Myldretid

Menu

BillederTags

Alle billeder tagget med 2003

Alle billeder på Myldretid, der er optaget i 2003.

Der er 58 billeder med dette tag:

Metrosæt nr. 08 ved Vanløse station

Metrosæt nr. 08 ved Vanløse station

Metrotogsæt nr. 08 på vej ind til Vanløse station. I baggrunden til venstre for toget ses den endnu ufærdige Flintholm station, og til højre for toget ses S-banenperronen på Ballerup-Frederikssund-linien.

Foto: Thomas de Laine, 12. oktober 2003.

Metrosæt nr. 17 ved Lindevang station

Metrosæt nr. 17 ved Lindevang station

Metrotogsæt nr. 17 forlader Lindevang i retning mod Vanløse. I baggrunden skimtes toppen af Flintholm stations store glastag.

Foto: Thomas de Laine, 12. oktober 2003.

Metrosæt nr. 09 ved Lindevang station

Metrosæt nr. 09 ved Lindevang station

Metrotogsæt nr. 09 under indkørsel til Lindevang station på indvielsesdagen d. 12. oktober 2003. Denne del af metroen kører meget tæt på bebyggelse, som det kan ses.

Foto: Thomas de Laine, 12. oktober 2003.

Et toglæs RUC-studerende blaffer på Roskildevej ved Brøndbyøster station

Et toglæs RUC-studerende blaffer på Roskildevej ved Brøndbyøster station

Et toglæs RUC-studerende blaffer ind mod byen på Roskildevej ud for Brøndbyøster station efter at være blevet sat af regionaltoget, der holdt stille på grund af det store strømsvigt, der ramte Østdanmark klokken 12.36. Der gik mange timer, før regionaltogsdriften blev genoptaget.

Foto: Thomas de Laine, 23. september 2003.

Veteran-S-toget på Glostrup st.

Veteran-S-toget på Glostrup st.

Lørdag d. 20. september 2003 afholdt Dansk Jernbane-Klub et større arrangement med kørsel med både første, anden og tredje generation af S-tog. Anledningen var, at DSB S-tog desværre har besluttet, at det gamle førstegenerations-S-tog ikke længere skal holdes køreklart. Her ses det gamle S-tog under et fotostop i Glostrup. Den 21. september kørte toget for sidste gang for et særligt indbudt selskab.

Foto: Thomas de Laine, 20. september 2003.

Veteran-S-toget på Klampenborg st.

Veteran-S-toget på Klampenborg st.

En af de S-banestationer, der åbnede helt tilbage i 1934 ved S-banens indvielse, er Klampenborg. Her ses trevognstoget på Klampenborg st., lidt efter klokken seks om aftenen, inden det for sidste gang kørte ind mod København H, hvor turen sluttede.

Foto: Thomas de Laine, 20. september 2003.

Veteran-S-toget bliver foreviget på Klampenborg st.

Veteran-S-toget bliver foreviget på Klampenborg st.

Fotograferne stod tæt på Klampenborg station. Faktisk var det nødvendigt at skiftes lidt til at fotografere, og klistre sig ind til siden, så de andre kunne komme til.

Foto: Thomas de Laine, 20. september 2003.

Bus 3078 på Gladsaxe Trafikplads

Bus 3078 på Gladsaxe Trafikplads

Denne Leyland-DAB serie II-bus overgik i 1974 fra Forenede Rutebiler/Herlev-Ruterne til HT, hvor den fik nr. 3078. Efter udrangering blev bussen bevaret, men i forbindelse med nedlæggelsen af HT-Museet overgår vognen til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Lørdag d. 20. september 2003 var bussen på sin uigenkaldeligt sidste opgave for HT-Museet, idet Foreningen Busfronten havde lejet den til en udflugt. Efter udflugten blev bussen kørt til Sporvejsmuseets depot i Kværkeby. Udflugten begyndte på Gladsaxe Trafikplads, hvor Forenede Rutebiler slog sine folder. Her er bussen skiltet linie 161, som Forenede Rutebiler kørte indtil 1974.

Foto: Thomas de Laine, 20. september 2003.

Bus 3078 på Husum Torv

Bus 3078 på Husum Torv

Forenede Rutebiler betjente også Husum Torv, der i dag er endestation for linie 5A. En sjov blanding af rødt, gult og sort.

Foto: Thomas de Laine, 20. september 2003.

Helsingørbussens Volvo B59-bus, ex. HT 695, på Ballerup st.

Helsingørbussens Volvo B59-bus, ex. HT 695, på Ballerup st.

Tilfældet ville, at foreningen Helsingørbussen holdt skovtur samme dag, som Busfronten holdt udflugt, og at Helsingørbussens Volvo B59-bus kom til Ballerup station, samtidig med, at 3078 holdt frokostpause her. Bussen er ex. HT nr. 695, der blev genopbygget med nyt karrosseri efter et uheld, og derfor ikke helt ligner sine søskende fra samme serie. Senere blev bussen kunstbus.

Foto: Thomas de Laine, 20. september 2003.

Bus 695 og 3078 side om side på Ballerup st.

Bus 695 og 3078 side om side på Ballerup st.

Helsingørbussens Volvo B59/Aabenraa, ex. HT 695, og HT-Museets Leyland-DAB serie II, nr. 3078, side om side på Ballerup st. Bemærk i øvrigt 3078' beskiltning. Dels har bussen faktisk kørt på linie 153E, dels havde man endnu ikke dengang fundet fælles fodslag om, hvordan man staver til Høje Taastrup. Bussen har her det lidt sjældne "Høje-Tåstrup", men HT og DSB har senere lagt sig fast på "Høje Taastrup". De øvrige versioner er "Høje-Taastrup", som kommunen selv foretrækker, og "Høje Tåstrup".

Foto: Thomas de Laine, 20. september 2003.

Bus 1791, 695 og 3078 på Ballerup st.

Bus 1791, 695 og 3078 på Ballerup st.

En spontant arrangeret opstilling: En næsten helt ny Scania OmniLink fra Arriva, nr. 1791, en Volvo B59/Aabenraa fra foreningen Helsingørbussen, ex. HT nr. 695, og bus 3078 side om side på Ballerup st. Historien melder ikke noget om, hvordan Torben Liebst fik overtalt chaufføren i 1791 til at deltage.

Foto: Thomas de Laine, 20. september 2003.

Bus 3078 på Husum station

Bus 3078 på Husum station

Sløjfen ved Husum station stammer fra Forenede Rutebilers tid. Faktisk har 3078 ved en tidligere lejlighed været her som museumsbus, nemlig i forbindelse med udgivelsen af bogen om Herlev-Ruterne i 1995.

Foto: Thomas de Laine, 20. september 2003.

Bus 3078 ved endestationen, der kaldtes Ring 4

Bus 3078 ved endestationen, der kaldtes Ring 4

En lille grusplads var engang sløjfen ved den endestation, der kaldtes Ring 4.

Foto: Thomas de Laine, 20. september 2003.

Bus 3078 i Værebroparken

Bus 3078 i Værebroparken

Linie 167 betjener også i dag Værebroparken, men det er mange år siden, det var Forenede Rutebiler, der kørte der. Værebroparkens busterminal er stadig den samme - dog ser stoppestedsstanderen noget anderledes ud end dengang, bussen var ny.

Foto: Thomas de Laine, 20. september 2003.

Bus 3078 ved Flyvestation Værløse

Bus 3078 ved Flyvestation Værløse

Ingen af turens deltagere havde været ved Flyvestation Værløse for nyligt, så det var lidt spændende, om man kunne vende bussen derude, men det kunne man. Her ses bussen med porten til flyvestationen i baggrunden.

Foto: Thomas de Laine, 20. september 2003.

Bus 3078 ved Tårbæk Havn

Bus 3078 ved Tårbæk Havn

Turen gik også via Tårbæk Havn. Dels har Forenede Rutebiler kørt hertil, dels har Foreningen Busfronten tidligere været her, dengang man i 1991 afholdt udflugt med HTs bus 766.

Foto: Thomas de Laine, 20. september 2003.

Bus 3078 i garagen på Columbusvej, nuv. Connex i Gladsaxe

Bus 3078 i garagen på Columbusvej, nuv. Connex i Gladsaxe

Turen sluttede passende på 3078' gamle hjem: Connex' garage på Columbusvej i Gladsaxe et stenkast fra Gladsaxe Trafikplads. Bussen fra linie 6A, der er dekoreret med børnetegninger, er på vej i garage bag ved 3078.

Foto: Thomas de Laine, 20. september 2003.

Connex' bus 5261 på Kongens Nytorv

Connex' bus 5261 på Kongens Nytorv

Den 15.-16. september 2003 var metroen indstillet pga. sikkerhedsproblemer. Derfor kørte der metrobusser mellem Frederiksberg og Lergravsparken/Vestamager. Den 16. september kørte Connex mellem Kongens Nytorv og Lergravsparken. Her ses bus 5261, mens den gør endestationsophold på Kongens Nytorv. Bussen er i 1994 leveret til City-Trafik i Kolding, hvorfor den har grønne fælge, sort kofanger og grøn aptering indvendigt. I 1998 blev den arbejdsløs, da City-Trafik tabte bybuskørslen i Kolding, men kort efter blev den lånevogn hos Combus i HT-området, og dette selskab købte den senere. 1. maj 2001 overgik den med Combus' HT-kørsel til Connex Danmark.

Foto: Thomas de Laine, 16. september 2003.

Connex 6272 ved Christiansborg

Connex 6272 ved Christiansborg

Trafikpolitik? Connex' bus 6272 (DAF/Berkhof-gasbus) på linie 2A ved Christiansborg.

Foto: Connex Danmark, 3. februar 2003.

DSB/Arriva MR-sæt 22 på Roskilde st.

DSB/Arriva MR-sæt 22 på Roskilde st.

MR 4022/MRD 4222 på Roskilde st. som "Lille Syd", Roskilde-Køge-Næstved. Toget her var egentlig udlejet til Arriva i det midt- og vestjyske, men kom tilbage til DSB, da DSB midlertidigt overtog en del af Arrivas togkørsel. Nogle af de MR/MRD-sæt, der vendte tilbage til DSB, har været en tur på Sjælland. Arriva-sættene er grønne i tagrundingen over dørene med reklamer på, hvilket dog ikke er synligt på dette billede.

Foto: Thomas de Laine, 17. august 2003.

Henkastet strømaftager ved Vesterport st.

Henkastet strømaftager ved Vesterport st.

Denne "tingest" lå henkastet langs Vesterport stations S-togsspor. Det er nederste halvdel af en strømaftager fra et S-tog af fjerde generation. Den ligger der, efter at den en dag svejsede sig fast til køreledningen. Det gav en del trafikale problemer, inden toget kunne køres væk - en pantograf fattigere. Torsdag d. 11. september var en tilsvarende episode ved Nordhavn station årsag til store problemer på S-banen.

Foto: Thomas de Laine, 21. august 2003.

Bus 1007 på Nørreport st.

Bus 1007 på Nørreport st.

Bus 1007 på Nørreport st. som linie 150S. Bussen har ikke S-busstriber, idet den ikke længere skal anvendes til S-buskørsel, når de nye 13,7 m-busser er indsat på linie 150S, hvilket forventes at ske i august måned 2003. De mærkelige lodrette, hvide streger i destinationsskiltet er reflektioner af vinduesrammer på en bygning bagved fotografen. Den bus må have været usædvanligt ren!

Foto: Thomas de Laine, 16. august 2003.

Linie 704 på Hillerød st. den første dag

Linie 704 på Hillerød st. den første dag

Arrivas bus 1777 på linie 704 på Hillerød st. på liniens første driftsdag. Linie 704 samkøres i øvrigt med linie 575P. Bussen er en DAB serie 15-lavgulvsbus fra 1997, der oprindeligt er leveret til Bus Danmark i Fredericia som nr. 3054 og i 2002 overført til HT-området. Bussen er søstervogn til bus 1999, der altid har kørt i HT-området.

Foto: Thomas de Laine, 4. august 2003.

Et metrotog og et ER-tog ved Ørestad st.

Et metrotog og et ER-tog ved Ørestad st.

Et metrotog krydser Øresundsbanen på vej ind til perronen på Ørestad metrostation. På den "rigtige" jernbanestation holder et ER-tog på linien Lufthavnen-Roskilde.

Foto: Thomas de Laine, 30. juli 2003.