Alle billeder tagget med 2006
Alle billeder på Myldretid, der er optaget i 2006.
Der er 617 billeder med dette tag:
Næsten færdig Veolia-bus på VDL-fabrikken i Holland
En næsten færdig Berkhof Ambassador til Veolia på VDL-fabrikken i Heerenveen, Holland.
Foto: Michael Salomonsen, 20. oktober 2006.
Veolia 5118 på VDL-fabrikken i Holland
En færdig Berkhof Ambassador til Veolia, hvor den øjensynligt skal køre som vogn 5118, vist nok i Maastricht. VDL-fabrikken i Heerenveen, Holland.
Foto: Michael Salomonsen, 20. oktober 2006.
City-Trafik 2458 på Naverland-anlægget
City-Trafiks nye bus 2458, DAF SB4000/Jonckheere, blandt andre busser på City-Trafiks nye busanlæg på Naverland i Glostrup.
Foto: Sikandar Sahil, 25. oktober 2006.
City-Trafik 2458 fra dørsiden på Naverland-anlægget
City-Trafik 2458 på Naverland-busanlægget i Glostrup. Billedet antyder, at der er tale om et ægte gruspladsanlæg, men faktisk er der asfalt på en del af pladsen.
Foto: Sikandar Sahil, 21. oktober 2006.
City-Trafik 2821 i Tietgensgade, København
City-Trafiks dobbeltdækkere kører på linjerne 65E og 250S. Nogle af dobbeltdækkerne har ikke blå hjørner og trafikerer linje 65E, mens de øvrige hører til på linje 250S. En gang i mellem kan der dog komme en bus med blåt hjørne ud på linje 65E, f.eks. ved vognmangel. City-Trafik 2821, Volvo B7L/East Lancs årg. 2001, som linje 65E i Tietgensgade bag Tivoli.
Foto: Sikandar Sahil, 31. august 2006.
Arriva 1009 ved Gladsaxe Trafikplads
Fra 22. oktober 2006 har linje 300S fået 5-minuttersdrift i myldretiderne. Udvidelsen er en erstatning for den næsten parallelle linje 174E, der samtidig er nedlagt. Selvom linje 300S ved denne lejlighed også blev afkortet fra Kokkedal til Nærum, er linjens busbehov steget en del, og der er derfor kommet en række nye S-busser til. Ingen af disse havde dog mandag 23. oktober endnu fået blå S-bus-hjørner. Blandt de overførte busser er fire Volvo B10LA-52/Säffle-ledbusser, der tidligere kørte på linje 184 og 354 hos Kokkedal garage. Busserne leveredes oprindeligt til linje 150S og er nu igen blevet S-busser på deres gamle dage. Bus 1009 som linje 300S ved Gladsaxe Trafikplads. Tre af linjens "nye" ledbusser sås i drift denne dag.
Foto: Thomas de Laine, 23. oktober 2006.
Arriva 1166 ved Gladsaxe Trafikplads
Mange af de nytilkomne 300S'ere er Scania L94UB/Berkhof'er fra 1998-99. Her er det bus 1166 ved Gladsaxe Trafikplads.
Foto: Thomas de Laine, 23. oktober 2006.
Arriva 1169 på Lyngby st.
Arrivas bus 1169, Scania L94UB/Berkhof, som linje 300S på Lyngby st. Et antal af disse busser er faste vogne på linje 300S fra 22. oktober 2006.
Foto: Thomas de Laine, 23. oktober 2006.
City-Trafik 2472 på Hellerup st.
Linje 21, Hellerup st.-Rødovre st., har en lang historie bag sig. 22. oktober 2006 overtog City-Trafik driften, og her ses en af de busser, selskabet nyanskaffede i den forbindelse, nemlig nr. 2472, DAF SB4000/Jonckheere, på Hellerup st.
Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2006.
Arriva 1968 som City-Trafik-lånevogn på Flintholm st.
City-Trafik har bestilt 5 stk. Volvo B7RLE/Carrus til brug på linje 21. De nye busser er dog lidt forsinkede, så Volvo har stillet fem tidligere Arriva-busser til rådighed: DAB 15-1200C nr. 1963 og 1967-1970, der blev leveret til linje 350S i 1995. Lånevogn 1968 på Flintholm st. den første dag med City-Trafik-busser på linje 21.
Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2006.
Arriva 1969 som City-Trafik-lånevogn på Gladsaxe Trafikplads
Lånebusserne til linje 21 kan også opleves på linje 161, da vognløbene for linje 21 og 161 flettes. Bus 1969, DAB 15-1200C årg. 1995, som linje 161 på Gladsaxe Trafikplads.
Foto: Thomas de Laine, 23. oktober 2006.
City-Trafik 2455 på Gladsaxe Trafikplads
City-Trafiks bus 2455, DAF SB4000/Jonckheere, på Gladsaxe Trafikplads.
Foto: Thomas de Laine, 23. oktober 2006.
City-Trafik 2455 ved Fuglebakken st.
Med de seneste leverancer til City-Trafik, De Blaa Omnibusser, De Hvide Busser og Fjord-bus er antallet af Jonckheere Transit-busser i Hovedstadsområdet nået op 85 eller cirka 7-8 pct. af den samlede HUR-vognpark. City-Trafik fik 22 stk. til linje 12, 21 og 69, og her ses nr. 2455 som linje 12 ved Fuglebakken st.
Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2006.
City-Trafik 2461 på Borups Plads
Linje 12 passerer Borups Plads, hvor der er omstigning mellem linjerne 12, 66, 67, 68 og 69. Bus 2461, en helt ny DAF SB4000/Jonckheere, ved Borups Plads på City-Trafiks første dag på 12'eren.
Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2006.
City-Trafik 2465 på Borups Allé
Linje 12 kører ad Borups Allé under Bispeengbuen, der ses i baggrunden på dette billede af City-Trafik 2465, DAF SB4000/Jonckheere.
Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2006.
City-Trafik 2467 på Borups Plads
City-Trafik overtog 22. oktober 2006 linje 69, der kan føre anerne tilbage til sporvognslinje 19. Bus 2467, DAF SB4000/Jonckheere, på Borups Plads.
Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2006.
City-Trafik 2462 på Gladsaxe Trafikplads
Gladsaxe Trafikplads er efterhånden omstigningspunkt mellem flere af City-Trafiks linjer, idet City-Trafik passerer pladsen med både linje 69, 153E, 161 og 200S. Bus 2462, DAF SB4000/Jonckheere årg. 2006, som linje 69 på Gladsaxe Trafikplads.
Foto: Thomas de Laine, 23. oktober 2006.
City-Trafik 2204 på Gladsaxe Trafikplads
City-Trafik overtog ved køreplansskiftet i oktober 2006 linje 153E og 154E fra Arriva som kompensation for linje 174E, der nedlagdes. City-Trafik anvender naturligvis DAB 15-1200C mk. III-busser på linjerne. Her ses bus 2204 som linje 153E på Gladsaxe Trafikplads den første dag med City-Trafik på linjen.
Foto: Thomas de Laine, 23. oktober 2006.
Arriva 1013 på Nørreport st.
Ledbusserne er under udfasning i Hovedstadsområdet, og ved køreplansskiftet 22. oktober 2006 forsvandt de fra endnu en linje: 184. Dermed er det også slut med ledbusser i indre København. Linje 184 er nu overgået til De Blaa Omnibusser, der indsætter 13,7 m-busser. Ledbusser kan fremover alene træffes på linje 141, 149, 300S og 354. De er dog også sjældne gæster på linje 150S og 173E, hvor de imidlertid ikke kører regelmæssigt.
Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2006.
Arriva 1953 på Rådhuspladsen
Arriva tog sine DAB 15-1200C mk. III-dieselbusser ud af drift ved køreplansskiftet 22. oktober 2006. Linje 14 var en af de linjer, hvor busserne kunne opleves helt til det sidste. Bus 1953 blev i sin tid leveret til den dengang nyoprettede linje 350S i efteråret 1995. Her ses bussen på Rådhuspladsen.
Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2006.
Arriva 1964 på Finsensvej, København
Arriva 1964, DAB 15-1200C mk. III årg. 1995, var i drift på linje 14 den dag sidste med serie 15-dieselbusser hos Arriva. Finsensvej i Vanløse.
Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2006.
Arriva 1987 på Nørreport st.
Arrivas bus 1987, der oprindeligt blev leveret til linje 184 i 1996, forlader Nørreport st. som linje 14 på den sidste dag med denne vogntype i drift hos Arriva.
Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2006.
Arriva 1958 som linje 94N på Københavns Rådhusplads
Natten efter lørdag 21. oktober 2006 var sandsynligvis den sidste nat, hvor Arrivas DAB 15-1200C mk. III-dieselbusser indgik i natdriften. Bustypen udrangeredes hos Arriva søndag 22. oktober 2006. Bus 1958 som linje 94N på Rådhuspladsen i København den sidste nat.
Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2006.
Arriva 1139 på Nørreport st.
Arriva har renoveret et antal DAB 15-1200C-gasbusser til brug på linje 14, der skal køre med busserne på den nye kontrakt, der trådte i kraft 22. oktober 2006. En af de renoverede busser er nr. 1139 fra 1998, der her ses på Nørreport st.
Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2006.
De Blaa Omnibusser 4040 på Nørreport st.
Første dag med De Blaa Omnibusser på linje 184 var søndag 22. oktober 2006. Med overtagelsen af linje 184 kører De Blaa for første gang en linje ind i København. Bus 4040, en helt ny DAF SB4000/Jonckheere, på Nørreport st. Udover denne bus var også busserne 4012 og 4018, Volvo B12BLE fra 2004, i brug på linje 184 på førstedagen.
Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2006.