Alle billeder tagget med Første dag/første tur
Der er 297 billeder med dette tag:
Metro-togsæt 01 ved Femøren station
Metro-togsæt 01 ankommer til Femøren station på vej mod Lufthavnen. Toget er ikke det første, men det andet tog, der blev leveret til metroen.
Foto: Thomas de Laine, 28. september 2007.
Metro-togsæt 30 ved Amager Strand station
Metro-togsæt 30 på vej ind til Amager Strand station. På denne del af strækningen består udsigten mest af gabionsvægge med ekstra afskærmning af hensyn til områdets beboeres privatliv.
Foto: Thomas de Laine, 28. september 2007.
Metro-togsæt 13 på Amager Strand station
Metro-togsæt 13 er på vej ind på Amager Strand station i retning mod Lufthavnen.
Foto: Thomas de Laine, 28. september 2007.
Protestbanner ved Amager Strand station
Et af de protestbannere, der var hængt op langs Østamagerbanen, da den blev indviet 28. september 2007. "Kramer! Din metro larmer. Det er en ommer!" Metroen er ikke populær blandt dens nærmeste naboer.
Foto: Thomas de Laine, 28. september 2007.
Metro-togsæt 06 ved Øresund station
Metro-togsæt 06 på vej mod Vanløse kører ind på Øresund station. Denne station ligger som eneste metrostation i København i en banegrav.
Foto: Thomas de Laine, 28. september 2007.
Den nye havnebuslinje 903 i København
15. juni 2007 fik København sin tredje havnebuslinje. Den nye linje 903 er en pendulrute mellem Nyhavn og Operaen og kan vel betragtes som en slags fast ekstrasejlads. Det er Netto-Bådene, der sejler linjen med en havnerundfartsbåd. Her ses den nye linje på premieredagen. Havnebusserne var i øvrigt i udbud, da dette billede blev taget.
Foto: Sikandar Sahil, 15. juni 2007.
Første ordinære S-tog på Ny Ellebjergs Køge Bugt-banedel
Det første ordinære S-tog på den høje del af Ny Ellebjerg station, hvor Køge Bugt-banen kører, blev linje E mod Hillerød kl. 11.37. Nummeret på togsættet haves desværre ikke.
Foto: Thomas de Laine, 6. januar 2007.
Veolia 6401 som linje 245 på Køge st.
Tirsdag 2. januar 2007 genopstod linje 245, Køge st.-Ølby st.-Salby-Ejby-Borup st., der efter 13 års fravær nu igen kører mellem Borup og Køge. Linjen oprettedes i 1976 i HT-regi og blev ændret flere gange, indtil den i 1993 erstattedes af telebuslinjerne 525 og 825 samt på en delstrækning lokalt i Køge af linje 210. Ruten mellem Køge og Ejby kan dog føres helt tilbage til omkring 1922, og den blev tildelt linjenummeret 245 i 1950'erne, selvom det vist ikke benyttedes på busserne. I 1960'erne nedlagdes ruten, og det er dermed anden gang, den genoprettes! Flagsmykkede Veolia 6401, en næsten helt ny Volvo B7RLE/Säffle, som linje 245 på Køge st. på den første dag. Foreløbigt deler linjen stoppested på Køge st. med servicebuslinje 856, der ses bagved 6401.
Foto: Thomas de Laine, 2. januar 2007.
Lokalbanen LB 108-LB 208 på Hillerød st.
1. januar 2007 overtog Lokalbanen driften af Lille Nord, strækningen Hillerød-Helsingør. Alle ture udføres herefter med de helt nye Coradia Lint 41-togsæt fra Alstom. Dermed får Lille Nord for anden gang udskiftet hele driftsmateriellet "over natten". Sidste gang var i 1984, hvor de MO-trukne persontog blev afløst af DSB-lynetterne. Her er Lokalbanen LB 108-LB 208 netop ankommet til Hillerød station.
Foto: Thomas de Laine, 1. januar 2007.
Lokalbanen LB 208-LB 108 på Helsingør st.
Efter Lokalbanens overtagelse af Lille Nord, skal man nu trykke stop, hvis man vil af toget på Mørdrup, Langerød eller Grønholt. Lokalbanen LB 208-LB 108 på Helsingør st.
Foto: Thomas de Laine, 1. januar 2007.
DSB S-tog SA 77 på Ny Ellebjerg st.
Torsdag 16. november åbnede den nedre del af Ny Ellebjerg station. SA 77 som linje F på første dag med S-tog til stationen. I baggrunden perronen til Køge Bugt-banen. Fra januar får linje F og F+ 5-minuttersdrift i dagtimerne mandag-lørdag, og publikumskøreplanen bliver uden faste minuttal.
Foto: Thomas de Laine, 16. november 2006.
City-Trafik 2472 på Hellerup st.
Linje 21, Hellerup st.-Rødovre st., har en lang historie bag sig. 22. oktober 2006 overtog City-Trafik driften, og her ses en af de busser, selskabet nyanskaffede i den forbindelse, nemlig nr. 2472, DAF SB4000/Jonckheere, på Hellerup st.
Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2006.
Arriva 1968 som City-Trafik-lånevogn på Flintholm st.
City-Trafik har bestilt 5 stk. Volvo B7RLE/Carrus til brug på linje 21. De nye busser er dog lidt forsinkede, så Volvo har stillet fem tidligere Arriva-busser til rådighed: DAB 15-1200C nr. 1963 og 1967-1970, der blev leveret til linje 350S i 1995. Lånevogn 1968 på Flintholm st. den første dag med City-Trafik-busser på linje 21.
Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2006.
City-Trafik 2455 ved Fuglebakken st.
Med de seneste leverancer til City-Trafik, De Blaa Omnibusser, De Hvide Busser og Fjord-bus er antallet af Jonckheere Transit-busser i Hovedstadsområdet nået op 85 eller cirka 7-8 pct. af den samlede HUR-vognpark. City-Trafik fik 22 stk. til linje 12, 21 og 69, og her ses nr. 2455 som linje 12 ved Fuglebakken st.
Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2006.
City-Trafik 2461 på Borups Plads
Linje 12 passerer Borups Plads, hvor der er omstigning mellem linjerne 12, 66, 67, 68 og 69. Bus 2461, en helt ny DAF SB4000/Jonckheere, ved Borups Plads på City-Trafiks første dag på 12'eren.
Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2006.
City-Trafik 2465 på Borups Allé
Linje 12 kører ad Borups Allé under Bispeengbuen, der ses i baggrunden på dette billede af City-Trafik 2465, DAF SB4000/Jonckheere.
Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2006.
City-Trafik 2467 på Borups Plads
City-Trafik overtog 22. oktober 2006 linje 69, der kan føre anerne tilbage til sporvognslinje 19. Bus 2467, DAF SB4000/Jonckheere, på Borups Plads.
Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2006.
City-Trafik 2204 på Gladsaxe Trafikplads
City-Trafik overtog ved køreplansskiftet i oktober 2006 linje 153E og 154E fra Arriva som kompensation for linje 174E, der nedlagdes. City-Trafik anvender naturligvis DAB 15-1200C mk. III-busser på linjerne. Her ses bus 2204 som linje 153E på Gladsaxe Trafikplads den første dag med City-Trafik på linjen.
Foto: Thomas de Laine, 23. oktober 2006.
De Blaa Omnibusser 4040 på Nørreport st.
Første dag med De Blaa Omnibusser på linje 184 var søndag 22. oktober 2006. Med overtagelsen af linje 184 kører De Blaa for første gang en linje ind i København. Bus 4040, en helt ny DAF SB4000/Jonckheere, på Nørreport st. Udover denne bus var også busserne 4012 og 4018, Volvo B12BLE fra 2004, i brug på linje 184 på førstedagen.
Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2006.
De Blaa Omnibusser 4012 på Nørreport st.
De Blaa Omnibusser 4012 er anskaffet i 2004 til kørslen på linje 170 og 190-196, men havde 22. oktober 2006 forvildet sig ind til Nørreport st. på linje 184, som Holte-firmaet havde overtaget fra samme dag. Linje 184 skal egentlig have 13,7 m-busser, men de er lidt forsinket fra fabrikkens side.
Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2006.
Metrotogsæt 29 ved Vanløse station, København
En del busser og S-tog i København kørte rundt som totalreklamer i 1990'erne - enten malede eller i form af folie. Totalreklamerne forsvandt imidlertid igen, men fra 11. september 2006 og cirka to måneder frem er metrotogsæt nr. 29 forsøgsvist totalreklame for Handelsfinans. Totalreklamen består i hundredekronesedler og forskellige tekster strøet ud over en lysegrøn bund. Metrotogsæt nr. 29 ved Vanløse station.
Foto: Thomas de Laine, 11. september 2006.
Metrotogsæt 29 ved Bella Center station, København
Et grønt metrotog forlader Bella Center station på vej mod centrum og Vanløse. Togsæt 29 og blå himmel.
Foto: Thomas de Laine, 11. september 2006.
Arriva 1999 som linje 2A ved Københavns Hovedbanegård
Arriva overtog ved køreplansskiftet 23. oktober 2005 linje 2A og 350S fra Connex. Til denne kørsel bestiltes mere end 60 nye Scania OmniLink-busser, men disse leveredes dog ikke alle til kontraktbegyndelse. I stedet indsatte Arriva diverse andet materiel, bl.a. bus 1999. Denne bus og en søstervogn til Fredericia er leveret i 1997 og har hos Bus Danmark/Arriva primært været anvendt ved nordsjællandske garager. Blandt andet var bus 1999 i en periode fast reservevogn på linje 150S. Bus 1999 fik kun kort tid på linje 2A, idet den snart vendte tilbage til Hillerød. I 2006 er bussen flyttet til Silkeborg, hvor dens søstervogn for øvrigt også er havnet. Her ses bus 1999 på første dag som A-bus i busterminalen ved Hovedbanegården.
Foto: Thomas de Laine, 23. oktober 2005.
Arriva 1525 ved Hovedbanegården, København
Første dag med Arriva på linje 2A. Cirka tolv af de nye Scania OmniLink-busser var klar til overtagelsesdagen. Bus 1525 ses her ved Hovedbanegården. Visuelt adskiller denne serie busser sig fra de tidligere leverede OmniLink-busser ved at ruderne i dørene er ført helt ned til dørenes underkanter, og ved at busserne har de orange lysdiodeskilte. Resten af de nye busser til linje 2A og 350S kommer drypvis frem til januar 2006.
Foto: Thomas de Laine, 23. oktober 2005.
Arriva 1519 på Rådhuspladsen, København
Bus 1519, en af Arrivas nye Scania CL94UB 6x2/Baltcoach-busser, på linje 2A på overtagelsesdagen. Foto på Rådhuspladsen.
Foto: Thomas de Laine, 23. oktober 2005.