Alle billeder tagget med Volvo
Der er 2.254 billeder med dette tag:
Bent Thykjær 204 i Varde garage
Bent Thykjær 204, Volvo B12M-60/Aabenraa årg. 2002, på busanlægget i Varde. Bussen er nyanskaffet af Thykjær.
Foto: Thomas de Laine, 15. marts 2008.
Bent Thykjær 269 i Varde garage
Der har været flere "HT-gule" Volvo B7RLE-busser med Carrus-karrosseri som demobusser i Danmark. Denne her er fra 2006, og er i 2007 kommet til Bent Thykjær, der bruger den i Varde. Bussen har nr. 269 og ses her på busanlægget i Varde.
Foto: Thomas de Laine, 15. marts 2008.
Bent Thykjær 249 i Vejle garage
Denne lidt specielle bus indgår i Bent Thykjærs vognpark med nr. 249. Det er en Volvo B6/Carrus fra 1994. Bussen blev i sin tid bygget til WM Buslinier i Tistrup, men blev overtaget af Bent Thykjær sammen med noget kørsel ved RAT-licitationen i 2002. Nu kan den mødes på Thykjærs busanlæg i Vejle.
Foto: Thomas de Laine, 15. marts 2008.
Bent Thykjær 220 i Ribe garage
John Papuga i Brørup modtog denne Volvo B10M-60/Vest-rutebil i 1996. Ved RAT-licitationen i 2002 overgik bussen til Bent Thykjær sammen med noget kørsel. Bussen fik nr. 220 og ses her i Ribe garage.
Foto: Thomas de Laine, 15. marts 2008.
Bent Thykjær 118 i Ribe garage
Bent Thykjær 118 er en Volvo B10M-60/Aabenraa, der er nyanskaffet af Thykjær i 1996. Foto på busanlægget i Ribe.
Foto: Thomas de Laine, 15. marts 2008.
Bent Thykjær 137 i Vejle garage
Denne Volvo B10M-60/Aabenraa leveredes i 2000 til Bent Thykjær. Den har nr. 137 og kunne 15. marts 2008 træffes i Vejle garage.
Foto: Thomas de Laine, 15. marts 2008.
Bent Thykjær 645 på Gammel Havn, Vejle
Til den store kørselsovertagelse i det tidligere Vejle Amt i midten af 2006 fik Bent Thykjær bl.a. leveret et par Volvo B12MA-55/Säffle-ledbusser. Her ses den ene, bus 645, på busanlægget på Gammel Havn i Vejle.
Foto: Thomas de Laine, 15. marts 2008.
Bent Thykjær 211 i Darum
Bent Thykjærs bus 211, Volvo B12BLE-59/Aabenraa årg. 2002, på en lille opstillingsplads i Darum.
Foto: Thomas de Laine, 15. marts 2008.
Bent Thykjær 222 i Brørup garage
Bent Thykjær 222, Volvo B10M-60/Vest-rutebil årg. 1998, på busanlægget i Brørup. Det er en af de busser, Thykjær i 2002 overtog fra John Papuga i Brørup.
Foto: Thomas de Laine, 15. marts 2008.
Bent Thykjær 229 på Grindsted rtb.
Bent Thykjær 229, Volvo B10M-60/Vest årg. 1998, på Grindsted rutebilstation. Bussen er oprindeligt leveret til John Papuga, Brørup, men blev i 2002 overtaget af Thykjær.
Foto: Thomas de Laine, 15. marts 2008.
Arriva 9090 i Esbjerg garage
En af Arrivas 13,7 m-busser fra linje 5A i København blev i 2007 overført til Esbjerg. Det var nr. 1390, der siden er omdøbt til 9090 og nu fremstår i Sydtrafiks bybusdesign. Her ses bussen på Arrivas garageanlæg i Esbjerg.
Foto: Thomas de Laine, 15. marts 2008.
Arriva 1390 ved Nørrebro st., København
Arriva 1390, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2000, som linje 5A på Nørrebrogade ved Nørrebro st.
Foto: Thomas de Laine, 3. august 2007.
Arriva 1266 på Trekroner st.
Forpladsen og området ved Trekroner st. var et øde sted for få år siden, men er efterhånden ændret til ukendelighed. Arriva 1266, Volvo B12BLE-59/Aabenraa årg. 2004, som linje 604 ved det nye stoppested på Trekroner st. Bygningen i baggrunden er et nyt indkøbscenter - her var der ingenting før.
Foto: Thomas de Laine, 18. marts 2008.
Netbus 8454 som første 5A-bus i Kastrup Lufthavn
Første 5A-bus fra Lufthavnen blev bus 8454, som afgik 16. marts 2008 kl. 5.46. Her ses den inden afgang.
Foto: Sikandar Sahil, 16. marts 2008.
Netbus 8454 på Sundbyvester Plads, København
Den første 5A-bus fra Lufthavnen er nået til Sundbyvester Plads. Den holder ved det nye stoppested i vejsiden af Amagerbrogade ud for pladsen. Stoppestedet er netop blevet etableret af hensyn til busserne fra Lufthavnen.
Foto: Sikandar Sahil, 16. marts 2008.
Arriva 1334 i Vasbygade garage, København
I efteråret 2007 fik linje 19 nye busser. De fik dog ikke lang tid her, da linjen blev nedlagt i marts 2008. Busserne er nu overført til Vasbygade garage, hvor de bl.a. skal bruges på linje 16E. Arriva 1334, Volvo B7RLE/Säffle årg. 2007, i Vasbygade garage.
Foto: Sikandar Sahil, 17. marts 2008.
A-busser fra linje 3A, 4A og 6A i Ryvang garage, København
De tidligere Veolia-busser er nu blevet blandet godt sammen med Arrivas "egne" busser på busanlæggene i København. 16. marts 2008 flyttede linje 3A fra Vasbygade til Ryvang, mens linje 6A flyttede fra Gladsaxe til Ryvang. Her ses forrest 6A-busser, i midten 3A-busser og bagest 4A-busser på Arrivas Ryvang-garage på Østerbro. Linje 4A har hele tiden haft hjemme her.
Foto: Sikandar Sahil, 16. marts 2008.
Arriva 1240 i Ryvang garage, København
Arriva 1240 (ex. Veolia 6383) blev 16. marts overført fra Vasbygade garage til Ryvang garage sammen med linje 18, hvor den normalt kører. Foto i Ryvang garage.
Foto: Sikandar Sahil, 16. marts 2008.
Netbus 8454 i Kastrup Lufthavn
Linje 5A blev forlænget til Lufthavnen 16. marts 2008 - dog kun på en del af turene. Netbus 8454, Volvo B12BLE-61/Vest årg. 2007, på Ellehammersvej i Lufthavnen. Faktisk har Lufthavnen haft A-busbetjening før, nemlig med linje 2A i 2002-03.
Foto: Thomas de Laine, 16. marts 2008.
Netbus 8448 ved Skottegården, Kastrup
Ved Skottegården i Kastrup mødes linje 2A, 5A, 36 og den nye servicebuslinje 875. Netbus 8448 ved Skottegården med en linje 36 bagved.
Foto: Thomas de Laine, 16. marts 2008.
Netbus 8449 på Amager Landevej, København
Netbus 8449, Volvo B12BLE-61/Vest årg. 2007, på Amager Landevej på vej mod Lufthavnen.
Foto: Thomas de Laine, 16. marts 2008.
Arriva 1331 på Strandboulevarden, København
Strandboulevarden på Østerbro i København fik kollektiv trafik i 1904, hvor der etableredes en sporvognslinje i gaden. Det var linje 9, som senere kom til at strække sig helt til Valby såvel som til Amager. Da linjen blev omstillet til busdrift i 1966, blev den dog delt på Strandboulevarden, så strækningen videre til Valby overtoges af en ny linje 18. 9'eren blev endnu en gang delt i 1997, hvor ture, der ikke gik til Lufthavnen, fik linjenummeret 19 af hensyn til turister og andre, der måske kunne tro, at alle busser på linje 9 gik der til. Ved åbningen af metroen nedlagdes linje 9, mens linje 19 afkortedes. Og ved køreplansskiftet i marts 2008 blev den helt nedlagt, så den gamle linje ad Strandboulevarden nu helt er forsvundet. Strandboulevarden er dog stadig busbetjent, da linjerne 3A, 18 og 40 kører på dele af gaden. Kun et enkelt stoppested har helt mistet betjeningen. Linje 19 fik nye busser så sent som i oktober 2007, heriblandt Arriva 1331, Volvo B7RLE/Säffle, som her ses på Strandboulevarden.
Foto: Thomas de Laine, 8. marts 2008.
City-Trafik 2819 på Amagerbrogade, København
Linje 250S blev oprettet i september 1994 som den første S-bus, der kørte gennem København. Linjen førtes bl.a. ad Amagerbrogade og gennem Kastrup til Lufthavnen og var en stor linje med 5-minuttersdrift på den inderste strækning i myldretiden. Fra 1996 til 2000 havde linjen ledbusser, og fra 2001 indsattes Københavns første dobbeltdækkere på linjen. Da metroen kom i 2002 blev linjen nedskåret væsentligt, og i marts 2008 forsvandt den helt fra Amagerbrogade og Kastrup. I stedet er linje 5A forlænget til Lufthavnen. City-Trafik 2819, Volvo-dobbeltdækker årg. 2001, på Amagerbrogade ud for Amagerbro st.
Foto: Thomas de Laine, 14. marts 2008.
City-Trafik 2822 ved Sundbyvester Plads, København
City-Trafik 2822, Volvo B7L/East-Lancs-dobbeltdækker årg. 2001, på Amagerbrogade ved Sundbyvester Plads på vej mod Lufthavnen.
Foto: Thomas de Laine, 14. marts 2008.
City-Trafik 2803 i Kastrup Lufthavn
Linje 250S' endestationsforhold i Lufthavnen har ændret sig en del i tidens løb, men de seneste år har den været i terminal 2. City-Trafik 2803 som linje 250S i Lufthavnen.
Foto: Thomas de Laine, 29. februar 2008.