Søgeresultat: "56.0197,12.5723"
Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:
56.0197,12.5723 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.
Du søgte efter 56.0197,12.5723 og fandt 6 billeder.
HT 1172 i Helsingør garage
HT 1172, Volvo B58-60/Aabenraa årg. 1979, på HTs garageanlæg i Helsingør. Bussen var blandt de ældre HT-busser, der efter 1984 blev oplakeret i den nye helgule bemaling. Det kunne have forskellig baggrund, f.eks. større reparationer, eller at bussen gik fra at være totalreklame til ikke længere at være det. 1172 blev helgul omkring 1991.
Foto: Nils Støttrup, ukendt dato.
Helsingør Turisttrafik 3101 ved Prøvestenscentret, Helsingør
Helsingør Turisttrafik 3101 som servicebuslinje 841 ved Prøvestenscentret i Helsingør.
Foto: Søren Lundsgaard, 29. november 2011.
DSB ML 4902 på Snekkersten station
DSB ML 4902 på Snekkersten station på vej mod Hillerød den sidste dag med DSB-drift på Lille Nord.
Foto: Lasse Nordestgaard, 31. december 2006.
Arriva 1767 ved Prøvestenscentret, Helsingør
Servicebuslinie 840 og 841 i Helsingør-Espergærde blev oprettet i maj 1992. Linierne kørtes 1992-94 af De Hvide Busser, 1994-96 af Helsingør Turisttrafik og fra 1996 af Bus Danmark/Arriva. Fra 9. oktober har Helsingør Turisttrafik vundet linierne tilbage. Bus 1767, MAN/Neoplan årg. 1998, ses her 7. oktober 2004 på linie 840 ved Prøvestenscentret i Helsingør, hvor linierne 840 og 841 mødes med mulighed for omstigning. Bussen er leveret til Linjebus/Connex som bybus i STS-området, og den fremstår, som det ses, stadig i STS-bybusbemaling. Bussen blev sammen med sine to søstervogne solgt brugt til Wulff Bus, hvorfra Arriva har overtaget dem. De anvendtes alle tre primo oktober 2004 som servicebusser i HUR-området.
Foto: Thomas de Laine, 7. oktober 2004.
Arriva 1356 ved Prøvestenscentret, Helsingør
På linie 841 kørte 7. oktober 2004 denne Volvo B10BLE/Aabenraa, nr. 1356, fra 2000. Den blev indsat i linie 841s løb til erstatning for bus 3075, der er en MAN/Neoplan-midibus. 12 m-busser giver tit problemer på servicebuslinier, hvor ruteføringen ofte er lagt, så kun mindre busser kan gennemkøre hele ruten. Foto ved Prøvestenscentret, Helsingør.
Foto: Thomas de Laine, 7. oktober 2004.
Arriva, ex. Connx 3075, ved Prøvestenscentret, Helsingør
Bus 3075, der sandsynligvis skulle have haft internnr. 1768, er en MAN/Neoplan-midibus fra 1998, der ligesom 1768 er leveret til Linjebus/Connex og kommet til Arriva via Wulff Bus. Også denne bus er stadig i STS-bybusbemaling, og den havde stadig sit Linjebus/Connex-internnummer denne dag. Bussen kørte på linie 841, men udskiftedes på denne tur ved ankomst til Prøvestenscentret af bus 1356. Foto ved Prøvestenscentret, Helsingør.
Foto: Thomas de Laine, 7. oktober 2004.