Alle billeder tagget med DAB
Der er 1.351 billeder med dette tag:
City-Trafik 2923 i Tietgensgade, København

City-Trafiks bus 2923, DAB 15-1200C årg. 1996, har nu i 10 år trafikeret Tietgensbro som linje 550S, 650S og 65E! I weekenderne ses den også af og til på linje 34, 73, 77 og 78. Efterhånden som bagendereklamerne har grebet om sig, er vognumrene på mange busser flyttet til nederst på bagenden. Tidligere var de efter designforskrifterne placeret under bagruden. Bus 2923 reklamerer her for Nokia på vej ned fra Tietgensbro i København.
Foto: Mick Bruce, ukendt dato.
Arriva 1517 på Kokkedal garage

I 2005-06 modtog Arriva en større serie nye Scania Omnilink-busser til linje 2A og 350S. Busserne blev nummereret fra 1518 til 1580, til trods for, at Arriva har ubenyttede numre helt nede fra 1474. Årsagen? Den gamle bus 1517 figurerede stadig i Arrivas lister, og der var således ikke "plads" til en nummerserie fra f.eks. 1474! Bus 1517, Leyland-DAB 6-31-TL11/5 fra 1982, på Kokkedal garage i 2001.
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 29. september 2001.
City-Trafik 2055 som ekstrabus på Sundbyvester Plads, København

Temperaturer op mod 30 grader og udbredt sommerferie giver stor tilstrømning til Amager Strandpark, som passeres af buslinjerne 12, 77 og 78. Det var formentlig årsagen til, at man 5. juli 2006 ved 18-tiden kunne opleve en højgulvsbus i form af City-Trafiks vogn 2055, DAB 12-1200B årg. 1992, som ekstravogn på linje 78. Foto på Sundbyvester Plads. Til venstre er det City-Trafiks vogn 2411, Scania N113CLL/Lahti årg. 1996, som ordinær vogn på linje 77.
Foto: Thomas de Laine, 5. juli 2006.
City-Trafik 2060 som festivalekstrabus på Roskilde st.

Ekstrabusserne til Roskilde Festivalen holder på Roskilde st. ved særlige stoppesteder, de er placeret på et vejstykke, der løber parallelt med banelegemet bag parkeringspladsen ud mod Ny Østergade og sygehuset. En del af parkeringspladsen er inddraget, så der er plads til de lange køer af festivalgæster. Hegnet mellem vejstykket og banelegemet er først etableret for ganske nylig - sandsynligvis for at undgå den uautoriserede trafik på tværs af sporene. Samtidig er et hegn mellem parkeringspladsen og vejstykket bortfaldet. City-Trafiks bus 2060, en DAB 12-1200B fra 1992, opsamler festivalgæster ved Roskilde st.
Foto: Thomas de Laine, 1. juli 2006.
City-Trafik 2061 som festivalekstrabus på Roskilde st.

City-Trafiks bus 2061 er netop afgået fra Roskilde st. mod festivalpladsens East-indgang med en godt fyldt bus. Der er nok ingen i bussen, der fryser! Bussen er City-Trafiks først anskaffede bus, en DAB 12-1200B fra 1990. Den kørte oprindeligt på linje 30 og 33 mellem Københavns Rådhusplads og Dragør.
Foto: Thomas de Laine, 1. juli 2006.
City-Trafik 2056, 2055 og 2308 på Roskilde st.

Tre af City-Trafiks festivalekstrabusser anno 2006: Fra venstre bus 2056 og 2055, begge DAB 12-1200B årg. 1992, og 2308, DAB 15-1200C fra 1996.
Foto: Thomas de Laine, 1. juli 2006.
City-Trafik 2064 i Roskilde

16 år er ingen alder, så City-Trafik 2064 hjalp til med at transportere festivalgæsterne i Roskilde i sommeren 2006. Bussen er indlånt fra afdelingen i Fredericia, hvor den og søstervognen 2067 normalt kører. City-Trafik fik leveret bus 2064, en DAB 12-1200B, i 1990, hvor man i HTs 1. udbud overtog halvdelen af turene på den daværende linje 30/33.
Foto: Thomas de Laine, 28. juni 2006.
City-Trafik 2052 i Roskilde

Selvom City-Trafiks bus 2052, DAB 12-1200B, efterhånden er 14 år gammel, er den for nylig blevet nylakeret. På billedet har den netop forladt Roskilde st. på vej mod festivalpladsen, mens andre festivaldeltagere kan spejle sig i lakken...
Foto: Thomas de Laine, 28. juni 2006.
City-Trafik 2055 i Roskilde

City-Trafiks bus 2055 er på vej mod Roskilde st. ad Køgevej efter at have læsset en ordentlig bunke festivalgæster af ved festivalpladsen. Bussen fik for nogle år siden monteret punktmatrixskilte. Bussen er en af de i alt 20 stk. DAB 12-1200B, som City-Trafik fik leveret til HT-kørslen i årene 1990-92. 15 af disse kører endnu for City-Trafik, dog generelt ikke som ordinære HUR-busser.
Foto: Thomas de Laine, 28. juni 2006.
City-Trafik 2307 ved Sundbyvester Plads

9.-11. juni 2006 udførte City-Trafik ekstrakørsel på linje 350S mellem Sundbyvester Plads og Dragør Marked ved Gåsevænget i Dragør. To af de busser, der anvendtes, var nr. 2307 (forrest) og 2308, der her ses ved Sundbyvester Plads ved ekstrabussernes afgangsstoppested. Her holder linje 4As busser mod Svanemøllen normalt, men de var i mellemtiden forvist til stoppestedet ud for selve pladsen. Bus 2307 og 2308 er DAB 15-1200C mk. III-busser, der blev nyleveret i forbindelse med HTs 5. udbud i 1996.
Foto: Thomas de Laine, 9. juni 2006.
City-Trafik 2030 ved Tårnby st.

City-Trafiks bus 2030 som ekstrabus på linje 350S er på vej ind til busterminalen ved Tårnby st. Både bus 2029 og 2030, DAB 15-1200C mk. II fra 1995, kunne 9. juni opleves på linjen.
Foto: Thomas de Laine, 9. juni 2006.
City-Trafik 2055 i Tårnby

Af de 20 stk. DAB 12-1200B-bybusser, som City-Trafik modtog i 1990-92, er de 15 stadig i selskabets varetægt. De er dog ikke i almindelig brug på HURs linjer, men kan f.eks. opleves i forbindelse med ekstra- og særkørsel. Her ses bus 2055 fra 1992 som ekstrabus på linje 350S på Englandsvej lidt syd for Tårnby st.
Foto: Thomas de Laine, 9. juni 2006.
Nyborg Bybusser 21 i Nyborg

Som bybuspassager i Nyborg kan man f.eks. blive transporteret rundt med vogn 21, der er en DAB 15-1200C mk. II fra oktober 1996. Bussen er i øvrigt leveret samtidig med Svendborgs bybus med nr. 4006. Foto på Nyborg station.
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 15. marts 2006.
AVL 416 i Luxembourg

Dette er ikke en serie 11! I hvert fald påstår et mærke på fronten af bussen, at det er en "Scania MidiCity"... Et mindre antal DAB 11-0860S'ere er leveret til Luxembourg, og de sidste leveredes i maj 2001. Det indebærer, at den sidste "rigtige" DAB-bus, altså en bus af DABs egen konstruktion, er leveret hertil. Bussen på billedet har internnr. 416, og det er ikke den sidstbyggede, men den er fra samme levering. Den tilhører firmaet Autobus de la ville de Luxembourg (AVL). Bemærk i øvrigt, hvor kortfattet en nummerplade kan være i et lille land med under 500.000 indbyggere!
Foto: Patrick Zijp, 23. maj 2006.
Arriva 1178 efter at have ramt en frisørsalon

Om morgenen 1. juni 2006 fik en buschauffør på HUR-linje 69 et ildebefindende og kørte ind i en frisørsalon i Gyldenløvesgade ikke så langt fra linjens endestation på Rådhuspladsen. Chaufføren blev kvæstet, men heldigvis kom ingen andre til skade. Det var bus 1178, en DAB 15-1200C-gasbus fra 1999, der ramte huset, og den blev efterfølgende fotograferet af Mick Bruce.
Foto: Mick Bruce, 1. juni 2006.
Skaderne på Arriva 1178 set fra dørsiden

Det er sandsynligt, at 1178 vil blive genopbygget, da Arriva ikke har for mange busser i øjeblikket. Et billede af skaderne set fra dørsiden.
Foto: Mick Bruce, 1. juni 2006.
Arriva 1178 efter uheldet set forfra

Fronten af Arriva 1178 efter mødet med frisørsalonen i Gyldenløvesgade.
Foto: Mick Bruce, 1. juni 2006.
Arriva 1178 på Hillerød st.

Arriva i Ryvang fik i oktober 2005 overført de 10 gasbusser fra Hillerøds bybusser. Bus 1178 er nummer to, der er ude for et uheld i Ryvangs regi. Når de tidligere Hillerød-gasbusser ikke brænder eller torpederer frisørsaloner kan de mødes i trafik på linje 69. Her ses den ulyksalige bus 1178 som linje 706 i Hillerød 21. oktober 2005 - sidste dag med gasbusser i Hillerød (de blev afleveret en dag før tid).
Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2005.
Faarup Rute- og Turistbusser 34 i garagen i Faarup

Faarup Rute- og Turistbussers vogn 34 er en tidligere Randers-bybus, hvilket også tydeligt fremgår af dørarrangementet og reklamen på fronten. Bussen er en DAB 7-1200B leveret i 1989 til Randers Byomnibusser, hvor den have internnr. 134. I 2003 blev bussen solgt sammen med en række andre Randers-bybusser til Faarup Rute- og Turistbusser. Her ses bussen på firmaets garageanlæg.
Foto: Thomas de Laine, 18. marts 2006.
Faarup Rute- og Turistbusser 35 i garagen i Faarup

Som kofangerens farve antyder, har denne DAB 7-1200B-bybus en fortid hos Randers Byomnibusser. Bussen er leveret hertil i 1989, og den kørte hos Randers Byomnibusser som vogn 135, indtil den i 2003 blev solgt til Faarup Rute- og Turistbusser. Baggrunden for dette salg, der omfattede flere busser, var, at Randers Byomnibusser tabte licitationen af bybuskørslen i Randers. Faarup Rute- og Turistbussers vogn 35 på selskabets garageanlæg.
Foto: Thomas de Laine, 18. marts 2006.
Faarup Rute- og Turistbusser 3 i omegnen af Faarup

Denne herlige gamle Leyland-DAB 6-5-TL11/3 er stadig i brug af Faarup Rute- og Turistbusser, hvor den har vognnr. 3. Bussen er anskaffet brugt via DAB i 1985. De tre første år kørte bussen hos Kurt Petersen, Lunderskov, til hvem den leveredes i januar 1982. Her ses bussen et sted i omegnen af Faarup.
Foto: Thomas de Laine, 18. marts 2006.
Faarup Rute- og Turistbusser 3 i en skov nær Faarup

Faarup Rute- og Turistbussers vogn 3 passer godt ind i skoven med sine grønne farver. Bussen var på optagelsestidspunktet 24 år gammel og en af landets forholdsvis få tilbageværende serie 6-busser. Billedet er taget i en skov nær Faarup.
Foto: Thomas de Laine, 18. marts 2006.
Syddjurs Bussers serie 7-bus i Århus

Syddjurs Busser stod for transporten ved en udflugt for businteresserede i Østjylland 18. marts 2006. Til opgaven benyttedes denne Leyland-DAB 7-5-TL11/3 fra 1983. Bussen er oprindeligt leveret til Rougsø Ruterne i december 1983.
Foto: Thomas de Laine, 18. marts 2006.
Syddjurds Busser og De Grønne Busser i Hinnerup

En opstilling på De Grønne Bussers busanlæg i Hinnerup: Til højre De Grønne Bussers vogn 11, der er en DAB 7-1024L, som blev nyleveret til firmaet i 1990. Til venstre Syddjurs Bussers Leyland-DAB 7-5-TL11/3 fra 1983, der oprindeligt er leveret til Rougsø Ruterne.
Foto: Thomas de Laine, 18. marts 2006.
Et kig ud mellem to serie 7-vognsider

Et kig ud mellem De Grønne Bussers DAB 7-1024L fra 1990 (tv.) og Syddjurs Busser Leyland-DAB 7-5-TL11/3 fra 1983 (th.) på De Grønne Bussers garage i Hinnerup.
Foto: Thomas de Laine, 18. marts 2006.