Søgeresultat: "55.94762,8.49184"
Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:
55.94762,8.49184 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.
Du søgte efter 55.94762,8.49184 og fandt 1 billeder.
Midtjyske Jernbaner MQ 4911 og Arriva 1026 på Skjern st.
På skinnerne var december-køreplansskiftet 2020 kendetegnet ved, at trafikken på en mængde strækninger gik over til nye operatører. Bl.a. overtog Arriva mere trafik fra DSB, herunder Svendborgbanen, mens Midtjyske Jernbaner begyndte at køre mellem Holstebro og Skjern i stedet for Arriva. I den forbindelse skete der også en materielrokade, hvor 16 af DSBs Siemens Desiro-tog, alias litra MQ, kom til Arriva og 4 til Midtjyske Jernbaner. Her er tidligere DSB MQ 4911-4111 årg. 2002 på Skjern station i trafik for Midtjyske Jernbaner, endnu i DSB-farver. Midtjyske har døbt togsættet "Fjorden". I baggrunden afventer Arrivas Alstom Lint 41 årg. 2004 med nummer 1026 afgang mod Aarhus. Midtjyske Jernbaners eget design i hvide og orange farver er senere kommet på Desiro-togene, mens Arrivas stadig kører rundt i DSBs grå og blå lakering. Vi kommer næppe til at se dem i grøn og fløde, eftersom Arriva i Danmark nu er solgt til Mutares, som kommer til at ændre navn og branding på den danske del af trafikvirksomheden.
Foto: Thomas de Laine, 20. juli 2021.