Myldretid

Menu

BillederTags

Alle billeder tagget med 2004

Alle billeder på Myldretid, der er optaget i 2004.

Der er 311 billeder med dette tag:

Fjord-bus 7426 på linje 333 i Farum

Fjord-bus 7426 på linje 333 i Farum

En tidligere Birkerød Bus Compagni-bus på den tidligere Birkerød Bus Compagni-rute linje 333. Bussen er en Leyland-DAB 7-1200B, leveret til Birkerød Buscompagni i 1986 og anvendt her indtil 1994 som vogn 52. I begyndelsen af 1990'erne var den forsøgsvist ombygget til naturgasbus, men den er senere tilbageført. Efter at Birkerød Bus Compagni tabte sin HT-kørsel - herunder linje 333 - til Linjebus i 1994, blev bussen overført til Fjord-bus, hvor den fik nr. 26. Den fik sin nuværende form i 1996, hvor den blev renoveret, ombygget med DAF-motor og omnummereret til 7426. Bussen er stadig i trafik i oktober 2005, og en novemberaften i 2004 var den ude at rulle på linje 333.

Foto: Dennis Holm Petersen, 16. november 2004.

Ex. HT 1757 i Satka, Ural, Rusland

Ex. HT 1757 i Satka, Ural, Rusland

HUR-områdets bus nr. 1757 tilhører måske nok en helt ny Optare Solo. Men den "rigtige" bus 1757 eksisterer stadig! Den kører nemlig rundt i Satka, en mineby i Ural-bjergene i Rusland. Her ses den på busselskabets garage. På sine gamle dage har bussen bl.a. fået bagperron, idet der er fjernet nogle sæder bag i, men ellers er den jo til at genkende. I HT-tiden kørte bussen hos Driftsområde Køge - de første år som fast vogn på linje 121.

Foto: Thomas de Laine, 6. juli 2004.

Jelcz-bybus i Zlatoust, Rusland

Jelcz-bybus i Zlatoust, Rusland

Jelcz-busser har også fundet vej til Rusland. Her er det en bybus, der sandsynligvis er nyleveret til Rusland. Den ses her i Zlatoust, Ural, Rusland.

Foto: Thomas de Laine, 5. juli 2004.

Zemun-ledbus i PKS Zielona Gora

Zemun-ledbus i PKS Zielona Gora

Denne bus er en Zemun Ikarbus IK160P tilhørende PKS Zielona Gora. Billedet er taget på rutebilstationen i Zielona Gora. Zemun-ledbussen er en Ikarus-ledbus samlet af Jelcz, hvorfor den har visse træk til fælles med Jelcz' bybusmodel, f.eks. rudearrangementet i fronten. Ikarus var ungarsk, mens Jelcz er en polsk fabrik.

Foto: Thomas de Laine, 11. oktober 2004.

Solsidens Turistfart nr. 24 i garagen

Solsidens Turistfart nr. 24 i garagen

Danmarks sidste Leyland-DAB serie 8'er alias Solsidens Turistfart nr. 24 hos Solsidens Turistfart i Nørresundby.

Foto: Thomas de Laine, 28. januar 2004.

Brintbus på Island

Brintbus på Island

Brint- eller brændselscellebusser spås af mange at være fremtidens ikke-forurerende bus. På Island har trafikselskabet Stræto i Reykjavik nogle brintbusser. Teknologien er desværre endnu ikke helt moden, og der er nogle problemer med busserne. Her ses vogn 87, en Mercedes Citaro i brintbusudgave.

Foto: Ole Frier-Meineche, 28. oktober 2004.

Taget på en brintbus på Island

Taget på en brintbus på Island

Brintbusserne har tankene på taget - meget i stil med de velkendte københavnske gasbusser.

Foto: Ole Frier-Meineche, 28. oktober 2004.

Fjord-bus 7426 på Frederikssund st.

Fjord-bus 7426 på Frederikssund st.

Fjord-bus har stadig nogle Leyland-DAB serie 7-bybusser kørende. Disse har alle en fortid hos Birkerød Bus Compagni. Bus 7426, der har kørt hos Fjord-bus siden 1994, er tidligere Birkerød Bus Compagni nr. 52. Denne bus har i øvrigt været ombygget til gasbus som forsøg i første del af 1990'erne, mens den endnu kørte hos BBC. 7426 ses her på Frederikssund st. som linie 302.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 29. december 2004.

Fjord-bus 7418 i Frederiksværk garage

Fjord-bus 7418 i Frederiksværk garage

Fjord-bus 7418 er en Leyland-DAB 7-1200B, som firmaet fik overført fra Birkerød Bus Compagni i 1994. Hos BBC havde vognen nr. 43. Her på sine gamle dage kører den hos Fjord-bus i Frederiksværk, og den ses her på garagen i Frederiksværk, der ligger som nærmeste nabo til busterminalen ved Frederiksværk station.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 20. december 2004.

City-Trafik nr. 2810 på Avedøre st.

City-Trafik nr. 2810 på Avedøre st.

City-Trafiks bus 2810 som linie 65E på Avedøre st. Linien delte busser med 250S, og endnu i december 2004 optrådte der stadig busser med blå hjørner på linien.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 21. december 2004.

Arriva 1930 som linie 176 på Emdrup Torv

Arriva 1930 som linie 176 på Emdrup Torv

Linie 176 køres af Arrivas Ryvang-garage med 4 stk. Volvo B10BLE/Aabenraa fra 1994, der oprindeligt leveredes til linie 5. Bus 1930 er én af dem, og den ses her på Emdrup Torv.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 22. december 2004.

Odense Bybusser nr. 38 ved Odense Banegård Center

Odense Bybusser nr. 38 ved Odense Banegård Center

Også Odense Bybusser, der kører for Odense Bytrafik, har 13,7 m-busser som f.eks. denne Volvo B10BLE-63/Aabenraa. Bussen er nr. 38 og ses her ved Odense Banegård Center - bybussernes centrale terminal.

Foto: Thomas de Laine, 15. august 2004.

Odense Bybusser nr. 44 ved Odense Banegård Center

Odense Bybusser nr. 44 ved Odense Banegård Center

Volvo B12BLE er også kommet til Odense og også i 13,7 meters længde. Her er det Odense Bybusser nr. 44, der er indsat som linie 51 til Bolbro. De moderne lysdiodeskilte kan desværre godt være drilske at fotografere. Til gengæld er læsbarheden markant bedre end for punktmatrixskiltene. Foto på Odense Banegård Center.

Foto: Thomas de Laine, 15. august 2004.

Odense Bybusser nr. 4 bagfra ved Odense Banegård Center

Odense Bybusser nr. 4 bagfra ved Odense Banegård Center

Odense Bybusser var blandt de, der købte B10L-busser omkring 1995-96. Udover et antal til Aalborg og Unibus i København samt i ledbusversion til HT-entreprenører blev typen aldrig særlig udbredt, og en ret stor del af busserne er allerede taget ud af drift. Odense anvender dog stadig sine, der leveredes med dørpl. 2-2-2 og indsvingsdøre! Odense Bybusser nr. 4 set bagfra ved Odense Banegård Center.

Foto: Thomas de Laine, 15. august 2004.

Odense Bybusser nr. 167 ved Odense Banegård Center

Odense Bybusser nr. 167 ved Odense Banegård Center

Nogle af de sidste af de gode gammeldags højgulvsbusser, der blev leveret til Odense, var Volvo B10M-60/Aabenraa'er som denne med det videreudviklede M85-karrosseri, der passende kan kaldes M88. Selvom det er søndag, kørte der højgulvsbusser i drift den 15. august 2004. Odense Bybusser nr. 167 ved Odense Banegård Center.

Foto: Thomas de Laine, 15. august 2004.

Odense Bybusser nr. 140 ved Odense Banegård Center

Odense Bybusser nr. 140 ved Odense Banegård Center

Dørarrangement 2-0-2, bagperron og indstigning ad bagdørene var tidligere modellen i Odense. I 1996 "vendtes strømmen", og man går nu ind foran i bussen. Odense Bybusser nr. 140 er dog fra 1980'erne, så destinationsskiltet i vognsiden sidder ved bagdøren. Odense Banegård Center.

Foto: Thomas de Laine, 15. august 2004.

Ex. Connex 6685/Therkildsens Ruter ved Polensfærgen, København

Ex. Connex 6685/Therkildsens Ruter ved Polensfærgen, København

Den tidligere Linjebus nr. 6685 blev i december sendt til Polen, hvor den fremover skal slå sine folder. Bussen blev oprindelig bygget til Therkildsen i Bagsværd, der fik den sent i 1993. 1. april 1994 blev bussen overtaget af Linjebus, der udrangerede den i 1998. Herefter har bussen kørt i Sverige, men er i december blevet købt af det firma, der eksporterer bussen til Polen. Her ses den ved Polensfærgen i København.

Foto: Kim Løvenskjold, 17. december 2004.

Ex. City-Trafik 2041 og 2035 og ex. Linjebus 6685 ved Polensfærgen, København

Ex. City-Trafik 2041 og 2035 og ex. Linjebus 6685 ved Polensfærgen, København

Udskibningen af DAB 15-1200C-busser til Polen fortsatte i december måned. Her ses fra venstre City-Trafiks bus 2041 og 2034 samt ex. Linjebus 6685, der de seneste år har kørt i Sverige. Busserne holder i Polensfærgens daværende terminal i København.

Foto: Kim Løvenskjold, 17. december 2004.

ER-sæt 33 ved Trekroner st.

ER-sæt 33 ved Trekroner st.

Regionaltogslinien mellem Roskilde og Lufthavnen nedlægges ved køreplansskiftet i januar 2005. Ved at inddrage disse tog frigøres der kapacitet til flere tog til og fra København på både Roskilde- og Kastrup-banen. Togene "fylder" meget, da de skal grene til og fra ved Vigerslev og Kalvebod og standse i Glostrup. Desuden har de uden for myldretiderne ikke de store passagertal. Linien oprettedes i 1998, da Kastrup-banen indviedes og kræver to tog i brug, "Kaj og Bøje". Materiellet har gennem tiden været IR4 (litra ER), EA og Bn-vogne, IC3 (litra MF) og endda Øresundstog (litra ET). I den sidste lange tid har man kørt med EA og Bn-vogne mandag-fredag og IR4 i weekenden. Lørdag d. 4. december 2004 var det ER-sæt nr. 33 (i nyt design), der passerede Trekroner st. på vej mod Roskilde.

Foto: Thomas de Laine, 4. december 2004.

ME 1504 og Bn-vogne ved Trekroner st.

ME 1504 og Bn-vogne ved Trekroner st.

De røde tog eller "kvægvognene" har reelt ikke længe tilbage. Meningen er, at de skal udrangeres, når IC4 (litra MG) bliver sat i trafik. IC3'erne flyttes til den tid fra InterCity-trafikken til brug som regionaltog. ME 1504 med Bn-vogne, et typisk sjællandsk regionaltog, der at dømme efter tidspunktet (lørdag kl. 14.07) må være på vej mod Rødby Færge, passerer Trekroner st.

Foto: Thomas de Laine, 4. december 2004.

ME 1527 og dobbeltdækkervogne ved Trekroner st.

ME 1527 og dobbeltdækkervogne ved Trekroner st.

Fra 1. december 2002 udføres en del af regionaltogskørslen på Sjælland med ME og lejede dobbeltdækkervogne. DSB har været frække nok til at genbruge ellers hellige litra som B og Bk på disse vogne. De ME-lokomotiver, der trækker dobbeltdækkerstammerne, blev ved samme lejlighed malet om i et blåt/rødt design. I perioden op til indsættelsen af dobbeltdækkerne kunne disse lokomotiver ses trække røde vogne. ME 1527 med dobbeltdækkervogne (litra B, Bk m.fl.) ved Trekroner st. på vej mod Vordingborg.

Foto: Thomas de Laine, 4. december 2004.

To MF-sæt i gammelt og nyt design ved Trekroner st.

To MF-sæt i gammelt og nyt design ved Trekroner st.

DSB er igang med et designskifte. Det betyder, at man i disse år kan se tog, der består af materiel i forskelligt design. Her er det to IC3-tog i henholdsvis gammelt og nyt design, der passerer Trekroner st. Selvom de hvide tog let kom til at se beskidte ud - det ses tydeligt på MF-sæt nr. 29, der er forrest i billedet - så var det gamle design nu alligevel mere vovet. Det nye design ligner mere det, man kan møde alle andre steder. Dermed ikke sagt, at det ikke er nydeligt.

Foto: Thomas de Laine, 4. december 2004.

Connex 5251 hensat i Maribo

Connex 5251 hensat i Maribo

Connex 5251 er en Volvo B10M-60/Aabenraa med M82-karrosseri. Den er bygget til Aalborg Omnibus Selskab og kom via Combus til Connex, der har udranegret den i 2003. Det er ikke utænkeligt, at den kørte sin sidste tur på linie 119 i Høje Taastrup, som skiltningen antyder. Her ses bussen henstillet på Connex' plads i Maribo. Den ser ved første øjekast pæn ud, men det er faktisk en ganske multidefekt bus!

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 22. september 2004.

Udbrændte Connex 5094 hensat i Maribo

Udbrændte Connex 5094 hensat i Maribo

Busbrande er blevet mere og mere udbredte siden midten af 1990'erne. Her er det Connex 5094, det er gået ud over, men brande forekommer også hos f.eks. Arriva. Bussen henstår hos Connex i Maribo.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 22. september 2004.

Connex 5260 hensat i Maribo

Connex 5260 hensat i Maribo

Connex 5260 er én ud mange busser, der i 1994 renoveredes hos DAB til brug som hos Unibus. I 1996 blev nogle af disse overtaget af City-Trafik. Heriblandt var den senere nr. 5260, der fik nr. 2601 hos City-Trafik, der havde den en periode i 1996 til brug på linie 141/144/149, indtil de nye ledbusserne kunne leveres, og igen fra 1997 til brug som ekstrabus på linie 550S. I 1998 blev bussen solgt til Combus i HT-området, der gav den internnr. 5260, og herfra kom den over til Connex 1. maj 2001 med Combus' øvrige HUR-aktiviteter. Den blev udrangeret i 2003, hvor Connex afgav en del kørsel. Nu henstår den på Connex' plads i Maribo. Bussen er oprindelig bygget til Birkerød Bus Compagni sammen med to søstervogne i 1989. Alle tre busser kom til Unibus og videre til City-Trafik, men herefter blev de spredt for alle vinde.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 2. december 2004.