Alle billeder tagget med 2025
Der er 174 billeder med dette tag:
CCH Crazy Car XV 90 193 på Drewsensvej, Silkeborg

CCH Crazy Car i Herning har denne Leyland-DAB LK 575-680/3-rutebil fra 1977, der stammer fra Kurt W. Knudsen i Roskilde og dermed HT-linje 211. Men den er i meget høj grad ombygget og er i dag indregistreret som lastbil. Stort set intet indvendigt er originalt, og under gulvet har man formået at erstatte 680-motoren med en TL11-motor! Endelig er den blevet malet temmelig orange. Drewsensvej i Silkeborg.
Foto: Jakob Lønbæk Hollesen, 27. september 2025.
Hirtshals Taxi & Godstransport XT 94 483 på Funder Bakke ved Silkeborg

Sidste bus i paraden af DAB-busser, der ved DAB-bustræffet 27. september 2025 kørte gennem Silkeborg og vestlige omegn, var Hirtshals Taxi & Godstransports Leyland-DAB serie 6-bus fra Læsø. Det var en populær bus, hvor alle sæder var optaget. Det samme har nok ikke været tilfældet i den Iveco på Midttrafiks rute 124, der ligger bag ved!
Foto: Jakob Lønbæk Hollesen, 27. september 2025.
Hirtshals Taxi & Godstransport med den tidligere Læsø-bus ved den gamle DAB-fabrik, Silkeborg

Firmaet Hirtshals Taxi & Godstransport ved Lars D. Andersen har denne meget flotte Leyland-DAB 6-5-TL11/3 fra 1982, der deltog i DAB-bustræffet i Silkeborg 27. september 2025. Bussen kørte omkring et kvart århundrede på Læsø, og den har beholdt bemalingen fra Læsø Rute & Turistfart. Indvendigt er den særdeles velholdte bus i høj grad i original udformning. Foto fra pladsen ved den gamle DAB-fabrik.
Foto: Thomas de Laine, 27. september 2025.
Ex. SCR "Centrol" PKR 17XL ved den tidligere DAB-fabrik, Silkeborg

Gotschalk Rejser har ladet den ene af tre busser, der i 2025 er hentet hjem fra Polen, foliere i et særligt design, der viser bussens vej gennem livet. Bussen, en Leyland-DAB 7-1024L fra 1984, blev bygget på Leyland-DAB A/S i Silkeborg i 1984, eksporteret til Polen i 2008 og sidst, men ikke mindst, hjemtaget til Danmark i 2025. Den kom først til Danmark igen kort før bustræffet i Silkeborg i slutningen af september 2025, og den bærer her stadig den polske nummerplade PKR 17XL, som den kørte med hos den polske ejer SCR "Centrol" i Kozmin Wielkopolski. Foto på parkeringspladsen ved den tidligere DAB-fabrik i Silkeborg.
Foto: Thomas de Laine, 27. september 2025.
Gotschalk Rejser HW 39 147 på Funder Bakke ved Silkeborg

Klaus Gotschalk fra Gotschalk Rejser var arrangøren af DAB-bustræffet i Silkeborg i september 2025. Den stolte arrangør sidder her ved rattet i en af sine egne busser, en DAB-Silkeborg 12-1200L fra 1992 med reg.nr. HW 39 147. Bussen stammer fra Secher i Rostved, som også er en del af Gotschalks opvækst med busser. Funder Bakke vest for Silkeborg.
Foto: Jakob Lønbæk Hollesen, 27. september 2025.
DAB-busser på Henry Hansen, Esbjerg, og Danmarks Busmuseum på Funder Bakke ved Silkeborg

To af busserne i den kolonne DAB-byggede busser, som ved bustræffet 27. september 2025 kørte gennem Silkeborg - her på Funder Bakke. Forrest er det en DAB-Silkeborg 7-1024L fra 1988, som tilhører Henry Hansen i Esbjerg. Den efterfølges af en Leyland-DAB 7-1024L fra 1985 fra Danmarks Busmuseum i Skælskør.
Foto: Jakob Lønbæk Hollesen, 27. september 2025.
Ex. Staby Efterskole DR 57 551 ved den tidligere DAB-fabrik, Silkeborg

I bemaling fra Staby Efterskole deltog denne DAB-Silkeborg 12-1024L fra 1992 med reg.nr. DR 57 551 i DAB-bustræffet i Silkeborg i september 2025. Som ny kørte bussen hos Vestsallings Buslinieir. Her står den parkeret ved den tidligere DAB-fabrik, hvor den i sin tid blev bygget.
Foto: Thomas de Laine, 27. september 2025.
Ex. SCR "Centrol" PKR 07WF på Funder Bakke ved Silkeborg

En af de tre busser, Gotschalk Rejser i 2025 har hentet hjem til Danmark fra SCR "Centrol" i Kozmin Wielkopolski i Polen. Som den grønne bemaling antyder, har bussen før eksporten til Polen kørt for Wulff Bus, men den kørte fra ny hos Buerup Bilruter på Vestsjælland. Der er tale om en Leyland-DAB 7-1024L fra 1987, og billedet er taget på Funder Bakke ved Silkeborg. Nummerpladen PKR 07WF stammer fra Polen.
Foto: Jakob Lønbæk Hollesen, 27. september 2025.
John Papuga, Brørup, med DS 66 138 på Bredhøjvej, Silkeborg

John Papuga, Brørup, deltog i DAB-bustræffet i Silkeborg i september 2025 med denne DAB-Silkeborg 12-1024L fra 1994. Den blev bygget til Vestsallings Buslinier og kørte siden for De Blaa Busser i Skive. Her ses bussen på Bredhøjvej i Silkeborg, lige inden rundturen gennem byen slutter på pladsen foran den gamle fabrik.
Foto: Jakob Lønbæk Hollesen, 27. september 2025.
Umove 7736 ved Klampenborg st.

Til brug på de linjer i og omkring København, som Umove overtager i oktober og december 2025, er der leveret 53 Yutong U12-elbusser. 12 af dem er midlertidigt blevet indsat på bybusserne i Fredericia, hvor Isuzu-elbusserne fra 2023 er blevet sendt på meget tidlig pension, og 1. oktober 2025 kom den første af de øvrige i passagerdrift i Storkøbenhavn. Det var bus 7734, som kørte linje 388' korte ture mellem Lyngby, Klampenborg og Taarbæk Havn. Dagen efter var det 7736, der havde samme tjans, og bussen er her fanget ved Klampenborg station tidligt på aftenen. Bemærk de gule prikker på sidespejlene, som skal hjælpe publikum med at genkende, at der er tale om en Movia-bus!
Foto: Thomas de Laine, 2. oktober 2025.
Umove 7664 på Dyrehavevej, Klampenborg

Umove 7664, Iveco Crossway LE årg. 2016, som linje 388 på Dyrehavevej i Klampenborg.
Foto: Thomas de Laine, 2. oktober 2025.
De Blaa Omnibusser 4111 på Bernstorffsvej, Gentofte

De Blaa Omnibusser 4111, Volvo B8RLE/Wroclaw (8900LE) årg. 2014, som linje 185 på Bernstorffsvej i Gentofte. Linje 184 og 185 overtages begge af Umove 12. oktober 2025, hvor der desuden indsættes elbusser på linjerne.
Foto: Thomas de Laine, 31. august 2025.
Umove 7642 på Christiansholmsvej, Klampenborg

Linje 388, Strandvejsbussen med ruten Helsingør-Rungsted Kyst-Klampenborg-Lyngby, overgår 12. oktober 2025 fra Umove til GoCollective. Men GoCollective skal kun køre linjen i 14 måneder indtil december-køreplansskiftet 2026, hvor Nobina tager over. Det er også først ved den lejlighed, linjen får elbusser. Umove 7642, Iveco Crossway LE årg. 2014, som linje 388 på Christiansholmsvej i Klampenborg. Bussen blev nyanskaffet af Umove til bybusserne i Vejle, men blev 2022 overført til garagen i Kvistgård og linje 388.
Foto: Thomas de Laine, 31. august 2025.
GoCollective 1010 på Kongebrovej, København

Da flere af GoCollectives elektriske VDL-ledbusser på Københavns linje 2A var ukampdygtige, blev der fra 3. september 2025 midlertidigt indsat tre dieselbusser på linjen. Det er busserne 1010, 1012 og 1015 af typen Scania OmniExpress 320LE, som blev anskaffet i 2016 til linje 600S, hvor de var i trafik frem til december 2024. Siden da har de været anvendt til togbuskørsel mv. rundt omkring i landet. Alle tre busser blev sat i trafik på linje 2A med de blå S-bushjørner i behold. Bus 1010 på Kongebrovej på Holmen er netop kommet af sted fra Refshaleøen tidligt på aftenen dagen efter "premieren" på disse busser på 2'eren.
Foto: Thomas de Laine, 4. september 2025.
GoCollective 1015 på Godthåbsvej, Frederiksberg

GoCollective 1015, Scania OmniExpress 320LE årg. 2016, som linje 2A på Godthåbsvej på Frederiksberg. Med den midlertidige indsættelse af tre tidligere 600S-busser på linjen er det første gang, Scania OmniExpress kører som rutebus i København.
Foto: Thomas de Laine, 5. september 2025.
GoCollective 1012 på Christiansborg Slotsplads, København

GoCollective 1012, Scania OmniExpress 320LE årg. 2016, som linje 2A på Christiansborg Slotsplads.
Foto: Thomas de Laine, 4. september 2025.
Tivoli-sporvognstoget 312+312 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Tivoli åbnede i 1969 forlystelsen "Linie 8", hvor en gummihjulet "sporvogn" kører gæsterne rundt i haven. Der har gennem tiden været et antal vogne i brug, men i forbindelse med udskiftningen til nye, batterielektriske vogne i sommeren 2025, er et af Tivolis vogntog overgået til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, hvortil det ankom torsdag 14. august 2025. Men er det så egentlig en sporvogn eller en bus...? Vogntoget kører på gummihjul, og motorvognen er bygget op om en Morris Mascot, selvom den nu om dage kører på flaskegas. Vogntoget er ydermere udstillet i Sporvejsmuseets busudstillingshal, hvor dette billede er taget. Begge vogne i vogntoget bærer i øvrigt nummeret 312 og er tydeligvis baseret på Københavns Sporvejes såkaldte Engelhardt-vogne.
Foto: Thomas de Laine, 7. september 2025.
Metrotogsæt 36 ud for Kastrup Fort

Metrotogsæt 36, leveret 2020, mellem Femøren og Amager Strand stationer ud for Kastrup Fort.
Foto: Thomas de Laine, 3. september 2025.
Metrotogsæt 28 og 14 ved Lindevang st., Frederiksberg

Vest for Lindevang station krydser metrotogsæt 28 på linje M1 på vej fra Vestamager mod Vanløse med togsæt 14, der kører linje M2 fra Vanløse mod Lufthavnen. De i alt 34 togsæt leveret mellem 1999 og 2005 skal gennem en renovering i Rotterdam, så de kan køre omkring ti år mere, før de midt i 2030'erne skal afløses af nyt materiel.
Foto: Thomas de Laine, 2. september 2025.
GoCollective 8817 "Refshaleøen" ud for Islands Brygge Syd, København

Havnebus "Refshaleøen", GoCollective nr. 8817, er på vej mod Teglholmen. Den passerer her Nordtårnet, Vesttårnet og Østtårnet, der står ved sydenden af Islands Brygges moderne bebyggelse - nogenlunde hvor HTs Artillerivej-garageanlæg lå indtil 1996.
Foto: Thomas de Laine, 2. august 2025.
GoCollective 8813 "Nyhavn" ved Teglholmens Sydkaj, København

Havnebus "Nyhavn" alias GoCollective nr. 8813 ligger ved havnebussernes sydlige endestation siden 2011, nemlig Teglholmens Sydkaj. Til højre i billedet ses Sluseholmens bebyggelse, og Teglværksbroen, der fra januar 2011 skabte nem forbindelse mellem Teglholmen og Sluseholmen, ligger til højre, bag fotografen.
Foto: Thomas de Laine, 2. august 2025.
GoCollective 8812 "Holmen" ved Levantkaj, København

Havnebus "Holmen", GoCollective bus 8812, under indsejling til Orientkaj. I baggrunden kraner på Levantkajs containerterminal.
Foto: Thomas de Laine, 29. juni 2025.
GoCollective 8814 "Nordhavn" ud for H/F Nokken, København

Havnebus Nordhavn, GoCollective bus 8814, på vej mod nord med haveforeningen Nokken for sydenden af Islands Brygge i baggrunden.
Foto: Thomas de Laine, 2. august 2025.
Hovedstadens Letbane 111 under "driftssimulering" ved Vallensbæk st.

Siden 15. juli 2025 køres der "driftssimulering" på den del af Ring 3-letbanen, som åbner i efteråret 2025, nemlig fra depotet ved Rødovre Nord via Glostrup station til Ishøj station. Det betyder, at der er 10-minuttersdrift fra tidlig morgen til efter midnat, men det er altså først senere, man som passager kan køre med. Hovedstadens Letbane vogn 111, Siemens Avenio leveret 2024, holder ved stoppestedet på Søndre Ringvej ud for Vallensbæk st. som del af driftssimuleringen. Her vil man kunne skifte til S-togene på linje A. Bemærk, at der skiltes med linjenummer 1.
Foto: Thomas de Laine, 23. juli 2025.
City-Trafik 53 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Busselskabet City-Trafik blev dannet af HTs eksisterende private entreprenører i 1989, da trafikselskabet gik i gang med at gennemføre de udbud af busdriften, som var et pålæg i den nye HT-lov, vedtaget tidligere på året. City-Trafik lykkedes også med at vinde HT-kørsel i København, som man i både 1990 og 1992 fik nyleveret DAB serie 12-bybusser til. I marts 1992 skulle man således overtage linje 9 mellem Østerbro og Lufthavnen, og til indsættelse her anskaffedes 13 stk. DAB-Silkeborg 12-1200B, der nummereredes 48-60 (i "baglæns forlængelse" af nr. 61-67, leveret i 1990). Serie 12-busserne fik en ret lang levetid hos City-Trafik, hvor enkelte af dem i 2014 nåede at komme under det nye navn Keolis, der indførtes efter sammenlægningen med Nettbuss i Danmark. På det tidspunkt havde de oprindelige danske ejere af City-Trafik forlængst solgt busselskabet til Keolis' franske ejere. Selvom mange af serie 12'erne indgik i vognparken i en lang årrække, blev de dog ret hurtigt fortrængt fra deres oprindelige opgaver. Mindre end et år efter nyleveringen til linje 9, skiftede City-Trafik nemlig halvdelen af busserne på linjen ud med det nye vidunder: lavgulvsbusser! Især fra 1996 og frem havde serie 12'erne mest opgaver som reserve- og ekstravogne. De nåede også at optræde andre steder i landet, bl.a. en kort overgang hos City-Trafik i Roskilde. Bus 53, der siden 1996 hed bus 2053, blev i en alder af 18 år i 2010 flyttet til City-Trafik i Slagelse, hvor den benyttedes til fast ekstrakørsel i en årrække - til sidst som Keolis-bus. Den blev udrangeret som 25-årig i 2017 og tilgik derefter Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm med henblik på indvinding af reservedele til museets andre busser. Man har dog et standpunkt, til man tager et nyt, og fra 2025 er bus 53 blevet placeret i busudstillingshallen på museet. Den er blevet genoplakeret i HT-gul og forsynet med City-Trafiks grønne "guirlande" i tagkanten, grønne fælge osv. Som entreprenørbus fra "privatiseringens" tidlige år har den også fået den særlige udgave af HT-bomærket med teksten "Kontraktkørsel for HT" placeret langs den venstre side af H'et. Foto fra busudstillingshallen.
Foto: Thomas de Laine, 26. juli 2025.