Alle billeder tagget med DAB
Der er 1.351 billeder med dette tag:
HT 4395 i Hørsholm garage

HT 4395 (ex. DSB 395), Volvo B58-60/DAB årg. 1972, hos HT i Hørsholm. Bussen blev i 1984 renoveret og opmalet i HTs nye gule design, og den forlod driften i 1987.
Foto: Andreas Szekacs, ukendt dato.
HT 651, 620, 653 m.fl. i Hørsholm garage

En række Volvo B58-60/Aabenraa-nærtrafikbusser hos HT i Hørsholm. De nærmeste er numrene 651, 620 og 653 m.fl. Bagest nogle Leyland-DAB serie 6-ledbusser fra linje 75E.
Foto: Andreas Szekacs, ukendt dato.
HT 798 på Rådhuspladsen, København

Danmarks første ledbus - HT nr. 798 - som linje 75E på Rådhuspladsen. Bussen er den første vogn i en serie på 10 stk. Saurer-Leyland-DAB SLG 18-550/3-ledbusser, som HT i 1977 anskaffede til kørslen på bl.a. linje 121 og 122E i Køge Bugt-oområdet. Efter at S-banen blev forlænget til Køge i 1983, flyttedes ledbusserne til kørsel i Nordsjælland.
Foto: Andreas Szekacs, ukendt dato.
HT 1298 bagfra på Rådhuspladsen, København

HT 1298, Leyland-DAB 6-35-TL11/6-ledbus årg. 1981, som linje 75E på Rådhuspladsen. Bussen kørte helt til 1999 og alle årene på ekspressen mellem City og Kokkedal - først med linjenummeret 75E, senere 173E og til sidst som linje 150S.
Foto: Andreas Szekacs, ukendt dato.
HT 4393 på Rådhuspladsen, København

HT 4393 var én af de busser, HT i 1974 overtog sammen med DSBs buskørsel i Hovedstadsområdet. Den var blandt de Volvo-busser, DSB fik leveret med DABs serie II-karrosseri tillempet Aabenraa Karrosserifabriks samtidige design, da man i en peiode ikke kunne få sine busser bygget i Aabenraa, som man plejede. Bussen var i trafik hos HT til 1987. Den blev i 1984 renoveret og mistede ved den lejlighed DSBs røde farve til fordel for HTs daværende gule og hvide design. Ex. DSB 393, Volvo B58-60/DAB årg. 1972, som linje 75E på Rådhuspladsen.
Foto: Ib Erik Nielsen, 11. november 1985.
HT 456 på Toftegårds Plads, Valby

HT 456, Leyland-DAB serie II årg. 1969, som linje 39 på Toftegårds Plads. Bussen blev renoveret og opmalet i den nye gule farve i 1984 og holdt ud i drift til 1988.
Foto: Ib Erik Nielsen, 23. maj 1986.
DitoBus 616, 614 og 258 i Vig

DitoBus 616, Volvo B12M-60/Carrus årg. 2006, 614, Volvo B12M-60/Säffle årg. 2006, og 258, DAB 12-1024L årg. 1990, på selskabets garage i Vig i november 2008.
Foto: Michael Salomonsen, 9. november 2008.
Nye linje 2-busser i Gyldenløvesgade, København

Et større antal af de nye linje 2-busser deltog i kavalkaden, da Københavns Sporveje 19. oktober 1969 markerede nedlæggelsen af sporvognslinje 2. Her ses kolonnen af nye Leyland-DAB serie II-busser i Gyldenløvesgade.
Foto: Torben Liebst, 19. oktober 1969.
KS 402 på Rådhuspladsen, København

Første bus på linje 2 efter omstillingen til busdrift blev KS-vogn 402, der var en nyleveret Leyland-DAB serie II. Foto på Rådhuspladsen.
Foto: Torben Liebst, 19. oktober 1969.
KS 402 på Sundbyvester Plads, København

Første linje 2-bus fra Sundbyvester Plads blev KS 402, en nyleveret Leyland-DAB serie II.
Foto: Torben Liebst, 19. oktober 1969.
KS 400 i Irlandsvej garage, København

Indvielse af busdriften på linje 2 i Irlandsvej garage tidligt om morgenen 19. oktober 1969. Bussen er KS nr. 400, en Leyland-DAB serie II leveret samme måned. Irlandsvej garage lå under en kilometers kørsel fra linje 2's endestation på Sundbyvester Plads. Sporvejene havde haft planer om en forlængelse af linje 2 ad Amagerbrogade og Gyldenrisvej til et nyt remiseanlæg på Irlandsvej, men ingen af delene blev nogensinde til noget. Grunden blev i stedet brugt til et nyt busanlæg, som åbnedes i 1967 og fungerede som garage for linje 2 fra omstillingen til busdrift og frem til garagens nedlæggelse i marts 1992.
Foto: Torben Liebst, 19. oktober 1969.
KS 402 i Irlandsvej garage, København

KS 402, Leyland-DAB serie II årg. 1969, i Irlandsvej garage, inden den gik i drift på linje 2 for første gang.
Foto: Torben Liebst, 19. oktober 1969.
Linje 2-busser i Irlandsvej garage, København

En stribe helt nye Leyland-DAB serie II-busser parat til indsættelse på buslinje 2 i Irlandsvej garage. Det er første morgen med busdrift på linjen.
Foto: Torben Liebst, 19. oktober 1969.
KS 416 på Sundbyvester Plads, København

Københavns Sporvejes linje 2-bus nr. 416 i sløjfen på Sundbyvester Plads efter omstillingen til busdrift. Linjen fortsatte med at have endestation her resten af sin levetid. En tidlig morgen 33 år senere kørte den første bus på linje 5A, som erstattede den nedlagte linje 2 mellem Sundbyvester Plads og Amager Boulevard.
Foto: Torben Liebst, 19. oktober 1969.
KS 403 m.fl. på Brønshøj Torv, København

KS 403 og andre Leyland-DAB serie II-busser på Brønshøj Torv den første dag med busdrift på linje 2. I alt leveredes der 70 nye serie II-busser til Københavns Sporveje i efteråret 1969, herunder linje 2-vognene.
Foto: Torben Liebst, 19. oktober 1969.
KS 416 på nært hold på Sundbyvester Plads, København

KS 416, Leyland-DAB serie II årg. 1969, som linje 2 på Sundbyvester Plads den første dag med busser på linjen.
Foto: Torben Liebst, 19. oktober 1969.
Arriva 1631 ved Emdrup Torv, København

Arriva 1631 (opr. Linjebus 6234), DAB 15-1200C-gasbus årg. 1999, som linje 43 på Emdrupvej ved Emdrup Torv.
Foto: Thomas de Laine, 23. oktober 2009.
Arriva 1636 ved Emdrup Torv, København

Arriva 1636 (opr. Linjebus 6241), DAB 15-1200C-gasbus årg. 1999, som linje 42 ved Emdrup Torv.
Foto: Thomas de Laine, 23. oktober 2009.
Arriva 1140 på Danneskiold-Samsøes Allé, København

Arriva 1140, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 66 på Danneskiold-Samsøes Allé på Holmen.
Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2009.
Arriva 1143 på Holmen, København

Arriva 1143 svinger fra Fabrikmestervej ned ad Ekvipagemestervej mod endestationen ved Operaen. Om meget kort tid kører der ikke længere gasbusser her. Bussen er en DAB 15-1200C-gasbus fra 1998.
Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2009.
City-Trafik 2102 på Alleen, Kastrup

Servicebussen i Tårnby Kommune hedder 875 og oprettedes i marts 2008. Det første halvandet år stod City-Trafik for driften med 12 m-busser, og i begyndelsen var linjen kun et forsøg. Den er senere gjort permanent, og fra 19. oktober 2009 overtog Anchersen Rute kørslen med "rigtige" servicebusser. City-Trafik 2102, DAB 15-1200C mk. III årg. 1996, som linje 875 på Alleen i Kastrup kort før Anchersens overtagelse.
Foto: Thomas de Laine, 15. oktober 2009.
Arriva 1695 på Rådhuspladsen, København

Torsdag 8. oktober 2009 var busserne 1694 og 1695, der er overført fra Arrivas tabte bybustrafik i Esbjerg, så vidt vides i Movia-trafik for første gang. Begge har fået røde hjørner og er A-busser i Ryvang garage, som kører linjerne 3A, 4A og 6A. Bus 1695 (opr. Connex 2873), Scania OmniLink årg. 2002, på Rådhuspladsen.
Foto: Sikandar Sahil, 8. oktober 2009.
Arriva 1694 på Trianglen, København

Arriva 1694, Scania OmniLink årg. 2002, som linje 15 på Trianglen. Bussen har tidligere kørt som bybus i Esbjerg som Connex nr. 2855.
Foto: Sikandar Sahil, 8. oktober 2009.
Arriva 1218 på Enghavevej, København

Arriva 1218 (opr. Linjebus 6251), DAB 15-1200C-gasbus årg. 1999, som linje 3A på Enghavevej.
Foto: Thomas de Laine, 6. oktober 2009.
Arriva 1133 på Enghavevej, København

Arriva 1133, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 3A på Enghavevej. På falderebet blev denne bus i sommeren 2009 forsynet med røde hjørner og indsat på 3'eren, efter at bussen var blevet erstattet af nyt materiel på linje 14. Allerede i oktober måned får linje 3A også nye busser, hvorefter det er slut for 1133.
Foto: Thomas de Laine, 6. oktober 2009.