Myldretid

Menu

BillederTags

Alle billeder tagget med Jonckheere

Der er 218 billeder med dette tag:

City-Trafik 2467 på Borups Plads

City-Trafik 2467 på Borups Plads

City-Trafik overtog 22. oktober 2006 linje 69, der kan føre anerne tilbage til sporvognslinje 19. Bus 2467, DAF SB4000/Jonckheere, på Borups Plads.

Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2006.

City-Trafik 2462 på Gladsaxe Trafikplads

City-Trafik 2462 på Gladsaxe Trafikplads

Gladsaxe Trafikplads er efterhånden omstigningspunkt mellem flere af City-Trafiks linjer, idet City-Trafik passerer pladsen med både linje 69, 153E, 161 og 200S. Bus 2462, DAF SB4000/Jonckheere årg. 2006, som linje 69 på Gladsaxe Trafikplads.

Foto: Thomas de Laine, 23. oktober 2006.

De Blaa Omnibusser 4040 på Nørreport st.

De Blaa Omnibusser 4040 på Nørreport st.

Første dag med De Blaa Omnibusser på linje 184 var søndag 22. oktober 2006. Med overtagelsen af linje 184 kører De Blaa for første gang en linje ind i København. Bus 4040, en helt ny DAF SB4000/Jonckheere, på Nørreport st. Udover denne bus var også busserne 4012 og 4018, Volvo B12BLE fra 2004, i brug på linje 184 på førstedagen.

Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2006.

De Blaa Omnibusser 4034 på Nørreport st.

De Blaa Omnibusser 4034 på Nørreport st.

Til den nyvundne kørsel i HURs 18. udbud har De Blaa Omnibusser anskaffet 16 nye DAF SB4000/Jonckheere. En af busserne er nr. 4034, der her ses som linje 184 på Nørreport st.

Foto: Thomas de Laine, 23. oktober 2006.

Veolia 6351 som natbus på Rådhuspladsen, København

Veolia 6351 som natbus på Rådhuspladsen, København

Veolia kører natbuslinje 83N mellem Husum Torv og Svanemøllen. Natten efter 13. oktober 2006 blev der bl.a. kørt med bus 6351, en DAF SB4000/Jonckheere fra 2005. Rådhuspladsen.

Foto: Thomas de Laine, 14. oktober 2006.

Gråhundbus 27 på garageanlægget i Ballerup

Gråhundbus 27 på garageanlægget i Ballerup

Et busselskab, der gennem tiden har haft mange ledbusser, er Gråhundbus i Ballerup. Her ses en af de nyeste i form af vogn 27, en Volvo/Jonckheere fra 2005, på busanlægget i Ballerup.

Foto: Thomas de Laine, 14. oktober 2006.

City-Trafik 2454 på Naverland-garagen

City-Trafik 2454 på Naverland-garagen

City-Trafik modtager cirka 15 nye DAF SB4000/Jonckheere til kørslen på linje 12, 21 og 69, som selskabet overtager 22. oktober 2006. Her ses en af de nye busser, nr. 2454, på City-Trafiks nye Naverland-garage, der åbner samtidig med kørselsovertagelsen. Naverland-anlægget skal køre linje 12, 69, 97N, 136, 141, 149, 153E og 154E.

Foto: Michael Salomonsen, 14. oktober 2006.

De Blaa Omnibusser 4041 på City-Trafiks Naverland-garage

De Blaa Omnibusser 4041 på City-Trafiks Naverland-garage

De Blaa Omnibussers vogn 4041 er en ny DAF SB4000/Jonckheere til kørslen i HURs 18. udbud. Bussen befandt sig 14. oktober 2006 på City-Trafiks endnu uåbnede Naverland-anlæg i Glostrup. De Blaa får, som de første, også typen i 13,7 m-udgave til linje 184. De kommer dog ikke i trafik allerede fra overtagelsesdagen.

Foto: Michael Salomonsen, 14. oktober 2006.

Veolia 6361 ved Kalkbrænderihavnsgade, København

Veolia 6361 ved Kalkbrænderihavnsgade, København

Københavnske linje 26 fik efter sommerferien 2006 etableret ekstra afgange i myldretiderne mellem Færgehavn Nord og Østerport st., hvor der vendes i den nyligt etablerede sløjfe på østsiden af banelegemet ud mod Folke Bernadottes Allé. 26. september 2006 var Veolias bus 6361, DAF SB4000/Jonckheere årg. 2005, indsat som den ene af myldretidsbusserne, og den svinger her ud i Kalkbrænderihavnsgade.

Foto: Thomas de Laine, 26. september 2006.

De Blaa Omnibusser 4029 på Holte st.

De Blaa Omnibusser 4029 på Holte st.

De Blaa Omnibusser var første entreprenør i HUR-området, der fik en Jonckheere-bus: bus 4029 leveredes (med betydelig forsinkelse) til selskabet i foråret 2005 og var bl.a. udstillet på messen Transport 2005 i Herning. Bussen har hidtil været en enlig svale hos De Blaa, men over 20 mere af typen er på vej til Holte-firmaet i forbindelse med kørselsovertagelsen 22. oktober. Bus 4029 som linje 192 på Holte st.

Foto: Thomas de Laine, 12. maj 2006.

De Hvide Busser 8773 på Usserød Kongevej

De Hvide Busser 8773 på Usserød Kongevej

De Hvide Busser har i flere omgange købt DAF/Jonckheere-busser. Busserne kører bl.a. på linje 388, Strandvejsbussen, men optræder også andre steder. Eksempelvis på linje 353, som 3. juli 2006 blev betjent af bus 8773 og foreviget på Usserød Kongevej - meget nær selskabets garageanlæg. Linje 353 kørte i sommeren 2006 mellem Rungsted Kyst og Helsingør, men fra oktober-køreplansskiftet omlægges og forlænges linjen til Lyngby st. via Trørød, Nærum og DTU til erstatning for dele af linjerne 174E og 300S.

Foto: Thomas de Laine, 3. juli 2006.

De Hvide Busser 8772 på Helsingør st.

De Hvide Busser 8772 på Helsingør st.

Linje 388 er den klassiske gamle buslinje langs Strandvejen, der frem til 1989 var kendt under linjenummeret 188. Dengang kørte den mellem Helsingør og Klampenborg, men i 1989 forlængedes den til Lyngby og fik ændret linjenummeret. Fra oktober 2006 bliver der valgfri transport med linje 353 eller 388 mellem Helsingør og Lyngby stationer. De Hvide Busser 8772, DAF SB4000/Jonckheere årg. 2005, på Helsingør st.

Foto: Thomas de Laine, 4. juli 2006.

De Hvide Busser 8778 ved Birkerød station

De Hvide Busser 8778 ved Birkerød station

I eftersommeren 2006 modtog De Hvide Busser nye DAF SB4000/Jonckheere-busser til erstatning for de seks Mercedes-Benz O.405N-busser. En af de nye busser er vogn 8778, der her passerer Birkerød station på Stationsvej som linje 338.

Foto: Thomas de Laine, 12. september 2006.

Gislinge Turistfart 52 ved Høje Taastrup st.

Gislinge Turistfart 52 ved Høje Taastrup st.

DAF/Jonckheere-laventrébussen kører også i Danmark som rutebil, idet Gislinge Turistfart i 2005 modtog fire eksemplarer med dørarrangement 1-1-0 til brug for nyvunden kørsel for Vestsjællands Trafikselskab. Samme selskab overtog i april kørslen på Hurtigbussen, dvs. ruterne 555 og 666 mellem Høje Taastrup og Sjællands Odde hhv. Rørvig Havn. Gislinge Turistfart vogn 52 på Rørvig-ruten ved Høje Taastrup st.

Foto: Thomas de Laine, 26. juli 2006.

Connex 6356 i Vindebrogade, København

Connex 6356 i Vindebrogade, København

Kun et par gange tidligere har busserne i København kørt rundt med et dansk og et udenlandsk flag, nemlig under "norsk uge" en gang i 60'erne, hvor det andet flag var norsk, og ved kronprinseparrets bryllup i maj 2004, hvor flaget var australsk. På Dialogdagen kunne bl.a. Connex 6356 ses med dansk og islandsk flag. Bussen, der trafikerede linje 26, er en DAF/Jonckheere, og den ses her i Vindebrogade.

Foto: Thomas de Laine, 31. marts 2006.

Connex 6350 på Strandboulevarden

Connex 6350 på Strandboulevarden

Connex' nye DAF SB4000/Jonckheere-busser anvendes også i mindre omfang på linje 18. Alle Jonckheere-busserne flyttes 23. oktober til linje 13, 16E, 22, 47, 67 og 68 og erstattes på linje 10, 18, 26, 30 m.fl. af DAB-gasbusserne fra linje 350S. Jonckheere-bus nr. 6350 på Strandboulevarden.

Foto: Thomas de Laine, 9. juni 2005.

Connex nr. 6359 ved Østerport st.

Connex nr. 6359 ved Østerport st.

Connex vandt bl.a. linje 26 fra Arriva i HURs 16. udbud, og 29. maj 2005 var der kontraktbegyndelse. Egentlig skal der køre DAB-gasbusser på alle ture i kontrakten, men da en del af gasbusserne først frigøres fra linje 350S til oktober, har Connex anskaffet 28 nye busser til kørslen: 24 stk. DAF SB4000/Jonckheere og 4 stk. Volvo B12BLE/Aabenraa. Jonckheere-busserne er magen til den i foråret 2005 leverede bus 4029 til De Blaa Omnibusser. Jonckheere-busserne forekommer foreløbigt på linjerne 18, 26, 30, 32, 33 og 36, der alle køres af Connex i Vasbygade. På linje 26 er de stort set enerådende. Her ses nr. 6359 på vej over krydset ved Østerport st.

Foto: Thomas de Laine, 31. maj 2005.

Connex nr. 6352 på Ålholm Plads

Connex nr. 6352 på Ålholm Plads

Jonckheere er sammen med bl.a. Berkhof en del af VDL-gruppen. Arbejdsdelingen er således, at Berkhof producerer turistbusser, mens Jonckheere leverer bybusser. Dette er forklaringen på, at der kan spores et vist slægtsskab med Connex' DAF/Berkhof-gasbusser nr. 6266-6299, der kendes fra linje 2A. Bussen her er Connex 6352 på Ålholm Plads i Valby. I baggrunden en Arriva-dobbeltdækker på linje 15.

Foto: Thomas de Laine, 31. maj 2005.