Søgeresultat: "55.89983,12.48342"
Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:
55.89983,12.48342 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.
Du søgte efter 55.89983,12.48342 og fandt 45 billeder.
Arriva 1392 ved Holmegårdsparken, Kokkedal
Linje 173E, der i en del år har været en decideret myldretidslinje fra Fredensborg til Rådhuspladsen morgen og retur om eftermiddagen med kun en håndfuld ture hver vej om dagen, blev 31. august 2009 udvidet betydeligt. Linjen har nu fået flere ture og kører dels i begge retninger i begge myldretider, dels har den fået en ny linjegren, der fra Kongevejen kører ad Egedalsvej, Holmegårdsvej og Brønsholmsgårdsvej til Hvedevænget i Kokkedal. Herved er linjen faktisk blevet tilbageført til sin gamle rute mellem Holmegårdsparken og Kongevejen, som de fleste af dens ture havde i årene 1987-98. Det var dengang, linje 173E var en vigtig linje med ledbusser og rigtig mange afgange - indtil det meste af linjen blev konverteret til S-bus (linje 150S) i februar 1998, og kun Fredensborg-turene overlevede som myldretidssupplement. Arriva 1392, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2000, som linje 173E på Holmegårdsvej ud for linjens tidligere endestation ved Holmegårdsparken på første dag med kørsel til og fra Hvedevænget.
Foto: Thomas de Laine, 31. august 2009.
Arriva 1458 på Holmegårdsvej, Kokkedal
Arriva 1458, Volvo B10BLE-63/Aabenraa, leveredes i 2002 til linje 400S. Her kørte den frem til oktober 2008, hvor den blev gjort arbejdsløs, da Concordia overtog linjen. Efter nogle måneders stilstand var bussen i januar 2009 igen på gaden, nu som linje 123. Det holdt dog kun til slutningen af marts, men efter en istandsættelse er bussen - på nye nummerplader - fra ultimo august blevet fast vogn på den udvidede linje 173E. Foto på Holmegårdsvej i Kokkedal.
Foto: Thomas de Laine, 31. august 2009.
Arriva 1395 på Holmegårdsvej, Kokkedal
Arriva 1395, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2000, som linje 173E ved Holmegårdsparken i Kokkedal. Til venstre for bussen lå tidligere en vendeplads, som udgjorde linje 173E's gamle endestation ved Holmegårdsskolen.
Foto: Thomas de Laine, 31. august 2009.
De Hvide Busser 8733 på Holmegårdsvej, Kokkedal
De Hvide Busser 8733, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 2000, som linje 377 på Holmegårdsvej i Kokkedal. Endnu i august 2009 var B10BLE'erne altdominerende på denne vej, men det ændrer sig, når De Blaa Omnibusser overtager driften på linje 354 i december.
Foto: Thomas de Laine, 31. august 2009.
Arriva 1464 fra dørsiden på Holmegårdsvej, Kokkedal
Arriva 1464, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2002, som linje 173E på Holmegårdsvej i Kokkedal. Bussen kørte foråret 2002 til oktober 2008 på linje 400S og var det følgende år hensat, bortset fra en overgang, hvor den var udlånt til Arriva i Malmö. Først med udvidelsen af linje 173E pr. 31. august 2009 kom den i drift igen.
Foto: Thomas de Laine, 31. august 2009.
Arriva 1345 på Holmegårdsvej, Kokkedal
Arriva 1345, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 2000, som linje 354 på Holmegårdsvej i Kokkedal.
Foto: Thomas de Laine, 31. august 2009.
Arriva 1394 på Holmegårdsvej, Kokkedal
Arriva 1394, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2000, bærer påskriften "Den intelligente rejse" på fronten, da den er udstyret med bl.a. særlige tv-skærme, der viser TV2 News til passagererne på linje 173E. Det er blot et af de nye tiltag, som er kommet ud af incitamentskontrakten på linje 150S og 173E. Det andet og seneste er udvidelsen af linje 173E med ture til Holmegårdsparken og Hvedevænget samt kørsel i begge retninger både morgen og eftermiddag. Foto ved Holmegårdsskolen i Kokkedal på første dag med kørsel hertil.
Foto: Thomas de Laine, 31. august 2009.
Arriva 1464 fra vinduessiden på Holmegårdsvej, Kokkedal
Arriva 1464, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2002, på Holmegårdsvej i Kokkedal - nymalet til brug på linje 173E.
Foto: Thomas de Laine, 31. august 2009.
Arriva 1725 ved Holmegårdsskolen, Kokkedal
Arriva 1725, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1999, som linje 354 på Holmegårdsvej i Kokkedal. Linjen overgår senere på året til De Blaa Omnibusser.
Foto: Thomas de Laine, 31. august 2009.
Arriva 1797 i Kokkedal garage
Kokkedal garage lukker i efteråret 2007. De første linjer flytter allerede i august til Ryvang garage, deriblandt natbuslinje 94N. Bus 1797, en Katrineholm-bygget Scania OmniLink fra 2003, skiltet som netop linje 94N i Kokkedal garage. Bussen kører normalt på linjerne 20E, 150S og 173E, der også alle skal til Ryvang - sidstnævnte dog først ved oktoberkøreplansskiftet.
Foto: Sikandar Sahil, 21. juli 2007.
De Hvide Busser 8773 på Usserød Kongevej
De Hvide Busser har i flere omgange købt DAF/Jonckheere-busser. Busserne kører bl.a. på linje 388, Strandvejsbussen, men optræder også andre steder. Eksempelvis på linje 353, som 3. juli 2006 blev betjent af bus 8773 og foreviget på Usserød Kongevej - meget nær selskabets garageanlæg. Linje 353 kørte i sommeren 2006 mellem Rungsted Kyst og Helsingør, men fra oktober-køreplansskiftet omlægges og forlænges linjen til Lyngby st. via Trørød, Nærum og DTU til erstatning for dele af linjerne 174E og 300S.
Foto: Thomas de Laine, 3. juli 2006.
De Hvide Busser 8734 på Usserød Kongevej
Den bustype, De Hvide Busser har flest af, er i disse år Volvo B10BLE-60/Aabenraa. Intet mindre end 25 styk med den her viste karrosserimodel er det blevet til. Busserne er leveret i to omgange i hhv. 2000 og 2002 (til HTs 9. og HURs 11. udbud). Bus 8734, der her ses som linje 388 på Usserød Kongevej, er fra 2000-leveringen. Linje 388 har i øvrigt kun kørt denne vej siden 2004, hvor generelle nedskæringer i driften førte til, at linjen kom til at erstatte Hørsholms bybuslinje 383. Før da kørte linje 388 direkte ad Strandvejen til Rungsted Kyst st.
Foto: Thomas de Laine, 3. juli 2006.
De Hvide Busser 8724 i Kokkedal Industripark
En af Hovedstadsområdets sidste højgulvsbusser i almindelig drift var De Hvide Bussers vogn 8724, en DAB 12-1200B fra 1992. Helt frem til efteråret 2005 var den fast vogn på linje 377, Hillerød st.-Kokkedal st.(-Mikkelborg Park). Nu er det desværre slut, men højgulvsbusser kan endnu opleves i daglig HUR-trafik i Køge-området. Bus 8724 som linje 377 i Kokkedal Industripark i august 2005.
Foto: Thomas de Laine, 18. august 2005.
Arriva 1809 på Usserød Kongevej, Hørsholm
Scania OmniLink-busserne er efterhånden blevet ret udbredte, men morsomt nok kun i 13,7 m-version. Både linje 2A, 4A, 150S, 200S og 350S betjenes nu med sådanne. Arrivas bus 1809 er fra den første serie, der i 2003 indsattes på linje 150S, Nørreport st.-Kokkedal st. Bussen ses her på Usserød Kongevej på vej gennem Hørsholm.
Foto: Thomas de Laine, 3. juli 2006.
Arriva 1517 på Kokkedal garage
I 2005-06 modtog Arriva en større serie nye Scania Omnilink-busser til linje 2A og 350S. Busserne blev nummereret fra 1518 til 1580, til trods for, at Arriva har ubenyttede numre helt nede fra 1474. Årsagen? Den gamle bus 1517 figurerede stadig i Arrivas lister, og der var således ikke "plads" til en nummerserie fra f.eks. 1474! Bus 1517, Leyland-DAB 6-31-TL11/5 fra 1982, på Kokkedal garage i 2001.
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 29. september 2001.
Arrivas Leyland-ledbus 1517 på Kokkedal garage
Selvom billedet af Arrivas Leyland-DAB 6-31-ledbus nr. 1517 er taget i 2001, så var bussen nu ikke i almindelig drift på dette tidspunkt. HT fik i begyndelsen af 1980'erne leveret 10 stk. af typen, nr. 1510-1519, hvoraf de fleste udrangeredes 2. juni 1996. Én, nr. 1512, faldt dog lidt tidligere efter en brand (ledbusbrande er ikke noget helt nyt!), mens en anden, nr. 1518, blev skadet en januar-nat i 1996, da den rundede Køge station som natbus på linie 921. Omkring 1993-94 blev busserne "P64-renoverede", hvilket bl.a. dækker over en heloplakering i HT-gul og nyt sædebetræk. Her ses fronten af bus 1517. Bussen var i drift igen i en kort periode i september-oktober 1999, da HT fejrede sit 25 års jubilæum ved at indrette den som "jubi-bus" - med biografsæder mv. nede bag i bussen. Formålet med at beholde bus 1517 er dog noget helt andet, nemlig (formentlig) indøvning af chauffører, der skal kunne køre ledbusser.
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 29. september 2001.
Arriva 1517 set fra siden
Ledbussen er på vej retur! HUR har besluttet, at ledbusserne udfases, så Hovedstadsområdet har nok set sin sidste nyleverede gule ledbus. I folkemunde er ledbusserne kendt som "harmonika-busser", opkaldt efter harmonika-overgangen i midten. Ledbussernes ejendommelige udseende er under alle omstændigheder fascinerende.
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 29. september 2001.
Arriva 1517 set bagfra
Sad man bag i en ledbus, kunne man se forenden dreje, før man selv drejede med. Var den HT-ledbus, man sad bag i, skulle man samtidig sørge for at skynde sig ud, mens dørene var åbne. Dørene i det bageste led lukkede nemlig automatisk efter et antal sekunder - en virkelig praktisk indretning, når en fyldt myldretidsbus skal tømmes ved endestationen!
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 29. september 2001.
Udsnit af Arrivas Kokkedal-vognpark anno 2001
Blandede Arriva-busser på garagen i Kokkedal i september 2001. Ingen af busserne på billedet kører hos garagen i maj 2004! Fra højre ses en Volvo B10M/Aabenraa, en Mercedes-Benz O.405N, en Scania/Berkhof, en Volvo B10M/Aabenraa, en Volvo B10M/DAB og endelig endnu en Volvo B10M/Aabenraa. Med undtagelse af Berkhof-Scania'en er alle busserne udrangeret. Scania'en kører i Ballerup garage.
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 29. september 2001.
Blandede Volvo- og Mercedes-ledbusser hos Arriva i Kokkedal
I 2003 fik linie 150S nye busser i forbindelse med, at linien kom på ny kontrakt i 12. udbudsrunde. Volvo B10LA-52/Säffle-ledbusserne, der leveredes til linien ved dens oprettelse i 1998, og nogle Mercedes-Benz-ledbusser fra 1994 prægede linien frem til busudskiftningen i 2003. Her ses blandede Volvo B10LA- og Mercedes-Benz-ledbusser på Arrivas garageanlæg i Kokkedal i 2001.
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 29. september 2001.