Alle billeder tagget med DAB
Der er 1.327 billeder med dette tag:
KS 995 i bushallen på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
Københavns Sporveje 995, Leyland-DAB serie I årg. 1964, i bushallen på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.
Foto: Thomas de Laine, 27. juli 2019.
Combus 5202 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
Combus 5202, DAB 15-1200C-LPG-gasbus årg. 1998, i bushallen på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Omkring 230 busser af denne type leveredes i 1997-99 til Combus, Bus Danmark og Linjebus, og LPG-gasbusserne udgjorde en overgang næsten en fjerdedel af busparken i Hovedstadsområdet. DAB-busserne var karakteristiske med den store afskærmning af gasbeholderne på taget, som også gjorde det traditionelle destinationsskilt nødvendigt, hvor andre serie 15-busser jo havde høj forrude. Bussen forlod driften cirka januar 2009.
Foto: Thomas de Laine, 27. juli 2019.
UCplus 37 på Grøndals Parkvej, Vanløse
UCplus vogn 37, en DAB-bygget Scania OmniLink årg. 2002, på Grøndals Parkvej i Vanløse ud for Randbølvej (med en linje 10-bus i baggrunden). Bussen, der efterhånden må regnes for at være en ældre sag, blev bygget til Connex og bybusserne i Esbjerg. I 2009, hvor Arriva for længst havde overtaget Connex' buskørsel i Danmark, blev bussen flyttet til Gladsaxe garage som vogn 1691, og efter udrangering fra den almindelige drift i 2012 er bussen blevet skolevogn hos UCplus.
Foto: Thomas de Laine, 26. januar 2019.
HT 848 og 2018 ved Nørreport st., København
Busendestationen på Nørreport st. med HT 848, Volvo B58/Aabenraa årg. 1978, på linje 84 og HT 2018, ex. NESA 18, Leyland-DAB serie II årg. 1973, på linje 24. De tidligere NESA-serie II'ere afveg på flere punkter fra sporvejenes, bl.a. ved at have ZF-automatgear. 2018 blev udrangeret senere i 1983.
Foto: Niels Hertz, 26. september 1983.
HT 1449, 1295 og 520 ved Nørreport st., København
Busendestationen ved Nørreport, som den så ud frem til anden halvdel af 1980'erne. På Nørre Voldgade holder HT 1449, Volvo B10M/Aabenraa årg. 1982, som linje 7 mod Ballerup st. Inde i terminalen køres linje 84 mod Holmegårdsparken i Kokkedal af HT 1295, Leyland-DAB 6-35-TL11/6-ledbus årg. 1980, og på linje 24 til Jægersborg træffer man HT 520, en Volvo B59/Aabenraa fra 1971.
Foto: Niels Hertz, 24. april 1983.
HT 498 ved Nørreport st., København
HT 498, Leyland-DAB serie II årg. 1970, som linje 16 i Frederiksborggade ved Nørreport st.
Foto: Niels Hertz, 22. april 1983.
KS 435 ved Fiolstræde, København
KS 435, Leyland-DAB serie II årg. 1969, holder ved det daværende stoppested for linje 14 på pladsen ud mod Nørre Voldgade mellem Nørregade og Fiolstræde. Billedet er taget i begyndelsen af 1970'erne. (Myldretid modtager gerne flere oplysninger om fototidspunkt og fotograf. Billedet har muligvis været bestillingsbillede i Bytrafik omkring 1982-85).
Foto: Arkivfoto, ukendt dato.
HT 1501 i bushavnen ved Nørreport st., København
Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm kørte endnu engang veteranbusser i København under Kulturnatten fredag 12. oktober 2018, men lukningen af jernbanegades forlængelse over Rådhuspladsen betød, at ruten var ændret. Ringlinjens endestation var denne gang Nørreport st., hvor tre af pladserne i bushavnen var tildelt veteranbusserne. Ved afgang kørtes der til stoppested i Nørre Voldgade ved stationen for opsamling af passagerer, og derefter måtte busserne en tur rundt om Botanisk Have for at komme videre ad Nørregade! HT 1501, Leyland-DAB 6-1-TL11/5 årg. 1982, holder pause i bushavnen ved Nørreport. Til venstre agerer Partner Bus 8431, Volvo B10BLE/Aabenraa årg. 1994, pauselokale.
Foto: Thomas de Laine, 12. oktober 2018.
HT 213 i Ørnevej garage, København
HT 213, Leyland-DAB LIDRT 1/2 SP (serie I) årg. 1967, i Ørnevej garage omkring 1980. HT tog de sidste serie I-busser ud af drift i 1980.
Foto: Nils Støttrup, ukendt dato.
HT 950 i Ørnevej garage, København
HT 950, Leyland-DAB LS 575-680/5 årg. 1977, i Ørnevej garage cirka 1980. På dette tidspunkt havde HT endnu ikke fået de mange Scania-busser, der fra 1980-81 og frem til lukningen af Ørnevej i 1994 satte deres præg på dette driftsområdes linjer, altså blandt andet linje 10/16, 21 og 43.
Foto: Nils Støttrup, ukendt dato.
HT 288 i Ørnevej garage, København
HT 288, Leyland-DAB LIDRT 12/4 (serie II) årg. 1967, i Ørnevej garage omkring 1980.
Foto: Nils Støttrup, ukendt dato.
HT 806 i Køge garage
I årene 1977-83 kørte HT med ledbusser på linje 121 mellem Valby og Køge, mens Køge Bugt-banens tredje og fjerde etaper Hundige-Solrød Strand-Køge blev bygget. Det var Danmarks første ledbusser (udover forsøgsvogne), og de blev bygget af Leyland-DAB i Silkeborg, som i de år havde et samarbejde med schweiziske Saurer. Det var ikke mindst motoren, Saurer leverede, men senere i livet fik busserne i stedet Volvo-motorer. HT fik 10 ledbusser af typen, nr. 798-807, som efter 1983 blev flyttet til Nordsjælland. HT 806, Saurer-Leyland-DAB SLG 18-550/3 årg. 1977, på HTs garageanlæg i Køge en gang mellem 1978 og 1983.
Foto: Nils Støttrup, ukendt dato.
Bus Danmark 1113 på Emdrup Torv, København
Bus Danmark 1113, Scania BR112/DAB-ReBUS årg. 1979, som linje 16 på Emdrup Torv. Kun to af HTs mange Scania-busser var omfattet af det såkaldte ReBUS-program, og de blev begge udrangeret i september 1997.
Foto: Thomas de Laine, 16. september 1996.
HT 428 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
HT 428, Leyland-DAB serie II årg. 1969, i busudstillingshallen på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.
Foto: Thomas de Laine, 26. maj 2018.
Roskilde Turisttrafik 11 på Østrup Trafikplads
A.P. Hansen, Roskilde Turisttrafik, vogn 11, Leyland-DAB serie III årg. 1975, rent undtagelsesvist indsat på en af linjerne 147 eller 202, eventuelt 146. Bussen holder her på Østrup Trafikplads i vinteren 1978-79. På denne bus er den specielle linjenummervisning 147/202 i brug, der var relevant på den måde, at begge disse linjer kørte mellem Østrup og Jyllinge, og på fototidspunktet eksisterede de endnu begge. Destinationsskiltet foran viser blot "A.P. Hansen", hvilket ellers mere typisk stod i skiltet over fordøren, men omregistreringen til hvide nummerplader vidner samtidig om, at denne bus også gjorde tjeneste i turistafdelingen.
Foto: Claus Hansen, ukendt dato.
Fuldt hus på Østrup Trafikplads
"Fuldt hus" på Østrup Trafikplads i juni 1980 med fire af A.P. Hansens serie III-busser og deres chauffører, der holder møde. Der er en linje 146 mod Roskilde, en linje 146 mod Ballerup, en linje 147 mod Jyllinge (med front mod fotografen) og en linje 147 mod Taastrup. Begge de nærmeste busser har nummerruller i skiltene, der egentlig er af typen, der viser "146/147/202" over hinanden, men er rullet lidt langt ned, så linjenummeret 202 skjules. Linje 202 havde på dette tidspunkt været nedlagt i et år. Bussen yderst til venstre er bare skiltet "000" bag i.
Foto: Claus Hansen, ukendt dato.
Roskilde Turisttrafik 4 ved Jyllinge Nordmark
A.P. Hansen, Roskilde Turisttrafik, med vogn 4, Leyland-DAB serie III årg. 1975, ved linje 147 og 202's endestation ved Jyllinge Nordmark i januar 1978. Bussen er enten linje 147 til Ballerup eller linje 202 til Taastrup. Man kan i begge tilfælde køre med til Østrup Trafikplads og dér stige om til linje 146, hvis det ikke var den foretrukne linje.
Foto: Claus Hansen, ukendt dato.
Roskilde Turisttrafik 8 ved Ballerup st.
Roskilde Turisttrafiks vogn 8, Leyland-DAB serie II årg. 1970, ved Ballerup station i 1976 som enten linje 146 mod Roskilde eller 147 mod Jyllinge. At alle linjerne 146, 147 og 202 skiltedes på én gang var almindeligt hos Roskilde Turisttrafik. Og billedet er fra før forrige ombygning af Ballerup stations busholdeplads.
Foto: Claus Hansen, ukendt dato.
Unibus 7053 på Kgs. Nytorv, København
Unibus 7053, DAB 15-1200C mk. I årg. 1993, som linje 29 på Kgs. Nytorv i København.
Foto: Thomas de Laine, 20. maj 1998.
Aalborg Omnibus Selskab 315 på Nytorv, Aalborg
Aalborg Omnibus Selskab vogn 315, DAB 15-1200C mk. II årg. 1995, som linje 7 på Nytorv i Aalborg.
Foto: Thomas de Laine, 24. juli 1998.
Connex 6253 på Sundbyvester Plads, København
Connex 6253, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1999, holder pause ved Sundbyvester Plads i forbindelse med driften på linje 350S.
Foto: Palle Nilsson, 20. august 2004.
Forenede Rutebiler med linje 154 og 163 på Bellahøj, København
Et par busser fra Forenede Rutebiler på Bellahøj 30. september 1974, den sidste dag inden HTs overtagelse af driften. Til venstre er det en Leyland-DAB serie I-bus fra 1966 på linje 154, som var blandt HTs første ofre, idet den blev nedlagt og erstattet af bl.a. linje 43's forlængelse til Værebroparken ved HTs første køreplansskift 13. oktober 1974. Til højre en Volvo B655/Nordisk fra 1963 på linje 163. De to busser blev hos HT til vogn 3041 hhv. 3007. Yderst til venstre ses en serie I-bus fra Københavns Sporveje på vej mod Rådhuspladsen som linje 38. Linjerne 38 og 163 blev fra 20. april 1975 sammenlagt til én linje, så busskiftet på Bellahøj kunne undgås.
Foto: Arne Unterschlak, 30. september 1974.
Birkerød Bus Compagni 22 som linje 330 på Bellahøj, København
Birkerød Bus Compagni (BBC) vogn 22 af typen Leyland-DAB serie II leveredes sammen med en søstervogn til kørslen på linje 330 mellem Bellahøj, Værløse og Farum i januar 1975, hvor de afløste et par ældre Volvo'er. Bussen er med andre ord også et sent eksempel på serie II-modellen, der udgik af produktion senere på året. Her ses den i april 1976, hvor den har fået påsat vognnummer. Indførelsen af vognnumre på BBCs busser skete i foråret 1976 af hensyn til selskabets nye reklamebureau. Indtil da betegnedes denne og de andre busser blot ved endetallet i deres registreringsnumre.
Foto: Arne Unterschlak, 3. april 1976.
Birkerød Bus Compagni 43 som linje 330 på Bellahøj, København
Under en udflugt for Foreningen Busfronten besøgte Birkerød Bus Compagni vogn 43 Bellahøj, som Birkerød Bus Compagni i årene 1974-77 betjente med linje 330. Bussen er en Leyland-DAB 7-1-TL11/8 fra 1983, der blev nyleveret til Birkerød Bus Compagni og i dag tilhører Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. På Bellahøj mødtes Keolis 2522, Volvo B12BLE/Aabenraa (Volvo 8500LE) årg. 2003, på linje 13.
Foto: Thomas de Laine, 5. september 2015.
Ex. HT 1042 ved Bellahøj, København
Ex. HT 1042, Leyland-DAB LS 575-690/5 (serie 6) årg. 1979, på Borups Allé ved Bellahøj. Bussen blev udrangeret fra HT/Busdivisionen i 1992 og har, efter at have overlevet en periode på et køreteknisk anlæg, siden været benyttet af kreative mennesker på en filmskole og nogle teatre. I januar 2017 var bussen 37½ år gammel, men stadig indregistreret og tilhørende Teater Vestvolden i Hvidovre!
Foto: Thomas de Laine, 26. maj 1997.