danmark 1411 på Rådhuspladsen, København

Bus Danmark 1411, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1981, som linje 75E i Rådhuspladsens Amagerterminal.
Foto: Thomas de Laine, 26. september 1997.
HT 1580 og 1496 som natbusser på Rådhuspladsen, København

HT 1580, Scania N112/DAB årg. 1984, som natbuslinje 933 mod Dragør, og HT 1496, Leyland-DAB 6-1-TL11/5 årg. 1982, som natlinje 959 mod Frederikssund i Amagerterminalen på Rådhuspladsen i 1984 eller 1985. Linjerne blev februar 1998 erstattet af bl.a. linjerne 81N og 92N, hvoraf sidstnævnte også har benyttet Amagerterminalen.
Foto: Niels Hertz, ukendt dato.
Umove 8972 i Nordre Frihavnsgade, København

Umove 8972, Linkker 13LE årg. 2016, som linje 3A i Nordre Frihavnsgade på Østerbro den første dag med typen i drift i København.
Foto: Thomas Hildebrand, 29. august 2016.
Særtog ved indvielsen af Carlsberg station passerer Enghave

Et særtog fra Østerport fragtede transportminister Hans Christian Schmidt, DSBs administrerende direktør Flemming Jensen og et større følge til den nye Carlsberg station, der blev indviet med snoreklipning, taler og musik ved Jernbaneorkestret. Særtoget var det flagsmykkede sæt SA 34, som samtidig er det reneste S-tog, fotografen har set i meget lang tid. Ydermere havde man fundet på at skilte det linje Bx! Her passerer særtoget gennem Enghave station.
Foto: Thomas de Laine, 3. juli 2016.
Første S-tog ankommer til Carlsberg station, København

Første S-tog lægger an til landing på den nye Carlsberg station. Det er linje B mod Farum med afgang kl. 12.01 på indvielsesdagen 3. juli 2016. Afgangen blev kørt af SA 94. Når den nye Carlsberg-bydel er vokset frem, forventes den nye station at få ganske mange passagerer, og den er bl.a. tilgodeset med rulletrapper og en stor cykelkælder. Busbetjeningen i området er dog ikke ændret, så vil man skifte til linje 3A, 10 eller 14, må man ud på en kort spadseretur til Enghavevej, men linje 1A kører da forbi på Vigerslev Allé.
Foto: Thomas de Laine, 3. juli 2016.
Sidste S-tog afgår fra Enghave station, København

Det definitivt sidste S-tog fra Enghave station blev linje B mod Høje Taastrup 3. juli 2016 kl. 11.54. Afgangen blev kørt af SA 17, der her ses sætte i gang fra stationen. En del interesserede var mødt frem for at forevige det. Adgang til stationen blev umiddelbart efter spærret, og perron, gangbro og trappe mv. vil formentlig blive fjernet i de kommende måneder. På arealet vil der muligvis senere blive etableret et vendespor, der vil gøre det muligt at lade nogle af de vestfrakommende S-tog have den nye Carlsberg station som endestation. Enghave station åbnede som S-togsstation i 1934, men havde forinden eksisteret i en årrække som Vester Fælledvej trinbræt for visse "almindelige" tog.
Foto: Thomas de Laine, 3. juli 2016.
Keolis 8484 i +Way-design ved Nørreport st., København

Keolis 8484, Volvo B12BLE/Vest årg. 2007, var en periode i efteråret 2015 forsøgsvist folieret i det planlagte +Way-design, idet linje 5A fra april 2017 skal overgå til dette koncept. Cirklerne med +'er i var gennemgående i designet. Det endelige design kommer dog til at have et andet logo end cirklen med et +-tegn.
Foto: Thomas de Laine, 5. november 2015.
Arriva 1675 fra dørsiden efter uheldet i Jernbanegade, København

Onsdag 10. februar 2016 om eftermiddagen kørte Arriva 1675 (opr. Nettbuss 8475) på linje 5A ind i Cirkusbygningen i Jernbanegade. Bussen gled, fordi en forankørende 5A-bus havde tabt diesel på vejbanen. 1675 fik, som det ses, et ordentligt hak i tuden ud af det, men ingen kom til skade, og huset led heller ikke den helt store overlast. Bemærk, hvordan man er i gang med at rense vejbanen bag ved bussen.
Foto: Thomas Weidekamp, 10. februar 2016.
Arriva 1675 fra vinduessiden efter uheldet i Jernbanegade, København

Arriva 1675 (opr. Nettbuss 8475), Volvo B12BLE/Vest årg. 2007, i Jernbanegade efter uheldet, hvor bussen var kørt ind i Cirkusbygningen.
Foto: Thomas Weidekamp, 10. februar 2016.
Arriva 1685 i Nørre Voldgade, København

Da Arriva 1675 på linje 5A onsdag 10. februar 2016 kørte ind i Cirkusbygningen i Jernbanegade ved Rådhuspladsen, skyldtes det, at Arriva 1685 af samme type, der kørte en lidt tidligere tur, havde lækket diesel. Faktisk havde 1685 efterladt sig diesel hele vejen fra Jernbanegade over Rådhuspladsen og gennem Vester Voldgade op til Jarmers Plads/Nørre Voldgade, hvor bussen stoppede. Den blev efterladt i Nørre Voldgade med havariblinket tændt og en stank af diesel. Efterfølgende måtte gaderne spærres af og vaskes rene, ligesom der selvfølgelig måtte ryddes op efter uheldet i Jernbanegade. Arriva 1685 (opr. Nettbuss 8485), Volvo B12BLE/Vest årg. 2007, venter på at blive hentet i Nørre Voldgade.
Foto: Thomas Weidekamp, 10. februar 2016.
Arriva 1685 bagfra i Nørre Voldgade, København

"Synderen" fra dieselspildet ved Rådhuspladsen, Arriva 1685, henstår med nødlys i Nørre Voldgade...
Foto: Thomas Weidekamp, 10. februar 2016.
Anchersen 3214 på Ørestads Boulevard, København

Anchersen 3214, Mercedes-Benz O530K Citaro årg. 2009, som linje 78 på Ørestads Boulevard (tidl. Artillerivej).
Foto: Thomas de Laine, 24. maj 2015.
Fire udbrændte busser i Ryvang garage, København

Natten til fredag 8. maj 2015 sneg ukendte gerningsmænd sig ind på Arrivas Ryvang-garageanlæg på Østerbro i København og satte ild til de fire busser, der holdt parkeret nærmest indkørslen. Det var nogle af de tre år gamle 14,6 m-busser fra linje 150S, det gik ud over. Grafittibudskaber på en femte bus mere end antød, at brandattentatet var en reaktion på, at Movia en uge tidligere havde krævet en reklame fjernet fra nogle af Arrivas busser. Det blev dyrt at efterkomme det krav, som i øvrigt er en del af Arrivas kontrakt: Her ses for en håndfuld millioner kroner svedent letmetal. Ryvang garage et par dage efter branden.
Foto: Torben Liebst, 10. maj 2015.
Arriva 1179 udbrændt i Ryvang garage, København

Arriva 1179, Scania OmniLink årg. 2012, i Ryvang garage efter den påsatte brand natten til 8. maj 2015.
Foto: Torben Liebst, 10. maj 2015.
Arriva 1177 udbrændt og set bagfra i Ryvang garage, København

Den udbrændte Arriva 1177 i Ryvang garage. Nogle busser får en hårdere skæbne end andre...
Foto: Torben Liebst, 10. maj 2015.
Arriva 1177, 1166, 1171 og 1179 bagfra i Ryvang garage efter branden

De fire udbrændte 150S-busser i Ryvang garage: Fra venstre mod højre er det 1177, 1166, 1171 og 1179.
Foto: Torben Liebst, 10. maj 2015.
Arriva 1177 udbrændt i Ryvang garage, København

Arriva 1177, Scania OmniLink årg. 2012, i Ryvang garage efter branden.
Foto: Torben Liebst, 10. maj 2015.
Keolis 2484 på Fredensbro, København

Keolis 2484, VDL Ambassador årg. 2009, som gæst på linje 42 på Fredensbro.
Foto: Thomas de Laine, 14. maj 2015.
Arriva 1104 i Fredensgade, København

Arriva 1104, Scania OmniLink årg. 2011, som linje 6A i +Sporet i Fredensgade.
Foto: Thomas de Laine, 14. maj 2015.
De Blaa Omnibusser 4114 på Nørre Allé ved Niels Bohr Instituttet, København

De Blaa Omnibusser 4114, Volvo B8RLE/Wroclaw (8900LE) årg. 2014, som linje 185 i +Sporet på Nørre Allé ud for Niels Bohr Instituttet.
Foto: Thomas de Laine, 14. maj 2015.
Arriva 1523 på Gyldenløvesgade, København

Arriva 1523, Scania OmniLink årg. 2005, som linje 2A på Gyldenløvesgade.
Foto: Thomas de Laine, 14. maj 2015.
Arriva 1096 på Tagensvej, København

Arriva 1096, Scania OmniLink årg. 2011, som linje 6A på Tagensvej ved Nørre Allé.
Foto: Thomas de Laine, 14. maj 2015.