Alle billeder tagget med København
Der er 2.612 billeder med dette tag:
Arriva 1950 i Arni Magnussensgade, København

I begyndelsen af juli 2010 så en ny linje dagens lys i København, nemlig "Tivoli Shuttle"-linjen, der kører mellem Hovedbanegården/Tivoli og Tivoli Hotel på Kalvebod Brygge. Én bus klarer alle afgange på linjen, og der er tale om en batteribus fra linje 11 (CityCirkel), som ved samme lejlighed er reduceret med 1 bus. Arriva 1950, Car. Ind. Urban 40 Elettrico årg. 2009, vender på Arni Magnussensgade efter afgang fra Tivoli Hotel.
Foto: Thomas de Laine, 10. juli 2010.
Arriva 1950 i Bernstorffsgade, København

Arriva 1950, Car. Ind. Urban 40 Elettrico årg. 2009, på Bernstorffsgade i trafik på Tivoli Shuttle-linjen. Der hersker lidt forvirring om, hvorvidt Tivoli Shuttle-linjen skal betragtes som en del af linje 11 (CityCirkel) eller ej - i dette tilfælde er bussen skiltet linje 11. Tivoli Shuttle-linjen kører i øvrigt altid med flag.
Foto: Thomas de Laine, 10. juli 2010.
Arriva 1952 ved Hovedbanegården, København

Arriva 1952, Car. Ind. Urban 40 Elettrico årg. 2009, er blevet fast vogn på Tivoli Shuttle-linjen og i juli 2010 udsmykket som totalreklame for Tivoli.
Foto: Thomas de Laine, 24. juli 2010.
Arriva 1943 ved Rådhuspladsen, København

Arriva 1943, Scania OmniLink årg. 2008, som linje 33 ved det nyindrettede stoppested på den tidligere Amagerterminals område. Udover linje 33 holder her kun linje 69 og nogle natbuslinjer.
Foto: Thomas de Laine, 24. juli 2010.
Arriva 1964 i Vester Voldgade, København

I kun en uge kørte linje 14 ad Vester Voldgade langs med Rådhuspladsen, efter at den byttede ruteføring med linje 6A på strækningen mellem Nørreport og Rådhuspladsen. Efter den første uge omlagdes linje 14 til Stormgade - H.C. Andersens Boulevard. Både rutebyttet med 6A og omlægningen væk fra Vester Voldgade skyldes etableringen af metrobyggeplads på Rådhuspladsen, der på et tidspunkt kommer til at betyde afspærringen af Vester Voldgade ud for den nu nedrevne terminalbygning. Arriva 1964, Scania OmniLink årg. 2009, som linje 14 i Vester Voldgade ud for Rådhuspladsen.
Foto: Thomas de Laine, 19. juni 2010.
City-Trafik 2488 på Rådhuspladsen, København

City-Trafik 2488, DAF SB200/Berkhof årg. 2009, som linje 29 på vej ud fra Rådhuspladsens busterminal i Jernbanegades forlængelse. Dette syn er nu historie, idet kun linje 5A og 6A fra 20. juni 2010 benytter terminalen. De andre linjer er omlagt til H.C. Andersens Boulevard på grund af metrobyggeriet.
Foto: Thomas de Laine, 19. juni 2010.
Arriva 1529 ved Rådhuspladsen, København

Arriva 1529, Scania OmniLink årg. 2005, lægger an til landing ved sit nye stoppested på Rådhuspladsen 20. juni 2010. Stoppestedsrefugen er indrettet, hvor "Amagerterminalen" indtil april lå.
Foto: Thomas de Laine, 20. juni 2010.
Arriva 1930 på Jarmers Plads, København

Arriva 1930, Scania OmniLink årg. 2008, som linje 33 på Jarmers Plads på vej fra Amager mod endestationen i Vester Voldgade.
Foto: Thomas de Laine, 9. maj 2010.
Arriva 1040 på Jarmers Plads, København

Arriva 1040, Volvo B7RLE-60/Säffle årg. 2009, som linje 10 runder Jarmers Plads for at komme til stoppested på Rådhuspladsen. EU-flaget skyldes "Europadagen", som Hovedstadens busser har markeret med et dansk flag og et EU-flag hvert år siden 2007.
Foto: Thomas de Laine, 9. maj 2010.
Turistbus i den nedlagte Amagerterminal ved Københavns Rådhusplads

En tysk Volvo/Drögmöller-turistbus i lokalkørebanen ved siden af den nedlagte Amagerterminal i juni 2010. På det afspærrede område til højre i billedet lå november 1961-april 2010 skråparkeringen med busstoppesteder kaldet "Amagerterminalen".
Foto: Thomas de Laine, 12. juni 2010.
Arriva "Holmen" ved Knippelsbro, København

3. august 2000 var der premiere på havnebusserne i Københavns Havn - et projekt, HT havde haft i støbeskeen i en årrække. I begyndelsen sejlede bådene kun hver halve time, og kontantbilletter kostede det dobbelte af normal takst. Flåden talte to både, og her ses Arrivas havnebus "Holmen" ved Knippelsbro-stoppestedet den første dag. 10 år senere er havnebusdriften udvidet, så den oprindelige rute sejler hvert 20. minut, og i alt 5 både betjener denne og to nye ruter. Taksterne er også normaliseret.
Foto: Thomas de Laine, 3. august 2000.
Arriva "Bryggen" ved Det kongelige Bibliotek, København

Arrivas havnebus "Bryggen" ved endestationen ud for Det Kongelige Bibliotek på premieredagen i august 2000.
Foto: Thomas de Laine, 3. august 2000.
Bus Danmark 1434 ved Toftegårds Plads, Valby

Bus Danmark 1434, Volvo B10M-60/Aabenraa-ReBUS årg. 1981, som linje 21 på Vigerslev Allé ved Toftegårds Plads.
Foto: Thomas de Laine, 1. oktober 1997.
SAS 17 ved Hovedbanegården, København

SAS Bustrafik kørte gennem mange år en busrute mellem Københavns Hovedbanegårde og Lufthavnen i Kastrup. Her ses vogn 17, en Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1988, på lufthavnsruten ved Hovedbanegården i januar 1998 - mindre end to uger før ruten og bussen blev solgt til Unibus. Samme efterår åbnede jernbanen til Lufthavnen, og inden årets udgang havde Unibus indstillet driften på ruten... I dag er bussen bevaret på Danmarks Busmuseum i Skælskør.
Foto: Thomas de Laine, 18. januar 1998.
Arriva 1800 ved Vanløse st.

Arriva 1800, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1988, som S-togsbus F1 ved Vanløse st. i april 2001. Gennem ni måneder fra april 2001 kørte der ingen S-tog på linje F mellem Vanløse og Ryparken, hvor to S-togsbuslinjer kørte i stedet.
Foto: Thomas de Laine, ukendt dato.
City-Trafik 2819 i Københavns Lufthavn

City-Trafik 2819, en få måneder gammel Volvo B7L/East-Lancs-dobbeltdækker, som linje 250S i den daværende busterminal i Lufthavnen.
Foto: Thomas de Laine, 9. juli 2001.
Arriva 1954 på Tietgensbro, København

Arriva 1954, DAB 15-1200C mk. III årg. 1995, som linje 10 på Tietgensbro.
Foto: Thomas de Laine, 16. juni 2001.
Arriva 8644 på Sundbyvester Plads, København

Arriva 8644, Volvo B10MA-55/Säffle-ledbus årg. 1999, benyttes i sommeren 2010 af Arriva i Gladsaxe til S-togsbuskørslen i Nordsjælland. Da man i weekenden 11.-13. juni skulle køre ekstrakørsel på linje 350S mellem Sundbyvester Plads og Dragør Marked, var den dog også i brug her en del af lørdagen.
Foto: Thomas de Laine, 12. juni 2010.
Arriva 1709 på Sundbyvester Plads, København

Arriva 1709, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1999, som ekstrabus på linje 350S til Dragør Marked. Sundbyvester Plads.
Foto: Thomas de Laine, 11. juni 2010.
City-Trafik 186 på Lyngbyvej, København

City-Trafik 186, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1999, som S-togsbus på linje F på Lyngbyvej ved Ryparken st.
Foto: Thomas de Laine, 6. juni 2010.
Arriva 1066 ved Hellerup st.

Arriva 1066 (ex. Randers 8601), Volvo B7RLE-60/Säffle årg. 2006, som S-togsbus på linje E på vej ind til Hellerup st.
Foto: Thomas de Laine, 6. juni 2010.
Arriva 1068 på Ryvangs Allé, Hellerup

Arriva 1068 (ex. Randers 8677), Volvo B7RLE-60/Säffle årg. 2006, som S-togsbus på linje B på Ryvangs Allé ved Hellerup st.
Foto: Thomas de Laine, 6. juni 2010.
Arriva 5722 ved Hellerup st.

Arriva 5722 (opr. Combus 2723), Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 2000, som S-togsbus på linje B ved Hellerup st.
Foto: Thomas de Laine, 6. juni 2010.
City-Trafik 2519 på Tuborgvej, København

City-Trafik 2519, Volvo B12BLE-59/Aabenraa årg. 2004, som S-togsbus på linje F på Tuborgvej i København. Bussen er oprindeligt leveret til linje 132 og 133 m.fl. i Valby-Hvidovre-området, men blev allerede i 2005 flyttet til Aalborg, hvor den har fungeret som bybus til 2010. Efter at have kørt S-togsbus i sommeren 2010 skal den i øvrigt forblive i Hovedstadsområdet.
Foto: Thomas de Laine, 6. juni 2010.
Vores Busser XN 94 172 ved Svanemøllen st., København

Vores Busser XN 94 172, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1988, som S-togsbus ved Svanemøllen st. Bussen har en fortid som rutebil i Nordjylland.
Foto: Thomas de Laine, 5. juni 2010.