Myldretid

Menu

BillederTags

Alle billeder tagget med Arriva

Der er 1.655 billeder med dette tag:

Arriva 1091 ved Østerport st.

Arriva 1091 ved Østerport st.

Efter flere års ombygning kan broen med Oslo Plads ved Østerport st. nu igen benyttes i fuld bredde, og der er påny etableret stoppesteder på pladsen. Disse er nu placeret langs vejsiden og ikke, som i den gamle terminal, i midten af gaden med gangtunneler. Arriva 1091, DAB 15-1200C-bus fra 1998, som linje 15 på Oslo Plads.

Foto: Sikandar Sahil, 24. marts 2007.

Arriva 2825 i garagen i Fjerritslev

Arriva 2825 i garagen i Fjerritslev

Arrivas bus 2825 er en Scania med Lahtis Flyer-karrosseri. Bussen er i VAFT-kontraktbemaling, der havde entreprenørens egen farve som grundfarve, hvorfor bussen er delvist turkis. 2825 på garageanlægget i Fjerritslev den sidste dag, der var noget, der hed VAFT. Dette hjørne af VAFT blev 1. januar 2007 indlemmet i NT, hvis bomærke allerede er placeret på bussen.

Foto: Jeppe Steensgaard, 31. december 2006.

Arriva 8493 i garagen i Fjerritslev

Arriva 8493 i garagen i Fjerritslev

Arriva 8493 er en Scania med Lahtis nye Scala-karrosseri. Bussen er indregistreret første gang i oktober 2006 og er her fotograferet ved juletid på Arrivas garageanlæg i Fjerritslev.

Foto: Jeppe Steensgaard, 25. december 2006.

Arriva 1808 i Nørre Voldgade, København

Arriva 1808 i Nørre Voldgade, København

Arriva 1808 er blandt de Scania OmniLink-busser, der i 2003 leveredes til linje 150S. Busserne optræder i dag også fast på linjerne 20E og 173E. Nørre Voldgade i København.

Foto: Jeppe Steensgaard, 11. juli 2006.

Arriva 8504 i Fjerritslev

Arriva 8504 i Fjerritslev

Arriva 8504 er en 13,7 m lang Volvo B12M-65/Carrus, der benyttes som X-Bus i Jylland. Her ses bussen indsat på rute 970X i Fjerritslev.

Foto: Jeppe Steensgaard, 23. december 2006.

Arriva 1568 og 1572 på Sundbyvester Plads

Arriva 1568 og 1572 på Sundbyvester Plads

Linje 350S måtte trække det store læs ind og ud af især Nørrebrogade, men også Amagerbrogade, tirsdag 23. januar 2007, hvor chaufførerne på bl.a. linje 5A havde nedlagt arbejdet. Det blev åbenbart for meget for Arriva 1568 (tv.), der her har givet op på Sundbyvester Plads ud på eftermiddagen. Imens vender 1572 (th.) på linje 5As ledige område. Begge busser er Scania OmniLink-busser fra 2006. Bemærk i øvrigt den midlertidige stoppestedsstander mellem busserne: Den sædvanlige totempæl blev ved flere stoppesteder med aflyste linjer pillet op denne dag og erstattet et midlertidigt skilt.

Foto: Thomas de Laine, 23. januar 2007.

Arriva 2019 i Næstved

Arriva 2019 i Næstved

Arriva 2019 er en DAB 12-1024L fra november 1994. Bussen leveredes oprindeligt til Aage Larsen i Ringsted, men overgik ved VTs 3. udbud til Bus Danmark 1. januar 1997. Dér fik vognen nr. 2019, og den er senere overført til STS-området. Nu kører den i Movia-regi hos Arriva i Næstved. 10. januar 2006 kunne den træffes ved rute 682' stoppested på Næstved station.

Foto: Ronni Bjørn Svensson, 10. januar 2006.

Arriva 1566 på Nørre Søgade i København

Arriva 1566 på Nørre Søgade i København

Arrivas bus 1566 er en 13,7 m Scania OmniLink fra januar 2006. Bussen ses her en regnvåd novemberdag i København, mens den passer sin faste opgave: linje 350S. Denne dag var linjen dog bl.a. omlagt ad Nørre Søgade pga. skyderi på Nørrebro.

Foto: Sikandar Sahil, 5. november 2006.

Arrivas lånevogn 8740 på Gladsaxe Trafikplads

Arrivas lånevogn 8740 på Gladsaxe Trafikplads

Arriva havde en længere periode i 2006 lejet tre Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1994. Busserne havde en fortid hos De Hvide Busser, hvor de havde kørt med numrene 8739-8741. Først et stykke inde i lejeperioden blev busserne omnummereret. Arrivas lånebus 8740 som linje 153E på Gladsaxe Trafikplads, mens den endnu kørte med dette nummer. Senere blev den til nr. 1051. 22. oktober tilbageleveredes bussen.

Foto: Sikandar Sahil, ukendt dato.

Arriva 1009 ved Gladsaxe Trafikplads

Arriva 1009 ved Gladsaxe Trafikplads

Fra 22. oktober 2006 har linje 300S fået 5-minuttersdrift i myldretiderne. Udvidelsen er en erstatning for den næsten parallelle linje 174E, der samtidig er nedlagt. Selvom linje 300S ved denne lejlighed også blev afkortet fra Kokkedal til Nærum, er linjens busbehov steget en del, og der er derfor kommet en række nye S-busser til. Ingen af disse havde dog mandag 23. oktober endnu fået blå S-bus-hjørner. Blandt de overførte busser er fire Volvo B10LA-52/Säffle-ledbusser, der tidligere kørte på linje 184 og 354 hos Kokkedal garage. Busserne leveredes oprindeligt til linje 150S og er nu igen blevet S-busser på deres gamle dage. Bus 1009 som linje 300S ved Gladsaxe Trafikplads. Tre af linjens "nye" ledbusser sås i drift denne dag.

Foto: Thomas de Laine, 23. oktober 2006.

Arriva 1166 ved Gladsaxe Trafikplads

Arriva 1166 ved Gladsaxe Trafikplads

Mange af de nytilkomne 300S'ere er Scania L94UB/Berkhof'er fra 1998-99. Her er det bus 1166 ved Gladsaxe Trafikplads.

Foto: Thomas de Laine, 23. oktober 2006.

Arriva 1169 på Lyngby st.

Arriva 1169 på Lyngby st.

Arrivas bus 1169, Scania L94UB/Berkhof, som linje 300S på Lyngby st. Et antal af disse busser er faste vogne på linje 300S fra 22. oktober 2006.

Foto: Thomas de Laine, 23. oktober 2006.

Arriva 1013 på Nørreport st.

Arriva 1013 på Nørreport st.

Ledbusserne er under udfasning i Hovedstadsområdet, og ved køreplansskiftet 22. oktober 2006 forsvandt de fra endnu en linje: 184. Dermed er det også slut med ledbusser i indre København. Linje 184 er nu overgået til De Blaa Omnibusser, der indsætter 13,7 m-busser. Ledbusser kan fremover alene træffes på linje 141, 149, 300S og 354. De er dog også sjældne gæster på linje 150S og 173E, hvor de imidlertid ikke kører regelmæssigt.

Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2006.

Arriva 1953 på Rådhuspladsen

Arriva 1953 på Rådhuspladsen

Arriva tog sine DAB 15-1200C mk. III-dieselbusser ud af drift ved køreplansskiftet 22. oktober 2006. Linje 14 var en af de linjer, hvor busserne kunne opleves helt til det sidste. Bus 1953 blev i sin tid leveret til den dengang nyoprettede linje 350S i efteråret 1995. Her ses bussen på Rådhuspladsen.

Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2006.

Arriva 1964 på Finsensvej, København

Arriva 1964 på Finsensvej, København

Arriva 1964, DAB 15-1200C mk. III årg. 1995, var i drift på linje 14 den dag sidste med serie 15-dieselbusser hos Arriva. Finsensvej i Vanløse.

Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2006.

Arriva 1987 på Nørreport st.

Arriva 1987 på Nørreport st.

Arrivas bus 1987, der oprindeligt blev leveret til linje 184 i 1996, forlader Nørreport st. som linje 14 på den sidste dag med denne vogntype i drift hos Arriva.

Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2006.

Arriva 1958 som linje 94N på Københavns Rådhusplads

Arriva 1958 som linje 94N på Københavns Rådhusplads

Natten efter lørdag 21. oktober 2006 var sandsynligvis den sidste nat, hvor Arrivas DAB 15-1200C mk. III-dieselbusser indgik i natdriften. Bustypen udrangeredes hos Arriva søndag 22. oktober 2006. Bus 1958 som linje 94N på Rådhuspladsen i København den sidste nat.

Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2006.

Arriva 1139 på Nørreport st.

Arriva 1139 på Nørreport st.

Arriva har renoveret et antal DAB 15-1200C-gasbusser til brug på linje 14, der skal køre med busserne på den nye kontrakt, der trådte i kraft 22. oktober 2006. En af de renoverede busser er nr. 1139 fra 1998, der her ses på Nørreport st.

Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2006.

Arriva 1946 på Humlebæk st.

Arriva 1946 på Humlebæk st.

Oktober 2006 betyder et farvel til Arrivas DAB 15-1200C mk. III-dieselbusser. Busserne 1946-1970 nyleveredes til den nyoprettede linje 350S i efteråret 1995, men har siden 1999 passet forskellige andre opgaver. Bus 1985-1987 leveredes i juni 1996 til 184. Bus 1946, der de senere år har været stationeret i Hillerød, som linje 733E på Humlebæk st. lige før det var helt slut. Hillerød vil være en ren Volvo B10BLE-garage efter 22. oktober 2006.

Foto: Thomas de Laine, 20. oktober 2006.

Arriva 1986 på Rådhuspladsen, København

Arriva 1986 på Rådhuspladsen, København

Det er snart slut med DAB 15-1200C mk. III-dieselbusserne på Arrivas linjer. Dieselbusudgaven udrangeres nemlig 22. oktober 2006. Natten efter 13. oktober 2006 trafikerede bus 1986 linje 14 på en af de sidste ture. Her ses bussen ved passage af Rådhuspladsen.

Foto: Thomas de Laine, 14. oktober 2006.

Arriva 1011 som natbus på Rådhuspladsen, København

Arriva 1011 som natbus på Rådhuspladsen, København

Natbuslinje 94Ns korte ture kører kun mellem Rådhuspladsen og Lyngby. Her ses en af Arrivas Volvo B10LA-52/Säffle-ledbusser fra Kokkedal garage på en Lyngby-tur natten efter 13. oktober 2006. Rådhuspladsen i København.

Foto: Thomas de Laine, 14. oktober 2006.

Arriva 1955 som natbus på Rådhuspladsen, København

Arriva 1955 som natbus på Rådhuspladsen, København

Arriva i Hillerød kører nogle af turene på natbuslinje 94N, Rådhuspladsen-Hillerød(-Gilleleje). Her ses DAB 15-1200C mk. III-bus nr. 1955 på en Gilleleje-tur før afgang fra Rådhuspladsen natten efter 13. oktober 2006. Bussen er fra 1995 og udrangeres ved køreplansskiftet 22. oktober 2006. Det er således snart "nat" med den... Billedet er taget på Rådhuspladsen ved det midlertidige stoppested i H.C. Andersens Boulevard ved Amagerterminalen, der anvendes, mens der er fjernvarmearbejde i området omkring det sædvanlige stoppested.

Foto: Thomas de Laine, 14. oktober 2006.

Arriva 7146 som natbus på Rådhuspladsen, København

Arriva 7146 som natbus på Rådhuspladsen, København

Bus 7146 er den sidste af de tidligere Unibus-vogne, der stadig er i drift hos Arriva. Bussen blev natten efter 13. oktober 2006 anvendt på natbuslinje 96N mellem Rådhuspladsen og Slangerup. Her ses den inden afgang fra Rådhuspladsen.

Foto: Thomas de Laine, 14. oktober 2006.

Arriva 1971 som natbus på Rådhuspladsen, København

Arriva 1971 som natbus på Rådhuspladsen, København

Natbuslinje 93N bliver kørt med 13,7 m-busser og ledbusser fra linje 300S og 400S. Linjen kører mellem Rådhuspladsen og Roskilde st., og visse ture fortsætter til Gevninge. Bus 1971, Mercedes-Benz O.405GN, som linje 93N på Rådhuspladsen natten efter 13. oktober 2006.

Foto: Thomas de Laine, 14. oktober 2006.

Arriva 1971 i Ballerup garage

Arriva 1971 i Ballerup garage

Arriva 1971, Mercedes-Benz O.405GN fra 1996, er fast inventar på linje 300S. Bussen vil fra 22. oktober 2006 være Arrivas ældste HUR-bus. Ballerup garage.

Foto: Thomas de Laine, 14. oktober 2006.