Søgeresultat: "57.05287,9.90765"
Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:
57.05287,9.90765 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.
Du søgte efter 57.05287,9.90765 og fandt 17 billeder.
Tide Bus 6114 på John F. Kennedys Plads, Aalborg
John F. Kennedys Plads i Aalborg er pladsen foran banegården, som samtidig ligger lige over for Aalborg Busterminal. En del af projektet med Aalborg Plusbus var indretning af et stort bybusstoppested med en markant tagoverdækning for Plusbussen på denne plads. Tide Bus 6114, Solaris Urbino 24 Electric årg. 2023, holder på John F. Kennedys Plads. Den er kommet fra det særlige bustracé i Jyllandsgade og skal nu fortsætte i blandet trafik op gennem Boulevarden og den centrale del af byen.
Foto: Thomas de Laine, 17. oktober 2023.
Tide Bus 6107 på Kastetvej, Aalborg
Tide Bus 6107, Solaris Urbino 24 Electric årg. 2023, som linje 2 (Aalborg Plusbus) på Kastetvej ved Aalborg Vestby st. Plusbussens stoppesteder er ganske veludstyrede med store læskærme i moderne design, informationsskærme med realtidsinformation og standere til at checke ind og ud på Rejsekort.
Foto: Thomas de Laine, 17. oktober 2023.
Tide Bus 6111 ved Nytorv, Aalborg
Tide Bus 6111, Solaris Urbino 24 Electric årg. 2023, som Aalborg Plusbus ved Nytorv. Netop Nytorv var tidligere et centralt busknudepunkt i Aalborg, men denne rolle har andre stoppesteder efterhånden overtaget, og dele af området er blevet gågade.
Foto: Thomas de Laine, 17. oktober 2023.
Tide Bus 6108 på Boulevarden, Aalborg
Tide Bus 6108, Solaris Urbino 24 Electric årg. 2023, på plusbuslinje 2 på Boulevarden i Aalborg. De 14 dobbeltledbusser i Aalborg er landets længste busser, og Dimensionsbekendtgørelsen måtte revideres i forbindelse med projektet.
Foto: Thomas de Laine, 17. oktober 2023.
Tide Bus 6005 i Østerågade, Aalborg
Tide Bus 6005, Van Hool A13 årg. 2022, som linje 1 i Østerågade.
Foto: Thomas de Laine, 7. august 2022.
Tide Bus 6044 på John F. Kennedys Plads, Aalborg
Tide Bus 6044, Van Hool A13 årg. 2022, som linje 12 på John F. Kennedys Plads i Aalborg. Der køres med flag, da det er første dag med Tide Bus og nye elbusser på Aalborgs bybusser.
Foto: Thomas de Laine, 7. august 2022.
Tide Bus 6068 ved Aalborg Busterminal
Golden Dragon viste sig første gang på den danske busscene i 2021, hvor modellen "Pivot" blev sat i trafik af Tide Bus på bybusserne i Esbjerg. Året efter fik Tide leveret flere af samme model til Vejle og Aalborg, ligesom DitoBus indsatte en serie på linjer i Hornsherred, Nordsjælland og på Læsø. Omkring 140 "gulddrager" er dermed i trafik på de danske veje. De fleste af busserne er E12-versionen, altså den almindelige 12 m lange standardbus, men DitoBus har også fået 13 m-udgaven, ligesom Vejle har fået tre ledbusser. Alle busserne er batterielbusser. Her holder Tide Bus 6068 ved Kennedy Arkaden (Aalborg Busterminal) som bybuslinje 16 på Tide Bus' første driftsdag i den nordjyske hovedstad.
Foto: Thomas de Laine, 7. august 2022.
DSB MG 04 på Aalborg Banegård
Et tog, alle vist har hørt om: Efter et udbud placerede DSB i 2000 en ordre på 83 nye togsæt hos italienske AnsaldoBreda. Der var tale om dieseltog til InterCity-trafikken bestående af fire vogne, hvoraf den ene mellemvogn fik lavt gulv, og som i øvrigt indrettedes med 204 siddepladser i ret komfortabel indbyrdes afstand. IC4, som toget kaldes, var et forholdsvis billigt togsæt, der i årene ca. 2003-06 skulle have afløst de på det tidspunkt omtrent 15 år gamle IC3-togsæt som grundstammen i InterCity-systemet. IC3 ville dermed blive frigivet til regionaltogsbrug og muliggøre udrangeringen af Bn-vognene, de såkaldte kreaturvogne, i den sjællandske regionaltrafik. DSB havde desuden sikret sig en option på yderligere 67 IC4-togsæt, så den samlede serie kunne være nået op på i alt 150 tog. Sådan kom det dog ikke til at gå! Første togsæt blev sådan set leveret nogenlunde til tiden i 2003, men ikke før 2007 kunne man som passager for første gang opleve at blive transporteret i et IC4-tog. Selve serieproduktionen kom ikke i gang før 2009. Og i realiteten kom IC4 aldrig til at erstatte IC3 som InterCity-tog, ligesom først lejede, men senere købte, dobbeltdækkervogne i virkeligheden blev afløserne for Bn-vognene på Sjælland. Leverancen fra Italien afsluttedes ikke før i 2013, hvor 82 af de bestilte 83 togsæt var blevet leveret til DSB (det sidste var havnet i Libyen, hvor det blev!). Der var rigtig mange problemer med togene, men man må give DSB, at det faktisk er lykkedes at få en vis andel af serien til at fungere som del af den daglige trafik, hvor de bl.a. i 2023 er fast inventar på Nordvestbanen mellem København og Holbæk-Kalundborg. Togene sendes dog på pension som de første, når de nye elektriske Alstom Coradia Stream, alias DSB IC5, senere i 2020'erne leveres. En regnvåd sommerdag i 2017 står IC4-togsæt nr. 4 på dette billede på Aalborg Banegård. Togsættet blev leveret til DSB allerede omkring 2004 og var en slags prototype og blandt de få tog, DSB kørte med i perioden frem til indsættelsen af de serieproducerede tog. Herefter ombyggedes toget til serieproduktionens standard og har fra cirka 2014-15 indgået i den almindelige drift.
Foto: Thomas de Laine, 3. august 2017.
Keolis 704 på Boulevarden, Aalborg
Det ene år en trivialitet, det andet år historie: Volvo-rutebusser til Danmark er i en årrække typisk blevet samlet i Wroclaw i Polen, efter at både fabrikken i Säffle i Sverige og den i Aabenraa er lukket. I første kvartal 2024 vil også Volvos polske fabrik stoppe produktionen, og Volvo-rutebusser til Europa skal derefter forsynes med "fremmede" karosserier. Keolis 704 er en Volvo B8RLE af 8900LE-serien, der er samlet i Wroclaw. Den blev leveret til bybusserne i Aalborg i 2014 og ses her i drift som linje 12 på Boulevarden i den indre by. Men også dette hverdagssyn er - næsten - blevet historie, for det meste af Aalborgs bybuspark blev i august 2022 udskiftet med fabriksnye elbusser fra Van Hool og Golden Dragon i det nye "fesne" NT-design. Indtil Plusbussen med nye dobbeltledbusser fra Solaris senere kommer i gang, kører Keolis' afløser som bybusoperatør, Tide Bus, dog videre med nogle overtagne Keolis-busser bygget i Wroclaw. En af dem er Keolis nr. 704, som siden august 2022 lyder nummeret 6525.
Foto: Thomas de Laine, 21. juli 2021.
Nordjyske Jernbaner DM 506 på Lindholm st., Nørresundby
Nordjyske Jernbaner, som fra 2001 blev til ved sammenlægning af privatbanerne Skagensbanen og Hirtshalsbanen, udskiftede i 2005 de gamle Y-tog på banerne med en serie nye Siemens Desiro-tog. Et af disse er togsæt nr. 506, der blev bygget i 2004. Fra august 2017 overtog Nordjyske Jernbaner også en stor del af trafikken mellem Skørping, Aalborg, Hjørring og Frederikshavn fra DSB, og dermed kommer banens tog væsentligt længere sydpå end før. Her er Desiro DM 506 fra Aalborg mod Skagen på vej ind på Lindholm station i Nørresundby. Den nyere del af materielparken består af Alstom Lint-togsæt.
Foto: Thomas de Laine, 6. august 2022.
Keolis 238 på Aalborg Busterminal
Keolis 238 (opr. Arriva 3021), Volvo B12B/Vest årg. 2010, afgår fra Aalborg Busterminal som rute 950X mod Nibe, Løgstør og Rønbjerg. Bussen blev udrangeret i 2021, og det himmelblå X-Bus-design er nu i det store og hele udryddet i Nordjyllands Trafikselskabs område.
Foto: Thomas de Laine, 3. august 2017.
Keolis 716 ved Aalborg Busterminal
Keolis 716, Volvo B8RLE-60/Wroclaw (Volvo 8900LE) årg. 2014, som linje 1(A) ved Aalborg Busterminal. Bussen har alle dage kørt i det røde Metrobus-design, som forsvinder i 2022-23 via udskiftningen af Aalborgs bybuspark. Bus 716 blev overtaget af Tide Bus i august 2022.
Foto: Thomas de Laine, 3. august 2017.
Brdr. Davidsen 13 på Aalborg Busterminal
Brdr. Davidsen, Aalborg, vogn 13 på Aalborg Busterminal. Bussen er en DAB-Silkeborg 12-1200L, der som ny blev leveret til Brændekildes Rutebiler og med dette selskab kom ind i City-Trafik som vogn 493 i efteråret 1996. Den kørte hos Iversen Busser fra 2005 til Iversens bitre ende, men kom i 2009 til Brdr. Davidsen. I en alder af 25½ år og med sine oprindelige nummerplader i behold, blev bussen afmeldt i august 2019, men på den regnvåde sensommerdag to år tidligere, hvor dette billede blev taget, var den indsat hele dagen på rute 38, Aalborg-Nørholm-Klitgård.
Foto: Thomas de Laine, 3. august 2017.
Keolis 684 ved Lindholm st., Nørresundby
Keolis 684, Volvo B7RLE-60/Säffle (Volvo 8900LE) årg. 2012, som linje 12(D) ved Lindholm st. i Nørresundby.
Foto: Thomas de Laine, 3. august 2017.
Keolis 712 på John F. Kennedys Plads, Aalborg
Keolis 712, Volvo B8RLE-60/Wroclaw (Volvo 8900LE) årg. 2014, ved John F. Kennedys Plads i Aalborg på bybuslinje 1(M). Bussen er blandt dem, der overgik til Tide Bus i august 2022, hvor Keolis efter 20 år måtte aflevere sin andel af bybuskørslen i byen.
Foto: Thomas de Laine, 3. august 2017.
Keolis 646 ved Nytorv, Aalborg
Keolis 646 (opr. Arriva 4422), Scania OmniLink årg. 2004, som linje 12 ved Nytorv i Aalborg. Bussen nåede at præstere i alt 16 år på gader og veje i den nordjyske hovedstad.
Foto: Thomas de Laine, 3. august 2017.
Keolis 709 på Limfjordsbroen, Aalborg
Keolis 709, Volvo B8RLE/Wroclaw (Volvo 8900LE) årg. 2014, som Metrobus 1J på Limfjordsbroen i Aalborg. J'et på linjenummeret angiver, hvilken rutevariant, der er tale om, for Metrobuslinje 1 delte sig på dette tidspunkt i begge ender af ruten: I sydenden blev den til 1H, 1J, 1K, 1L og 1M, mens endestationerne i nordenden blev betjent af 1A, 1B, 1C, 1D og 1V.
Foto: Thomas de Laine, 3. august 2017.