Myldretid

Menu

BillederSøg i Billeder

Søgeresultat: "55.71634,12.5729"

Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:

Søg i Billeder efter:

55.71634,12.5729 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.

Du søgte efter 55.71634,12.5729 og fandt 229 billeder.

Keolis 2580 med solceller på taget på Tuborgvej, Hellerup

Keolis 2580 med solceller på taget på Tuborgvej, Hellerup

I foråret 2021 blev to af Keolis' busser på Københavns linje 21 forsøgsmæssigt forsynet med solceller på taget, der skal bidrage til, at bussernes batterier holdes opladet. Dermed skal generatoren arbejde mindre med sparet brændstofforbrug og CO2-udledning til følge. Bus 2580, Iveco Crossway LE årg. 2014, er den ene af forsøgsbusserne. Man skal lidt til vejrs for at kunne se selve solcellerne, men Movias "reklame" over venstre forhjul afslører også, at denne dieselbus er "grøn". Tuborgvej i Hellerup.

Foto: Thomas de Laine, 6. april 2024.

Keolis 2569 i Ryparken, København

Keolis 2569 i Ryparken, København

Da Keolis måtte aflevere sin kørsel fra Helsinge garage i Nordsjælland til DitoBus og Nobina/De Blaa Omnibusser i december 2022, fik visse busser nye opgaver på andre garageanlæg. Bl.a. tilfaldt bus 2567 og 2569, Iveco Crossway LE årg. 2014, garagen på Naverland, der først brugte dem på linje 12. Senere har busserne været metrobusser og har kørt på linje 14. Bus 2569 soler sig her i linje 14's sløjfe i Ryparken, inden turen går i zig-zag tilbage til Nørreport st. I skyggen bag ved holder bus 8438.

Foto: Thomas de Laine, 4. august 2024.

Arriva 1962 i Bellmansgade, København

Arriva 1962 i Bellmansgade, København

VM i landevejscykling betød nogle dage i september 2011, at en række buslinjer ikke kunne køre i bl.a. Østerbrogade. Blandt de omfattende linjeændringer var, at linjerne 3A, 4A, 14 og 18 midlertidigt fik endestation på Arrivas Ryvang-garageanlæg på Østerbro, et ejendomsmæglerstenkast fra Svanemøllen station. De fleste af busserne var skiltet med "Svanemøllen st." som destination, men nogle busser på linje 14 førte i stedet med skiltningen "Østerbro, Bellmansgade". Bellmansgade er gaden, der mødes med indkørselsvejen til Ryvang garage. Her ses Arriva 1962, Scania OmniLink årg. 2009, som linje 14 mod Ryvang i netop Bellmansgade.

Foto: Thomas de Laine, 20. september 2011.

Arriva 1960 i Bellmansgade, København

Arriva 1960 i Bellmansgade, København

Busser i Bellmansgade på Østerbro var i mange år en hverdagsforteelse, men en linje 14, der kom her, skulle gerne være skiltet "Ikke i rute" og på vej til eller fra Ryvang garage, hvis adgangsvej lå for enden af Bellmansgade. Under VM i landevejscykling, der blev afholdt i København i september 2011, havde linje 14 dog midlertidigt officiel endestation på Ryvang garage, og det gav dette lidt usædvanlige syn - samt en del flere busser end vanligt i den ellers forholdsvis stille gade. Arrivas bus 1960 er af en serie Scania OmniLink-busser, som i 2009 leveredes til erstatning for DAB-gasbusser på linje 14. En række af disse busser blev i en alder af kun cirka fire år overført til bybusserne i Herning, hvor 1960 m.fl. tilbragte resten af deres levetid i kommerciel trafik.

Foto: Thomas de Laine, 20. september 2011.

Arriva 1970 på Borgervænget, København

Arriva 1970 på Borgervænget, København

Under VM i landevejscykling i september 2011 var linje 3A over nogle dage midlertidigt omlagt, da busserne ikke kunne få adgang til kvarteret omkring Strandboulevarden og den normale endestation ved Nordhavn station. I stedet blev linje 3A ført ad en noget usædvanlig rute med endestation på Arrivas Ryvang-garageanlæg nær Svanemøllen st. Busserne kørte beskiltet "3A Svanemøllen st.". Arriva 1970, Volvo B7RLE/Säffle (Volvo 8500LE) årg. 2009, er dog skiltet forkert, idet bussen her netop er afgået fra Ryvang garage og er på vej mod den sydlige endestation ved Valbyparken. På billedet ses bussen nær østenden af Borgervænget, som i 2016 blev omdøbt til Sibeliusgade på dette stykke og fungerede som adgangsvej til den nu nedlagte Ryvang garage.

Foto: Thomas de Laine, 20. september 2011.

Nobina 4143 i busterminalen ved Hellerup st.

Nobina 4143 i busterminalen ved Hellerup st.

Busterminalen ved Hellerup station blev indrettet i forbindelse med de meget store linjeændringer i april og maj 1989, hvor man bl.a. nedlagde Hellerups mangeårige busendestationer på Callisensvej (linje 1 m.fl.) og Tingskiftevej (linje 21) til fordel for mere tidssvarende forhold ved jernbanestationen, hvor Therkildsens linje 165 hidtil blot havde haft endestation på Ryvangs Allé foran stationsbygningen. Der er siden skiftet meget ud i linjerne, der kommer i busterminalen ved Hellerup station, men i vinteren 2022-23 optræder både linje 1A og linje 21. Der er dog også nyere konstruktioner som f.eks. linje 192, Lyngby st.-Vangede-Gentofte-Hellerup st.-Charlottenlund Fort. Nobina 4143, en helt ny Ebusco 2.2-elbus, ses her ved Hellerup station på linje 192 en sen eftermiddag mellem jul og nytår 2022.

Foto: Thomas de Laine, 27. december 2022.

Keolis 8431 ved Poul Henningsens Plads, København

Keolis 8431 ved Poul Henningsens Plads, København

Keolis 8431, VDL Citea SLE årg. 2013, som linje 14 på Jagtvej ved Poul Henningsens Plads på Østerbro. Her kører linje 14 i dag direkte på tværs af sin oprindelige rute ad Østerbrogade-Strandvejen!

Foto: Thomas de Laine, 19. februar 2023.

Keolis 8436 på Jagtvej, København

Keolis 8436 på Jagtvej, København

Keolis 8436, VDL Citea SLE årg. 2013, som linje 14 på Jagtvej ved Sankt Augustins Kirke.

Foto: Thomas de Laine, 19. februar 2023.

Keolis 2584 som linje 12 på Sankt Kjelds Plads, København

Keolis 2584 som linje 12 på Sankt Kjelds Plads, København

Keolis 2584, VDL Citea LLE årg. 2014, som linje 12 på Sankt Kjelds Plads på Østerbro.

Foto: Thomas de Laine, 19. februar 2023.

Keolis 8438 ved Poul Henningsens Plads, København

Keolis 8438 ved Poul Henningsens Plads, København

I 1994 blev pladsen på hjørnet af Østerbrogade og Jagtvej i København døbt Poul Henningsens Plads, og her åbnede i september 2019 en metrostation af samme navn. Men tidligere blev dette kryds kaldt Lille Vibenshus. I visse kredse kendes stedet dog som det knap så flatterende "Pamperhjørnet"! Kært barn har således mange navne, men her ses Keolis 8438, VDL Citea SLE årg. 2013, som linje 14 ved Poul Henningsens Plads.

Foto: Thomas de Laine, 19. februar 2023.

Sidste bus går i drift fra Ryvang garage på lukningsdagen

Sidste bus går i drift fra Ryvang garage på lukningsdagen

Den sidste bus, der kørte i drift fra Ryvang garage på Østerbro, blev Arriva 1186, en Scania OmniLink fra 2012. Bussen havde udkørsel lidt efter kl. 9.30 lørdag morgen 12. november 2022, og den skulle til Kokkedal for at gå i drift på linje 150S. Med denne bus var alle linje 150S' 11 lørdagsvogne kommet på gaden. På garagens sidste driftsdag havde man derudover blot en enkelt bus ude på linje 27. Ryvang garage nåede at eksistere i 53 år. Den blev åbnet af Københavns Sporveje i oktober 1969 og fulgte med ind i HT fem år senere. Herfra kom garageanlægget via Busdivisionen og Bus Danmark med ind i Arriva i 1999. Fra søndag 13. november 2022 er det Gladsaxe garage, der kører linje 150S. Busserne med de grønne hjørner, der ses i baggrunden, hører til linje 15E, som ikke kører om lørdagen.

Foto: Thomas de Laine, 12. november 2022.

Arriva 1187 på Ryvang garage, København

Arriva 1187 på Ryvang garage, København

Arriva 1187, Scania OmniLink årg. 2012, blev den næstsidste bus, der kørte i drift fra Ryvang garage 12. november 2022, som blev garagens sidste driftsdag. Med to tredjedele af garagens vognpark og en endnu større andel af chaufførvagterne var linje 150S den absolut største af Ryvang garages tilbageværende aktiviteter, efter at linje 1A overgik til Umove i juni 2022.

Foto: Thomas de Laine, 12. november 2022.

Arriva 1178 på Sibeliusgade, København

Arriva 1178 på Sibeliusgade, København

Den tredjesidste bus, der kørte i drift fra Ryvang garage på lukningsdagen lørdag 12. november 2022, blev Arriva 1178, en Scania OmniLink årg. 2012, der lidt over kl. 9 om morgenen kørte mod Nørreport for at blive indsat som linje 150S mod Gl. Holte. Her ses bussen på vej ud ad garagen, der ligger for enden af Sibeliusgade, som ellers det meste af garageanlæggets levetid har heddet Borgervænget.

Foto: Thomas de Laine, 12. november 2022.

Sidste bus er kommet hjem til Ryvang garage på lukningsnatten

Sidste bus er kommet hjem til Ryvang garage på lukningsnatten

Arriva 1185, Scania OmniLink årg. 2012, i Ryvang garage på Østerbro natten til søndag 13. november 2022 efter at være kommet hjem som sidste vogn i drift fra garagen i døgnets femte time. Med ankomsten er der ikke længere nogen aktive Movia-busgarager tilbage i København, for denne nat lukkede Ryvang garage.

Foto: Jens Palmqvist, 13. november 2022.

Arriva 1412 på Nørre Allé, København

Arriva 1412 på Nørre Allé, København

Arriva 1412, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2001, som linje 173E på Nørre Allé ved Universitetsparken.

Foto: Thomas de Laine, 28. marts 2012.

Alba Turist UL 90 248 ved Svanemøllen st., København

Alba Turist UL 90 248 ved Svanemøllen st., København

Under spærringen af Nordbanen i sommeren 2010 kunne man møde et større antal ældre højgulvsrutebiler, typisk Volvo B10M'er med DAB- eller Aabenraa-karrosserier. Hovedforbindelserne udgik fra Svanemøllen, hvor ex. DSB 212, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1990, her ses før afgang som linje E mod Hillerød. Bussen kørte i DSB- og Arriva-tiden på Fyn med base i Svendborg, og den forblev efter udrangering på øen hos Tågårds Busser i Otterup, i hvis bemaling den stadig fremstod i sommeren 2010, hvor den dog tilhørte firmaet Alba Turist.

Foto: Thomas de Laine, 5. juni 2010.

De Blaa Omnibusser 4055 på Nørre Allé, København

De Blaa Omnibusser 4055 på Nørre Allé, København

De Blaa Omnibusser 4055 (senere omnummereret til 4051), DAF SBR4000/Jonckheere årg. 2006, som linje 184 på Nørre Allé ved Universitetsparken.

Foto: Thomas de Laine, 22. maj 2010.

Keolis 2587 i Kildevældsgade, København

Keolis 2587 i Kildevældsgade, København

Keolis 2587, VDL Citea LLE årg. 2014, som linje 12 i Kildevældsgade på Østerbro.

Foto: Thomas de Laine, 28. marts 2020.

Keolis 2585 ved Svanemøllen st., København

Keolis 2585 ved Svanemøllen st., København

Linje 12 blev som del af "Nyt Bynet" omlagt til Svanemøllen i oktober 2019. Mellem Nørrebro og Svanemøllen stationer erstatter den herved linje 4A, som har fået radikalt ny rute til Emdrup Torv, Høje Gladsaxe og Buddinge. Keolis 2585, VDL Citea LLE årg. 2014, forlader Svanemølle-sløjfen og krydser Østerbrogade som linje 12 mod Islev.

Foto: Thomas de Laine, 28. marts 2020.

HT 358 i Kildesvældsgade, København

HT 358 i Kildesvældsgade, København

HT 358, Leyland-DAB serie II årg. 1968, som linje 39 i Kildevældsgade på Østerbro i april 1988.

Foto: Kim Løvenskjold, ukendt dato.

Arriva 1856 ved leveringen i Ryvang garage, København

Arriva 1856 ved leveringen i Ryvang garage, København

Arriva 1856, en elektrisk VDL Citea-ledbus, er netop ankommet pr. lastbil til Arrivas Ryvang-garageanlæg på Østerbro. Disse busser, der skal bruges på linje 2A, har fået fire dobbeltdøre egnet til "frit flow" og er desuden bestykket med 49 sidde- og 84 ståpladser.

Foto: Kim Løvenskjold, 1. oktober 2019.

Arriva 1856 fra vinduessiden i Ryvang garage, København

Arriva 1856 fra vinduessiden i Ryvang garage, København

Arriva 1856 efter leveringen hos Arriva i Ryvangen. Bussen er ud af en serie på 21 elektriske VDL Citea-ledbusser til linje 2A med vognnumrene 1855-1875. Busserne får garage i Ryvang, der overtager linje 2A fra Gladsaxe garage.

Foto: Kim Løvenskjold, 1. oktober 2019.

Arriva 1856 set fra bagende og dørside i Ryvang garage, København

Arriva 1856 set fra bagende og dørside i Ryvang garage, København

Arriva 1856, VDL Citea-elbus til linje 2A, under levering på Arrivas Ryvang garageanlæg på Østerbro. Der indføres pr. 13. oktober 2019 "frit flow" med ind- og udstigning af alle døre på A-buslinjerne i København, så "stop-klistermærkerne" på de tre bageste sæt dobbeltdøre bliver nok pillet af igen...

Foto: Kim Løvenskjold, 1. oktober 2019.

Arriva 1856 set fra bagende og vinduesside i Ryvang garage, København

Arriva 1856 set fra bagende og vinduesside i Ryvang garage, København

Arriva 1856, en nyleveret elektrisk VDL Citea-ledbus til linje 2A, i Ryvang garage.

Foto: Kim Løvenskjold, 1. oktober 2019.

Arriva 1880 i Ryvang garage, København

Arriva 1880 i Ryvang garage, København

Arriva 1880, en netop leveret VDL Citea-elbus, i Ryvang garage. Bussen skal bruges på linjerne 156 og 147/157, der fra december 2019 skal have elbusser på alle ture.

Foto: Kim Løvenskjold, 1. oktober 2019.