Alle billeder tagget med København
Der er 2.598 billeder med dette tag:
Keolis 3656 ved Flintholm st., Vanløse

Keolis 3656, Volvo B7RLE/Säffle (Volvo 8500LE) årg. 2007, som S-togsbus mod Ballerup ved Flintholm st. Bussen er i FynBus-bybusdesign, da den kommer fra Keolis' bybuskørsel i Odense, men faktisk er bussen ikke uvant med omgivelserne, for den kørte indtil 2015 hos Arriva i København som bus 1333 - bl.a. på linje 9A, som også passerer Flintholm.
Foto: Thomas de Laine, 5. august 2018.
Umove 7690 på Christiansholmsvej, Klampenborg

Umove 7690 (ex. De Hvide Busser 8769), DAF SB4000/Jonckheere årg. 2005, som linje 388 på Christiansholmsvej i Klampenborg.
Foto: Thomas de Laine, 11. august 2018.
De Blaa Omnibusser 4054 ved Klampenborg st.

De Blaa Omnibusser 4054 (opr. 4053), DAF SBR4000/Jonckheere årg. 2006, ved Klampenborg st. som "rød togbus" mod Helsingør i august 2018.
Foto: Thomas de Laine, 11. august 2018.
Anchersen-lånevogn 9062 på Allégade ved Frederiksberg Rådhus

Efter påske 2021 begyndte Anchersen at udføre Corona-ekstrakørsel på linje 18 på alle hverdagseftermiddage i tidsrummet kl. 14-16. Busserne kørte mellem Nuuks Plads og Sjælør st., og denne rute skyldtes, at formålet var at aflaste linjen i tidsrummet med mange skoleelever, der ellers gav fyldte busser. Der var indsat tre busser, hvoraf de to var lånt hos Lokalbus til formålet, nemlig Lokalbus vogn 9061 og 9062. Her er det bus 9062, en Irisbus Crossway LE årg. 2010, der oprindeligt er bygget til Hjørring Citybus, ved Frederiksberg Rådhus med en ordinær 18'er i baggrunden.
Foto: Thomas de Laine, 22. april 2021.
Anchersen 3220 på Valby Langgade, København

Anchersen 3220, Solaris Urbino 12LE årg. 2011, som Corona-ekstravogn på linje 18 på Valby Langgade. Man havde gjort sig ulejligheden med at lægge destinationer for ekstrabusserne ind i de elektroniske skilte, som det kan ses, men ligesom på papskiltene i lånevognene var Sjælør station blevet til "Sjællør Station".
Foto: Thomas de Laine, 22. april 2021.
Anchersen-lånevogn 9061 på Pile Allé, Frederiksberg

Rengøringsstandarden er imponerende på denne Corona-ekstravogn på linje 18 på Pile Allé, Frederiksberg. Det er Lokalbus 9061, en Irisbus Crossway LE årg. 2009, som er lånt af Anchersen til formålet. Bussen var oprindeligt demobus, men kom i 2010 til Hjørring Citybus og i 2018 til Lokalbus, hvor den bruges til togbuskørsel og fast ekstrakørsel mv. Papskiltet i forruden lyder "Linje 18 Ekstra, Sjællør Station".
Foto: Thomas de Laine, 22. april 2021.
Keolis 8528 på Hulgårdsvej, København

Efter branden på Keolis' garageanlæg på Naverland i april 2021 har Skibby garage udlånt en VDL Ambassador fra 2010 til Stamholmen garage, som indtil videre kører Naverlands linjer. Det er bus 8528 (opr. Nettbuss 8528), som hos Stamholmen primært kører på linje 12. Netop linje 12 mistede to af sine busser ved branden. En intern busrokade i Keolis vil senere på året permanent fylde hullet efter de fire busser, der gik op i røg, idet nogle busser overflyttes fra Odense til København. Bus 8528 som linje 12 på Hulgårdsvej i Grøndalskvarteret.
Foto: Thomas de Laine, 6. april 2021.
Anchersen 3296 på Langebro, København

Anchersen 3296, Mercedes-Benz O530LE Citaro årg. 2016, som linje 33 på Langebro.
Foto: Thomas de Laine, 27. december 2016.
Arriva 1569 på Holmens Kanal, København

Arriva 1569, Scania OmniLink årg. 2006, som linje 350S på Holmens Kanal ved Niels Juel.
Foto: Thomas de Laine, 6. maj 2017.
Arriva 1412 på Nørre Allé, København

Arriva 1412, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2001, som linje 173E på Nørre Allé ved Universitetsparken.
Foto: Thomas de Laine, 28. marts 2012.
Arriva 1415 ved Nørreport st., København

Arriva 1415, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2001, ankommer til Nørreport st. som linje 173E. Da Nørreport til en forandring er under ombygning, er der stablet nogle skurvogne ved busterminalen.
Foto: Thomas de Laine, 28. marts 2012.
Arriva 1430 på Lyngbyvej, København

Arriva 1430, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2001, som linje 150S på Lyngbyvej ved Ryparken st., kort før typen forsvandt fra linjen.
Foto: Thomas de Laine, 28. marts 2012.
Arriva 1855 og 1138 på Refshaleøen, København

Der har i en periode været problemer med nogle af ladestanderne på linje 2A, og for at kunne opretholde driften har Arriva derfor ladet nogle løb køre med dieselbusser. Derved har man igen kunnet opleve Scania OmniLink'er på linje 2A. Her får 1855, VDL Citea SLFA 180-ledbus årg. 2019, noget tiltrængt strøm, med bus 1138, Scania OmniLink årg. 2012, ved siden af. Sidstnævnte bus måtte lånes fra linje 1A for dagen.
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 16. februar 2021.
Ex. City-Trafik 7083 i Københavns Havn

En bus holder på kajen i Københavns Havn en dag i 2001, klar til udskibning til Polen. Bussen er - som skilterullerne afslører - en tidligere A.P. Hansen-bus, nemlig vogn 11 fra 1987. Den kørte efter ombygning med bagdør i årene 1994-2001 hos Unibus, Arriva og til sidst City-Trafik som vogn (70)83 og var det meste af tiden S-bus. Aftageren i Polen var PPKS Nowy Sacz.
Foto: Kim Løvenskjold, ukendt dato.
Red City Buses 1214 ved Kastellet, København

Ex. City-Trafik 2803, Volvo B7LT/East-Lancs årg. 2001, ombygget til open-top-sightseeingbus ved Kastellet i København. Bussen tilhører her Red City Buses.
Foto: Thomas de Laine, 1. maj 2016.
Kruse 7109 og Lokalbus 9054 ved Åmarken st., København

I sommeren 2016 var det Køge Bugt-banens tur til at være spærret for sporarbejde. Åmarken st. var udgangspunkt for det meste af erstatningsbustrafikken, som i de første dage bestod af intet mindre end 89 busser, inden det blev reduceret lidt. Her ses to styk Volvo B12M-lavbagperronbusser på Åmarken stations parkeringsplads, der var blevet inddraget til midlertidig busterminal: Til venstre Kruse 7109, Volvo B12M-60/Aabenraa (Volvo 8500) årg. 2003, og til højre Lokalbus 9054, Volvo B12M-65/Säffle (Volvo 8500) årg. 2004. Bus 9054 er ex. Aarhus Sporveje nr. 641, som siden 2014 har været anvendt af Lokalbus til ekstra- og togbuskørsel.
Foto: Thomas de Laine, 4. juli 2016.
Alba Turist UL 90 248 ved Svanemøllen st., København

Under spærringen af Nordbanen i sommeren 2010 kunne man møde et større antal ældre højgulvsrutebiler, typisk Volvo B10M'er med DAB- eller Aabenraa-karrosserier. Hovedforbindelserne udgik fra Svanemøllen, hvor ex. DSB 212, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1990, her ses før afgang som linje E mod Hillerød. Bussen kørte i DSB- og Arriva-tiden på Fyn med base i Svendborg, og den forblev efter udrangering på øen hos Tågårds Busser i Otterup, i hvis bemaling den stadig fremstod i sommeren 2010, hvor den dog tilhørte firmaet Alba Turist.
Foto: Thomas de Laine, 5. juni 2010.
Scania-busser hos City-Trafik, Thorvald Borgs Gade

Fire af City-Trafiks Scania N113CLL/Lahti-busser fra 1996 spejler sig i en større vandpyt, mens de står i garagen på Thorvald Borgs Gade. Fra venstre mod højre er det 2411, 2414, 2413 og 2419. Busserne blev anvendt på linje 34 (senere 35), 73 og 77/78 på Amager fra maj 2003 til efteråret 2011.
Foto: Thomas de Laine, 31. juli 2011.
City-Trafik 2741 på Fabriksmestervej, København

City-Trafik 2741, Volvo B12BLE/Aabenraa (8500LE) årg. 2003, som ekstrabus på linje 9A mod Islands Brygge st. på Fabriksmestervej på Holmen. Bussen bærer EU-flag i kombination med Dannebrog, formentlig i anledning af Melodi Grand Prix, der på dette tidspunkt afholdtes i København.
Foto: Thomas de Laine, 10. maj 2014.
Arriva 1161 og 1200 på Refshalevej, København

Da der i maj 2014 blev afholdt Melodi Grand Prix på Refshaleøen, undskyld, Eurovision Island, var der indsat massiv ekstrakørsel på linje 9A mellem Refshaleøen og Hovedbanegården. Det var tre år, før linje 9A på ordinær vis blev forlænget til Refshaleøen - linjens endestation var endnu ved Operaen. To Scania OmniLink-busser fra Arriva, vogn 1161 på 14,6 m fra linje 150S og vogn 1200 på 13,7 m fra linje 1A, mødes på linje 9Ax på Refshalevej.
Foto: Thomas de Laine, 10. maj 2014.
Arriva 1844 på Backersvej, København

I foråret 2012 blev linje 4A endnu engang omlagt på Amager, så der fra Sundbyvester Plads kørtes ad Wibrandtsvej og Backersvej til endestation ved Lergravsparken. Her ses Arriva 1844, Scania OmniLink årg. 2004, på Backersvej ud for den gamle linje 5-sløjfe en af de første dage med den nye rute. I samme periode var der forsøg med ændret flow i busserne på linje 4A, så man steg ind foran og bagest og kun ud i midten, hvilket store markeringer på midter- og bagdørene på 1844 forsøger at gøre tydeligt.
Foto: Thomas de Laine, 3. april 2012.
Anchersen 3038 i Jernholmen garage, København

Movialands eneste nyleverede bus i 2020 ankom i november til Anchersen. Det er en BYD-elbus mere af samme type, som de 27, der i 2019 blev leveret til linje 18, og som siden oktober 2020 også kører på den nye linje 32. Her er den nye bus, nummereret 3038, fotograferet på Anchersens garageanlæg på Jernholmen i selskab med en af vognmandens turistbusser, endnu inden den blev sat i drift.
Foto: Bo Kristensen, 19. november 2020.
Anchersen 3007 på Sirgræsvej, Kastrup

Søndag 18. oktober 2020 åbnede en ny linje 32 i Tårnby Kommune med forbindelse til Ørestad. Linjen går fra Kastrup st. ad bl.a. Sirgræsvej, Løjtegårdsvej og Otto Baches Allé til Ørestad. På premieredagen var der flag på bussen og gratis kørsel. Linjen køres med Anchersens elbusser fra linje 18, som der haves tilstrækkeligt mange af, til at de 2 vognløb på linje 32 også kan dækkes. Her ses Anchersen 3007, BYD K9/eBus 12 årg. 2019, på Sirgræsvej i Kastrup den første dag. En fintælling afslører i øvrigt, at det er tredje gang, der eksisterer en linje 32 på Amager, hvor den første mellem Københavns Rådhusplads og Kastrup (nogle år inklusive hurtigbusvarianten 32H) nok er den, de fleste betragter som den "rigtige" linje 32, men der har også kørt en linje 32 i årene 2000-15, som dog nåede at have en del forskellige linjeføringer i dén periode.
Foto: Thomas de Laine, 18. oktober 2020.
Holo CN 91 877 på Sandkaj, København

3. august 2020 begyndte endnu et forsøg med selvkørende minibusser - denne gang i Nordhavnen i København, hvor der køres på og syd for Århusgade, bl.a. langs kajen. Det er Holo/Autonomous Mobility, der kører, og der anvendes en af de Navya-minibusser, som også kendes fra forsøgsruten på et stisystem i Aalborg eller kørslerne på sygehusene i Køge og Slagelse. Ruten i Nordhavn er en ringlinje med uret, der betjenes cirka fire gange i timen kl. 10-17. Det er gratis at køre med, og linjen ligger uden for Movia-systemet. Bussen rummer egentlig 11 sidde- og 4 ståpladser, men kapaciteten er ekstra begrænset i begyndelsen for at undgå Corona-smitte. Og det er også stadig nødvendigt at have en operatør med ombord, ligesom der højst køres 18 km/t. Her kanter CN 91 877 sig gennem Sandkaj. Bussen er indregistreret første gang 5. marts 2020. Samme dag blev en søstervogn indregistreret CN 91 876.
Foto: Thomas de Laine, 3. august 2020.
Arriva 8812 "Holmen" ved Nyhavn, København

Flere af de nye elektriske havnebusser, som blev indsat i sommeren 2020, har arvet navnene fra de tidligere motorfærger, bl.a. "vogn 8812", som hedder Holmen - navnet fra den ene af de to færger, som i sin tid åbnede havnebusdriften i august 2000. Her stævner Arriva 8812 alias Holmen ud fra stoppestedet ved Nyhavn som en sydgående linje 991. I alt fem nye færger er leveret.
Foto: Thomas de Laine, 3. august 2020.