Myldretid

Menu

BillederTags

Alle billeder tagget med København

Der er 2.695 billeder med dette tag:

Arriva 1568 og 1572 på Sundbyvester Plads

Arriva 1568 og 1572 på Sundbyvester Plads

Linje 350S måtte trække det store læs ind og ud af især Nørrebrogade, men også Amagerbrogade, tirsdag 23. januar 2007, hvor chaufførerne på bl.a. linje 5A havde nedlagt arbejdet. Det blev åbenbart for meget for Arriva 1568 (tv.), der her har givet op på Sundbyvester Plads ud på eftermiddagen. Imens vender 1572 (th.) på linje 5As ledige område. Begge busser er Scania OmniLink-busser fra 2006. Bemærk i øvrigt den midlertidige stoppestedsstander mellem busserne: Den sædvanlige totempæl blev ved flere stoppesteder med aflyste linjer pillet op denne dag og erstattet et midlertidigt skilt.

Foto: Thomas de Laine, 23. januar 2007.

KS 322 på Frederiksberg Allé

KS 322 på Frederiksberg Allé

Linje 41, der senere blev til linje 27 og senere igen helt nedlagt, kørte bl.a. ad Frederiksberg Allé. KS 322, Leyland-DAB serie 2, ses her på netop Frederiksberg Allé skiltet linje 41 mod Kongens Nytorv.

Foto: Thomas de Laine, 20. august 2005.

KS 571 og KS 322 ved Peter Bangs Vej st.

KS 571 og KS 322 ved Peter Bangs Vej st.

KS 571, Volvo B59/Aabenraa, og KS 322, Leyland-DAB serie 2, skiltet som linje 1 under S-banebroen over Peter Bangs Vej, lige ved Peter Bangs Vej st. I dag er linje 1 blevet til linje 15, og en af linjens dobbeltdækkere kan skimtes i baggrunden.

Foto: Thomas de Laine, 20. august 2005.

HT 571 på Amager Boulevard

HT 571 på Amager Boulevard

Københavns linje 13 er i dag reduceret til en perifer forbindelse mellem Bellahøj, Vanløse, Rødovre og Glostrup. Men faktisk har linjen en lang historie som både sporvogns- og buslinje med en strækning gennem det centrale København. På Amager-siden gik turen engang ad Amager Boulevard, men senere blev buslinje 13 forlagt til Njalsgade og Sundholmsvej, og i maj 2003 kørte den sidste linje 13-bus på Amager. HT 571, Volvo B59-59/Aabenraa, som linje 13 på Amager Boulevard.

Foto: Thomas de Laine, 20. august 2005.

HT 571 i Borgmester Christiansens Gade

HT 571 i Borgmester Christiansens Gade

Linje 37 er blandt de mange buslinjer, der er forsvundet fra København. Linjen kørte de sidste mange år mellem Valby og Holmens Bro via Sjællandsbroen, Sundbyvester Plads, Sundbyøster og Knippelsbro. HT 571, Volvo B59-59/Aabenraa, som linje 37 i Borgmester Christiansens Gade nær Mozarts Plads.

Foto: Thomas de Laine, 20. august 2005.

HT 322 og HT 571 ved Kigkurren, Islands Brygge

HT 322 og HT 571 ved Kigkurren, Islands Brygge

HT nr. 322, Leyland-DAB LIDRT 12/4 (serie 2), og 571, Volvo B59-59/Aabenraa, i den gamle linje 40-endestation ved Kigkurren på Islands Brygge.

Foto: Thomas de Laine, 20. august 2005.

HT 571 på Englandsvej i Tårnby

HT 571 på Englandsvej i Tårnby

En af HTs "opfindelser" var hurtigbusserne, der var hurtige varianter af andre linjer. Linje 33H blev oprettet straks efter HTs overtagelse 13. oktober 1974 og kørte mellem Rådhuspladsen og Dragør Stationsplads uden stop mellem Langebro og Tårnby. HT 571, Volvo B59-59/Aabenraa, skiltet som linje 33H på Englandsvej i Tårnby.

Foto: Thomas de Laine, 20. august 2005.

KS 322 og KS 571 på Husum Torv

KS 322 og KS 571 på Husum Torv

Et gammelt makkerpar i den københavnske trafik var linje 5 og 7, der fulgtes ad på Nørrebrogade. Ved Nørreport deltes vejene, og linje 5 fortsatte mod Amager ad Nørregade, mens linje 7 kørte ad Gothersgade til Kongens Nytorv. Sporvejshistorisk Selskabs museumsbusser genskaber billedet på Husum Torv: Til venstre Leyland-DAB serie 2 nr. 322 som linje 7, og til højre Volvo B59/Aabenraa nr. 571 som linje 5. I dag er makkerparet på Nørrebrogade såvel som i Husum-sløjfen linje 5A og 350S.

Foto: Thomas de Laine, 20. august 2005.

Første ordinære S-tog på Ny Ellebjergs Køge Bugt-banedel

Første ordinære S-tog på Ny Ellebjergs Køge Bugt-banedel

Det første ordinære S-tog på den høje del af Ny Ellebjerg station, hvor Køge Bugt-banen kører, blev linje E mod Hillerød kl. 11.37. Nummeret på togsættet haves desværre ikke.

Foto: Thomas de Laine, 6. januar 2007.

Balloner og taler ved indvielsen af Ringbanen og Ny Ellebjerg station

Balloner og taler ved indvielsen af Ringbanen og Ny Ellebjerg station

Indvielse af Ringbanen og Ny Ellebjerg station: Ballonnerne og de tre talere blev sendt til vejrs med denne anordning, beklædt med Banedanmark-banner. Fra venstre er det Benny Würtz fra DSB S-tog, teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam og Jesper Hansen fra Banedanmark.

Foto: Thomas de Laine, 6. januar 2007.

Indgangen til Ellebjerg station

Indgangen til Ellebjerg station

Ellebjerg station nedlagdes 6. januar 2007 som den første station i S-banens historie, når der ses bort fra ombygningen af strækningen Frederiksberg-Vanløse til metrodrift og diverse midlertidige stationer. Her ses indgangen til Ellebjerg station med Ellebjergvej i baggrunden dagen før lukningen. Telefonboksen, der ellers repræsenterer en truet race, kom således til at overleve stationen!

Foto: Thomas de Laine, 5. januar 2007.

Ellebjerg station set fra forpladsen

Ellebjerg station set fra forpladsen

Indgangen til Ellebjerg station set fra forpladsen. Her vil nok stå færre cykler i fremtiden.

Foto: Thomas de Laine, 5. januar 2007.

Plakat om lukningen på Ellebjerg station

Plakat om lukningen på Ellebjerg station

Frem mod lukningen kunne denne plakat ses ophængt ved indgangene til Ellebjerg station: Sidste tog blev linje A mod Hillerød lørdag 6. januar 2007 kl. 11.24 og mod Hundige kl. 11.35. Så fra 6. januar er det ikke helt så "lige til", hvis man var blandt de forholdsvis få brugere af Ellebjerg station.

Foto: Thomas de Laine, 5. januar 2007.

Gangbroen over Ellebjergvej ved Ellebjerg station

Gangbroen over Ellebjergvej ved Ellebjerg station

Flere S-stationer, der er beliggende ved skæringen med en vej, har en gangbro fra trappehuset til denne vejs side modsat stationen. Her ses trappehuset fra gangbroen over Ellebjergvej. Bemærk det grafittibemalede rækværk og den karakteristiske gastank i billedets venstre side.

Foto: Thomas de Laine, 5. januar 2007.

Ellebjerg stations perron

Ellebjerg stations perron

Ellebjerg har aldrig været den helt store passagermagnet. Størst opbud af mennesker har været ved Grøn Koncert eller andre arrangementer i Valby-Hallen lige ved stationen. Deltagere ved disse arrangementer vil fremover komme ad stien fra Ny Ellebjerg station og krydse Ellebjergvej et stykke øst for forgængerovergangene... Ellebjerg stations tomme perron en håndfuld minutter før toget mod Hundige kommer.

Foto: Thomas de Laine, 5. januar 2007.

Togviserskilt på Ellebjerg station

Togviserskilt på Ellebjerg station

Tog mod Hundige om 7 minutter. På Ny Ellebjerg station er togviserskiltene moderne fladskærme. Her Ellebjerg stations trappehus mv. dagen før nedlæggelsen.

Foto: Thomas de Laine, 5. januar 2007.

DSB S-tog SA 90 på Ellebjerg station

DSB S-tog SA 90 på Ellebjerg station

Der har altid været langt mellem S-togene på Ellebjerg station, hvor kun linje A standsede, men fra 6. januar må man vente helt forgæves. SA 90 på vej mod Hundige gør holdt på Ellebjerg dagen før nedlæggelsen.

Foto: Thomas de Laine, 5. januar 2007.

De Blaa Omnibusser 4053 på Nørreport st.

De Blaa Omnibusser 4053 på Nørreport st.

Mellem jul og nytår blev De Blaa Omnibussers seks nye 13,7 m-busser sat i drift på linje 184. Busserne, der har numrene 4051-4056, er samtidig de første DAF/Jonckhere-busser til København i lang udgave. Bus 4053 på Nørreport st. nytårsaftensdag.

Foto: Thomas de Laine, 31. december 2006.

Veolia 6277 på Teglholmen, København

Veolia 6277 på Teglholmen, København

De seneste måneder har Veolia anvendt DAF/Berkhof-gasbusser på linje 16E, der kører mellem Valby st. og Teglholmen, hvor der deles endestation med linje 10. Fra 7. januar omlægges linje 16E i øvrigt via Ny Ellebjerg st. Bus 6277, der netop er overført fra Køge, blev fanget på Teglholmen en eftermiddag i slutningen af december 2006.

Foto: Sikandar Sahil, 27. december 2006.

Veolia 5130 på Teglholmen, København

Veolia 5130 på Teglholmen, København

Fra 7. januar udvides linje 10 med flere ture til Teglholmen. Veolias bus 5130, en Volvo B10BLE/Aabenraa 1998, som linje 10 på Teglholmen.

Foto: Sikandar Sahil, 27. december 2006.

Connex 5055 på Svanemøllen st.

Connex 5055 på Svanemøllen st.

Københavns linje 4A erstattede 13. december 2003 linje 39, der ellers kunne føre sin historie tilbage til 1950'erne. Linje 39 kørte mellem Østerbro, Nørrebro og Valby og fra 1997 videre til Friheden st. og Avedøre Holme. Connex 5055, DAB 15-1200C-gasbus fra 1997, ses her på Svanemøllen st. kort før nedlæggelsen med en DAB 15-1200C fra Arriva på linje 14 i baggrunden. Begge busser er nu udrangeret.

Foto: Thomas de Laine, 28. november 2003.

Connex 5037 på Svanemøllen st.

Connex 5037 på Svanemøllen st.

HTs store satsning i 1990'erne var S-busserne. En af de sidst oprettede linjer var 100S, der i september 1997 udskiltes fra linje 39 og fra Valby fortsatte ad linje 37s rute til Sundbyvester Plads og fra 1998 videre til Lergravsparken nær den kommende metrostation af samme navn. Linje 100S forsvandt igen i december 2003 til fordel for det nye årtis satsning: A-busserne. Linjen blev nemlig i sin fulde udstrækning erstattet af linje 4A. Her ses Connex' bus 5037 som linje 100S på Svanemøllen st. et par uger inden, det var slut. Bussen er en Volvo B10BLE-60/Aabenraa, der leveredes i forbindelse med linjens oprettelse i 1997. Efter linjens nedlæggelse blev vognen taget ud af drift, men snart solgt til Wulff Bus i Roskilde, hvor den fik nr. 3008. Bussen kører stadig hos Arriva i Roskilde med uændret nummer.

Foto: Thomas de Laine, 28. november 2003.

Connex 5047 på Nordhavn st.

Connex 5047 på Nordhavn st.

13. december 2003 blev gamle linje 3 nedlagt og erstattet af den nye linje 3A. Forandringen var dog til at overse, for både rute, køreplan og buspark forblev uændret. Men der kom A'er og røde hjørner på busserne. Connex 5047, en DAB 15-1200C-gasbus fra 1997, som linje 3 på Nordhavn st. i slutningen af november. En del busser fik røde hjørner før tiden, og stoppestedsstanderen har også taget forskud på glæderne. Bus 5047 blev udrangeret i 2006, hvor linje 3A i stedet overtog busser af samme type fra linje 18.

Foto: Thomas de Laine, 28. november 2003.

S-tog på Ringbanen på Ny Ellebjerg station

S-tog på Ringbanen på Ny Ellebjerg station

S-tog på Ringbanen holder ved perronen på Ny Ellebjerg station lørdag 18. november 2006.

Foto: Thomas de Laine, 18. november 2006.

DSB S-tog SA 77 på Ny Ellebjerg st.

DSB S-tog SA 77 på Ny Ellebjerg st.

Torsdag 16. november åbnede den nedre del af Ny Ellebjerg station. SA 77 som linje F på første dag med S-tog til stationen. I baggrunden perronen til Køge Bugt-banen. Fra januar får linje F og F+ 5-minuttersdrift i dagtimerne mandag-lørdag, og publikumskøreplanen bliver uden faste minuttal.

Foto: Thomas de Laine, 16. november 2006.