Der er 1.655 billeder med dette tag:

Arriva 1550 på Lyngby st.

Fra tid til anden har man kunnet opleve Scania OmniLink'erne fra linje 350S på tværlinjerne 300S og 400S. Det er meget snart slut, for 16. marts 2008 bliver linjerne skilt: 300S og 400S flytter til Gladsaxe garage, mens linje 350S kommer til Vasbygade. Linjernes nuværende hjem, Ballerup garage, lukkes. Bus 1550 som linje 300S på Lyngby st.

Foto: Sikandar Sahil, 3. februar 2008.

Arriva 1894 ved Glostrup st.

Arriva 1894, oprindeligt Linjebus 6274, som linje 166 ved Glostrup st. Bussen er af typen DAF SB220 GG-LF/Berkhof og er bygget i 1999 til linje 350S.

Foto: Thomas de Laine, 15. februar 2008.

Arriva 1773 på Emdrup Torv, København

Scania-busser var i omkring 15 år fast inventar på linjeparret 10/16. Scania-busserne var støjsvage, og da 10/16 havde garage i et boligområde, fandt busserne vej hertil. Bus 1773, der her ses på Emdrup Torv i juni 1999, er fra den sidste serie, der leveredes i 1987. Bussen er af typen Scania N112CLB med DAB-karrosseri.

Foto: Troels Zahren Martens, ukendt dato.

Arriva 1286 på Emdrup Torv, København

HT fik mellem 1979 og 1981 i alt 74 Volvo B10R-busser. En stor del af disse fik et ret langt liv i de københavnske gader, fordi de i 1992-94 blev renoveret under det såkaldte ReBUS-projekt. Først i 2001 blev de sidste udrangeret. Bus 1286, der er bygget i 1981, som linje 176 på Emdrup Torv med bagenden af en søstervogn til højre. Foto i juni 1999.

Foto: Troels Zahren Martens, ukendt dato.

Bus Danmark 1287 på Jydeholmen, Vanløse

De københavnske Volvo B10R-busser var i drift helt til 2001, og linje 14 var den sidste linje, der havde dem. Bus 1287, Volvo B10R-59/Aabenraa årg. 1981, i Jydeholmen-sløjfen i Vanløse i maj eller juni 1999.

Foto: Troels Zahren Martens, ukendt dato.

Arriva 1822 på Lyngby st.

I 1980'erne var dette HTs version af en rutebil: Dobbelte fordøre, dobbelte midterdøre, stor midterperron - og bagagerum! Det var hovedsageligt HTs driftsområde Køge, der var "landevejsbus"-bastion og blev ved med at modtage nye sådanne busser. Busserne 1820-1826 leveredes i 1989 til Køge og blev de sidste nye busser til anlægget i 10 år. Først da kørslen havde været i licitation i 1999, kom der igen nye busser. Da blev hele vognparken til gengæld også skiftet ud, og bus 1820-1826 fik en kort karriere hos andre Arriva-garager. Bus 1822, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1989, holder pause på Lyngby st. i juli 2000. Bussen anvendtes på dette tidspunkt normalt på linje 171E mellem Sjælør st. og Lyngby st.

Foto: Troels Zahren Martens, ukendt dato.

Arriva 1893 på Lyngby st.

Linje 300S blev oprettet i 1990 og fik efter få år ledbusser; i årene 1994-2000 endda i princippet på alle ture. Busdivisionen anskaffede i 1993 i alt 14 MAN NG.272-ledbusser, som blev fordelt mellem linjerne 11 og 300S, indtil de året efter alle samledes på 300S. Typen var ret udskældt og dertil kom, at ikke færre end tre af seriens busser udbrændte totalt, mens de var i drift. Busserne forlod linje 300S i 2000 og blev taget helt ud af drift i 2003. I dag kører en del af dem hos nye ejere i bl.a. Polen. Bus 1893 på Lyngby st. i juli 2000.

Foto: Troels Zahren Martens, ukendt dato.

Arriva 1988 på Glostrup st.

Hovedstadsområdets sidste ledbusser kører på linje 300S og er snart en saga blot. Der bliver da heller ikke kælet meget for dem, hvilket tydeligt ses på Arriva 1988, Mercedes-Benz O.405GN fra 1996, der 15. februar 2008 kunne mødes på Glostrup st.

Foto: Thomas de Laine, 15. februar 2008.

Arriva 1010 på Ishøj st.

Den eneste af de fire B10L-ledbusser fra linje 300S, der stadig er i drift, er bus 1010, og den synger på sidste vers. Om kort tid bliver denne og de øvrige resterende ledbusser, der alle er Mercedes'er, erstattet af 13,7 m-Volvo-busser. Arriva 1010 er i øvrigt ikke bare den sidste B10L-ledbus, men også den sidste danske Volvo B10L overhovedet øst for Storebælt. B10L-busserne har generelt ikke fået nogen lang levetid: De første kom til Danmark i 1995, og allerede nu er typen decideret sjælden. 1010 når dog lige at fejre sin 10 års fødselsdag to dage efter optagelsen af dette billede - som den eneste ud af hele serien på 13 busser. På fotografens tur med bussen viste det sig, at den pga. tekniske problemer kun kunne køre langsomt, især op ad bakke, og ved gennemgang til bageste led måtte man dukke sig for ikke at få indmaden af harmonika'en i hovedet! Foto på Ishøj st.

Foto: Thomas de Laine, 15. februar 2008.

Arriva 1980 på Lyngby st.

I februar 2008 er det endegyldigt slut med ledbusser i Hovedstadsområdet. De sidste af slagsen, der kører på linje 300S, bliver erstattet med 13,7 m-busser, der er tilovers fra linje 5A. Dermed er en epoke på over 30 år forbi. Arriva 1980, en Mercedes-Benz O.405GN fra 1996, som linje 300S på Lyngby st. Bussen blev oprindeligt anskaffet af Bus Danmark til linje 250S, men flyttedes i 2000 til Ring 3.

Foto: Sikandar Sahil, 6. februar 2008.

Arriva 1210 hos Roskilde Vogn- og Karosserifabrik

Arriva 1210 (ex. Veolia 5165) opholdt sig 12. februar 2008 hos Roskilde Vogn- og Karosserifabrik efter at være blevet skadet en måneds tid tidligere. Som billedet antyder, kan bussen normalt træffes på linje 3A. Det er en DAB 15-1200C-gasbus årgang 1998.

Foto: Sikandar Sahil, 12. februar 2008.

Arriva 1492 ved Sydhavn st., København

Linje 3A gæstedes 17. januar 2008 af et par busser, der ikke normalt bruges på linjen. Den ene var 1492 (ex. Veolia 6239), en DAB 15-1200C-gasbus årg. 1999. Her ses bussen ved Sydhavn st.

Foto: Mick Bruce, 17. januar 2008.

Arriva 1196 ved Sydhavn st., København

Arriva 1196 (ex. Veolia 5079) som linje 3A på Enghavevej ved Sydhavn st. i København. Bussen kører normalt ikke på linje 3A og har derfor hverken røde hjørner eller 'A' på destinationsskiltet.

Foto: Mick Bruce, 17. januar 2008.

Arriva 1385 på Rådhuspladsen, København

Arriva måtte aflevere linje 5A, Danmarks største buslinje, til Netbus i oktober 2007. Lørdag 20. var således sidste dag med Arriva-busser på linjen, og sidste tur sent om aftenen blev kørt af bus 1385. Bussen ses her på Rådhuspladsen tidligere på dagen. Det er en Volvo B10BLE-63/Aabenraa fra 2000, der oprindeligt er leveret til linje 11, som linje 5A delvist erstattede i 2002.

Foto: Thomas de Laine, 20. oktober 2007.

Arriva 1093 ved Operaen, København

I december blev to af Arrivas gasbusser udsmykket som totalreklamer for Operaen. Begge busserne kører på linje 66 med endestation ved Det Kongelige Teaters operahus på Holmen, og her ses bus 1093, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 66 ved Operaen. Den anden totalreklamebus er nr. 1147.

Foto: Per M. Jensen, 15. december 2007.

Arriva 1783 som første linje 144 på Ballerup st.

Ballerup Kommune har valgt at bekoste en særlig buslinje mellem Ballerup st. og Ballerup Idrætsby. Linjen kører hele ugen, men kun uden for myldretiderne, hvor f.eks. linje 350S i stedet kan benyttes. Arriva 1783, Scania OmniLink årg. 2003, som første linje 144 på Ballerup st. 6. januar 2008 kl. 9.38.

Foto: Peter Hobel, 6. januar 2008.

Arriva 1834 på Vejlands Allé, København

Vejlands Allé er forbindelsen mellem Sjællandsbroen og Amagerbrogade. Undervejs passeres bl.a. Bella Center, Røde Mellemvej, Englandsvej og Irlandsvej. De ældre østlige dele af vejen har haft andre navne, nemlig Vernersvej og Funkiavej. Disse to veje blev omdøbt til Vejlands Allé i 1926 (og navnet Funkiavej blev genbrugt ikke så langt væk allerede i 1928). Sjællandsbroen åbnede i 1959, og ved den lejlighed fik Vejlands Allé busser: KS etablerede nemlig samtidig buslinje 46 mellem Valby og Sundbyvester Plads over Sjællandsbroen og via Vejlands Allé. Linjen eksisterede til 1965, hvor linje 37 blev forlænget fra Italiensvej ad bl.a. Engvej til Sundbyvester Plads og videre ad linje 46's rute til Valby. Linje 37 fortsatte uændret på Vejlands Allé indtil 1997, hvor en del af linjen blev erstattet af den nye linje 100S, som året efter blev alene på vejen. Linjen afløstes i 2003 af linje 4A. Andre linjenumre har også været at træffe på vejens østlige del, og en kort overgang var hver anden tur på linje 37 omdøbt til linje 38. Fra 2002 omlagdes linje 30, som hidtil havde kørt på tværs af Vejlands Allé på Englandsvej, så der kørtes ad Vejlands Allé og Sjællandsbroen ind til byen. Arriva 1834, Scania OmniLink årg. 2003, på Vejlands Allé ved Irlandsvej. Indtil 1992 lå HTs Irlandsvej-garage bag træerne til højre. Efter at området i en årrække var ude af brug, er beboelseskomplekset Oxford Have i 2006 opført på stedet.

Foto: Thomas de Laine, 4. juni 2006.

Arriva 1827 på Nordre Fasanvej, Frederiksberg

Nordre Fasanvej opstod fra 1880'erne og til begyndelsen af det 20. århundrede. Vejen udgår fra Smallegade på Frederiksberg, hvor den ligger i forlængelse af den gamle Fasanvej, nuvændre Søndre Fasanvej, der er cirka 200 år ældre. Fra Smallegade strækker Nordre Fasanvej helt til Frederikssundsvej lige bag Nørrebro station, og vejen krydser således kommunegrænsen. Et markant element på den sydlige del af vejen var gennem årtier de krydsende jernbanelinjer mod både Roskilde og Frederikssund. Åbningen af Københavns nuværende hovedbanegård og godsbaneringen gjorde dog, at jernbanetrafikken fra 1934 alene bestod i S-tog til og fra Vanløse, og S-togene skar ikke længere Nordre Fasanvej i niveau, idet vejen fra 1928 blev ført over en bro. På S-banen oprettedes ved Nordre Fasanvejs vestside i 1986 stationen Solbjerg, som dog lukkede sammen med S-banestrækningen i januar 2000. Stationen genåbnede som underjordisk metrostation på østsiden af Nordre Fasanvej i oktober 2003. Nordre Fasanvejsbroen fjernedes i forbindelse med metroprojektet, således at Fasanvej nu igen er flad. Delen af Nordre Fasanvej forbi den gamle jernbanekrydsning fik sporvogne, da KS i 1927 oprettede linje 20 mellem Valby og Nørrebro ad Fasanvejene. Denne linje fik dog kun et forholdsvis kort liv, idet den i 1958 bortfaldt til fordel for en forlængelse af buslinje 39, der hidtil havde kørt fra Østerbro til Nørrebro. Linje 39 kørte helt til 2003, men var dog fra 1997 reduceret en del til fordel for S-buslinje 100S. Både linje 39 og 100S blev erstattet af linje 4A fra 2003. Nordre Fasanvej blev på delstrækningen fra nuværende Finsensvej til Smallegade i nogle år også betjent af en hesteomnibuslinje mellem Frederiksberg og Vanløse, og andre dele af Nordre Fasanvej har været betjent af bl.a. sporvognslinje 2 og 14. Endelig har buslinje 175E, der senere opdeltes i linje 171E og 172E, i HT/HUR-perioden betjent Nordre Fasanvej ved Solbjerg st. Stationen ændrede i øvrigt navn til Fasanvej i 2006. Arriva 1827, Scania OmniLink årg. 2003, som linje 4A på Nordre Fasanvej ved Solbjerg st., september 2006.

Foto: Thomas de Laine, 16. september 2006.

Arriva 1927 på Knippelsbro, København

Den nuværende Knippelsbro har forbundet Sjælland med Christianshavn siden 1937. Broen, der netop er blevet fredet, er tegnet af arkitekt Kaj Gottlob, der også har tegnet Langebro, som i samme ombæring også er gjort fredet. Kaj Gottlobs Knippelsbro er den syvende i rækken: Christian IV anlagde en træbro til sin nye bydel i 1618-20, og broen fik med tiden navnet Knippensbro efter brofoged Hans Knip. Navnet har siden ændret sig til Knippelsbro. Flere træbroer senere kom der fra 1869 en jernbro, der igen i 1908 erstattedes med en stålbro. Sporvognene kom til Christianshavn og Knippelsbro, da Kjøbenhavns Sporvei-Selskab i 1872 oprettede en linje fra Kgs. Nytorv over Christianshavn til Sundby, den senere linje 2. Dengang mundede Knippelsbro ud i Slotsholmsgade. Senere kom også sporvognslinjerne 5 til Christianshavn og 9 til Amagerbro. Linje 9 erstattede senere linje 5 på Christianshavn, og denne del af linjen erstattedes i 1921 af linje 19, der i 1927 blev skiftet ud med linje 8. Derefter var det 2'eren, 8'eren og 9'eren, der i mange år betjente Knippelsbro. Linjerne omstilledes til busdrift i 1969, 1965 og 1966. Linje 2 blev i 2002 til linje 2A, mens linje 8 i 2004 blev erstattet af linje 66. Endelig er linje 19 siden 2002 resterne af den gamle linje 9. Arriva 1927, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1994, som linje 19 på Knippelsbro. Broens jernportaler, hvoraf én ses bag bussen, eksisterer i øvrigt til brug for ophæng af sporvognenes kørestrøm.

Foto: Thomas de Laine, 7. oktober 2005.

Arriva 1087 på Sankt Annæ Plads, København

Sankt Annæ Plads er opstået ved opfyldningen af en kanal i 1750. Langs pladsens nordside ligger den mondæne Frederiksstad, mens pladsen i øvrigt blot blev brugt til bl.a. brostenslager og staldplads. Først hundrede år senere kom haveanlægget i midten af pladsen. Kanalan mellem Toldbodgade og havnen blev senere også opfyldt, så Sankt Annæ Plads fik den udstrækning, den har i dag. Københavns første sporvognslinje, den senere linje 1, der oprettedes af C.F. Tietgens selskab Copenhagen Railway Company, havde 1863-65 endestation på Sankt Annæ Plads, og det samme havde Sølvgadelinjen, den senere linje 10, fra 1889 til 1893. Bortset fra disse korte perioder har Sankt Annæ Plads "kun" været betjent af sporvogne på Bredgade. I årene 1982-1991 havde Sankt Annæ Plads HT-bus to gange om dagen, hvor den særlige linje 66 kørte i tilknytning til Bornholmsfærgen, der udgik fra Kvæsthusbroen, der ligger i pladsens havneende. Fra 1991 omlagdes linje 28 til Kvæsthusbroen og kørte derefter via Sankt Annæ Plads, og linjen erstattede samtidig linje 66. Linje 28 blev skiftet ud med 1990'ernes flagskib, nemlig S-busser i form af linje 550S. Det skete i 1996. S-busperioden varede dog kun til 2003, hvor linjerne 29 og 65E i stedet førtes til pladsen, som også blev linje 65E's endestation, mens linje 29 i første omgang blot kørte tværs over pladsen i Toldbodgade. Den afkortedes dog senere til Sankt Annæ Plads, hvor der vendes ved at køre rundt om haveanlægget. Udover disse linjer har sightseeingbusser betjent pladsen i en årrække. Arriva 1087, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, afgår som linje 29 fra Sankt Annæ Plads.

Foto: Thomas de Laine, 5. august 2007.

Arriva 1428 på Amagerbrogade, København

Amagerbrogade er med sine 3,4 km den længste af de københavnske brogader. Gaden hed engang blot Amager Landevej, og gav Amager forbindelse til København via Amagerport ved Christianshavns Vold og herfra via Torvegade og Knippelsbro. Amagerport blev nedrevet i 1857, mens Christianshavns Vold vedblev med at være militær befæstning frem til 1909, hvorfor den omfattende bebyggelse, der i de mellemliggende år kom til at præge de andre brokvarterer, gik udenom Amagerbro. Den i nogle få år selvstændige Sundby Kommune blev indlemmet i Københavns Kommune i 1902, og omkring samme tidspunkt opfyldte man Kalvebod Strand, hvorved bl.a. Islands Brygge blev skabt. 1907 åbnede Amager Boulevard, der forbandt Amagerbro, Islands Brygge og Sjælland via Langebro. Sporvogne fik Amagerbrogade allerede i 1872, hvor Kjøbenhavns Sporvei-Selskab (KSS) oprettede en linje fra Kgs. Nytorv over Christianshavn til Sundby. Der var her endestation ved Englandsvej, men i 1897 forlængedes linjen nogle få hundrede meter til Augustagade, hvori der indrettedes en remise. Sporvognene på linjen bar i øvrigt et stort C. KSS blev sammenlagt med flere andre sporvejsselskaber til De kjøbenhavnske Sporveje i 1898, og elektrificeringen nåede hurtigt Amagerbrogade-linjen, idet der blev tale om elektrisk drift fra Højbro til Augustagade fra 1901. Samtidig åbnedes den nye Sundby Remise ved Amagerbrogade mellem Parmagade og Smyrnavej, og remisen i Augustagade blev taget ud af brug. Remisebygningen blev senere flyttet til et andet sted på Amager, og den levede helt frem til en brand i 1975. Sporvognslinjen forlængedes fra Augustagade til den nye remise i 1902, og samtidig blev den lagt sammen med linjen fra Højbro til Valby Remise. Senere samme år fik linjen tildelt linjenummeret 2. Stykket af Amagerbrogade forbi den gamle Augustagade-endestation blev senere også betjent af sporvogne fra linje 13 og i myldretiderne linje 9, men fra 1960'erne var det slut: Linje 13 og 9 omstilledes til busdrift i hhv. 1964 og 1966, og begge linjer forsvandt samtidig fra Amagerbrogade. Linje 2 blev buslinje i 1969, hvorefter Augustagade kun passeredes af busser. I HT-tiden kom der flere linjenumre til, idet linje 13 fra 1978 vendte tilbage. Den blev i 1989 erstattet af linje 11, og fra 1996 blev hver anden tur på linje 2 skiftet ud med linje 28, der omlagdes fra Gammelholm. S-buslinjerne 250S og 350S kom til i 1994 hhv. 1995. Linjerne 2, 11 og 28 forsvandt alle i 2002, hvor den nye linje 5A i stedet kom. Fra marts 2008 er det i øvrigt også slut med linje 250S. Linje 5A har stadig et stoppested på Amagerbrogade næsten samme sted som den gamle Augustagade-endestation. Stoppestedet ligger ved Tycho Brahes Allé, og på billedet ses Arriva 1428 som linje 5A netop her. Bussen er en Volvo B10BLE-63/Aabenraa fra 2001, og bygningen i baggrunden med den lille kuppel på toppen ligger på hjørnet af Augustagade.

Foto: Thomas de Laine, 8. august 2007.

Arriva 1105 i Øster Allé, København

Øster Allé, der går fra Trianglen til Store Vibenshus, er anlagt som del af et kongeligt vejsystem. Frederik II anlagde i 1584-85 den første kongevej fra Store Vibenshus til Frederiksborg og Kronborg. Formentlig blev der ved den lejlighed trukket to veje over fælleden til Nørreport og Østerport. Disse to veje blev nyanlagt i 1740'erne som henholdsvis Nørre Allé og Øster Allé. Øster Allé fik sporvognsdrift, da linje 6 få dage før årsskiftet 1904/05 forlængedes på hver anden tur fra Trianglen ad et enkeltspor i Øster Allé til Haraldsgade, der på det pågældende sted nu hedder Ragnagade. Fra 1910 afløstes enkeltsporet af et dobbeltspor på fælleden langs Øster Allés vestlige side. Det var første gang i København, sporvognene fik eget areal isoleret fra den øvrige trafik. Denne opdeling kan i øvrigt ses i gaden den dag i dag, hvor kun den østlige del benyttes til vejbaner, mens den tidligere sporvejsdel nu anvendes til parkering. Fra 1931 fik linje 6 følgeskab af linje 15, der omlagdes fra Østerbrogade og Strandvejen til Øster Allé, Lyngbyvej og Bernstorffsvej. Denne linje blev dog nedlagt i 1963. Linje 6 blev i 1969 omstillet til busdrift, og i 1989 forsvandt den fra Øster Allé, da den byttede nordlig endestation med linje 1, som overtog strækningen via Øster Allé til Ryparken. Linje 1 skiftede i 2003 linjenummer og hedder nu, meget passende for Øster Allé, linje 15. Arriva 1105, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 15 i Øster Allé. Bemærk de parkerede biler på det tidligere sporareal til højre i billedet.

Foto: Thomas de Laine, 7. maj 2006.

Arriva 1929 ved Nordhavn st.

Gaden Strandboulevarden på Østerbro ligger der, hvor stranden oprindeligt gik. Men fra omkring 1890 rykkede kystlinjen mod øst: Man anlagde Københavns Frihavn nord for Kastellet, og den jord, der gravedes op for at skabe havnebassinerne, blev brugt til at opfylde området mellem havnen og den gamle kystlinje. Frihavnen åbnede i 1894, og Strandboulevarden blev anlagt i 1896. På en dæmning langs Frihavnen anlagdes Kystbanen, åbnet 1897, der i første omgang havde københavnsk endestation på Østerbro station, der i dag kendes som Østerport. Strandboulevarden fik sporvogne i 1901, hvor Blegdamsvejslinjen - den senere linje 3 og nuværende linje 3A - forlængedes til gaden. Samme år åbnedes Århusgade Remise. En egentlig Strandboulevardlinje kommer dog først i 1904, hvor linje 9 oprettes fra Lille Vibenshus ad Strandboulevarden og Østbanegade til Østerbrogade og herfra ad eksisterende spor via Kgs. Nytorv og Christianshavn til Holmbladsgade på Amagerbro. Senere forlænges linjen i begge ender, dels ad Jagtvej m.fl. til Valby, dels i myldretiderne ad Amagerbrogade til Sundby Remise. I 1966 omstilles linje 9 til busdrift, og den forlænges senere til Lufthavnen i Kastrup. Samtidig med omstillingen til busdrift, deles linjen på Østerbro, så strækningen Østerbro-Valby bliver til en ny linje 18. Endelig indrettes der en fælles endestation for linjerne 3, 9 og 18 på Melchiors Plads, en sidegade til Nordre Frihavnsgade kort fra Strandboulevarden. Linje 3 bliver først buslinje i 1968, mens Århusgade Remise blev nedlagt allerede i 1964. Den ikke særligt hensigtsmæssige endestation på Melchiors Plads flyttedes i 1984 til Nordhavn st., hvor der blev indrettet en busterminal i Østbanegade - på en del af det område, hvor der 100 år tidligere var vand. Linje 3 og 18 eksisterer stadig i bedste velgående, førstnævnte dog som linje 3A. Linje 9 opdeltes i 1997 i linje 9 og 19, således at ture, der ikke gik til Lufthavnen betegnedes 19. Derved mente man at kunne undgå at forvirre passagerer, der skulle til Lufthavnen. Ved metroens åbning i 2002 afkortedes linje 9/19 fra Sundbyøster og Lufthavnen til Amagerbro, og kun linjenummeret 19 overlevede. De enkeltcifrede numre er nemlig reserveret til A-buslinjer. Til foråret 2008 forsvinder linje 19 i øvrigt fra Amager. Arriva 1929, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1994, som linje 19 i Østbanegade ved Nordhavn st.

Foto: Thomas de Laine, 9. juni 2005.

Arriva 1451 på Holmens Kanal, København

Holmens Kanal i det centrale København er opkaldt efter en egentlig kanal af samme navn, som gaden indtil 1860'erne forløb parallelt med. Kanalen udgjorde den sydvestlige grænse af Gammelholm, der ikke altid har været landfast med resten af København. Kollektiv trafik fik Holmens Kanal stort set samtidig med, at man var færdig med at fylde kanalen op, nemlig i december 1863, hvor Københavns første sporvognslinje, der havde sin anden endestation ved Frederiksberg Runddel, forlængedes fra Frihedstøtten til Skt. Annæ Plads. Linjen blev drevet af det kortlivede engelske selskab Copenhagen Railway Company (CRC), men blev ved årsskiftet 1865/66 overtaget af det nye Kjøbenhavns Sporvei-Selskab. De sporvognslinjer, der siden begyndelsen af det 20. århundrede hed 1, 6, 9 og 10, var i mange år fast inventar i Holmens Kanal, men den sidste af linjerne, linje 6, omstilledes til busdrift i 1969. I dag betjenes gaden af linje 1A, 15, 19, 26, 29 og 65E. Linjerne 15, 19 og 26 er resterne af de gamle linjer 1, 9 hhv. 6. Linje 1, der altså nu hedder linje 15, er i øvrigt den linje, CRC i sin tid oprettede. CRC anvendte toetages sporvogne, hvor førstesalen var åben. I årene 2003-07 har det ligeledes engelskejede Arriva betjent linje 15 med dobbeltdækkerbusser. Busserne er enddog efter endt anvendelse i København solgt til et engelsk firma, der ombygger dem med åbne førstesale! Arriva 1451, Volvo B7L/East-Lancs-dobbeltdækker årg. 2001, i Holmens Kanal som linje 15.

Foto: Thomas de Laine, 6. august 2007.

Arriva 1097 i Rantzausgade, København

Rantzausgade på Nørrebro fik sin tætte bebyggelse i 1870'erne som del af byggeeksplosionen uden for voldene. Gaden hed oprindeligt Nordvestvej, men skiftede i 1906 navn til Rantzausgade efter den adelige slægt Rantzau. Degang gik gaden dog kun fra Åboulevard til Brohusgade, men den blev senere ført igennem til Jagtvej. Rantzausgade fik kollektiv trafik, da sporvognslinje 13 blev oprettet i 1915. Den kørte fra Rådhuspladsen gennem bl.a. Rantzausgade til Borups Allé/Hillerødgade. Fra en af de sidste dage i 1933 omlagdes linje 8 også ad gaden til sin nye endestation ved Borups Allé/Hillerødgade. Den forlængedes i 1936 videre til Brønshøj Torv. Sporvognslinje 19 oprettedes i 1943 og kørte mellem Bispebjerg og Amager via Rådhuspladsen, og også denne linje førtes ad Rantzausgade, hvis sporvejsmæssige højdepunkt nåedes i årene 1944-53, hvor også linje 11 gik gennem Rantzausgade. Sporvognene forsvandt fra Rantzausgade som et af de første steder i byen: linje 13 og 19 omstilledes til busdrift i 1964 og linje 8 året efter. I dag betjenes gaden af buslinjerne 12, 66 og 69, der faktisk stort set er arvtagerne fra hhv. linje 13, 8 og 19. Arriva 1097, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 66 i Rantzausgade ved Jagtvej i juli 2006.

Foto: Thomas de Laine, 17. juli 2006.