Søgeresultat: "55.72929,12.57621"
Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:
55.72929,12.57621 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.
Du søgte efter 55.72929,12.57621 og fandt 182 billeder.
Arriva 1854 ved Svanemøllen st., København
Arriva 1854, Scania OmniLink årg. 2004, som linje 4A på Svanemøllen st. Bussen er totalreklame for "Bedre bustur", som bl.a. omfatter linje 4A med dertil hørende "scoresæder" og gratis internet.
Foto: Peter Hobel, 17. april 2010.
Ryvang garage kort efter åbningen
Københavns Sporveje tog Ryvang garage i brug 19. oktober 1969, og garagen har derfor netop haft 40 års jubilæum. Garagen afløste busopstillingen i den tidligere Århusgade Remise og var den første i København, hvor opstillingspladsen var belagt med de såkaldte sf-sten, der til dels kunne opsamle spildolie. Her ses garagen kort efter åbningen. "Serie 0"-busserne til højre i billedet trafikerede linje 23/24, og jernbanesporet i venstre side gik mod Lersøen og blev i årene 1969-72 bl.a. brugt til transport af ledvogne. Sporet er senere fjernet.
Foto: Torben Liebst, ukendt dato.
Arriva 1414 ved Svanemøllen st., København
Efter to år ude af drift vendte Arrivas bus 1414, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2001, tilbage i de aktive bussers rækker. Bussen blev i begyndelsen af oktober 2009 sat i trafik på linje 4A, nylakeret og med røde hjørner, og linje 4A har dermed tre busser af typen, idet også busserne 1425 og 1426 kører på linjen. Foto på Borgervænget ved Svanemøllen st.
Foto: Sikandar Sahil, 7. oktober 2009.
Bus Danmark 1681 ved Svanemøllen st., København
Bus Danmark 1681, Scania N112CLB/DAB årg. 1985, som linje 14 ved Svanemøllen st.
Foto: Thomas de Laine, 29. april 1997.
Bus Danmark 1917 ved Svanemøllen st., København
Bus Danmark 1917, DAB 15-1200C mk. I årg. 1993, som linje 39 på Svanemøllen st.
Foto: Thomas de Laine, 29. april 1997.
Arriva 1956 fra siden på Ryvang garage, København
Arriva 1956, en helt ny Urban 40 Elettrico-batteribus, i Ryvang garage. Bussen er udsmykket med miljøsommerfugl, linjefrise i tagkanten og "CityCirkel"-reklamer mm. Tilsyneladende er den under "optankning" fra den grønne stander til højre i billedet.
Foto: Torben Liebst, 31. maj 2009.
Arriva 1956 i Ryvang garage, København
Arriva 1956, en af de nye batteribusser til CityCirkel-linjen, i Ryvang garage, endnu inden driften var påbegyndt.
Foto: Torben Liebst, 31. maj 2009.
HT 2011 på Strandvejen, Hellerup
HT 2011 (ex. NESA 11), Leyland-DAB serie II årg. 1971, som ekstravogn fra travbanen på linje 1 i Hellerup ved Tuborg. I alt overtog HT 27 serie II'ere fra NESA, som i forhold til de fra sporvejene overtagne vogne afveg i flere henseender. Blandt andet havde NESA-vognene ZF-gear, mens KS-vognene havde Voith-, og busserne havde en anden sædeopstilling, ligesom destinationsskiltet på siden var flyttet op over tagkanten. Endelig var NESA-vognene nogle år nyere end KS-busserne.
Foto: Niels Hertz, 24. april 1983.
Bus Danmark 1776 ved Hellerup st.
Bus Danmark 1776, Scania N112CLB/DAB årg. 1987, som linje 23 på Hellerup st. Linje 23 var 1989-97 linjenummeret for hver anden tur på linje 21, som førtes ad en anden rute i Vigerslev-området.
Foto: Thomas de Laine, 14. juni 1997.
HT 1413 ved Svanemøllen st., København
HT 1413, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1981, som linje 14 ved Svanemøllen st.
Foto: Niels Hertz, 17. juni 1984.
Arriva 1129 på Strandvejen, Hellerup
Arriva 1129, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 14 på Strandvejen i Hellerup.
Foto: Thomas de Laine, 1. juni 2009.
Arriva 1945 på Strandvejen, Hellerup
Arriva 1945, Scania OmniLink årg. 2008, som linje 14 på Strandvejen i Hellerup.
Foto: Thomas de Laine, 1. juni 2009.
Arriva 1589 på Hellerup st.
Arriva 1589 (opr. Combus 5087), DAB 15-1200C-gasbus årg. 1997, som linje 166 på Hellerup st.
Foto: Thomas de Laine, 8. august 2009.
Arriva 1638 på Hellerup st.
Arriva 1638 (opr. Linjebus 6253), DAB 15-1200C-gasbus årg. 1999, som linje 166 på Hellerup st. - et sted, der ikke længere trafikeres af Arriva-busser, når City-Trafik i december 2009 overtager linjen.
Foto: Thomas de Laine, 8. august 2009.
En udbrændt gasbus i Ryvang garage, København
En af Arrivas kasserede gasbusser med udbrændt bagende. Ryvang garage.
Foto: Torben Liebst, 31. maj 2009.
Arriva 1201 i Ryvang garage, København
Arriva 1201 (opr. Combus 5092), DAB 15-1200C-gasbus årg. 1997, hensat udrangeret og delvist plukket i Ryvang garage. Bussen var i de sidste år fast vogn på linje 185 - hvilket ikke fornægter sig!
Foto: Mick Bruce, 17. maj 2009.
KS 250, 471, 571 og 802 ved Svanemølle Remise, København
Opstilling af linje 6-vogne foran Svanemølle Remise, hvor sporvognslinje 6 havde hjemme i sine sidste år. Tomkørsel skete ad Østerbrogade og Jagtvej. Fra venstre hovedtypemotorvogn nr. 250, bogievogn nr. 571, scrapvogn nr. 471 og Düsseldorfer nr. 804. Sidstnævnte vogn var oprindeligt leveret i rødt/gråt design som et forsøg, men farverne faldt ikke i københavnernes smag. Sommeren 1966.
Foto: Torben Liebst, ukendt dato.
To nye batteribusser i Ryvang garage, København
I foråret 2009 åbner den såkaldte citybuslinje i København, hvor små, batteridrevne lavgulvsbusser skal betjene en ringlinje i Københavns indre by. Der skal bl.a. køres ad nogle af de små gader i middelalderbyen, der ikke normalt har busbetjening. Arriva har 11 busser af typen i ordre, og de er flere måneder forsinket i leveringen, hvilket også betyder, at citybuslinjens oprettelse har måttet udskydes - til kommunens og Movias fortrydelse. Midt i april dukkede de første to busser dog op i Ryvang garage.
Foto: Bo Kristensen, 22. april 2009.
Batteridreven minibus på Ryvang garage, København
De batteridrevne "citybusser" leveres af italienske Car. Ind., der vist er en forkortelse for Carrozzeria Industriale. Bustypen hedder Urban 40 Elettrico og kan køre 150 km på en opladning. "Motoren" i disse elektriske busser er fra Ansaldo. Designet kan man mene om, hvad man nu vil... I den københavnske udgave, er busserne er indrettet med 13 sidde- og 9 ståpladser. Måske dukker de elektriske busser også op som servicebusser rundt omkring? Ryvang garage.
Foto: Bo Kristensen, 22. april 2009.
Arriva 6634 på Ryvang garage, København
Arriva 6634, MAN NL313 Lion's City-CNG-gasbus årg. 2009, i Ryvang garage.
Foto: Torben Liebst, 7. april 2009.
Arriva 1133 på Strandvejen, Hellerup
Arriva 1133, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 14 på Strandvejen i Hellerup. 2009 er det sidste år, denne bustype kan opleves i København.
Foto: Thomas de Laine, 11. april 2009.
Arriva 1194 på værkstedet i Ryvang garage, København
Arriva 1194 (opr. Combus 5075), DAB 15-1200C-gasbus årg. 1997, på værkstedet hos Arriva i Ryvangen. Ingen af garagens busser var på gaden denne dag, da chaufførerne havde nedlagt arbejdet i protest mod Arrivas opsigelse af deres overenskomst.
Foto: Sikandar Sahil, 23. februar 2009.
KS 28 ved Svanemøllen, København
Københavnske linje 14 opstod dagen før nytår 1908. Fra denne dag udskiltes nemlig de vogne på sporvognslinje 4, der fortsatte ad Strandvejen til Charlottenlund og Klampenborg, under det selvstændige linjenummer 14. Linjen kørte i første omgang kun til Rådhuspladsen og herfra ad Farimagsgaderne via Trianglen og ad Østerbrogade (dengang Strandvejen) til Svanemøllen, men fra 1931 overtog den linje 17's strækning fra Rådhuspladsen til Vanløse ad Gammel Kongevej, Smallegade, Peter Bangs Vej, Sønderjyllands Alle og Jernbane Allé. Fra 1936 havde 14'eren endestation i den nuværende sløjfe på Jydeholmen nær Ålekistevej. I årene efter 1937 var linjerne 1 og 14 dog byttet om, så linje 14 i stedet vendte ved P.G. Ramms Allé og senere Ålstrupvej/K.B. Hallen. Fra 1951 afkortedes linjen endvidere fra Klamenborg til Charlottenlund efter en årrække med begrænset drift på denne nordligste strækning, og fra 1953 vender linje 14 i Hellerup. Fra 17. oktober 1965 overgik linjen til busdrift, og sporvejene indsatte da Leyland-DAB serie I-busser på linjen. Her ses én af slagsen, vogn nr. 28, ved Svanemøllen st., som i de første mange år af buslinjens historie var dens nordlige endestation.
Foto: Torben Liebst, ukendt dato.
Arriva 1139 ved Svanemøllen st., København
På en grå tirsdag kunne linje 14 fejre sit 100 års jubilæum. Der var ikke gjort meget ud af dette fra officielt hold, men busserne kørte med flag, og passagererne fik det at vide hvorfor over busradioen! Flagsmykkede Arriva 1139 ses her ved Svanemøllen st. på jubilæumsdagen. I slutningen af 2008 er det også DAB-busser, man kan møde på linjen, men nu er det serie 15-gasbusser af årgang 1998. Bussernes kørselsretning i Svanemøllesløjfen er i øvrigt vendt siden siden 1960'erne.
Foto: Thomas de Laine, 30. december 2008.
Arriva 1592 ved Hellerup st.
Arriva 1592 (ex. Veolia 5099), Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1998, som linje 179 ved Hellerup st.
Foto: Thomas de Laine, 27. juli 2008.