Myldretid

Menu

BillederTags

Alle billeder tagget med Togbusser

Der er 67 billeder med dette tag:

Lokalbus 4437 ved Herlev st.

Lokalbus 4437 ved Herlev st.

Lokalbus 4437, Irisbus Crossway LE årg. 2011, som S-togsbus ved Herlev st.

Foto: Flemming Jakielski, 15. maj 2021.

Keolis 3656 ved Flintholm st., Vanløse

Keolis 3656 ved Flintholm st., Vanløse

Keolis 3656, Volvo B7RLE/Säffle (Volvo 8500LE) årg. 2007, som S-togsbus mod Ballerup ved Flintholm st. Bussen er i FynBus-bybusdesign, da den kommer fra Keolis' bybuskørsel i Odense, men faktisk er bussen ikke uvant med omgivelserne, for den kørte indtil 2015 hos Arriva i København som bus 1333 - bl.a. på linje 9A, som også passerer Flintholm.

Foto: Thomas de Laine, 5. august 2018.

De Blaa Omnibusser 4054 ved Klampenborg st.

De Blaa Omnibusser 4054 ved Klampenborg st.

De Blaa Omnibusser 4054 (opr. 4053), DAF SBR4000/Jonckheere årg. 2006, ved Klampenborg st. som "rød togbus" mod Helsingør i august 2018.

Foto: Thomas de Laine, 11. august 2018.

Arriva 1378 på ved Ørholm st.

Arriva 1378 på ved Ørholm st.

Arriva 1378, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 2000, på Ørholmvej ved Ørholm st. Bussen var indsat som togerstatningsbus på Nærumbanen, Movia-linje 910, hvor der kørtes mellem Ørholm og Nærum stationer.

Foto: Thomas de Laine, 7. juli 2012.

Kruse 7109 og Lokalbus 9054 ved Åmarken st., København

Kruse 7109 og Lokalbus 9054 ved Åmarken st., København

I sommeren 2016 var det Køge Bugt-banens tur til at være spærret for sporarbejde. Åmarken st. var udgangspunkt for det meste af erstatningsbustrafikken, som i de første dage bestod af intet mindre end 89 busser, inden det blev reduceret lidt. Her ses to styk Volvo B12M-lavbagperronbusser på Åmarken stations parkeringsplads, der var blevet inddraget til midlertidig busterminal: Til venstre Kruse 7109, Volvo B12M-60/Aabenraa (Volvo 8500) årg. 2003, og til højre Lokalbus 9054, Volvo B12M-65/Säffle (Volvo 8500) årg. 2004. Bus 9054 er ex. Aarhus Sporveje nr. 641, som siden 2014 har været anvendt af Lokalbus til ekstra- og togbuskørsel.

Foto: Thomas de Laine, 4. juli 2016.

Alba Turist UL 90 248 ved Svanemøllen st., København

Alba Turist UL 90 248 ved Svanemøllen st., København

Under spærringen af Nordbanen i sommeren 2010 kunne man møde et større antal ældre højgulvsrutebiler, typisk Volvo B10M'er med DAB- eller Aabenraa-karrosserier. Hovedforbindelserne udgik fra Svanemøllen, hvor ex. DSB 212, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1990, her ses før afgang som linje E mod Hillerød. Bussen kørte i DSB- og Arriva-tiden på Fyn med base i Svendborg, og den forblev efter udrangering på øen hos Tågårds Busser i Otterup, i hvis bemaling den stadig fremstod i sommeren 2010, hvor den dog tilhørte firmaet Alba Turist.

Foto: Thomas de Laine, 5. juni 2010.

Arriva 8653 på Vejlesøvej, Holte

Arriva 8653 på Vejlesøvej, Holte

I sommeren 2010 var der sporarbejder på Nordbanen, og i den forbindelse kørte bl.a. togbuslinje H Holte-Virum-Sorgenfri-Buddinge med forbindelse i Buddinge til S-togslinje H mod København. En del af de busser, som kørte sommeren over, var ledbusser, som Arriva havde fået til overs forskellige steder i landet. Her drejer bus 8653, Volvo B10MA-55/Säffle årg. 1998, fra Dronninggårdsvej ud på Vejlesøvej kort efter afgang fra Holte station. Bussen blev oprindeligt leveret til Linjebus i Hadsund som vogn 4030.

Foto: Thomas de Laine, 6. august 2010.

Nettbuss 8520 på Lejrevej, Lejre

Nettbuss 8520 på Lejrevej, Lejre

Under sporarbejdet på Nordvestbanen i sommeren 2012 kunne man bl.a. opleve den specielle, midlertidige linje 936 mellem Lejre og Hvalsø. Nettbuss 8520, VDL Ambassador årg. 2010, som linje 936 på Lejrevej i Lejre.

Foto: Thomas de Laine, 18. juli 2012.

Dyssells Busser 101 på Jersie Strandvej

Dyssells Busser 101 på Jersie Strandvej

Som 40 år tidligere kunne der i 2015 opleves Stockholm-ledbus på strandvejene langs Køge Bugt. Denne gang var det som togbus, hvor det i 1975 var for at afprøve kørsel med ledbus i det hele taget. Dyssells Busser vogn 101, navngivet "Alma", kører ad Jersie Strand som togbus E3 uden stop mod Køge. Bussen er en Volvo B12MA/Säffle-ledbus fra 2006 med fortid hos Busslink alias Keolis i Stockholm.

Foto: Thomas de Laine, 8. august 2015.

Lokalbus 9401 i Istedgade, København

Lokalbus 9401 i Istedgade, København

Lokalbus 9401, Irisbus Crossway LE årg. 2012, som metroberedskabsbuslinje 222M i Istedgade ved Reventlowsgade. Denne linje kørte mod uret rundt, mens metrocityringen var lukket ned et par uger i januar 2020. I modsat retning kørte Arriva linje 111M (bagenden af en sådan spejler sig i 9401's vinduer). 9401 og en række søskende er i 2019 importeret til Danmark, men blev i sin tid nyleveret til Nettbuss i Norge. Lokalbus anvender disse til ekstra- og togbuskørsel mv.

Foto: Thomas de Laine, 25. januar 2020.

Aarhus Sporveje 503 ved Aarhus Universitetshospital, Aarhus

Aarhus Sporveje 503 ved Aarhus Universitetshospital, Aarhus

I weekenden 1.-2. december 2018 betød et sporarbejde på Aarhus Letbane i krydset Randersvej/Nydamsvej, at letbanens faste erstatningsbuslinje 87 måtte på gaden. Linje 87 kører mellem Aarhus rutebilstation og Aarhus Universitetshospital, indgang H, hvor dette billede er taget. Linje 86 forbinder videre til Hjortshøj og Lystrup. Bussen er vogn 503, en Solaris Urbino 18-ledbus årg. 2016. Også bus 506, 507, 508 og 513 af samme type var i brug.

Foto: Peter Teglgaard, 2. december 2018.

Aarhus Sporveje 508 og 503 på Aarhus rutebilstation

Aarhus Sporveje 508 og 503 på Aarhus rutebilstation

Aarhus Sporveje vogn 508, Solaris Urbino 18 årg. 2017, og 503, Solaris Urbino 18 årg. 2016, holder pause på Aarhus rutebilstation i forbindelse med letbaneerstatningskørsel på linje 87 mellem Aarhus rutebilstation og Universitetshospitalet.

Foto: Peter Teglgaard, 2. december 2018.

Aarhus Sporveje 719 ved Nørreport, Aarhus

Aarhus Sporveje 719 ved Nørreport, Aarhus

Busselskabet Aarhus Sporveje 719, Solaris Urbino 15 årg. 2014, som letbaneerstatningsbuslinje 87 ved Nørreport i Aarhus. Linje 87 er en slags fast erstatningsbuslinje, der kører ved større afbrydelser af letbanedriften. Tirsdag 28. august 2018 var linje 87 på gaden, efter at en Audi på afveje var kollideret med et letbanetog på letbanetraceén nær Dokk1. Linje 87 kørte første gang i nogle dage fra 17. december 2017 og frem til letbanens første driftsdag. I modsætning til den rigtige letbane, der køres af Keolis, er det Aarhus Sporveje(!), som kører erstatningsbuslinjen, hvis busser fremføres af chauffører (med eller uden uniform), der står på stand-by, men ellers har fri den aktuelle dag.

Foto: Peter Teglgaard, 28. august 2018.

De Blaa Omnibusser 4056 ved Helsingør st.

De Blaa Omnibusser 4056 ved Helsingør st.

I den omfattende togbuskørsel i sommeren 2018 har De Blaa Omnibusser stillet med nogle gule Movia-busser på Kystbanens røde togbuslinje. Rød togbus kører mellem Helsingør og Klampenborg med stop ved alle mellemstationerne samt Mørdrup, da heller ikke Lille Nord kan køre til Snekkersten og Helsingør. Om aftenen fortsætter rød togbus helt til Hellerup st. Lørdag 4. august var mindst tre af De Blaas fire 13,7 m-busser i brug på rød togbus. Disse busser anvendes normalt på pendulbuslinjerne mellem Lyngby st. og DTU (linje 180/181). Her har 4056, DAF SBR4000/Jonckheere årg. 2006, netop læsset af ved togbussernes afsætningsstoppested på Stationspladsen i Helsingør efter en tur på mere end halvanden time fra Klampenborg.

Foto: Thomas de Laine, 4. august 2018.

Arriva 1584 som togbus ved Flintholm st., Vanløse

Arriva 1584 som togbus ved Flintholm st., Vanløse

Arriva 1584 (opr. Connex 6371), DAF SB4000/Jonckheere årg. 2005, forlader Flintholm st. som Rød togbus. Bussen blev i december 2017 taget ud af drift på linje 68, men er forblevet hos Arriva. Også busserne 1581, 1582 og 1583 af samme type bruges på Rød togbus.

Foto: Thomas de Laine, 9. juni 2018.

Skovlunde Busser 519 på Vanløse Allé, Vanløse

Skovlunde Busser 519 på Vanløse Allé, Vanløse

Skovlunde Busser kører i sommeren 2018 togbus på Frederikssundsbanen med bl.a. ex. Keolis 2519, en Volvo B12BLE/Aabenraa (Volvo 8500LE) fra 2004, der indtil dette forår endnu var i drift på linje 500S. Bussen har mistet 2-tallet i sit internnummer og kører nu som bus 519. Her ses den på Vanløse Allé i Vanløse som Lilla togbus.

Foto: Thomas de Laine, 9. juni 2018.

Arriva 2893 på Grøndals Parkvej, Vanløse

Arriva 2893 på Grøndals Parkvej, Vanløse

Arriva 2893, opr. Wulff Bus, Haderslev, vogn 2893, som Rød togbus på Grøndals Parkvej i Vanløse. Bussen er en Volvo B12M-rutebil (Volvo 8700) fra 2005, der siden 2012 har kørt i Midttrafiks område, hvilket er årsagen til, at denne "røde" togbus er "amtsblå".

Foto: Thomas de Laine, 9. juni 2018.

DD Coach 7 på Grøndals Parkvej ved Flintholm st., Vanløse

DD Coach 7 på Grøndals Parkvej ved Flintholm st., Vanløse

DD Coach vogn DD7, en Setra S415LE årg. 2016, passerer Flintholm station, hvor Lilla togbus ikke stopper. Bussen har en fortid som demobus hos Anchersen, Arriva og Lokalbus og har således tidligere båret Movia-internnumrene 8957 og 8974.

Foto: Thomas de Laine, 9. juni 2018.

Ukendt ejer vogn 253 som togbus ved Vanløse st.

Ukendt ejer vogn 253 som togbus ved Vanløse st.

Tidligere Anchersen 3253 (opr. Connex 6366, senere Arriva 1675), nu vogn 253 hos en ukendt ejer, som "Lilla togbus" på Frederikssundsbanen ved Vanløse st.

Foto: Thomas de Laine, 9. juni 2018.

Bustrafikken.dk 007 som togbus på Frederiksberg

Bustrafikken.dk 007 som togbus på Frederiksberg

Bustrafikken.dk vogn 007, en 14,6 meter lang Scania OmniLink fra 2008, som "gul togbus" på hjørnet af Dalgas Boulevard og Peter Bangs Vej på Frederiksberg. Det var en stor bus i forhold til antallet af passagerer på "gul togbus", der i pinsen 2018 kørte mellem Flintholm, Peter Bangs Vej, Langgade og Valby stationer. I sommeren 2018, hvor Frederikssundsbanen er erstattet med busser mellem Valby og Frederikssund i næsten tre måneder, betjenes Peter Bangs Vej og Langgade slet ikke. "Gul togbus" havde 26 minutters køretid ad zig-zag-rute i stedet for S-togets 5 minutter om samme strækning, hvilket også indebar, at ruten krævede en håndfuld busser for at opretholde 10-minuttersdrift, selvom endepunkterne kun var blot cirka 4 kilometer fra hinanden. Bussen er tidligere på året importeret til Danmark og har en fortid i Sverige.

Foto: Thomas de Laine, 19. maj 2018.

Anchersen 3250 som togbus på Grøndals Parkvej, Vanløse

Anchersen 3250 som togbus på Grøndals Parkvej, Vanløse

Anchersen 3250 (opr. Arriva 1943), Scania OmniLink årg. 2008, som "rød togbus" på Grøndals Parkvej i Vanløse.

Foto: Thomas de Laine, 19. maj 2018.

Lokalbus 4464 som togbus ved Flintholm st.

Lokalbus 4464 som togbus ved Flintholm st.

Lokalbus 4464, Irisbus Crossway LE årg. 2009, forlader Flintholm st. som "rød togbus" mod Ballerup. Bussen blev i sin tid nyleveret til Rutebilselskabet Haderslev og fulgte herfra med ind i Tide Bus, og den har således slået sine folder i Sønderjylland de første otte år af dens liv. I 2018 er den sammen med en søstervogn kommet til Lokalbus i Køge Bugt-området.

Foto: Thomas de Laine, 19. maj 2018.

Lokalbus 4451 på Dalgas Boulevard, Frederiksberg

Lokalbus 4451 på Dalgas Boulevard, Frederiksberg

Lokalbus 4451, Iveco Crossway LE årg. 2016, som "gul togbus" på hjørnet af Dalgas Boulevard og Peter Bangs Vej på Frederiksberg.

Foto: Thomas de Laine, 19. maj 2018.

Lokalbus 4454 på Grøndals Parkvej, Vanløse

Lokalbus 4454 på Grøndals Parkvej, Vanløse

Lokalbus 4454, Iveco Crossway LE årg. 2016, som "rød togbus" på Grøndals Parkvej i Vanløse. "Rød togbus" kørte i pinsen 2018 mellem Flintholm st. og Ballerup st. med stop ved alle stationer undtagen Vanløse. Normalt kører busserne i serien 4450-4458 på linjerne 241-244, 253-255 og 271-275.

Foto: Thomas de Laine, 19. maj 2018.

Dyssells Busser 104 som togbus på Frederiksberg

Dyssells Busser 104 som togbus på Frederiksberg

Dyssells Busser vogn 104 "Clara" på hjørnet af Dalgas Boulevard og Peter Bangs Vej på Frederiksberg i brug som "gul togbus" undervejs fra Valby st. til Flintholm st. Bussen er en Volvo B7R (8700) årg. 2005, der oprindeligt er bygget til Schøyens Bilsentraler i Norge.

Foto: Thomas de Laine, 19. maj 2018.