Søgeresultat: "55.9058,12.4868"
Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:
55.9058,12.4868 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.
Du søgte efter 55.9058,12.4868 og fandt 38 billeder.
Arriva 1464 fra dørsiden på Holmegårdsvej, Kokkedal
Arriva 1464, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2002, som linje 173E på Holmegårdsvej i Kokkedal. Bussen kørte foråret 2002 til oktober 2008 på linje 400S og var det følgende år hensat, bortset fra en overgang, hvor den var udlånt til Arriva i Malmö. Først med udvidelsen af linje 173E pr. 31. august 2009 kom den i drift igen.
Foto: Thomas de Laine, 31. august 2009.
Arriva 1345 på Holmegårdsvej, Kokkedal
Arriva 1345, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 2000, som linje 354 på Holmegårdsvej i Kokkedal.
Foto: Thomas de Laine, 31. august 2009.
Arriva 1394 på Holmegårdsvej, Kokkedal
Arriva 1394, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2000, bærer påskriften "Den intelligente rejse" på fronten, da den er udstyret med bl.a. særlige tv-skærme, der viser TV2 News til passagererne på linje 173E. Det er blot et af de nye tiltag, som er kommet ud af incitamentskontrakten på linje 150S og 173E. Det andet og seneste er udvidelsen af linje 173E med ture til Holmegårdsparken og Hvedevænget samt kørsel i begge retninger både morgen og eftermiddag. Foto ved Holmegårdsskolen i Kokkedal på første dag med kørsel hertil.
Foto: Thomas de Laine, 31. august 2009.
Arriva 1464 fra vinduessiden på Holmegårdsvej, Kokkedal
Arriva 1464, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2002, på Holmegårdsvej i Kokkedal - nymalet til brug på linje 173E.
Foto: Thomas de Laine, 31. august 2009.
Arriva 1725 ved Holmegårdsskolen, Kokkedal
Arriva 1725, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1999, som linje 354 på Holmegårdsvej i Kokkedal. Linjen overgår senere på året til De Blaa Omnibusser.
Foto: Thomas de Laine, 31. august 2009.
Arriva 1797 i Kokkedal garage
Kokkedal garage lukker i efteråret 2007. De første linjer flytter allerede i august til Ryvang garage, deriblandt natbuslinje 94N. Bus 1797, en Katrineholm-bygget Scania OmniLink fra 2003, skiltet som netop linje 94N i Kokkedal garage. Bussen kører normalt på linjerne 20E, 150S og 173E, der også alle skal til Ryvang - sidstnævnte dog først ved oktoberkøreplansskiftet.
Foto: Sikandar Sahil, 21. juli 2007.
De Hvide Busser 8724 i Kokkedal Industripark
En af Hovedstadsområdets sidste højgulvsbusser i almindelig drift var De Hvide Bussers vogn 8724, en DAB 12-1200B fra 1992. Helt frem til efteråret 2005 var den fast vogn på linje 377, Hillerød st.-Kokkedal st.(-Mikkelborg Park). Nu er det desværre slut, men højgulvsbusser kan endnu opleves i daglig HUR-trafik i Køge-området. Bus 8724 som linje 377 i Kokkedal Industripark i august 2005.
Foto: Thomas de Laine, 18. august 2005.
Arriva 1517 på Kokkedal garage
I 2005-06 modtog Arriva en større serie nye Scania Omnilink-busser til linje 2A og 350S. Busserne blev nummereret fra 1518 til 1580, til trods for, at Arriva har ubenyttede numre helt nede fra 1474. Årsagen? Den gamle bus 1517 figurerede stadig i Arrivas lister, og der var således ikke "plads" til en nummerserie fra f.eks. 1474! Bus 1517, Leyland-DAB 6-31-TL11/5 fra 1982, på Kokkedal garage i 2001.
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 29. september 2001.
Arrivas Leyland-ledbus 1517 på Kokkedal garage
Selvom billedet af Arrivas Leyland-DAB 6-31-ledbus nr. 1517 er taget i 2001, så var bussen nu ikke i almindelig drift på dette tidspunkt. HT fik i begyndelsen af 1980'erne leveret 10 stk. af typen, nr. 1510-1519, hvoraf de fleste udrangeredes 2. juni 1996. Én, nr. 1512, faldt dog lidt tidligere efter en brand (ledbusbrande er ikke noget helt nyt!), mens en anden, nr. 1518, blev skadet en januar-nat i 1996, da den rundede Køge station som natbus på linie 921. Omkring 1993-94 blev busserne "P64-renoverede", hvilket bl.a. dækker over en heloplakering i HT-gul og nyt sædebetræk. Her ses fronten af bus 1517. Bussen var i drift igen i en kort periode i september-oktober 1999, da HT fejrede sit 25 års jubilæum ved at indrette den som "jubi-bus" - med biografsæder mv. nede bag i bussen. Formålet med at beholde bus 1517 er dog noget helt andet, nemlig (formentlig) indøvning af chauffører, der skal kunne køre ledbusser.
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 29. september 2001.
Arriva 1517 set fra siden
Ledbussen er på vej retur! HUR har besluttet, at ledbusserne udfases, så Hovedstadsområdet har nok set sin sidste nyleverede gule ledbus. I folkemunde er ledbusserne kendt som "harmonika-busser", opkaldt efter harmonika-overgangen i midten. Ledbussernes ejendommelige udseende er under alle omstændigheder fascinerende.
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 29. september 2001.
Arriva 1517 set bagfra
Sad man bag i en ledbus, kunne man se forenden dreje, før man selv drejede med. Var den HT-ledbus, man sad bag i, skulle man samtidig sørge for at skynde sig ud, mens dørene var åbne. Dørene i det bageste led lukkede nemlig automatisk efter et antal sekunder - en virkelig praktisk indretning, når en fyldt myldretidsbus skal tømmes ved endestationen!
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 29. september 2001.
Udsnit af Arrivas Kokkedal-vognpark anno 2001
Blandede Arriva-busser på garagen i Kokkedal i september 2001. Ingen af busserne på billedet kører hos garagen i maj 2004! Fra højre ses en Volvo B10M/Aabenraa, en Mercedes-Benz O.405N, en Scania/Berkhof, en Volvo B10M/Aabenraa, en Volvo B10M/DAB og endelig endnu en Volvo B10M/Aabenraa. Med undtagelse af Berkhof-Scania'en er alle busserne udrangeret. Scania'en kører i Ballerup garage.
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 29. september 2001.
Blandede Volvo- og Mercedes-ledbusser hos Arriva i Kokkedal
I 2003 fik linie 150S nye busser i forbindelse med, at linien kom på ny kontrakt i 12. udbudsrunde. Volvo B10LA-52/Säffle-ledbusserne, der leveredes til linien ved dens oprettelse i 1998, og nogle Mercedes-Benz-ledbusser fra 1994 prægede linien frem til busudskiftningen i 2003. Her ses blandede Volvo B10LA- og Mercedes-Benz-ledbusser på Arrivas garageanlæg i Kokkedal i 2001.
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 29. september 2001.