Myldretid

Menu

BillederTags

Alle billeder tagget med Polen

Der er 316 billeder med dette tag:

Ikarus 260-bus i Chelm, Polen

Ikarus 260-bus i Chelm, Polen

PKS Chelm har også denne Ikarus 260-bus med 'Århus-dørarrangementet' 2-0-2 - meget passende, da PKS Chelm netop har et antal DAB-busser fra Århus og Randers med samme dørplacering. Rutebilstationen i Chelm, Polen.

Foto: Thomas de Laine, 15. oktober 2004.

Tidligere Abildskou-ledbus i Chelm, Polen

Tidligere Abildskou-ledbus i Chelm, Polen

En af Abildskous første ledbusser var denne Leyland-DAB 7-34-TL11-bus. Abildskou købte disse busser til sin ekspresbusrute 888 mellem Valby og Århus. De havde lavt bybusgulv, og bagenden af bussen var indrettet til bagagerum i fuld højde. Busserne havde dørpl. 1-0/2-(1), hvor den bageste dør i bagleddet var til bagagerummet. Hos Abildskou havde bussen nr. 102, og den blev leveret i 1983. Efter udrangering hos Abildskou har den kørt hos Søemod i Københavnsområdet, inden den blev eksporteret til rutebilselskabet PKS Chelm i Polen. Den ses her ved rutebilstationen i Chelm.

Foto: Thomas de Laine, 15. oktober 2004.

Tidligere nordjysk rutebil i Koszalin i Polen

Tidligere nordjysk rutebil i Koszalin i Polen

Rutebilstationen i Koszalin bød på lidt af en overraskelse: En tidlig Volvo B10M med Aabenraas M73-karrosseri. Bussen har en fortid i Nordjylland, men kører nu - snart 25 år gammel - for rutebilselskabet PKS Koszalin i Polen.

Foto: Thomas de Laine, 17. oktober 2004.

Tidligere nordjysk rutebil set bagfra i Koszalin i Polen

Tidligere nordjysk rutebil set bagfra i Koszalin i Polen

Volvo B10M/Aabenraa-rutebilen fra PKS Koszalin opsamler passagerer på rutebilstationen i Koszalin, Polen.

MZK Koszalin nr. 1136 i Koszalin, Polen

MZK Koszalin nr. 1136 i Koszalin, Polen

MZK Koszalin, der kører bybusserne i Koszalin, har en del danske DAB-busser af serie 7, 11, 12 og 15. Nogle af dem er nyleveret til selskabet i 1993-94. Her ses en af disse, DAB 12-1200B nr. 1136, der leveredes i 1993. Også Koszalin har fået 'gul feber' og adopteret den københavnske gule farve på busserne!

Foto: Thomas de Laine, 17. oktober 2004.

MZK Koszalin nr. 1135 i Koszalin, Polen

MZK Koszalin nr. 1135 i Koszalin, Polen

MZK Koszalins bus nr. 1135 er søstervogn til nr. 1136 og selvsagt også en DAB 12-1200B fra 1993, der er nyleveret til selskabet. Koszalin, Polen.

Foto: Thomas de Laine, 17. oktober 2004.

Tidligere dansk Setra S215UL/Kässbohrer i Lublin i Polen

Tidligere dansk Setra S215UL/Kässbohrer i Lublin i Polen

De fleste danske rutebiler og bybusser, der er eksporteret til Polen, er DAB-busser, men også et antal Volvo/Aabenraa-busser har fundet vej. Andre typer er noget sjældnere. Denne Setra S215UL/Kässbohrer har en fortid som rutebil i Danmark og tilhører nu rutebilselskabet PKS Lublin i Lublin, Polen.

Foto: Thomas de Laine, 15. oktober 2004.

Tidligere Arriva-bus i Kalisz, Polen

Tidligere Arriva-bus i Kalisz, Polen

I 2004 er der solgt en del DAB 15-1200C mk. I-lavgulvsbusser til KLA Kalisz i Polen. Busserne er tidligere Arriva-busser, hvoraf nogle har en fortid hos Unibus. KLA Kalisz har ret mange lavgulvsbusser for et polsk bybusselskab, og på en lørdag i oktober 2004 sås kun sådan nogle i drift. Vognparken består dog også af f.eks. Ikarus-ledbusser og Jelcz-busser. KLA Kalisz nr. 300 i Kalisz, Polen.

Foto: Thomas de Laine, 16. oktober 2004.

Importeret Scania/Lahti-bus fra Danmark i Kalisz i Polen

Importeret Scania/Lahti-bus fra Danmark i Kalisz i Polen

KLA Kalisz, der kører bybusserne i Kalisz, har i 2003-04 anskaffet et antal Scania/Lahti-laventrébusser fra Danmark. Dels busser, der tidligere har kørt hos City-Trafik i København (2400-serien), dels busser, der er bygget til DSB som bybusser i Holbæk. Her ses en af dem, KLA Kalisz nr. 203, på rutebilstationen i Kalisz, der også betjenes af bybusserne. I Kalisz bruger man også lysdiodeskilte, der har bedre læsbarhed end punktmatrixskiltene, men til gengæld også er sværere at fotografere!

Foto: Thomas de Laine, 16. oktober 2004.

Ex. Arriva 1904 hos KLA Kalisz i Polen

Ex. Arriva 1904 hos KLA Kalisz i Polen

Hvem skulle have troet, at Arrivas upopulære MAN-ledbusser skulle komme ud at køre igen? Bybusselskabet KLA Kalisz har to styk, nr. 1902 og 1904, der er modtaget i 2004. Her ses ex. Arriva nr. 1904 som A-bus på sine gamle dage i Kalisz bymidte, nu med internnr. 806.

Foto: Thomas de Laine, 16. oktober 2004.

Ex. DSB 970 hos PKS Krasnystaw i Polen

Ex. DSB 970 hos PKS Krasnystaw i Polen

DSB købte gennem 1980'erne og 1990'erne et meget stort antal Volvo B10M-60/DAB-busser med DABs serie 7/12-karrosseri. Her er den allerførste, DSB nr. 970, på rutebilstationen i Zamosc. Den tilhører nu rutebilselskabet PKS Krasnystaw i Polen.

Foto: Thomas de Laine, 14. oktober 2004.

Ex. Svidt Mundelstrup nr. 5 hos PPKS Zamosc i Polen

Ex. Svidt Mundelstrup nr. 5 hos PPKS Zamosc i Polen

Denne bus er, trods sine dobbeltdøre, en DAB-Silkeborg 7-1200L, hvilket også afsløres af pyntelisten på siden, der viser gulvhøjden. Bussen er leveret med dobbelte for- og midterdøre samt bagagerum. Den er bygget i 1988 til Svidt i Mundelstrup som nr. 5, og blev senere overtaget af Wulff Bus, hvor den havde nr. 193. Den blev i 2002 solgt til PPKS Zamosc i Polen, og ses her på rutebilstationen i Zamosc.

Foto: Thomas de Laine, 14. oktober 2004.

Ex. Bussen Trafikkselskap hos PPKS Zamosc, Polen

Ex. Bussen Trafikkselskap hos PPKS Zamosc, Polen

Rutebilselskabet PPKS Zamosc har købt nogle DAB 15-1200C mk. I-lavgulvsbusser, der oprindeligt byggedes til Bussen Trafikkselskap i Kristianssand i Norge. De fremstår stadig i den norske bemaling. Rutebilstationen i Zamosc, Polen.

Foto: Thomas de Laine, 14. oktober 2004.

Ex. HT 778 og 967 hos MZK Jaroslaw i Polen

Ex. HT 778 og 967 hos MZK Jaroslaw i Polen

Bybusselskabet MZK Jaroslaw købte i 1992-93 fem Leyland-DAB serie 4-busser fra HTs 700- og 900-serier. De tre er ophugget, men ex. HT 778 (fra 1977, til venstre) og 967 (fra 1978, til højre) haves stadig og bruges som reservevogne. De ses her i garagen i Jaroslaw, Polen.

Foto: Thomas de Laine, 14. oktober 2004.

Ikarus-ledbus hos PKS Rybnik i Rybnik, Polen

Ikarus-ledbus hos PKS Rybnik i Rybnik, Polen

I Rybnik hedder rutebilselskabet PKS Rybnik. De har også nogle danske busser, men langt hovedparten af selskabets busser er helt andre typer. Et eksempel er denne Ikarus 280-ledbus, der egentlig er en bysbustype. Rutebilstationen i Rybnik, Polen.

Foto: Thomas de Laine, 13. oktober 2004.

DAB 12-1200B nybygget til PKM Gliwice i Gliwice, Polen

DAB 12-1200B nybygget til PKM Gliwice i Gliwice, Polen

Bybusselskabet i Gliwice i Polen, der hedder PKM Gliwice, fik i 1992-93 bygget en serie nye DAB 12-1200B'ere og 12-1800B'ere, altså ledbusser. Nogle af busserne er DSB-røde, andre HT-gule, og de fremstår i 2004 betydeligt pænere end tilsvarende københavnske busser af årgang 1992! Nogle af singlebusserne har dørpl. 2-2-1 og bagperron. Det gælder for denne her, der ses i Gliwices centrum en oktoberaften i 2004.

Foto: Thomas de Laine, 12. oktober 2004.

Ikarus 280-ledbus i Gliwice, Polen

Ikarus 280-ledbus i Gliwice, Polen

PKM Gliwice var så glade for den københavnske gule farve på deres nye DAB serie 12'ere, at de har malet nogle af deres andre busser i den samme farve. Her er det f.eks. Ikarus 280-ledbus nr. 1539, der fremstår i HT-gul i Gliwices bymidte i Polen.

Foto: Thomas de Laine, 12. oktober 2004.

Ex. Bugge Johansen, St. Heddinge, i Gliwice, Polen

Ex. Bugge Johansen, St. Heddinge, i Gliwice, Polen

Denne Leyland-DAB 7-1024L fra 1985 er bygget til vognmand Bugge Johansen i St. Heddinge. I 1993 blev den solgt til PKS Gliwice i Gliwice, Polen. Efter mere end 11 år i Polen kører den stadig i bedste velgående. Bussen er blandt mange, der efterhånden har haft et længere liv i Polen end i Danmark.

Foto: Thomas de Laine, 12. oktober 2004.

Importeret Scania/Katrineholm i Trzebinia, Polen

Importeret Scania/Katrineholm i Trzebinia, Polen

Polen har også brugte busser fra andre lande. Her er det f.eks. en Scania/Katrineholm med dørpl. 2-1-1 - et usædvanligt dørarrangement i Danmark. Bussen er - i modsætning til danske busser af samme årgange - bygget af stål, der jo ruster. De danske busser er populære, fordi de er bygget af aluminium. Trzebinia, Polen.

Foto: Thomas de Laine, 13. oktober 2004.

Importeret Scania/Katrineholm i Trzebinia, Polen

Importeret Scania/Katrineholm i Trzebinia, Polen

Denne Scania/Katrineholm-bus, der er brugtimporteret, skulle afhente et større antal skolebørn som linie 349 i Trzebinia, Polen.

Foto: Thomas de Laine, 13. oktober 2004.

Ex. A.P. Hansen/City-Trafik vogn 12 hos PKS Brzeg, Polen

Ex. A.P. Hansen/City-Trafik vogn 12 hos PKS Brzeg, Polen

Denne bus har fotografen kørt til skole med, da den var i drift hjemme i Danmark! Bussen er en Leyland-DAB 6-5-TL11/3 i HT-udførelse, dvs. med defrosterindsugning over lyskassen, grønne toplygter og langt destinationsskilt over fordøren. Den er bygget til A.P. Hansen, Roskilde Turisttrafik, som vogn 12, og overgik med firmaets kørsel til City-Trafik i Roskilde i 1990. City-Trafik kørte med bussen frem til 1992, hvor den gik til DAB. Fra DAB blev den solgt til Eesti Buss i Estland - et stort busselskab, som en driftig dansker opbyggede, og som senere gik konkurs. I Estland fik den sin blå og hvide bemaling, som den ses i her, og internnr. 465. Efter Eesti Buss kom bussen til Polen til busselskabet PKS Brzeg. Rutebilstationen i Brzeg, Polen.

Foto: Thomas de Laine, 11. oktober 2004.

Tidligere danske busser i Brzeg, Polen

Tidligere danske busser i Brzeg, Polen

Det vrimler med interessante busser på rutebilstation i Brzeg, Polen. Denne opstilling er ikke engang arrangeret! Yderst til venstre er det ex. HT 1191. Denne bus er en Volvo B10M-60/Aabenraa af den aller første serie B10M-busser, HT fik. Den kørte fra ny til 1993 hos HT i Køge, hvorefter den blev ReBUS-renoveret og snart fandt vej til linie 600S som S-bus. Efter udrangering er bussen solgt til Polen. Nummer to fra venstre er ex. HT 1700 af typen Leyland-DAB 8-1200B. Serie 8 var en speciel udgave af serie 7 til HT med bl.a. svagere motor. Nummer tre fra venstre er A.P. Hansen/City-Trafik nr. 12, der via Eesti Buss er kommet til Polen, og i øvrigt i 1990-92 kørte i nogenlunde samme bemaling, som ex. HT 1191 har på billedet! Denne bus er af typen Leyland-DAB 6-5-TL11/3. Yderst til højre er det ex. DSB 918/Combus 1918, der er en Volvo B10M-60 med DAB serie 6-karrosseri. Alle busserne tilhører nu PKS Brzeg i Polen.

Foto: Thomas de Laine, 11. oktober 2004.

Ex. DSB 863 hos PKS Brzeg, Polen

Ex. DSB 863 hos PKS Brzeg, Polen

Denne ledbus var Aabenraa Karrosserifabriks første ledbus. Det er en Volvo B10MA-55, og den blev bygget i 1982 til DSB som nr. 863. I 2000 blev den solgt til PKS Brzeg i Polen, og den er her fotograferet på rutebilstationen i Brzeg.

Foto: Thomas de Laine, 11. oktober 2004.