Myldretid

Menu

BillederTags

Alle billeder tagget med Volvo

Der er 2.314 billeder med dette tag:

Combus 5135 i Børsgraven, København

Combus 5135 i Børsgraven, København

Vittige sjæle hævder, at havnebusserne havde forpremiere 5. februar 1999. Den morgen kørte en bus nemlig i Børsgraven, mens den var på vej fra Combus' busanlæg i Vasbygade til linje 100S' endestation på Østerbro. Bussen var nr. 5135, en Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1998, og den blev så ødelagt af turen i vandet, at den kasseredes. Chaufføren slap i øvrigt heldigt fra ulykken ved at klare op gennem bussen og ud ad bagruden.

Foto: Troels Zahren Martens, 5. februar 1999.

Bjærgning af Combus 5135, København

Bjærgning af Combus 5135, København

Man forsøger at bjærge Combus 5135 fra Børsgraven i København. Denne bus og dens søstre 5134 og 5136 leveredes ikke som S-busser, men var forberedt herfor, idet den daværende linje 100S skulle udvides nogle måneder efter leveringen af busserne.

Foto: Troels Zahren Martens, 5. februar 1999.

City-Trafik 1854 ved Hovedbanegården, København

City-Trafik 1854 ved Hovedbanegården, København

City-Trafik overtog 2. juli 2000 linje 250S og skulle indsætte nye dobbeltdækkere. De blev dog først leveret mange måneder senere, og indtil da brugte City-Trafik et antal Volvo/Aabenraa- og Volvo/DAB-højgulvsbusser, som Arriva havde udrangeret. City-Trafik 1854, Volvo B10M-60/DAB årg. 1988, i Bernstorffsgade ved Hovedbanegården i juli 2000. Bussen fik aldrig et nummer i City-Trafiks egen serie. Bemærk vejarbejdet i højre side af billedet: Store dele af 2000 gik med at etablere busøen, der i dag udgør busterminalen ved Hovedbanegården.

Foto: Troels Zahren Martens, ukendt dato.

Arriva 1010 på Ishøj st.

Arriva 1010 på Ishøj st.

Den eneste af de fire B10L-ledbusser fra linje 300S, der stadig er i drift, er bus 1010, og den synger på sidste vers. Om kort tid bliver denne og de øvrige resterende ledbusser, der alle er Mercedes'er, erstattet af 13,7 m-Volvo-busser. Arriva 1010 er i øvrigt ikke bare den sidste B10L-ledbus, men også den sidste danske Volvo B10L overhovedet øst for Storebælt. B10L-busserne har generelt ikke fået nogen lang levetid: De første kom til Danmark i 1995, og allerede nu er typen decideret sjælden. 1010 når dog lige at fejre sin 10 års fødselsdag to dage efter optagelsen af dette billede - som den eneste ud af hele serien på 13 busser. På fotografens tur med bussen viste det sig, at den pga. tekniske problemer kun kunne køre langsomt, især op ad bakke, og ved gennemgang til bageste led måtte man dukke sig for ikke at få indmaden af harmonika'en i hovedet! Foto på Ishøj st.

Foto: Thomas de Laine, 15. februar 2008.

Fjord-bus 7482 på Roskilde st.

Fjord-bus 7482 på Roskilde st.

Fjord-bus har kørt linje 600S, Hillerød-Slangerup-Ølstykke-Roskilde-Tune-Greve-Hundige, siden 2002. Selskabet har netop genvundet linjen, der fra efteråret 2008 får udskiftet busserne. Det nuværende materiel på linjen er Volvo B10BLE-63/Aabenraa-busser fra 2002 - en bustype, der samtidig stort set forsvinder fra Hovedstadsområdet, men ellers fra 2002 talte næsten 100 stk. Fjord-bus 7482 ved Hestetorvet i Roskilde.

Foto: Sikandar Sahil, 12. februar 2008.

Ex. Combus 8227 i Knardrup set fra front og dørside

Ex. Combus 8227 i Knardrup set fra front og dørside

Efter en karriere som rutebil på de nordjyske landeveje er denne bus i dag museumsbus. Det er en Volvo B10M-rutebil fra 1986 med Aabenraas såkaldte M85-karrosseri. Gennem tiden har bussen tilhørt Thorkilds Rutebiler i Dronninglund, Dania Bustrafik, Combus, Connex/Veolia og nu en gruppe under Busbevarelsesgruppen Danmark. Hos Combus og Connex/Veolia kørte den med nr. 8227. Her ses den efter nylakering i NT-design ved Busbevarelsesgruppens depot i Knardrup.

Foto: Kim Løvenskjold, 9. februar 2008.

Ex. Combus 8227 i Knardrup set fra bagende og vinduesside

Ex. Combus 8227 i Knardrup set fra bagende og vinduesside

Denne bus blev i 1986 leveret til vognmand Thorkild Christensen, Dronninglund. Dengang havde hver vognmand sin egen bemaling. Ved overgangen til licitationer i 1990'erne blev der lavet om på det: Trafikselskaberne begyndte at forlange ensartet bemaling af alle entreprenørernes busser. I Nordjylland skulle rutebiler være sølvgrå med skrå lyseblå, hvide og mørkeblå bånd omkring fronten og bagenden. Bussen her overgik ved licitation i 1995 til Dania Bustrafik, der var Swebus' jyske busselskab. Med Dania fulgte den med ind i Combus', der et par år senere købte Swebus' danske aktiviteter og gav bussen internnummer 8227. Nu er bussen bevaret, og det bliver i den sølvgrå NT-kontraktbemaling. Foto i Knardrup lige efter heloplakering.

Foto: Kim Løvenskjold, 9. februar 2008.

Ex. Combus 8227 i Knardrup set fra bagende og dørside

Ex. Combus 8227 i Knardrup set fra bagende og dørside

Combus 8227 må være landets første museumsbus, der bliver bevaret i et trafikselskabs kontraktbemaling. Foto i Knardrup lige efter heloplakeringen.

Foto: Kim Løvenskjold, 9. februar 2008.

Ex. Combus 8227 i Knardrup set fra front og vinduesside

Ex. Combus 8227 i Knardrup set fra front og vinduesside

Den nylakerede Combus 8227 i Knardrup.

Foto: Kim Løvenskjold, 9. februar 2008.

Netbus 8487 på Roskilde st.

Netbus 8487 på Roskilde st.

I efteråret 2007 modtog Netbus 46 stk. 13,7 m lange Volvo B12BLE med norske Vest Center-karrosserier. De 43 tilfaldt linje 5A i København, mens Skibby-afdelingen fik de sidste tre. Skibby-busserne, nr. 8487-8489, adskiller sig designmæssigt ikke kun ved fraværet af de røde A-bushjørner, men også ved skyggebemalingen under frontruden. Bus 8487 på Roskilde st.

Foto: Sikandar Sahil, 12. februar 2008.

Odense Bybusser 10 fra dørsiden på Rådhuspladsen, København

Odense Bybusser 10 fra dørsiden på Rådhuspladsen, København

FynBus har som det første trafikselskab i landet lanceret SMS-billetter. Kunder hos visse mobilselskaber kan benytte den nye rejsehjemmel i Odenses bybusser og busserne på de regionale ruter på Fyn. Systemet præsenteredes også 29. januar 2008 på Rådhuspladsen i København, hvor Odense Bybussers spritnye Volvo B7RLE/Säffle med vognnr. 10 var opstillet. Bussen fremstår i FynBus' kontraktbemaling for bybusser og er blandt de forholdsvis få Odense-bybusser, der ikke skal overtages af vinderen af bybuskørslen i Odense, som for tiden er i udbud.

Foto: John Christensen, 29. januar 2008.

Odense Bybusser 10 fra vinduessiden på Rådhuspladsen, København

Odense Bybusser 10 fra vinduessiden på Rådhuspladsen, København

Odense Bybusser vogn 10 på Rådhuspladsen i København ved demonstationen af SMS-betaling hos FynBus. Om morgenen var bussen opstillet foran Hovedbanegården og medvirkede i TV2's Go' Morgen Danmark.

Foto: John Christensen, 29. januar 2008.

Brugt X-bus hos Dyssells Busser, Herlev

Brugt X-bus hos Dyssells Busser, Herlev

Dyssells Busser i Herlev har for nylig anskaffet et par brugte Volvo B12M-65/Aabenraa med en historie som X-busser i Jylland. Her ses den ene ud for firmaets garageanlæg i Herlev. Bussen er leveret til Connex som nr. 9065 i juni 2002.

Foto: John Bodholdt Nielsen, 5. februar 2008.

Dyssells garageanlæg, Herlev

Dyssells garageanlæg, Herlev

Et kig ud over Dyssells Bussers garageanlæg i Herlev. Vognparken er en god blanding: her ses fire styk Volvo/Aabenraa og enkelt Setra.

Foto: John Bodholdt Nielsen, 5. februar 2008.

Tidligere DSB-bus hos Dyssell, Herlev

Tidligere DSB-bus hos Dyssell, Herlev

Denne bus har Dyssell i nogle år anvendt til skolebuskørsel. Bussen er nu afmeldt, formentlig fordi firmaet ikke genvandt en del af kørslen. Der er tale om en Volvo B10M-55/Aabenraa fra 1987, som i sin tid leveredes til DSB som nr. 077 (senere 2077). Den kom til Dyssell i 2001. Dyssells garageanlæg i Herlev.

Foto: John Bodholdt Nielsen, 5. februar 2008.

Tidligere X-bus hos Dyssell

Tidligere X-bus hos Dyssell

En af Dyssells seneste anskaffelser: en Volvo B12M-65/Aabenraa (13,7 m), tydeligvis med en fortid som X-bus i Jylland. Den er i sin tid bygget til Connex, vogn 2846, og er indregistreret første gang i april 2002. Foto på Dyssells garageanlæg i Herlev.

Foto: John Bodholdt Nielsen, 5. februar 2008.

Netbus 8485 i Stamholmen garage

Netbus 8485 i Stamholmen garage

Netbus 8485 hjemme på Stamholmen, hvor Netbus har garage. Der er sket en mindre ændring på skiltene, siden Netbus overtog linje 5A, idet teksten "Sundbyvester Plads" nu er centreret. Oprindeligt var den venstrestillet.

Foto: Sikandar Sahil, 22. januar 2008.

City-Trafik 651 i Aalborg garage

City-Trafik 651 i Aalborg garage

Aalborg har haft en mangeårig tradition for at bruge Volvo-hækmotorbusser. Byen har således haft både Volvo B59, B10R, B10BLE, B10L og B12BLE i større antal. Endda en enkelt B7L er det blevet til. City-Trafik 651, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 2002, i Aalborg garage.

Foto: Thomas de Laine, 26. maj 2007.

City-Trafik 2717 i Aalborg garage

City-Trafik 2717 i Aalborg garage

City-Trafik fik i maj 2003 leveret 30 Volvo B12BLE-62/Aabenraa-busser til linje 1A i København. Mindre end et år senere blev linjen skåret ned, og City-Trafik flyttede da tre af busserne, nr. 2715-2717, til bybuskørslen Aalborg. Her er bus 2717 på City-Trafiks garageanlæg i det nordjyske, og som det ses ved chaufførruden, er det ikke alle spor fra tiden som A-bus, der er slettet...

Foto: Thomas de Laine, 26. maj 2007.

City-Trafik 624 i Aalborg garage

City-Trafik 624 i Aalborg garage

En bustype, der ikke er så almindelig uden for Hovedstadsområdet, er Volvo B10BLE i 13,7 m-version. Aalborg har dog en del, heraf mange med Aabenraa-karrosseri. City-Trafiks bus 624 fra 2002 i Aalborg garage.

Foto: Thomas de Laine, 26. maj 2007.

City-Trafik 622 i Aalborg garage

City-Trafik 622 i Aalborg garage

Aalborgs version af stambusser hedder "metrobusser", og konceptet blev introduceret i april 2004, hvor Aalborgs bybusnet blev omlagt. Ved den lejlighed indførte NT det røde metrobusdesign. Almindelige bybusser er gule med blå og hvide skråbånd. City-Trafik 622 er en Volvo B10BLE-63/Aabenraa fra 2002, som indtil 2004 også var i bybusgul farve.

Foto: Thomas de Laine, 26. maj 2007.

City-Trafik 665 i Aalborg garage

City-Trafik 665 i Aalborg garage

City-Trafik 665, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 2002, i Aalborg garage.

Foto: Thomas de Laine, 26. maj 2007.

City-Trafik 617 i Aalborg garage

City-Trafik 617 i Aalborg garage

Da City-Trafik i 2002 skulle overtage halvdelen af bybusserne i Aalborg, anskaffede man et større antal Volvo B10BLE-busser. En del af disse var i lang 13,7 m-udgave, som denne, bus 617. Alle busserne var oprindeligt i NTs gule bybus-design, men efter introduktionen af "metrobusserne" i 2004 blev en del af dem røde. Bus 617 på City-Trafiks garageanlæg i Aalborg.

Foto: Thomas de Laine, 26. maj 2007.

City-Trafik 2716 i Aalborg garage

City-Trafik 2716 i Aalborg garage

City-Trafik 2716 er en af de tre busser, der i 2003 nyleveredes til københavnske linje 1A, men under et år senere blev flyttet til bybusserne i Aalborg. Busserne var 13,7 m-busser af typen Volvo B12BLE med Aabenraa-karrosserier. Bus 2716 befandt sig 26. maj 2007 endnu hos City-Trafik i Aalborg, hvor den kørte som metrobus, men bare et par måneder senere var den tilbage i daglig drift i Hovedstadsområdet.

Foto: Thomas de Laine, 26. maj 2007.

City-Trafik 2519 i Aalborg garage

City-Trafik 2519 i Aalborg garage

City-Trafiks bus 2519 tilhører de håndfulde busser, der efter forholdsvis kort tids drift i Hovedstadsområdet er blevet flyttet til Nordjylland. Udover City-Trafik har både Arriva og Connex foretaget sådanne flytninger. Bus 2519 er en Volvo B12BLE-59/Aabenraa, der er nyleveret til kørsel for HUR vundet med virkning fra maj 2004. Nu er den bybus i Aalborg, og er her fotograferet på City-Trafiks garageanlæg i byen.

Foto: Thomas de Laine, 26. maj 2007.