Alle billeder tagget med 2006
Alle billeder på Myldretid, der er optaget i 2006.
Der er 617 billeder med dette tag:
City-Trafik 2421 på linje 21 i København
Til brug på linje 21 har City-Trafik modtaget 5 nye Volvo B7RLE/Carrus som dem, Veolia bruger på linje 18. Alle City-Trafiks fem busser, nr. 2421-2425, har Voith-gear. Bus 2421 som københavnske linje 21.
Foto: Jesper Holst, 8. november 2006.
Fjord-bus 7435 på Frederikssund st.
Fjord-bus 7435 er en DAF SB4000/Jonckheere årg. 2006, som er anskaffet til kørslen i HURs 18. udbud. Frederikssund st.
Foto: Jesper Holst, 8. november 2006.
Interiør af Fjord-bus 7438
De efterhånden ganske mange Jonckheere Transit-busser er nu også kommet til Frederikssund. Her ses interiøret af Fjord-bus' helt nye bus 7438.
Foto: Jesper Holst, 23. oktober 2006.
Partner Bus 8440 på Frederikssund st.
Partner Bus overtog ved køreplansskiftet 22. oktober 2006 linje 230, Roskilde st.-Hvalsø st.(-Englerup). Endvidere fik man leveret to nye Scania-busser med norske Vest-karrosserier. Den ene bus, nr. 8439 er en 13,7 m-bus, mens den anden, nr. 8440, der ses her på Frederikssund st., er en almindelig 12 m-bus. Frontens design skal ikke kommenteres her...
Foto: Jesper Holst, 22. oktober 2006.
De Blaa Omnibusser 4063 på Birkerød st.
Før 22. oktober 2006 blev linje 327 og 338 m.fl. i Birkerød kørt af De Hvide Busser med gule busser. Nu kører De Blaa Omnibusser med hvide busser! Der er dog kun tale om en midlertidig foranstaltning, idet seks nye 13,7 m-busser er forsinket i leveringen fra Jonckheere. I stedet er der stillet seks DAF SB200/Berkhof Ambassador til rådighed. De forsinkede busser skal køre på linje 184, der indtil videre kører med seks andre nye busser, som må undværes i Birkerød og Allerød. De to nordsjællandske byer har derfor fået lånevognene.
Foto: Andreas Szekacs, 3. november 2006.
De Blaa Omnibusser 4062 på Birkerød st.
De Blaa Omnibussers bus 4062 er en DAF SB200/Berkhof Ambassador-lånevogn i sølvgrå. Bussen ses her på Birkerød st. De Blaa har lånt seks vogne, som dog ikke er helt ens. Udover, at nogle er grå og andre hvide, har busserne blandt andet ikke samme gearkasser, idet både Voith og ZF er repræsenteret.
Foto: Andreas Szekacs, 3. november 2006.
Vognsiden af De Blaa Omnibusser 4062 på Birkerød st.
Siden af De Blaa Omnibusser 4062 bærer reklamer for VDL-gruppen, der ejer Bova-, Berkhof- og Jonckheere-fabrikkerne, og som sælger Berkhof Ambassador-modellen. Derudover har lånevognene også påsat HUR Trafik-logoet, der ikke findes på almindelige busser! Foto på Birkerød st.
Foto: Andreas Szekacs, 3. november 2006.
Veolia 6277 på Køge st.
I november 2006 påbegynder Veolia en udskiftning af Køge Bugt-områdets DAF/Berkhof-gasbusser, som har givet anledning til en del problemer for Køge-garagen i det års tid, de har kørt der. I stedet indsættes 15 nye Volvo B7RLE/Säffle. Bus 6277 som linje 502 på Køge st. kort før de nye bussers ankomst.
Foto: Thomas de Laine, 25. oktober 2006.
Veolia 5098 på Høje Taastrup st.
Veolia hentede efter sommerferien to tidligere HUR-busser, nr. 5095 og 5098, tilbage fra Nordjylland, hvor de var blevet tilovers. Busserne indsattes i første omgang på de særlige ekstrature på linje 26, der samtidig oprettedes, og busserne blev udsmykket med reklamer for netop disse ekstrature. Snart dukkede busserne dog op i Køge Bugt-området, hvilket formentlig skyldtes vognmangel som følge af problemer med DAF/Berkhof-gasbusserne. Bus 5098, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1997, som linje 126 på Høje Taastrup st.
Foto: Thomas de Laine, 7. oktober 2006.
Østtrafik 189 på Køge st.
Efter nogle års fravær vandt Østtrafik igen kørsel for Vestsjællands Trafikselskab pr. 1. januar 2003, hvor man fik en kontrakt med 3 busser på ruterne 472, 474 og 475. Til kørslen anskaffedes nogle Volvo B12M-60/Aabenraa i lavbagperronudførelse, som man godt kan lide det hos VT. Da kontrakten blev genudbudt med virkning fra 1. januar 2006 tabte Østtrafik igen kørslen, og busserne blev overført til STS-området. Bus 189, der her ses på Køge st. som rute 257, er en af de overførte VT-busser.
Foto: Thomas de Laine, 25. oktober 2006.
De Hvide Busser 8783 i Birkerød
De Hvide Busser modtog endnu en sending DAF SB4000/Jonckheere-busser i efteråret 2006. Busserne nåede lige at optræde på Birkerød-linjerne, inden disse blev afgivet til De Blaa Omnibusser 22. oktober. Vejstriberne spejler sig i lakken på en helt ny bus 8783, der er på vej ind til Birkerød st. som linje 537P torsdag 19. oktober.
Foto: Thomas de Laine, 19. oktober 2006.
Sidste bus på rute 882 på Hans Knudsens Plads, København
Fra 1949 til 2006 har flere generationer af Søndergaard drevet en fjernbusrute mellem København og Fjerritslev. Ruten har i flere år haft nummeret 882. Med virkning fra 30. oktober 2006 har Abildskou i Århus købt ruten, der nu integreres i Abildskous rute 888, der fra København bl.a. også går til Århus og Aalborg. Efter Abildskous overtagelse er kørslen til Fjerritslev indskrænket en del i forhold til hidtil: I Søndergaards sidste køreplan var der tre afgange mandag-torsdag, fire afgange fredag, to om lørdagen og hele fem om søndagen. Fremover er der to afgange alle ugens dage. Den sidste tur på rute 882 afgik på Hans Knudsens Plads i København søndag 29. oktober kl. 17.10, mens sidste tur i modsat retning afgik fra Fjerritslev 40 minutter senere. Afgangen fra Hans Knudsens Plads blev dog ikke kørt af en Søndergaard-bus, men derimod en vogn fra Lyngby Turistfart, der nok egentlig var tiltænkt dubblering el.lign. Det forholdt sig vist således, at den "rigtige" bus først indsattes fra Lyngby st. (der også er førstkommende stoppested efter afgangen fra Hans Knudsens Plads), mens dubbleringsbussen kørte helt fra Hans Knudsens Plads. Her afgår sidste 882'er fra Hans Knudsens Plads i København. Bussen er en Volvo B12/Carrus fra 1996.
Foto: Thomas de Laine, 29. oktober 2006.
Fjord-bus' Jonckheere-bus 7437 på Frederikssund st.
Til brug på den nye HUR-kontrakt har Fjord-bus modtaget fire DAF SB4000/Jonckheere. Busserne er nummereret 7435-7438, hvorved man genbruger numrene fra fire DAB 15-1200C mk. I-busser, der samtidig udrangeres. Bus 7437 (nummer to) som linje 308 på Frederikssund st.
Foto: Thomas de Laine, 28. oktober 2006.
Fjord-bus 7433 på Frederikssund st.
Fjord-bus udrangerede sine serie 15 mk. I-busser ved køreplansskiftet 22. oktober 2006. Én af busserne, nr. 7433, er overdraget til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm for bevarelse. Bussen, der her ses på Frederikssund st. i august 2006 som linje 302, er oprindeligt leveret til Birkerød Bus Compagni, hvor den kørte med nr. 63.
Foto: Thomas de Laine, 7. august 2006.
Arriva 1967 som City-Trafik-lånevogn i Hellerup
Arriva 1967 kører for tiden hos City-Trafik som lånevogn på linje 21. Bussen er en DAB 15-1200C mk. III fra 1995 og ses her i Hellerup ved Tuborg.
Foto: Thomas de Laine, 27. oktober 2006.
De Blaa Omnibusser 4031 på Holte st.
Linje 334, Holte-Bistrup-Farum(-Stenløse), var engang, før S-toget kom til Farum, én af nordsjællands mest benyttede busruter. I dag går det mere stille af. De Blaa Omnibusser 4031 på den nys overtagne linje 334 forlader stoppestedet på Holte st. Linje 334 kørtes frem til 1994 af Birkerød Bus Compagni. Derefter har Linjebus, Bus Danmark og Arriva stået for kørslen. 22. oktober 2006 tog De Blaa Omnibusser over.
Foto: Thomas de Laine, 27. oktober 2006.
De Blaa Omnibusser 4037 på Holte st.
For bare et par år siden kørte i Arriva i Kokkedal så godt som alle busser, der kom på Holte st. Nu kører Arriva kun linje 354, mens De Blaa Omnibusser kører resten! På billedet, der er fra Holte st., ses nærmest De Blaas vogn 4037 på linje 184 og i baggrunden nr. 4038 på linje 385, begge DAF SB4000/Jonckheere årg. 2006.
Foto: Thomas de Laine, 27. oktober 2006.
De Blaa Omnibusser 4016 som linje 385 på Holte st.
Det var nok de færreste passagerer, der opdagede, at linje 385 mellem Holte og Allerød søndag 22. oktober skiftede farve fra hvid til blå. Dén dag overtog De Blaa Omnibusser nemlig ruten fra De Hvide Busser. Egentlig skulle der køre nye DAF SB4000/Jonckheere-busser på linjen, men De Blaa blander materiellet en hel del, og her ses vogn 4016, Volvo B12BLE-59/Säffle årg. 2004, på Holte st.
Foto: Thomas de Laine, 27. oktober 2006.
De Blaa Omnibusser 4039 (tv.) og 4038 (th.) på Holte st.
To af De Blaa Omnibussers helt nye DAF SB4000/Jonckheere-busser på to af samme firmas nye buslinjer: Til venstre bus 4039 på linje 334, og til højre bus 4038 på linje 385. De moderne LED-skilte har det desværre med at snyde fotografer - 334-bussen var faktisk skiltet korrekt! Holte station.
Foto: Thomas de Laine, 27. oktober 2006.
DSB S-tog MM 7793 på Holte station
De sidste S-tog af anden generation er endnu ikke forsvundet fra den københavnske S-bane! Et mindre antal stammer kan stadig opleves på linje B, B+, C, H eller H+, hvis man er heldig. MM 7793 som linje B+ på Holte station 27. oktober 2006.
Foto: Thomas de Laine, 27. oktober 2006.
13,7 m-bus til De Blaa Omnibusser under bygning på VDL-fabrikken i Holland
De Blaa Omnibusser skal have 6 stk. DAF SB4000/Jonckheere i 13,7 m-udgave til kørslen på linje 184, Nørreport st.-Holte st. Busserne kan først forventes leveret om nogle måneder. Her ses en af busserne under bygning på Jonckheere-fabrikken i Heerenveen, Holland, 20. oktober 2006.
Foto: Michael Salomonsen, 20. oktober 2006.
Nye busser til Fjord-bus på VDL-fabrikken i Holland
Fjord-bus 7436 (nærmest) og 7438 under klargøring på Jonckheere-fabrikken i Heerenveen, Holland. VDL, som Jonckheere er en del af, havde godt travlt med at få alle de nye busser til HURs entreprenører færdige til skiftedagen 22. oktober 2006.
Foto: Michael Salomonsen, 20. oktober 2006.
Chassis til Veolia-bus under bygning på VDL-fabrikken i Holland
En tidlig fase i bygningen af en Berkhof Ambassador til Veolia blev 20. oktober 2006 foreviget af Michael Salomonsen under et besøg på VDL-fabrikken i Heerenveen, Holland.
Foto: Michael Salomonsen, 20. oktober 2006.
Veolia-bus under bygning på VDL-fabrikken i Holland
Berkhof Ambassador til Veolia under bygning på VDL-fabrikken i Heerenveen, Holland.
Foto: Michael Salomonsen, 20. oktober 2006.
Veolia-bus bagfra under bygning på VDL-fabrikken i Holland
Bagenden af en Berkhof Ambassador til Veolia under bygning på VDL-fabrikken i Heerenveen, Holland.
Foto: Michael Salomonsen, 20. oktober 2006.