Myldretid

Menu

BillederSøg i Billeder

Søgeresultat: "55.7211,12.4898"

Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:

Søg i Billeder efter:

55.7211,12.4898 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.

Du søgte efter 55.7211,12.4898 og fandt 20 billeder.

Keolis 8431 som linje 160 på Gladsaxe Møllevej, Gladsaxe

Keolis 8431 som linje 160 på Gladsaxe Møllevej, Gladsaxe

Storkøbenhavn har haft en linje 160 over to omgange: Den første kørte mellem Bellahøj, Gladsaxe, Bagsværd og henholdsvis Frederiksdal og Lyngby. Den blev drevet af Forenede Rutebiler indtil 1974 og derefter af HT. Frederiksdal-turene blev erstattet af en anden linje i 1959, og umiddelbart efter HTs overtagelse blev linjen ændret til at køre mellem Gladsaxe Trafikplads, Bagsværd, Lyngby, Klampenborg og Taarbæk Havn, og i 1975 blev den forlænget fra Gladsaxe til Ballerup. Ved de store omlægninger i maj 1989 ændredes ruten til at køre mellem Herlev og Lyngby stationer uden om Gladsaxe. Den blev nedlagt i juni 1991. En temmelig lille linje 160 opstod igen 10. august 2009 i form af en slags servicebuslinje med kun fire daglige ture på hverdage mellem Gladsaxe Trafikplads og Egegården lidt nordvest for Trafikpladsen. Ruten udvidedes til en sløjfe via bl.a. Høje Gladsaxe fra marts 2010, men den kom først for alvor til sin ret fra 13. oktober 2019, hvor den fik en ny rute fra Bagsværd st. via Egeparken og Gladsaxe Trafikplads til bl.a. Søborg Torv og Kildebakke st. samt en køreplan med en del flere afgange, også i weekenden, selvom den stadig ikke har mange ture og om morgenen mest fungerer som en slags myldretidslinje mellem Gladsaxe og Bagsværd. Linjen kørtes fra oprettelsen af Arriva, men overgik allerede i oktober 2009 til City-Trafik, det senere Keolis, som kørte den indtil december 2021, hvorefter Nobina har haft den. Keolis 8431, VDL Citea SLE 120 årg. 2013, som linje 160 på Gladsaxe Møllevej nær Trafikpladsen, som både den første og den anden linje 160 har været stort set fast inventar på.

Foto: Thomas de Laine, 22. juli 2021.

HT 674 på Frederikssundsvej, København

HT 674 på Frederikssundsvej, København

HT 674, Volvo B59-59/Aabenraa årg. 1976, på Frederikssundsvej i Husum marts 1988 som linje 7 mod Husum Torv, der på det tidspunkt skiltedes som "Husum, Islevhusvej".

Foto: Kim Løvenskjold, ukendt dato.

Arriva 1528 på Frederikssundsvej, København

Arriva 1528 på Frederikssundsvej, København

Scania OmniLink-busserne på linje 2A synger på sidste vers. De busser, Arriva busovertog med linje 5A i december 2015 og med linje 600S i december 2016, bliver nemlig i foråret 2017 flyttet til linjerne 2A, 200S og 350S, hvis Scania OmniLink-busser af årgang 2004-06 for de flestes vedkommende udrangeres. De overflyttede busser er lidt nyere, nemlig fra 2007 og 2008 og kommer formentlig til at køre kontraktperioden ud på de tre linjer. En håndfuld af 2A-Scania'erne forventes dog at overleve i drift. Arriva 1528, Scania OmniLink årg. 2005, som linje 2A på hjørnet af Åkandevej og Frederikssundsvej i Brønshøj.

Foto: Thomas de Laine, 9. april 2017.

Anchersen 3215 på Åkandevej, København

Anchersen 3215 på Åkandevej, København

Anchersen 3215, Mercedes-Benz O530K Citaro årg. 2009, som linje 132 på Åkandevej ved Voldparken i Husum. Som på andre Anchersen-linjer kan man jævnligt møde de små Citaro'er, der oprindeligt anskaffedes til servicebuslinjerne i København.

Foto: Sikandar Sahil, 10. maj 2015.

City-Trafik 2816 på Hillerødmotorvejen, København

City-Trafik 2816 på Hillerødmotorvejen, København

I oktober 2012 forsvandt de sidste dobbeltdækkere fra Movias linjer. Flere af dem overlevede dog som sightseeingbusser i de københavnske gader. City-Trafik 2816, Volvo B7LT/East-Lancs årg. 2001, som linje 250S på vej ned på Hillerødmotorvejen.

Foto: Thomas de Laine, 12. august 2012.

Anchersen Rute 3226 på Husumvej, Husum

Anchersen Rute 3226 på Husumvej, Husum

Anchersen Rute 3226, Solaris Urbino 12LE årg. 2011, som linje 22 på Husumvej ved Frederikssundsvej i Husum.

Foto: Thomas Weidekamp, 17. december 2011.

Arriva 1692 på Hillerødmotorvejen ved Gyngemosen

Arriva 1692 på Hillerødmotorvejen ved Gyngemosen

Arriva 1692 (opr. Connex, Esbjerg, nr. 2877), Scania OmniLink årg. 2002, som linje 67 på Hillerødmotorvejen ved Gyngemosen.

Foto: Thomas Weidekamp, 7. april 2011.

HT 948 ved Bystævneparken, Husum

HT 948 ved Bystævneparken, Husum

HT 948, Leyland-DAB LS 575-680/5 årg. 1977, som linje 22 på Bystævnet ved Bystævneparken. Serie 4-busser var ikke almindelige på linje 22, men denne tur - der kørte fra Bystævneparken ved 17-tiden - blev kørt af et linje 39-vognløb.

Foto: Niels Hertz, 23. september 1983.

Bus Danmark 1433 i Tingbjerg, København

Bus Danmark 1433 i Tingbjerg, København

Bus Danmark 1433, Volvo B10M-60/Aabenraa-ReBUS årg. 1981, som linje 8 på vendepladsen i Tingbjerg.

Foto: Thomas de Laine, 26. maj 1997.

Arriva 1659 i Tingbjerg, København

Arriva 1659 i Tingbjerg, København

Arriva 1659 (opr. Connex 6323), Volvo B12BLE-59/Aabenraa årg. 2003, som natbuslinje 82N ved endestationen i Tingbjerg natten til 23. august 2009.

Foto: Sikandar Sahil, 23. august 2009.

Arriva 1547 på Terrasserne, Tingbjerg

Arriva 1547 på Terrasserne, Tingbjerg

Gennem et stykke tid har det hørt til dagens uorden, at der er blevet kastet sten og andet godt efter busserne i Tingbjerg-området. Det har flere gange betydet omlægninger af busdriften i bydelen, så Ruten, Langhusvej og Gavlhusvej har været uden busbetjening, og busserne på linje 2A og 15 i stedet har kørt til vendepladsen direkte ad Terrasserne. Det var også tilfældet lørdag 28. februar 2009, hvor bus 1547, Scania OmniLink årg. 2005, blev fotograferet på Terrasserne lige inden ankomst til endestationen.

Foto: Sikandar Sahil, 28. februar 2009.

Arriva 1553 på Frederikssundsvej, København

Arriva 1553 på Frederikssundsvej, København

Arriva 1553, Scania OmniLink årg. 2005, som linje 350S på Frederikssundsvej i Brønshøj.

Foto: Thomas de Laine, 28. juli 2007.

Connex 6292 i Tingbjerg, København

Connex 6292 i Tingbjerg, København

I årene 2002-2005 kørte der Berkhof-gasbusser på linje 2A mellem Tingbjerg og Kastrup. Bus 6292, DAF SB220 GG-LF/Berkhof årg. 1999, på Gavlhusvej i Tingbjerg lige efter afgang fra endestationen.

Foto: Thomas de Laine, 20. juni 2005.

Arriva 1423 på Frederikssundsvej, Husum

Arriva 1423 på Frederikssundsvej, Husum

Arriva 1423 på Frederikssundsvej i Husum, mens den endnu var A-bus på linje 5A. Bussen er en Volvo B10BLE-63/Aabenraa fra 2001 og kørte det sidste lange stykke tid rundt med "for lille" A-bushjørne på fronten.

Foto: Thomas de Laine, 28. juli 2007.

Bystævneparken i august 2007

Bystævneparken i august 2007

Omkring vejen Bystævnet i Husum ligger Voldparken, Bystævneparken og Kobbelvænget, der alle er parkbebyggelser fra 1930'erne. For enden af Bystævnet ligger Vestvolden, og buslinje 22 blev forlænget hertil i april 1973. 20 år senere omlagdes linje 22 til Tingbjerg, mens Bystævneparken blev overladt til linje 28, der forlængedes fra Husum Torv. Efter en række røverier mod busserne ved endestationen, flyttedes linje 28's endestationsophold dog til Husum Torv omkring 1998, og senere har linje 22 igen overtaget betjeningen af Bystævneparken, idet der blot køres ned ad Bystævneparken, hvor der vendes 180 grader, og retur på vej til og fra Tingbjerg. Veolias bus 5125, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1998, som linje 22 drejer 180 grader for enden af Bystævnet.

Foto: Thomas de Laine, 23. august 2007.

Veolia 5106 ved Bystævneparken

Veolia 5106 ved Bystævneparken

Linje 22 har kun et enkelt stoppested ved Bystævneparken, der benyttes af busserne i begge retninger. Desuden er køreplanen sådan tilrettelagt, at busserne også skal holde der næsten samtidigt! Veolia 5106, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1998, som linje 22 på Bystævnet i Husum.

Foto: Thomas de Laine, 23. august 2007.

Arriva 1538 i Tingbjerg, København

Arriva 1538 i Tingbjerg, København

Arriva 1538, Scania OmniLink årg. 2005, som linje 2A ved endestationen i Tingbjerg. Til højre i billedet ses den brandhærgede, men afdækkede, Veolia-bus nr. 6326.

Foto: Sikandar Sahil, 3. juni 2007.

Connex 6332 på Frederikssundsvej

Connex 6332 på Frederikssundsvej

Linje 2A har i perioden 2002-05 kørt med DAF/Berkhof-gasbusser suppleret med Volvo B10BLE/Aabenraa som reserve. Det er dog sket nogle gange, at linje 6As busser har optrådt på linje 2A. I september 2005 har bus 6332 fra Gladsaxe og linje 6A således været i trafik på linje 2A, idet Ejby åbenbart har lånt vognen. Årsagen til lånet kan meget vel være, at en del af Ejbys DAF/Berkhof-gasbusser var ved at blive gjort klar til deres nye opgaver fra køreplansskiftet i oktober. Bussen, der er en Volvo B12BLE/Aabenraa fra 2003, ses her på Frederikssundsvej i Brønshøj som linje 2A.

Foto: Thomas de Laine, 25. september 2005.

Connex-busser på linje 2A og 22 mødes i Tingbjerg

Connex-busser på linje 2A og 22 mødes i Tingbjerg

Linje 2A og 22 mødes i Tingbjerg, hvor linjerne har fælles endestation. A-busserne har en tendens til at hobe sig op ved endestationerne, så linje 22 er ikke alene! Både linje 2A og 22 køres af Connex i 8. udbud, og kontrakten udløber i oktober 2005. Til den tid overgår linje 2A til Arriva, mens Connex beholder linje 22, der dog får DAF/Jonckheere-busser. 17 af linje 2A's DAF/Berkhof-gasbuser skal til Køge, og det samme skal omkring 20 Volvo B10BLE/Aabenraa fra 1998, der i dag trafikerer linje 22, 68, 117, 118 og 119. Således er det ikke utænkeligt, at størsteparten af busserne på billedet skal køre med udgangspunkt i Køge til oktober! Fra venstre er det Connex nr. 6287, 5100 (linje 22), 6289 og 6293 samt en personalebil.

Foto: Thomas de Laine, 20. juni 2005.

Connex 6289 og 6293 i Tingbjerg

Connex 6289 og 6293 i Tingbjerg

Dette syn er snart en saga blot! Til oktober overtager Arriva linje 2A, og Berkhof-gasbusserne bliver for den ene halvdels vedkommende beskæftiget i Køge, mens den anden halvdel fordeles mellem Vasbygade og Gladsaxe som almindelige busser. Connex nr. 6289 og 6293 holder pause i Tingbjerg, mens en tilsvarende bus holder bagved, og en fjerde spejler sig i forruden på 6289. DAF/Berkhof-gasbusserne anskaffedes oprindeligt til linje 350S, men overflyttedes i oktober 2002 til den nyoprettede linje 2A.

Foto: Thomas de Laine, 20. juni 2005.