Alle billeder tagget med Skæve
Der er 53 billeder med dette tag:
Arriva 1695 på Rådhuspladsen, København
Torsdag 8. oktober 2009 var busserne 1694 og 1695, der er overført fra Arrivas tabte bybustrafik i Esbjerg, så vidt vides i Movia-trafik for første gang. Begge har fået røde hjørner og er A-busser i Ryvang garage, som kører linjerne 3A, 4A og 6A. Bus 1695 (opr. Connex 2873), Scania OmniLink årg. 2002, på Rådhuspladsen.
Foto: Sikandar Sahil, 8. oktober 2009.
Arriva 1694 på Trianglen, København
Arriva 1694, Scania OmniLink årg. 2002, som linje 15 på Trianglen. Bussen har tidligere kørt som bybus i Esbjerg som Connex nr. 2855.
Foto: Sikandar Sahil, 8. oktober 2009.
Arriva 1672 på Øster Allé, København
Arriva 1672 (opr. Connex 6336), Volvo B12BLE-59/Aabenraa årg. 2003, som linje 15 på Øster Allé ved Parken. Bussen kører normalt på linje 6A.
Foto: Sikandar Sahil, 8. oktober 2009.
Arriva 1644 på Nørre Allé, København
Arriva 1644 (opr. Connex 6308), Volvo B12BLE-59/Aabenraa årg. 2003, som linje 15 på Nørre Allé nær Vibenshus Runddel. Bussen var én ud af hele tre busser med røde hjørner, der kørte på linje 15 denne dag. Måske fordi flere af linjens sædvanlige busser skulle til syn?
Foto: Sikandar Sahil, 8. oktober 2009.
Arriva 1240 ved Nationalbanken, København
Arriva 1240 (opr. Veolia 6383), Volvo B7RLE-59/Carrus årg. 2006, på Bremerholm ved Nationalbanken på vej mod Kgs. Nytorv, hvor den skal afgå som linje 20E. Linjens endestation er i Holmens Kanal på Kgs. Nytorv, men der vendes ved at køre tom rundt om Nationalbanken med eventuelt ophold i Havnegade. Denne bustype skal i øvrigt normalt ikke køre på linje 20E.
Foto: Sikandar Sahil, 8. oktober 2009.
Arriva 1190 på Emdrup Torv, København
Arriva 1190 (opr. Combus 5065), DAB 15-1200C-gasbus årg. 1997, var i en periode i drift i Gladsaxe garage på linje 6A. Bussen har tidligere kørt på linje 3A, hvorfra dens røde hjørner stammer. Foto på Emdrup Torv i selskab med en af linje 6A's almindelige Volvo B12BLE-busser.
Foto: Torben Liebst, 2. juni 2009.
Arriva 1321 på Nørreport st., København
Det sker ofte, at Ryvangs Volvo B7RLE-busser optræder på "fremmede" linjer. 5. maj 2009 var bus 1321 fra linje 15 således ude på linje 150S. Foto på Nørreport st.
Foto: Sikandar Sahil, 5. maj 2009.
Arriva 1237 ved Hulgårds Plads, København
En onsdag eftermiddag valgte man hos Arriva i Gladsaxe at lade bus 1237 (ex. Veolia 6380), DAF SB4000/Jonckheere årg. 2006, køre enkelt omgang Ballerup-Nørreport-Ballerup om eftermiddagen. Normalt ses ellers kun Scania OmniLink-busser på linjen. Foto ved Hulgårds Plads.
Foto: Sikandar Sahil, 28. januar 2009.
Arriva 1241 og 1610 ved Rødovrehallen, Rødovre
Arriva 1241 (ex. Veolia 6384), Volvo B7RLE/Carrus årg. 2006, som linje 6A og 1610 (ex. Veolia 5134), Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1998, som linje 13 mødes ved Rødovrehallen. Stedet er en af de ældre endestationer: Engang var det linje 41, der vendte her, og endestationen kaldtes Carlsro.
Foto: John Bodholdt Nielsen, 14. maj 2008.
Arriva 1329 ved Damhustorvet, Rødovre
Arriva 1329, Volvo B7RLE/Säffle årg. 2007, som linje 6A på Roskildevej ved Damhustorvet.
Foto: John Bodholdt Nielsen, 14. maj 2008.
Arriva 1329 på Rødovre Parkvej, Rødovre
Arriva 1329, Volvo B7RLE/Säffle årg. 2007, som linje 6A på Rødovre Parkvej. I baggrunden en DAB-servicebus på linje 848.
Foto: John Bodholdt Nielsen, 14. maj 2008.
Arriva 1198 på Enghave Plads, København
Arriva 1198 (ex. Veolia 5081), DAB 15-1200C-gasbus årg. 1997, som linje 3A ved Enghave Plads. Et visit af en ikke-A-bus på en A-buslinje.
Foto: John Bodholdt Nielsen, 14. maj 2008.
Arriva 1392 ved Valby st.
Arriva 1392, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2000, skal egentlig køre på linje 173E, men 9. maj 2008 var den og en søstervogn kommet på afveje. Den var nemlig at finde på linje 4A, og her er den fanget ved Valby st.
Foto: Jeppe Steensgaard, 9. maj 2008.
Arriva 1335 på Emdrup Torv, København
Man kan jævnligt møde Ryvang garages Volvo B7RLE-busser fra linje 15 og 176 på andre linjer. 14. april 2008 var bus 1335 ude at køre på linje 66, og her er den fanget på Emdrup Torv.
Foto: Thomas de Laine, 14. april 2008.
City-Trafik 2121 på Bellahøj, København
Skærtorsdag og Langfredag i påsken 2008 var Ågade i København lukket for trafik mellem Bülowsvej og Jagtvej, fordi en ny bro skulle sættes plads. Broen skal føre en cykelsti mellem Frederiksberg og Nørrebro over Ågade. Linje 250S, der normalt kører ad Ågade, var derfor omlagt ad Borups Allé og Rantzausgade. Det betød, at busserne skulle køre under et par broer, der var for lave til dobbeltdækkerne. Derfor blev linjen i de to dage betjent med DAB serie 15-lavgulvsbusser, som blev lånt til lejligheden fra Avedøre garage. City-Trafik 2121 som linje 250S på Bellahøj.
Foto: Thomas de Laine, 21. marts 2008.
City-Trafik 2215 på Bellahøj, København
City-Trafik 2215 som linje 250S på Bellahøj. Bussen var indsat, da der 20.-21. marts 2008 ikke som normalt kunne køres med dobbeltdækkere på linjen.
Foto: Thomas de Laine, 21. marts 2008.
Arriva 1610 på Nørreport st., København
På grund af vognmangel har der ofte kørt en bus uden røde hjørner på københavnske linje 6A i februar. 27. februar var det bus 1610 (ex. Veolia 5134), der er en Volvo 10BLE-60/Aabenraa fra 1998. Foto på Nørreport st.
Foto: Sikandar Sahil, 27. februar 2008.
Arriva 1492 ved Sydhavn st., København
Linje 3A gæstedes 17. januar 2008 af et par busser, der ikke normalt bruges på linjen. Den ene var 1492 (ex. Veolia 6239), en DAB 15-1200C-gasbus årg. 1999. Her ses bussen ved Sydhavn st.
Foto: Mick Bruce, 17. januar 2008.
Arriva 1196 ved Sydhavn st., København
Arriva 1196 (ex. Veolia 5079) som linje 3A på Enghavevej ved Sydhavn st. i København. Bussen kører normalt ikke på linje 3A og har derfor hverken røde hjørner eller 'A' på destinationsskiltet.
Foto: Mick Bruce, 17. januar 2008.
City-Trafik 2821 i Tietgensgade, København
City-Trafiks dobbeltdækkere kører på linjerne 65E og 250S. Nogle af dobbeltdækkerne har ikke blå hjørner og trafikerer linje 65E, mens de øvrige hører til på linje 250S. En gang i mellem kan der dog komme en bus med blåt hjørne ud på linje 65E, f.eks. ved vognmangel. City-Trafik 2821, Volvo B7L/East Lancs årg. 2001, som linje 65E i Tietgensgade bag Tivoli.
Foto: Sikandar Sahil, 31. august 2006.
Connex 5190 på Brøndbyøster st.
Normalt skal der ikke køre gasbusser på linje 22 mellem Tingbjerg og Brøndbyøster, men det gjorde der ikke desto mindre alligevel 25. september 2005. Connex' bus 5190, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, forlader Brøndbyøster station som linje 22 mod Tingbjerg.
Foto: Thomas de Laine, 25. september 2005.
Connex 6332 på Frederikssundsvej
Linje 2A har i perioden 2002-05 kørt med DAF/Berkhof-gasbusser suppleret med Volvo B10BLE/Aabenraa som reserve. Det er dog sket nogle gange, at linje 6As busser har optrådt på linje 2A. I september 2005 har bus 6332 fra Gladsaxe og linje 6A således været i trafik på linje 2A, idet Ejby åbenbart har lånt vognen. Årsagen til lånet kan meget vel være, at en del af Ejbys DAF/Berkhof-gasbusser var ved at blive gjort klar til deres nye opgaver fra køreplansskiftet i oktober. Bussen, der er en Volvo B12BLE/Aabenraa fra 2003, ses her på Frederikssundsvej i Brønshøj som linje 2A.
Foto: Thomas de Laine, 25. september 2005.
Arriva 7029 som linie 123 på Roskilde st.
13. maj 2004 om eftermiddagen var Arrivas bus 7029, Scania/Wiima årg. 1992, indsat i et af de vognløb på linie 123, der kører de korte ture Roskilde st.-Glostrup st. Årsagen var vist bl.a. vognmangel, idet også vogn 4000, DAB-gasbus-lånevogn, sås på ruten. Bussen var skiltet "Bybusterminalen" (uden linienummer) og et servicebuslinienummer bagpå. I forruden var i stedet et håndskrevet skilt med linie og destination. Den hvide bus og den mangelfulde beskiltning tiltrak ikke umiddelbart så mange passagerer - nu til dags er folk vant til, at HUR-busser er gule!
Foto: Thomas de Laine, 13. maj 2004.
Arriva 7029 som linie 123 på Taastrup st.
Arrivas bus 7029 som linie 123 på Taastrup st. Bussens fire søstervogne er alle taget ud af drift, og det gør 7029 til Danmarks ældste lavgulvsbus i 12 m-klassen, der stadig kører. Bussen blev leveret til linie 29 i København, der 29. marts 1992 blev Danmarks første almindelige buslinie med regelmæssig drift med lavgulvsbusser.
Foto: Thomas de Laine, 13. maj 2004.
Mercedes-Benz-forsøgsbus på linie 34 ved Tårnby st.
HUR og City-Trafik afprøvede i foråret 2004 denne Mercedes-Benz Citaro på linie 34 på Amager. Bussen havde ingen udstigningsdør bag bagakslen, da man ville se, hvordan det gik med at undvære bagdøren. F.eks. kunne det tænkes, at der skulle bruges ekstra tid til stoppestedsophold, og at bussens bageste pladser ikke udnyttedes så godt, da der var langt til udstigningsdøren. Linie 34 har dog næppe en passagerbelægning, der kan give anledning til problemer. Man havde nok ikke turdet at indsætte bussen på f.eks. linie 5A. Bussen, reg.nr. SZ 92 221, ses her på Tårnby st.
Foto: Thomas de Laine, 2. marts 2004.