Myldretid

Menu

BillederSøg i Billeder

Søgeresultat: "55.8961,12.4893"

Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:

Søg i Billeder efter:

55.8961,12.4893 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.

Du søgte efter 55.8961,12.4893 og fandt 59 billeder.

Arriva 1517 på Kokkedal garage

Arriva 1517 på Kokkedal garage

I 2005-06 modtog Arriva en større serie nye Scania Omnilink-busser til linje 2A og 350S. Busserne blev nummereret fra 1518 til 1580, til trods for, at Arriva har ubenyttede numre helt nede fra 1474. Årsagen? Den gamle bus 1517 figurerede stadig i Arrivas lister, og der var således ikke "plads" til en nummerserie fra f.eks. 1474! Bus 1517, Leyland-DAB 6-31-TL11/5 fra 1982, på Kokkedal garage i 2001.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 29. september 2001.

Dyssell-bus som skolebus på Kokkedal st.

Dyssell-bus som skolebus på Kokkedal st.

Dyssells Busser kører bl.a. en del skolebuskørsel i Nordsjælland. En af de busser, der anvendes, er denne Volvo B10M-55/Aabenraa-bus fra 1987. Som det nok kan gættes, har bussen en fortid hos DSB/DSB busser/Combus som vogn 077/2077. Bussen kom til Dyssell i 2001 og har i øvrigt dørarrangement 1-1-0.

Foto: Thomas de Laine, 11. oktober 2005.

Arrivas Leyland-ledbus 1517 på Kokkedal garage

Arrivas Leyland-ledbus 1517 på Kokkedal garage

Selvom billedet af Arrivas Leyland-DAB 6-31-ledbus nr. 1517 er taget i 2001, så var bussen nu ikke i almindelig drift på dette tidspunkt. HT fik i begyndelsen af 1980'erne leveret 10 stk. af typen, nr. 1510-1519, hvoraf de fleste udrangeredes 2. juni 1996. Én, nr. 1512, faldt dog lidt tidligere efter en brand (ledbusbrande er ikke noget helt nyt!), mens en anden, nr. 1518, blev skadet en januar-nat i 1996, da den rundede Køge station som natbus på linie 921. Omkring 1993-94 blev busserne "P64-renoverede", hvilket bl.a. dækker over en heloplakering i HT-gul og nyt sædebetræk. Her ses fronten af bus 1517. Bussen var i drift igen i en kort periode i september-oktober 1999, da HT fejrede sit 25 års jubilæum ved at indrette den som "jubi-bus" - med biografsæder mv. nede bag i bussen. Formålet med at beholde bus 1517 er dog noget helt andet, nemlig (formentlig) indøvning af chauffører, der skal kunne køre ledbusser.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 29. september 2001.

Arriva 1517 set fra siden

Arriva 1517 set fra siden

Ledbussen er på vej retur! HUR har besluttet, at ledbusserne udfases, så Hovedstadsområdet har nok set sin sidste nyleverede gule ledbus. I folkemunde er ledbusserne kendt som "harmonika-busser", opkaldt efter harmonika-overgangen i midten. Ledbussernes ejendommelige udseende er under alle omstændigheder fascinerende.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 29. september 2001.

Arriva 1517 set bagfra

Arriva 1517 set bagfra

Sad man bag i en ledbus, kunne man se forenden dreje, før man selv drejede med. Var den HT-ledbus, man sad bag i, skulle man samtidig sørge for at skynde sig ud, mens dørene var åbne. Dørene i det bageste led lukkede nemlig automatisk efter et antal sekunder - en virkelig praktisk indretning, når en fyldt myldretidsbus skal tømmes ved endestationen!

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 29. september 2001.

Udsnit af Arrivas Kokkedal-vognpark anno 2001

Udsnit af Arrivas Kokkedal-vognpark anno 2001

Blandede Arriva-busser på garagen i Kokkedal i september 2001. Ingen af busserne på billedet kører hos garagen i maj 2004! Fra højre ses en Volvo B10M/Aabenraa, en Mercedes-Benz O.405N, en Scania/Berkhof, en Volvo B10M/Aabenraa, en Volvo B10M/DAB og endelig endnu en Volvo B10M/Aabenraa. Med undtagelse af Berkhof-Scania'en er alle busserne udrangeret. Scania'en kører i Ballerup garage.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 29. september 2001.

Blandede Volvo- og Mercedes-ledbusser hos Arriva i Kokkedal

Blandede Volvo- og Mercedes-ledbusser hos Arriva i Kokkedal

I 2003 fik linie 150S nye busser i forbindelse med, at linien kom på ny kontrakt i 12. udbudsrunde. Volvo B10LA-52/Säffle-ledbusserne, der leveredes til linien ved dens oprettelse i 1998, og nogle Mercedes-Benz-ledbusser fra 1994 prægede linien frem til busudskiftningen i 2003. Her ses blandede Volvo B10LA- og Mercedes-Benz-ledbusser på Arrivas garageanlæg i Kokkedal i 2001.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 29. september 2001.

De Hvide Busser 8747 på Kokkedal st.

De Hvide Busser 8747 på Kokkedal st.

Den 23. maj 2004 nedlægges linie 383, Hørsholm bybus. I stedet omlægges linie 388, Strandvejsbussen, væk fra Strandvejen og ad en del af linie 383's rute. De Hvide Busser har kørt linie 383 siden 2000 og har desuden trafikeret linien et par år tilbage i 1980'erne. Bus 8747, en Mercedes-Benz O.405N årg. 1999, fra De Hvide Busser på Kokkedal st. De Hvide Busser kører også linie 388.

Foto: Thomas de Laine, 20. april 2004.

De Hvide Busser 8740 på Kokkedal st.

De Hvide Busser 8740 på Kokkedal st.

I 1998 oprettedes myldretidslinierne 378 og 379 i Kokkedal, der udskiltes fra eksisterende kørsel. 23. maj 2004 forsvinder linienumrene igen i forbindelse med de omfattende besparelser i HUR-området. De Hvide Bussers bus 8740, en Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1994, på Kokkedal st.

Foto: Thomas de Laine, 20. april 2004.