Myldretid

Menu

BillederTags

Alle billeder tagget med København

Der er 2.612 billeder med dette tag:

Arriva 1945 på Strandvejen, Charlottenlund

Arriva 1945 på Strandvejen, Charlottenlund

Arrivas bus 1945, Scania OmniLink årg. 2008, blev i april 2009 overført fra Amager-linjerne til linje 14 ligesom busserne 1332-1334. Bussen fik således bare godt tre måneder på de linjer, den egentlig anskaffedes til! Strandvejen lidt nord for Charlottenlund Fort.

Foto: Thomas de Laine, 11. april 2009.

Arriva 1332 på Jydeholmen, Vanløse

Arriva 1332 på Jydeholmen, Vanløse

Arrivas busser 1332-1334 er kun halvandet år gamle. Alligevel har de allerede nået at skifte garage tre gange! De begyndte som faste vogne på Ryvang garages linje 19, som imidlertid blev nedlagt i marts 2008. Det næste års tid kørte de på linjerne 30, 32, 33, 36, 75E og 76E på Amager - først fra Vasbygade garage og efter dennes nedlæggelse i januar 2009 fra den nye garage på Ved Amagerbanen. Primo april 2009 blev linjerne 75E og 76E så nedlagt, og busserne vendte tilbage til Ryvang garage for at blive faste busser på linje 14. Denne linje skal i øvrigt have nye busser i november 2009, men det er muligt, busserne 1332-1334 har fået lov at tælle med som en del af disse. Bus 1332 en af de første dage i trafik på linje 14 ved endestationen på Jydeholmen i Vanløse.

Foto: Thomas de Laine, 7. april 2009.

Arriva 1994 ved Ny Ellebjerg st., København

Arriva 1994 ved Ny Ellebjerg st., København

Arriva 1993 og 1994 af typen Volvo B10BLE-60/Aabenraa blev som del af en serie på 10 stk. anskaffet af Bus Danmark i 1997 til brug på linjer i Nordsjælland. De to busser er de sidste i drift, der er nummereret i den oprindelige fortløbende HT-nummerserie. Busserne er faste vogne på myldretidslinje 16E mellem Valby st., Ny Ellebjerg st., Mozarts Plads og Teglholmen. Her er bus 1994 på vej ind til Ny Ellebjerg st.

Foto: Thomas de Laine, 7. april 2009.

Arriva 1334 på Jydeholmen, Vanløse

Arriva 1334 på Jydeholmen, Vanløse

Arriva 1334, Volvo B7RLE-60/Säffle årg. 2007, er som linje 14 netop drejet ind på Jydeholmen i Vanløse for at opsamle en passager, der åbenbart ikke gider at gå de sidste par hundrede meter til endestationen...

Foto: Thomas de Laine, 7. april 2009.

Arriva 1993 ved Ny Ellebjerg st., København

Arriva 1993 ved Ny Ellebjerg st., København

Arriva 1993, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1997, som linje 16E ved Ny Ellebjerg st.

Foto: Thomas de Laine, 7. april 2009.

Arriva 1498 på Jydeholmen, Vanløse

Arriva 1498 på Jydeholmen, Vanløse

De seneste par måneder har gasbusser været et dagligt syn på linje 22. Det skyldes, at Gladsaxe garage i januar 2009 fik overført en del af de gasbusser, som på Amager blev erstattet af nye Scania OmniLink'er. Bus 1498 (ex. Veolia 6247), DAB 15-1200C-gasbus årg. 1999, som linje 22 på Jydeholmen i Vanløse.

Foto: Thomas de Laine, 7. april 2009.

Arriva 1333 på Jydeholmen, Vanløse

Arriva 1333 på Jydeholmen, Vanløse

Arriva 1333, Volvo B7RLE-60/Säffle årg. 2007, som linje 14 i sløjfen ved Jydeholmen i Vanløse.

Foto: Thomas de Laine, 7. april 2009.

Arriva 1928 ved Dragør Nordstrand

Arriva 1928 ved Dragør Nordstrand

Linje 75E kan spores helt tilbage til midten af 1960'erne, hvor der blev indført nogle få afgange med hurtigbusser på linje 33 mellem Rådhuspladsen og Dragør i myldretiderne. Under HT udskiltes disse ture med nummeret 33H, som dermed blev den første hurtigbus på Amager. Linjen tiltrak dengang mange passagerer og fik derfor i begyndelsen af 1980'erne indsat HTs første ledbusser i bybusdrift. De blev dog siden flyttet til andre linjer. I april 1989 skiftede linjen nummer til 75E og er også med hensyn til ruteføring blevet ændret mange gange gennem årene. Væsentligst blev linjen i 1998 afkortet fra Rådhuspladsen til Tårnby st., da Kastrupbanen åbnede, og da metroen i 2002 kom til, omlagdes linjen til Ørestad st. Linjen havde indtil august 2003 endestation ved Dragør Nordstrand, som den herefter betjente i et sløjfearrangement, men i marts 2008 forlængedes den fra Nordstranden og øst om Lufthavnen til busterminalen i Lufthavnens terminal 2. Arriva 1928, Scania OmniLink årg. 2008, passerer den gamle vendesløjfe ved Nordstranden, som ligger på Nordre Dragørvej ved Blokhusvej. Nu er linjen nedlagt, og dermed forsvandt både den første og den sidste ekspresbus (bortset fra linje 350S) fra Amager.

Foto: Thomas de Laine, 3. april 2009.

Arriva 1332 som sidste linje 75E på Englandsvej, Tårnby

Arriva 1332 som sidste linje 75E på Englandsvej, Tårnby

Den definitivt sidste bus på linje 75E blev Arriva 1332, Volvo B7RLE-60/Säffle årg. 2007. Her ses bussen på Englandsvej nær Løjtegårdsvej medbringende linjens sidste passagerer, der nu må finde en anden vej hjem fra arbejde.

Foto: Thomas de Laine, 3. april 2009.

Arriva 1940 på A.P. Møllers Allé, Dragør

Arriva 1940 på A.P. Møllers Allé, Dragør

Linje 76E fik kun godt et år at leve i. Linjen oprettedes 16. marts 2008 mellem Lufthavnen, Dragør og Store Magleby som en linje, der standsede ved alle stoppesteder - til trods for E'et i linjenummeret, der jo ellers betyder "ekspresbus"! Linjen hang driftsmæssigt sammen med linje 75E og 36, idet der om morgenen kørtes på linje 76E fra Store Magleby til Lufthavnen, herfra en omgang på linje 36, dernæst som linje 75E fra Lufthavnen til Bella Center st. og endelig tom til Store Magleby for igen at afgå som linje 76E mod Lufthavnen. Om eftermiddagen kørtes modsat. Arriva 1940, Scania OmniLink årg. 2008, som linje 76E på A.P. Møllers Allé i Dragør.

Foto: Thomas de Laine, 3. april 2009.

Arriva 1945 på Dragør Stationsplads

Arriva 1945 på Dragør Stationsplads

Linje 30 begyndte at køre til Dragør helt tilbage i april 1930, hvor Amagerbanen oprettede en rækker ruter til bl.a. Kastrup og Tårnby med udgangspunkt ved Sundby Remise, kaldet Sundby Omnibusstation. Disse ruter forlængedes fra 1947 i samarbejde med Københavns Sporveje ad bl.a. Irlandsvej og Sundholmsvej til Rådhuspladsen samtidig med, at nummeret 30 blev tildelt - i første omgang til alle rutevarianterne. I april 1951 splittedes ruten dog op i flere numre, og Dragør-grenen kom herefter til at hedde linje 33, mens nummeret 30 betegnede de ture, der alene kørte mellem Rådhuspladsen og Sundbyvester Plads. Fra 1960 forlængedes linje 30 dog, så også dén kørte til Dragør. Mange linjeændringer senere, blev linje 30 omlagt via Bella Center st., Sjællandsbroen og Kalvebod Brygge, da metroen begyndte at køre i 2002, og den fik også kørsel til Søvang. Senest mistede den 5. april 2009 sin Dragør-gren, men har i stedet fået en ny variant, hvor der fra Tømmerup køres til Nøragersmindevej via Ugandavej. Arriva 1945, Scania OmniLink årg. 2008, den næstsidste dag med linje 30-busser i Dragør.

Foto: Thomas de Laine, 3. april 2009.

Arriva 1931 i Store Magleby

Arriva 1931 i Store Magleby

Arriva 1931, Scania OmniLink årg. 2008, som linje 30 på Englandsvej i Store Magleby - den sidste dag med dette linjenummer i byen.

Foto: Thomas de Laine, 4. april 2009.

City-Trafik 2417 på Stationsvej, Dragør

City-Trafik 2417 på Stationsvej, Dragør

City-Trafik 2417, Scania N113CLL/Lahti årg. 1996, som linje 35 på Stationsvej i Dragør.

Foto: Thomas de Laine, 3. april 2009.

Arriva 1929 på Hartkornsvej, Dragør

Arriva 1929 på Hartkornsvej, Dragør

Med nedlæggelsen af linje 30's Dragør-gren mistede den sydlige del af Hartkornsvej busbetjeningen. Arriva 1929, Scania OmniLink årg. 2008, på Hartkornsvej i Dragør.

Foto: Thomas de Laine, 4. april 2009.

Arriva 1941 på Ellehammersvej, Kastrup

Arriva 1941 på Ellehammersvej, Kastrup

Arriva 1941, Scania OmniLink årg. 2008, ankommer til Lufthavnen som linje 75E på linjens sidste driftsdag.

Foto: Thomas de Laine, 3. april 2009.

City-Trafik 2414 på Englandsvej, Tårnby

City-Trafik 2414 på Englandsvej, Tårnby

City-Trafik 2414, Scania N113CLL/Lahti årg. 1996, som linje 35 på Englandsvej nær Løjtegårdsvej.

Foto: Thomas de Laine, 3. april 2009.

Arriva 1394 på Toftegårds Plads, Valby

Arriva 1394 på Toftegårds Plads, Valby

Arriva 1394 er for nylig blevet udstyret med tv-skærme, der bl.a. viser nyheder fra TV2 News, satiriske videoklummer og bussens aktuelle position på kort. Derudover giver bussen passagererne adgang til trådløst internet samt 220 V-stik til den medbragte computer. Det hele sker under navnet "Den intelligente rejse", som bussen også er blevet udsmykket med, og er en del af Bedre Bustur-projektet på linjerne 150S og 173E, der er omfattet af en såkaldt incitamentskontrakt mellem Movia og Arriva. Busselskabet får ekstra betaling, hvis passagertallene stiger, og der gøres derfor forsøg med forskellige initiativer, der kan tiltrække flere passagerer. Foto fra præsentationen på Toftegårds Plads 26. marts 2009. Bussen er i øvrigt en Volvo B10BLE-63/Aabenraa, som har kørt på linje 173E siden efteråret 2007. Før da har den kørt på linje 11 og 5A.

Foto: Thomas de Laine, 26. marts 2009.

Arriva 1394 ved Nørrebro st., København

Arriva 1394 ved Nørrebro st., København

Arriva 1394, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2000, som linje 5A ved Nørrebro st.

Foto: Thomas de Laine, 3. august 2007.

Anchersen Rute 3208 på Gladsaxe Møllevej ved Gladsaxe Trafikplads

Anchersen Rute 3208 på Gladsaxe Møllevej ved Gladsaxe Trafikplads

Anchersen Rute 3208 ved Gladsaxe Trafiksplads inden afgang som ekstravogn på linje 200S.

Foto: Jeppe Steensgaard, 18. marts 2009.

Anchersen Rute 3208 på Gladsaxe Trafikplads

Anchersen Rute 3208 på Gladsaxe Trafikplads

Anchersen Rute 3208, Mercedes-Benz O.530K årg. 2009, som ekstrabus på linje 200S på Gladsaxe Trafikplads.

Foto: Jeppe Steensgaard, 18. marts 2009.

Solaris Urbino 12 LE bagfra på Toftegårds Plads, Valby

Solaris Urbino 12 LE bagfra på Toftegårds Plads, Valby

Bagenden af Solaris Urbino 12 LE-bussen ved præsentationen for Movia.

Foto: Jeppe Steensgaard, 23. marts 2009.

Solaris Urbino 12 LE på Toftegårds Plads, Valby

Solaris Urbino 12 LE på Toftegårds Plads, Valby

Solaris Urbino 12 LE-præsentationsbussen på Toftegårds Plads.

Foto: Jeppe Steensgaard, 23. marts 2009.

Concordia Bus 6055 og 6031 på Rådhuspladsen, København

Concordia Bus 6055 og 6031 på Rådhuspladsen, København

Concordia Bus kører helt ind til Rådhuspladsen i nattetimerne, hvor man har driften på natbuslinjerne 92N, 93N og 96N. Natten til søndag 22. marts 2009 mødtes bus 6055 og 6031, begge Volvo B12BLE-62/Säffle årg. 2008, på linje 96N i Rådhuspladsens Amagerterminal.

Foto: Sikandar Sahil, 22. marts 2009.

City-Trafik 2454 ved Nørrebro st., København

City-Trafik 2454 ved Nørrebro st., København

City-Trafik 2454, DAF SB4000/Jonckheere årg. 2006, er for nylig blevet totalreklame for Wasa Sandwich-knækbrød. Her ses den som linje 69 ved Nørrebro st.

Foto: Per M. Jensen, 18. marts 2009.

Anchersen Rute 3212 ved Pilegården, Brønshøj

Anchersen Rute 3212 ved Pilegården, Brønshøj

Københavns Kommune opretter i disse år i alt 12 servicebuslinjer i de forskellige bydele. Man begyndte med to linjer i Valby og Vanløse i 2007, efterfulgt af Indre Østerbro og to linjer på Amager i 2008. Mandag 16. marts 2009 fandt der så indvielsesarrangementer for endnu tre servicebuslinjer sted, og det bringer det samlede antal servicebuslinjer op på 7. Det er Anchersen Rute, der kører alle ruterne samt fire servicebuslinjer i Frederiksberg, Rødovre og Glostrup kommuner. Til kørslen anvendes alene Mercedes Citaro-busser, og firmaet har en af landets største vognparker af denne type - 13 styk! Nummer ét er Københavns Lufthavn med 14 Citaro'er, og på tredjepladsen ligger Nyborg Bybusser med 9. Her ses Anchersen Rutes bus 3212 foran Kulturhuset Pilegården i Brønshøj ved indvielsen af servicebuslinje 862. Denne linje dækker Husum, Brønshøj og Tingbjerg. Kørslen på alle tre ruter begyndte først den efterfølgende dag, men ved indvielsen af linje 862 blev der dog kørt en prøvetur.

Foto: Sikandar Sahil, 16. marts 2009.