Myldretid

Menu

BillederTags

Alle billeder tagget med Arriva

Der er 1.655 billeder med dette tag:

Arriva 1477 på Kongelundsvej ved Løjtegårdsvej, København

Arriva 1477 på Kongelundsvej ved Løjtegårdsvej, København

Københavns Sporveje oprettede i februar 1950 buslinje 51 fra Amager Boulevard ad Amagerfælledvej, Røde Mellemvej og Kongelundsvej, i første omgang til Kanadavej. Allerede senere samme år forlængedes ruten dog videre ad Kongelundsvej til Finderupvej, som var den sydlige endestation i en længere årrække. Fra 1966 videreførtes visse ture dog endnu længere ud ad Kongelundsvej til Nøragersmindevej, og fra 1991 blev Nøragersmindevej endestation for stort set alle ture på linjen. På det nordøstlige hjørne af Løjtegårdsvej og Kongelundsvej lå en lille endestationssløjfe, som forblev i brug efter 31'erens forsvinden, nemlig først af linje 11, senere af linje 28 og til sidst af linje 34 frem til 2006. I dag er den lille terminal fjernet til fordel for et trekantet grønt område. Det ses til højre for bus 1477 (ex. Veolia 5151), DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, der er på vej som linje 33 ad Kongelundsvej mod Nøragersmindevej. Denne linje erstattede linje 31, da metroen kom. Stedet er ret beset stadig endestation, idet en del ture på linje 33 vender i en sløjfe via Ørestad og Vestamager stationer med ophold på Kongelundsvej lige ud for den gamle endestation. Nu kaldes endestationen bare Otto Baches Allé i stedet - navnet på Løjtegårdsvejs forlængelse til Ørestad.

Foto: Thomas de Laine, 30. august 2008.

Arriva 1491 på Røde Mellemvej, København

Arriva 1491 på Røde Mellemvej, København

Ved oktober-køreplansskiftet 2008 blev linjerne 33 og 77/78 ombyttet, så linje 33 ikke mere kører ad Røde Mellemvej, men i stedet ad Peder Lykkes Vej - Englandsvej - Vejlands Allé. Amagers rullende dagcenter, linje 77/78, betjener således nu i stedet Røde Mellemvej en gang i timen. Arriva 1491 (ex. Veolia 6226), DAB 15-1200C-gasbus årg. 1999, på Røde Mellemvej, mens der endnu var kollektiv trafik på vejen. Linje 33 har siden fået nye Scania OmniLink-busser, men bussen lever videre lidt endnu på linje 185.

Foto: Thomas de Laine, 27. september 2008.

Arriva 1493 på Røde Mellemvej, København

Arriva 1493 på Røde Mellemvej, København

Arriva 1493 (ex. Veolia 6240), DAB 15-1200C-gasbus årg. 1999, som linje 33 på Røde Mellemvej umiddelbart efter passage af Vejlands Allé. Linje 33 overtog denne strækning fra linje 31 i 2002. Fra oktober 2008 kører linje 33 kun på en ganske lille stump af Røde Mellemvej, nemlig stykket mellem Vejlands Allé og Stenlandsvej. Her har der kun været busbetjening siden omkring 1977/78, selvom buskørslen ad Røde Mellemvej og Kongelundsvej går tilbage til 1930'erne. Oprindeligt kørte busserne nemlig fra Røde Mellemvej ad Vejlands Allé med stoppested fælles med linje 37 frem til Kongelundsvej.

Foto: Thomas de Laine, 27. september 2008.

Arriva 1483 på Kongelundsvej ved Kanadavej, København

Arriva 1483 på Kongelundsvej ved Kanadavej, København

Da KS i 1950 oprettede linje 31 ad Kongelundsvej, skete det på bekostning af den nordligste del af den private rutebilrute fra Amagerfælledvej ad bl.a Kongelundsvej til Nøragersmindevej. Delepunktet mellem linje 31 og Kongelundsvejens rutebil blev ved Kanadavej. Det varede dog kun få måneder, før den private rutebilrute forsvandt, og KS-busserne fortsatte mod syd til Finderupvej. I dag er der ikke meget at se ved Kanadavej, men der er faktisk stadig busstop på stedet. Arriva 1483 (ex. Veolia 5189), DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 33 på Kongelundsvej ved Kanadavej. Linje 33 erstattede i 2002 linje 31.

Foto: Thomas de Laine, 27. september 2008.

Arriva 1331 på Kongelundsvej, København

Arriva 1331 på Kongelundsvej, København

Arriva 1331, Volvo B7RLE/Säffle årg. 2007, som linje 33 på Kongelundsvej.

Foto: Thomas de Laine, 27. september 2008.

Arriva 1379 ved Gurre Kirke

Arriva 1379 ved Gurre Kirke

Arriva 1379, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 2000, som linje 331 ved Gurre Kirke. Bussen er oprindeligt anskaffet til linje 21, men flyttedes i 2006 til ruter i Nordsjælland.

Foto: Sikandar Sahil, 9. marts 2009.

Arriva 1489 på Kongelundsvej, København

Arriva 1489 på Kongelundsvej, København

Arriva 1489 (ex. Veolia 5207), DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 33 på Kongelundsvej.

Foto: Thomas de Laine, 27. september 2008.

Arriva 1187 i Øster Farimagsgade, København

Arriva 1187 i Øster Farimagsgade, København

Arriva 1187 (ex. Veolia 5057), DAB 15-1200C-gasbus årg. 1997, som linje 40 i Øster Farimagsgade. Linje 40 kørte med gasbusser fra september 1997 til udgangen af december 2008 - i mere end 11 år. Linjen er derved den, der indtil nu har haft gasbusser i længst tid. Rekorden vil dog akkurat blive slået af linje 42/43, når de til december 2009 mister gasbusserne efter at have haft dem siden sommeren 1998.

Foto: Thomas de Laine, 30. august 2008.

Arriva 1492 i Ørestad, København

Arriva 1492 i Ørestad, København

Linje 33 var i en periode i efteråret 2008 omlagt i Ørestad i sydgående retning, så der kørtes ad Arne Jacobsens Allé og Center Boulevard mv. Arriva 1492 (ex. Veolia 6239), DAB 15-1200C-gasbus årg. 1999, drejer fra Arne Jacobsens Allé. Som det ses, er Ørestad endnu en byggeplads...

Foto: Thomas de Laine, 27. september 2008.

Arriva 1181 i Rantzausgade, København

Arriva 1181 i Rantzausgade, København

Arriva 1181, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1999, som linje 66 i Rantzausgade. Bussen kørte endnu i slutningen af august 2008 rundt med det gamle HT-bomærke på fronten. På dette tidspunkt havde andre busser haft Movia-logo i cirka halvandet år!

Foto: Thomas de Laine, 31. august 2008.

Arriva 1127 på Gl. Kongevej, Frederiksberg

Arriva 1127 på Gl. Kongevej, Frederiksberg

Arriva 1127, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 14 på Gl. Kongevej, Frederiksberg. Gasbusserne forsvinder fra linjen senest til november 2009, hvor Arriva har forpligtet til at indsætte nyt materiel i stedet.

Foto: Thomas de Laine, 20. september 2008.

Movias entreprenører med busser og repræsentanter på Toftegårds Plads, Valby

Movias entreprenører med busser og repræsentanter på Toftegårds Plads, Valby

Næsten alle Movias entreprenører var mødt frem på Toftegårds Plads med hver en bus og repræsentanter fra busselskabet. Her ses bl.a. Arriva, Concordia Bus, DitoBus og Fjord-bus.

Foto: Thomas de Laine, 27. februar 2009.

Arriva 1941 på Toftegårds Plads, Valby

Arriva 1941 på Toftegårds Plads, Valby

Arrivas bus 1941 er en af de Scania OmniLink-busser, der 11. januar 2009 blev sat i drift på linje 30, 32, 33, 36, 75E og 76E på Amager. Det er en af Arrivas allernyeste Movia-busser, og det var sikkert grunden til, at det blev dén, der kom med til busmødet på Toftegårds Plads.

Foto: Thomas de Laine, 27. februar 2009.

Arriva 1941, Concordia Bus 6051 og DitoBus 4666 på Toftegårds Plads, Valby

Arriva 1941, Concordia Bus 6051 og DitoBus 4666 på Toftegårds Plads, Valby

Tre flagsmykkede og temmelig nye busser på Toftegårds Plads ved Johannes Sloths fratræden. Fra venstre Arriva 1941, Scania OmniLink, Concordia Bus 6051, Volvo B12BLE-62/Säffle, og DitoBus 4666, Volvo B12M-60/Säffle. Alle busserne er indregistreret første gang i 2008, selvom Arriva-bussen først er sat i drift i 2009.

Foto: Thomas de Laine, 27. februar 2009.

Arriva 1194 i København

Arriva 1194 i København

Ved årsskiftet 2008/09 fik københavnske linje 40 nye busser, hvorved et antal DAB 15-1200C-gasbusser fra denne linje blev arbejdsløse. Mindst et par af disse er dog kommet i drift igen på linje 3A. I februar blev bus 1194, som er af årgang 1997, således udrustet med røde hjørner, så den kan tage de sidste 10 måneder på linje 3A, indtil ruten får nye busser til december. Genindsættelsen af gasbusserne skyldes nok generel vognmangel.

Foto: Mick Bruce, 16. februar 2009.

Arriva 1194 på værkstedet i Ryvang garage, København

Arriva 1194 på værkstedet i Ryvang garage, København

Arriva 1194 (opr. Combus 5075), DAB 15-1200C-gasbus årg. 1997, på værkstedet hos Arriva i Ryvangen. Ingen af garagens busser var på gaden denne dag, da chaufførerne havde nedlagt arbejdet i protest mod Arrivas opsigelse af deres overenskomst.

Foto: Sikandar Sahil, 23. februar 2009.

Arriva 1327 ved Hovedbanegården, København

Arriva 1327 ved Hovedbanegården, København

Arriva 1327, Volvo B7RLE-60/Säffle årg. 2007, som totalreklamebus for Haribo i januar 2009. Bussen er fast vogn på linje 15 og her fanget ved Hovedbanegården.

Foto: Sikandar Sahil, 13. januar 2009.

Arriva 1734 ved Halmtorvet, København

Arriva 1734 ved Halmtorvet, København

Under modeugen 5.-8. februar var en håndfuld af Arrivas DAB-servicebusser (nr. 1734, 1736, 1750, 1751 og 1764) i drift på en særlig gratis shuttlebuslinje mellem Halmtorvet og Otto Busses Vej. Busserne kørtes fra Vasbygade garage, hvor de også har været hensat siden udrangeringen i begyndelsen af januar. Med andre ord var det nok sidste gang både busserne og Vasbygade garage udførte buskørsel. Bus 1734, DAB serie 11 årg. 1995, ses her ved Halmtorvet. Denne bus var den eneste, som ikke bar særlige modeugereklamer, ligesom den anden servicebus i baggrunden.

Foto: Mick Bruce, 6. februar 2009.

Arriva 1229 på Ålholm Plads, København

Arriva 1229 på Ålholm Plads, København

To af Arrivas busser er i januar 2009 blevet udsmykket som totalreklamer for Haribo-slik. Det er bus 1327 fra linje 15 og bus 1229 fra linje 26. Her ses den sidstnævnte på Ålholm Plads.

Foto: Peter Hobel, 3. februar 2009.

Arriva 1993 på Teglholmen, København

Arriva 1993 på Teglholmen, København

Arriva 1993 og 1994, de to sidste tilbageværende busser af den oprindelige 1900-serie, kører nu fast på linje 16E mellem Valby st. og Teglholmen. Busserne er af typen Volvo B10BLE-60/Aabenraa fra 1997 og i sin tid anskaffet til bl.a. linje 190 og 354 i Nordsjælland. Foto ved endestaionen på Teglholmen.

Foto: Peter Hobel, 5. februar 2009.

Arriva 1160 på Ringsted st.

Arriva 1160 på Ringsted st.

Arriva måtte fra 12. december 2008 træde hjælpende til, da Movias entreprenør på bybusserne i Ringsted måtte indstille driften. Fra januar 2009 har et par ellers udrangerede Scania L94UB/Berkhof fra Hovedstadsområdet været i drift i Ringsted. Her ses bus 1160, som er fra 1998, på linje 401 under ophold på Ringsted st.

Foto: Sikandar Sahil, 31. januar 2009.

Arriva 5607 på Ringsted st.

Arriva 5607 på Ringsted st.

Blandt de busser, Arriva fandt frem, da man med kort varsel skulle overtage kørslen på Ringsteds bybusser, var nogle Volvo B10BLE/Aabenraa, som tidligere har kørt som bybusser for Vestsjællands Trafikselskab. En af dem er bus 5607, som oprindeligt er leveret til Combus som nr. 2613 i 1998. Bussen kom til Arriva via Connex og havde været ude af drift siden 1. april 2008, hvor den var blevet overflødig.

Foto: Sikandar Sahil, 31. januar 2009.

Arriva 1237 ved Hulgårds Plads, København

Arriva 1237 ved Hulgårds Plads, København

En onsdag eftermiddag valgte man hos Arriva i Gladsaxe at lade bus 1237 (ex. Veolia 6380), DAF SB4000/Jonckheere årg. 2006, køre enkelt omgang Ballerup-Nørreport-Ballerup om eftermiddagen. Normalt ses ellers kun Scania OmniLink-busser på linjen. Foto ved Hulgårds Plads.

Foto: Sikandar Sahil, 28. januar 2009.

Arriva 1244 som totalreklame ved Operaen, København

Arriva 1244 som totalreklame ved Operaen, København

Arrivas bus 1244, der normalt trafikerer linje 18, var nogle uger i efteråret 2008 udsmykket som totalreklame for V6-tyggegummi. Mens det varede, kørte den fast på linje 66. Her ses bussen ved Operaen på Holmen.

Foto: Per M. Jensen, 31. oktober 2008.

Arriva 1917-1945 hos Scania i Ishøj inden leveringen

Arriva 1917-1945 hos Scania i Ishøj inden leveringen

Arriva fik i december 2008 leveret 29 nye Scania OmniLink-busser, der kort efter årsskiftet blev sat i trafik på linjer i København. Hos Scania benyttede man lejligheden til at forevige hele striben inden levering - behørigt opstillet i nummerorden med bus 1917 nærmest. En interessant historie er, at der faktisk er 30 busser i serien. Den sidste er bare ikke til Arriva. Foto hos Scania Buscenter i Ishøj.

Foto: Scania Danmark (pressefoto), 25. december 2008.