Myldretid

Menu

BillederSøg i Billeder

Søgeresultat: "55.75,12.5895"

Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:

Søg i Billeder efter:

55.75,12.5895 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.

Du søgte efter 55.75,12.5895 og fandt 15 billeder.

De Blaa Omnibusser 4068 ved Charlottenlund Fort

De Blaa Omnibusser 4068 ved Charlottenlund Fort

"Charlottenlund Fort" er en gammel sporvogns- og bussløjfe, der som navnet siger er beliggende ved Charlottenlund Fort - undervejs på Strandvejen fra Hellerup mod Klampenborg og videre nordpå. Det har skiftet, hvilket linjer man kunne stige på herfra, men i dieselbussernes epoke var "Charlottenlund Fort" i årene 1975-89 den nordlige endestation for linje 1 (lange ture). Senere kom bl.a. linje 6 og 14 her. Den nuværende linje 192 har kørt til Charlottenlund Fort i lidt mere end ti år. Linjen, som hidtil blot havde kørt mellem Lyngby og Hellerup stationer, forlængedes fra 24. marts 2013 op ad Strandvejen via Charlottenlund Fort til Klampenborg st. Det skete til erstatning for linje 14, som forsvandt helt fra området i sammenhæng med oprettelsen af den nye buslinje 9A. Der var dog særdeles hurtigt stor lokal utilfredshed med denne ændring, og den var dårligt trådt i kraft, før linjenettet var besluttet ændret på ny: Linje 1A blev i stedet fra 11. august samme år forlænget fra Hellerup til Klampenborg via Charlottenlund Fort på visse ture, og linje 192 afkortedes fra Klampenborg til endestation ved Charlottenlund Fort. Her vender den stadig, men linje 1A blev fra efteråret 2019 erstattet af linje 23. Fra den korte periode, hvor linje 192 kørte igennem til Klampenborg, ses her en nordgående bus opsamle passagerer ved Charlottenlund Fort. Vognen er De Blaa Omnibusser 4068, Volvo B7RLE-60/Säffle (8500LE) årg. 2009, som i øvrigt nyleveredes til kørsel i bl.a. Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner.

Foto: Thomas de Laine, 6. april 2013.

Arriva 1338 på Hyldegårdsvej, Ordrup

Arriva 1338 på Hyldegårdsvej, Ordrup

Arriva 1338, Volvo B7RLE/Säffle (8500LE) årg. 2007, som linje 176 på Hyldegårdsvej ved jernbanen. Når busnettet i sommeren 2019 tilpasses metrocityringen, sker der også en omlægning af de lokale buslinjer i Gentofte Kommune, og ved den lejlighed ophører linje 176 med at køre til Skovshoved. Det er ellers en af de mest "originale" linjer, der er tilbage i Storkøbenhavn.

Foto: Thomas de Laine, 11. august 2018.

Arriva 1154 fra vinduessiden ved Charlottenlund Fort

Arriva 1154 fra vinduessiden ved Charlottenlund Fort

Fra 11. august 2013 er linje 1A forlænget nordpå et par gange timen. Der køres ad Strandvejen via Charlottenlund Fort og Skovshoved til Klampenborg st. - også om natten! Arriva 1154, Scania OmniLink årg. 2012, på premieredagen ved Charlottenlund Fort.

Foto: Thomas de Laine, 11. august 2013.

De Blaa Omnibusser 4087 i Skovshoved

De Blaa Omnibusser 4087 i Skovshoved

De Blaa Omnibusser 4087, Volvo B7RLE-60/Säffle (8900LE) årg. 2011, som linje 192 på Strandvejen i Skovshoved - lige ud for linje 176' endestation.

Foto: Thomas de Laine, 10. august 2013.

Arriva 1154 fra dørsiden ved Charlottenlund Fort

Arriva 1154 fra dørsiden ved Charlottenlund Fort

Linje 1 har tidligere haft endestation ved Charlottenlund Fort, nemlig i årene 1975-89. Arriva 1154, Scania OmniLink årg. 2012, som linje 1A i sløjfen ved Charlottenlund Fort.

Foto: Thomas de Laine, 11. august 2013.

City-Trafik 2516 på Ordrup Jagtvej, Ordrup

City-Trafik 2516 på Ordrup Jagtvej, Ordrup

City-Trafik 2516, Volvo B12BLE-59/Aabenraa årg. 2004, som S-togsbus på linje C på Ordrup Jagtvej ved Ordrup station. Bussen var ene om at køre S-togsbus mellem Klampenborg og Ordrup denne februarsøndag.

Foto: Peter Hobel, 6. februar 2011.

Arriva 1215 ved Charlottenlund Fort

Arriva 1215 ved Charlottenlund Fort

I foråret 2009 kørte der stadig gasbusser på både linje 14 og 166. Her mødes to af Arrivas gasbusser ved Charlottenlund Fort. Forrrest er det bus 1215 fra 1998 (opr. Combus 5185) som linje 166.

Foto: John Bodholdt Nielsen, 19. marts 2009.

HT 371 ved Charlottenlund Fort

HT 371 ved Charlottenlund Fort

HT 371, Leyland-DAB serie II årg. 1969, som linje 1 ved Charlottenlund Fort. Bussen har fået HTs nye gule farve i forbindelse med en renovering.

Foto: Niels Hertz, 22. januar 1983.

Arriva 1133 på Strandvejen, Hellerup

Arriva 1133 på Strandvejen, Hellerup

Arriva 1133, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 14 på Strandvejen i Hellerup. 2009 er det sidste år, denne bustype kan opleves i København.

Foto: Thomas de Laine, 11. april 2009.

Arriva 1945 på Strandvejen, Charlottenlund

Arriva 1945 på Strandvejen, Charlottenlund

Arrivas bus 1945, Scania OmniLink årg. 2008, blev i april 2009 overført fra Amager-linjerne til linje 14 ligesom busserne 1332-1334. Bussen fik således bare godt tre måneder på de linjer, den egentlig anskaffedes til! Strandvejen lidt nord for Charlottenlund Fort.

Foto: Thomas de Laine, 11. april 2009.

Arriva 1590 på Strandvejen, Hellerup

Arriva 1590 på Strandvejen, Hellerup

Arriva 1590 (ex. Veolia 5088), DAB 15-1200C-gasbus årg. 1997, som linje 166 på Strandvejen i Hellerup.

Foto: Thomas de Laine, 12. maj 2008.

Arriva 1628 ved Charlottenlund Fort

Arriva 1628 ved Charlottenlund Fort

Arriva 1628 (ex. Veolia 6231), DAB 15-1200C-gasbus årg. 1999, hører egentlig til på linje 42/43, men var 12. maj 2008 ude at køre på linje 166. Her ses bussen ved den historiske endestation ved Charlottenlund Fort.

Foto: Thomas de Laine, 12. maj 2008.

Arriva 1127 på Strandvejen, Hellerup

Arriva 1127 på Strandvejen, Hellerup

Arriva 1127, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 14 på Strandvejen i Hellerup.

Foto: Thomas de Laine, 12. maj 2008.

Arriva 1128 ved Charlottenlund Fort

Arriva 1128 ved Charlottenlund Fort

Arriva 1128, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 14 ved Charlottenlund Fort.

Foto: Thomas de Laine, 12. maj 2008.

Arriva 1131 på Strandvejen, Hellerup

Arriva 1131 på Strandvejen, Hellerup

Arriva 1131, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 14 på Strandvejen i Hellerup.

Foto: Thomas de Laine, 12. maj 2008.