Søgeresultat: "55.75675,11.9552"
Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:
55.75675,11.9552 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.
Du søgte efter 55.75675,11.9552 og fandt 21 billeder.
DitoBus 4860 på Hovedgaden, Skibby
DitoBus 4860, Golden Dragon Pivot E12C årg. 2022, som linje 230R på Hovedgaden i Skibby.
Foto: Sikandar Sahil, 22. november 2024.
DitoBus 4898 - første nye Volvo-bus til Movia i 5½ år - på garageanlægget i Skibby
For første gang i 5½ år er der i oktober 2023 nyleveret Volvo-busser til kørsel for Movia. Det er DitoBus, der har anskaffet en serie Volvo 7900 Electric, der også kaldes en Volvo B0E - altså en 0-litersmotor! I første omgang er der ankommet 6 busser til linjerne 55E og 65E, hvilket er færre, end der skal bruges, men de resterende busser er forsinkede i leveringen. Bl.a. blev en bus beskadiget under transporten til Danmark. Flere B0'ere følger altså, men det bliver så også de sidste Volvo-busser med polskbyggede karosserier - fabrikken i Wroclaw lukker nemlig, og fremover må Volvo-rutebuskunder i Europa få deres busser bygget hos eksempelvis Volvos egyptiske partner! DitoBus 4898 på garageanlægget i Skibby, der fra mandag morgen 16. oktober 2023 kører linje 65E, som overtages fra Keolis, der havde linjen stationeret præcis samme sted.
Foto: Sikandar Sahil, 13. oktober 2023.
DitoBus 4898 fra dørsiden i Skibby garage
DitoBus 4898, en af de nye Volvo B0E/Wroclaw (7900 Electric), på garageanlægget i Skibby. Selvom elbusversionen af Volvo 7900 ligner dieseludgaven, er der lavet nogle justeringer med skrå linjer mv. i forbindelse med den højere tagkant, der er en følge af batteriernes placering på taget.
Foto: Sikandar Sahil, 13. oktober 2023.
DitoBus 4898 i Skibby garage
DitoBus 4898, Volvo B0E/Wroclaw (7900 Electric) årg. 2023, i Skibby garage. Bussen skal bruges på E-buslinjerne 55E og 65E i Movias udbud A21, men E-busser får ikke længere grønne hjørner. A- og S-busser leveret til kørsel i samme udbud får ellers røde og blå hjørner.
Foto: Sikandar Sahil, 13. oktober 2023.
DitoBus 4898 bagfra i Skibby garage
DitoBus 4898, Volvo B0E/Wroclaw (7900 Electric) årg. 2023, set bagfra i Skibby garage. De gule hjulkapsler er et nyere Movia-designkrav, som alle nye busser nu får.
Foto: Sikandar Sahil, 13. oktober 2023.
DitoBus 4900 i Skibby garage
DitoBus 4900, en helt ny Volvo B0E/Wroclaw (7900 Electric), i Skibby garage. Bussen er blandt de først ankomne i en serie Volvo-elbusser til DitoBus i Nordsjælland, der bl.a. tager dem i brug på ekspresbuslinjerne 55E og 65E, som overtages fra Keolis 15. oktober 2023.
Foto: Sikandar Sahil, 13. oktober 2023.
DitoBus 4866 på Hovedgaden, Skibby
DitoBus 4866, Golden Dragon Pivot E12C, som linje 230R på Hovedgaden i Skibby.
Foto: Sikandar Sahil, 13. oktober 2023.
Netbus 8515 i Skibby garage
Netbus 8515, VDL Ambassador årg. 2010, som helt ny og endnu ikke idriftssat hos Netbus i Skibby.
Foto: Thomas Hildebrand, 1. december 2010.
Netbus 8447 ved Elmevej i Skibby
Nogle af Netbus' nye Volvo B12BLE-61/Vest-busser til linje 5A har været i drift på Skibby-garagens linjer for at blive testet. Bus 8447 som linje 229E ved stoppestedet Elmevej i Skibby.
Foto: Sikandar Sahil, 13. september 2007.
Netbus 8452 i Skibby garage
Netbus 8452, endnu ikke indregistreret, i Skibby garage.
Foto: Sikandar Sahil, 13. september 2007.
Netbus 8452, 8453 og 8449 i Skibby garage
En række af Netbus' nye Volvo/Vest-busser til linje 5A i Skibby garage: Fra venstre nr. 8452, 8453 og 8449. Udover kørsel på linjerne i Hornsherred har busserne også været brugt til indøvning på linje 5A.
Foto: Sikandar Sahil, 13. september 2007.
Netbus 8436 i Skibby garage
Netbus 8436, Volvo B12BLE-61/Carrus årg. 2004, på garageanlægget i Skibby.
Foto: Sikandar Sahil, 7. august 2007.
Partner Bus 8437 i garagen i Skibby
Partner Bus har tre Volvo B12BLE/Carrus i 13,7 m-udgave, der bruges på nogle ganske bestemte ture. Vognparken af lange busser udvides i nær fremtid, hvor Partner Bus modtager to nye Scania/Vest-busser, hvoraf den ene bliver i 13,7 meters længde. Her ses bus 8437 fra 2004 på busanlægget i Skibby.
Foto: Thomas de Laine, 14. oktober 2006.
Partner Bus 8417 i garagen i Skibby
Vogn 8417 er den eneste af Partner Bus' DAB 15-1200C mk. II'ere fra 1994, der ikke længere er i drift. Bussen blev taget ud af drift i 2004 og har siden henstået på busanlægget i Skibby, hvor den plukkes for reservedele.
Foto: Thomas de Laine, 14. oktober 2006.
Interiør af Partner Bus 8434
En af Partner Bus' specialiteter er den gule farve indvendigt, som forefindes i de busser, selskabet fik leveret i 1990'erne. Det gule interiør ses her i 8434, en Volvo B10BLE-60/Aabenraa fra 1998. Busserne 8432-8435 har dog en lidt lysere gul farve indvendigt end de øvrige. Foto på busanlægget i Skibby.
Foto: Thomas de Laine, 14. oktober 2006.
Opstilling af Partner Bus' vogntyper på garagen i Skibby
Partner Bus har for tiden fire forskellige bustyper: Fra venstre Volvo B12BLE-61/Carrus nr. 8437 fra serien 8436-8438, der er 13,7 m-busser fra 2004. Dernæst DAB 15-1200C mk. II nr. 8423 fra serien 8415-8430 af årgang 1994, Volvo B10BLE-60/Aabenraa nr. 8434 fra serien 8432-8435 af årgang 1998, og til højre Volvo B10BLE-60/Aabenraa nr. 8431 fra 1994, der har Aabenraas eget karrosseri til Volvo B10BLE. Foto på Partner Bus' garage i Skibby.
Foto: Thomas de Laine, 14. oktober 2006.
Partner Bus 8437 tv. og ex. Partner Bus 8403 th. i Skibby
Partner Bus 8437 er den ene af de Volvo B12BLE-61/Carrus-busser, der i efteråret 2004 leveredes til selskabet. Disse busser er 13,7 m lange og kører på nogle ganske bestemte afgange på visse af Partner Bus' linjer. Alle tre vogne skal være i løb - er de ikke det, må der dubbleres. På billedet ses til venstre Partner Bus nr. 8437 i selskab med en DAB 12-1200L-rutebil fra 1994. Rutebilen tilhører Sims Turistbiler i Frederikssund, der anvender den til skolebuskørsel. Tidligere har den tilhørt Partner Bus, hvis bomærke stadig ses på bussen. Hos Partner Bus blev den også brugt som skolebus og kørte med internnr. 8403.
Foto: Christian Lynge, 21. juli 2005.
Partner Bus 8431 i Skibby
Partner Bus har en enlig Volvo B10BLE med Aabenraas eget karrosseri. Med 10-12 år på bagen er disse busser efterhånden kommet på udskiftningsbænken mange steder, men Partner Bus kan stadig bruge sin som skolebus. Da det var skolesommerferie, da billedet blev taget, var den dog i brug som reservevogn på linje 226, Skibby-Roskilde. Bus 8431 holder her på garageanlægget i Skibby. I garagen skimtes ex. Partner Bus 8412, en DAB 12-1200B fra 1992, der tilhører firmaet Alex Jensen.
Foto: Christian Lynge, 23. juni 2005.
Udsnit af vognparken hos Partner Bus i Skibby
Et udsnit af vognparken er hjemme på garagen i Skibby, hvor Partner Bus bor. DAB 15-1200C mk. II-lavgulvsbusserne præger vognparken, som det ses. Partner Bus fik 17 stk. af typen i 1994 (nr. 15-30, senere 8415-8430), hvoraf kun én (nr. 8417) er udrangeret. Bussen yderst til højre er dog en serie 12, formentlig nr. 8412 fra 1992, der nu tilhører firmaet Alex Jensen, og nummer to fra venstre er nr. 8431, en Volvo B10BLE/Aabenraa fra 1994.
Foto: Christian Lynge, 15. juni 2005.
Partner Bus 8436 i garagen i Skibby
Partner Bus fik i slutningen af 2004 leveret de tre første Carrus-busser til rutetrafik i Hovedstadsområdet nogensinde. Busserne er 13,7 m-busser og i øvrigt bygget af stål. De anvendes på nogle helt bestemte ture på Partner Bus' linier. Bus 8436 er i øvrigt tællebus.
Foto: Bo Kristensen, 3. februar 2005.
Partner Bus 8436 set indefra
Indefra ligner Partner Bus 8436 de fleste andre HUR-busser. Bemærk dog den skrånende trappe op til den bageste del af bussen. De gule holdestænger og sædebetrækket mv. er det samme i alle nye HUR-busser, da det er en del af specifikationerne fra HUR.
Foto: Bo Kristensen, 3. februar 2005.