Myldretid

Menu

BillederTags

Alle billeder tagget med 2009

Alle billeder på Myldretid, der er optaget i 2009.

Der er 524 billeder med dette tag:

DitoBus 4292 ved Næstved st.

DitoBus 4292 ved Næstved st.

Busterminalen ved Næstved station var i februar 2009 under ombygning. Her ses DitoBus 4292, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 2001, midt i byggerodet.

Foto: Ronni Bjørn Svensson, 23. februar 2009.

Arriva 5796 ved Næstved st.

Arriva 5796 ved Næstved st.

Til sin kørsel for Movia i det gamle STS-område anskaffede Arriva i efteråret 2008 tre Volvo B7R-rutebiler, altså busser med højt gulv. Det bliver nok de sidste, for Movia stiller i dag krav om handicapvenlige busser på landruterne, og det betyder i praksis laventrébusser. Arriva 5796, Volvo B7R/Carrus årg. 2008, som rute 70 ved Næstved st.

Foto: Ronni Bjørn Svensson, 23. februar 2009.

Concordia-lånebus 1378 på Brunemarksvej ved Langerød

Concordia-lånebus 1378 på Brunemarksvej ved Langerød

På grund af vognmangel havde Concordia Bus 3. september 2009 lånt bus 1378, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 2000, af Arriva i Hillerød. Bussen blev brugt på linje 731 og 732, og her ses bussen som linje 731 i skoven på Brunemarksvej ved Langerød.

Foto: Sikandar Sahil, 3. september 2009.

Concordia Bus 6020 som totalreklame for S-busserne

Concordia Bus 6020 som totalreklame for S-busserne

Der er efterhånden ved at være mange totalreklamer blandt Movia-busserne. Concordia Bus 6020 er blevet totalreklame for et af Movias egne produkter, nemlig S-busserne. Reklamen er samtænkt med S-bussens blå hjørner og inkluderer sloganet "Overraskende hurtig". Her ses bussen som linje 400S på Lyngby st.

Foto: Sikandar Sahil, 1. september 2009.

Concordia Bus 6020 bagfra på Lyngby st.

Concordia Bus 6020 bagfra på Lyngby st.

Bagenden af Concordia Bus 6020 udsmykket som S-bus-totalreklame. Lyngby st.

Foto: Sikandar Sahil, 1. september 2009.

Arriva 1394 ved Kongevejscentret, Hørsholm

Arriva 1394 ved Kongevejscentret, Hørsholm

Arriva 1394, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2000, som linje 173E på Usserød Kongevej ved Kongevejscentret. Bussen er på vej mod den nye destination "Kokkedal, Hvedevænget".

Foto: Sikandar Sahil, 3. september 2009.

Arriva 1458 på Taastrup st.

Arriva 1458 på Taastrup st.

Nogle få måneder i begyndelsen af 2009 var Arriva 1458, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2002, i brug på linje 123. Det var første gang, der kørte 13,7 m-busser her, men bussen forsvandt fra linjen igen i slutningen af marts. I løbet af juni og august blev linje 123 til gengæld forsynet med tre andre 13,7 m-busser (1415, 1456 og 1471), der kører fast i myldretiderne. Bus 1458 på Taastrup st.

Foto: Sikandar Sahil, 20. marts 2009.

Arriva 1867 på Lyngby st.

Arriva 1867 på Lyngby st.

Arriva 1867 (opr. Combus 5098), Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1997, som linje 591E på Lyngby st. Pendulbusserne mellem Lyngby st. og DTU overgår i december 2009 til De Blaa Omnibusser, og 1867 går en usikker fremtid i møde.

Foto: Sikandar Sahil, 1. september 2009.

Arriva 1458 i Nærum

Arriva 1458 i Nærum

Arriva 1458, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2002, som linje 173E på Helsingørmotorvejen nord for Nærum st.

Foto: Sikandar Sahil, 1. september 2009.

Arriva 1520 ved Femøren st., København

Arriva 1520 ved Femøren st., København

Arriva 1520, Scania OmniLink årg. 2005, som linje 4A i sløjfen ved Femøren st. - uden røde hjørner på grund af den forestående overførsel til linje 173E.

Foto: Sikandar Sahil, 28. august 2009.

Arriva 1412 ved Lundtofteparken

Arriva 1412 ved Lundtofteparken

Arriva 1412, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2001, som linje 150S på Helsingørmotorvejen ved Lundtofteparken. Linje 150S har gennem et stykke tid haft en håndfuld busser af denne type i drift som følge af udvidelser af antallet af afgange.

Foto: Sikandar Sahil, 1. september 2009.

Arriva 1813 ved Nærum st.

Arriva 1813 ved Nærum st.

Arriva 1813, Scania OmniLink årg. 2003, er på vej ud på Helsingørmotorvejen igen efter stop ved Nærum st. på linje 150S.

Foto: Sikandar Sahil, 1. september 2009.

Arriva 1392 ved Ryparken st., København

Arriva 1392 ved Ryparken st., København

Arriva 1392, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2000, som linje 173E på Lyngbyvej ved Ryparken st. som sidste tur fredag 28. august 2009. Bussen standser ikke ved Ryparken st., men fra mandag morgen blev dette ændret. Til gengæld mistede linje 173E ved samme lejlighed to andre stoppesteder, så den nu kører uden stop hele vejen fra Nørreport st. til Ryparken st. og omvendt.

Foto: Sikandar Sahil, 28. august 2009.

Arriva 1392 ved Holmegårdsparken, Kokkedal

Arriva 1392 ved Holmegårdsparken, Kokkedal

Linje 173E, der i en del år har været en decideret myldretidslinje fra Fredensborg til Rådhuspladsen morgen og retur om eftermiddagen med kun en håndfuld ture hver vej om dagen, blev 31. august 2009 udvidet betydeligt. Linjen har nu fået flere ture og kører dels i begge retninger i begge myldretider, dels har den fået en ny linjegren, der fra Kongevejen kører ad Egedalsvej, Holmegårdsvej og Brønsholmsgårdsvej til Hvedevænget i Kokkedal. Herved er linjen faktisk blevet tilbageført til sin gamle rute mellem Holmegårdsparken og Kongevejen, som de fleste af dens ture havde i årene 1987-98. Det var dengang, linje 173E var en vigtig linje med ledbusser og rigtig mange afgange - indtil det meste af linjen blev konverteret til S-bus (linje 150S) i februar 1998, og kun Fredensborg-turene overlevede som myldretidssupplement. Arriva 1392, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2000, som linje 173E på Holmegårdsvej ud for linjens tidligere endestation ved Holmegårdsparken på første dag med kørsel til og fra Hvedevænget.

Foto: Thomas de Laine, 31. august 2009.

Arriva 1458 på Holmegårdsvej, Kokkedal

Arriva 1458 på Holmegårdsvej, Kokkedal

Arriva 1458, Volvo B10BLE-63/Aabenraa, leveredes i 2002 til linje 400S. Her kørte den frem til oktober 2008, hvor den blev gjort arbejdsløs, da Concordia overtog linjen. Efter nogle måneders stilstand var bussen i januar 2009 igen på gaden, nu som linje 123. Det holdt dog kun til slutningen af marts, men efter en istandsættelse er bussen - på nye nummerplader - fra ultimo august blevet fast vogn på den udvidede linje 173E. Foto på Holmegårdsvej i Kokkedal.

Foto: Thomas de Laine, 31. august 2009.

Arriva 1395 på Holmegårdsvej, Kokkedal

Arriva 1395 på Holmegårdsvej, Kokkedal

Arriva 1395, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2000, som linje 173E ved Holmegårdsparken i Kokkedal. Til venstre for bussen lå tidligere en vendeplads, som udgjorde linje 173E's gamle endestation ved Holmegårdsskolen.

Foto: Thomas de Laine, 31. august 2009.

De Hvide Busser 8733 på Holmegårdsvej, Kokkedal

De Hvide Busser 8733 på Holmegårdsvej, Kokkedal

De Hvide Busser 8733, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 2000, som linje 377 på Holmegårdsvej i Kokkedal. Endnu i august 2009 var B10BLE'erne altdominerende på denne vej, men det ændrer sig, når De Blaa Omnibusser overtager driften på linje 354 i december.

Foto: Thomas de Laine, 31. august 2009.

Arriva 1464 fra dørsiden på Holmegårdsvej, Kokkedal

Arriva 1464 fra dørsiden på Holmegårdsvej, Kokkedal

Arriva 1464, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2002, som linje 173E på Holmegårdsvej i Kokkedal. Bussen kørte foråret 2002 til oktober 2008 på linje 400S og var det følgende år hensat, bortset fra en overgang, hvor den var udlånt til Arriva i Malmö. Først med udvidelsen af linje 173E pr. 31. august 2009 kom den i drift igen.

Foto: Thomas de Laine, 31. august 2009.

Arriva 1345 på Holmegårdsvej, Kokkedal

Arriva 1345 på Holmegårdsvej, Kokkedal

Arriva 1345, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 2000, som linje 354 på Holmegårdsvej i Kokkedal.

Foto: Thomas de Laine, 31. august 2009.

Arriva 1394 på Holmegårdsvej, Kokkedal

Arriva 1394 på Holmegårdsvej, Kokkedal

Arriva 1394, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2000, bærer påskriften "Den intelligente rejse" på fronten, da den er udstyret med bl.a. særlige tv-skærme, der viser TV2 News til passagererne på linje 173E. Det er blot et af de nye tiltag, som er kommet ud af incitamentskontrakten på linje 150S og 173E. Det andet og seneste er udvidelsen af linje 173E med ture til Holmegårdsparken og Hvedevænget samt kørsel i begge retninger både morgen og eftermiddag. Foto ved Holmegårdsskolen i Kokkedal på første dag med kørsel hertil.

Foto: Thomas de Laine, 31. august 2009.

Arriva 1464 fra vinduessiden på Holmegårdsvej, Kokkedal

Arriva 1464 fra vinduessiden på Holmegårdsvej, Kokkedal

Arriva 1464, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2002, på Holmegårdsvej i Kokkedal - nymalet til brug på linje 173E.

Foto: Thomas de Laine, 31. august 2009.

Arriva 1725 ved Holmegårdsskolen, Kokkedal

Arriva 1725 ved Holmegårdsskolen, Kokkedal

Arriva 1725, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1999, som linje 354 på Holmegårdsvej i Kokkedal. Linjen overgår senere på året til De Blaa Omnibusser.

Foto: Thomas de Laine, 31. august 2009.

Arriva 1520 ved Sundbyvester Plads, København

Arriva 1520 ved Sundbyvester Plads, København

Arriva 1520, Scania OmniLink årg. 2005, har de seneste måneder været brugt på linje 4A, men i august 2009 har den mistet de røde hjørner. Det skyldes, at den fra 31. august skal køre på den udvidede linje 173E. Foto som linje 4A på Sundbyvester Plads i helgul udgave.

Foto: Thomas de Laine, 28. august 2009.

Arriva 1691 på Brøndbyøster st.

Arriva 1691 på Brøndbyøster st.

Arriva 1691, Scania OmniLink årg. 2002, som linje 22 på Brøndbyøster st.

Foto: Thomas de Laine, 28. august 2009.

Arriva 1693 på Brøndbyøster st.

Arriva 1693 på Brøndbyøster st.

Arriva 1693, Scania OmniLink årg. 2002, som linje 22 på Brøndbyøster st. Bussen er nyleveret til Esbjergs bybusser, hvor den har kørt indtil juni 2009 - da Arriva tabte kørslen. Bussen havde i Esbjerg numrene 2878 og senere 8532.

Foto: Thomas de Laine, 28. august 2009.