Myldretid

Menu

BillederSøg i Billeder

Søgeresultat: "55.71544,12.53119"

Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:

Søg i Billeder efter:

55.71544,12.53119 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.

Du søgte efter 55.71544,12.53119 og fandt 90 billeder.

Odense Bytrafik 130 ved Nørrebro station

Odense Bytrafik 130 ved Nørrebro station

Odense Bytrafik 130, en Volvo B10M-60/Aabenraa fra december 1982, er bevaret af en gruppe under Busbevarelsesgruppen Danmark. Denne bustype var meget karakteristisk i Odense, og de sidste vogne af typen blev først taget ud af drift i 2006. Bussen har 14. oktober 2006 fået en opgave som udflugtsbus for Foreningen Busfronten, og den har lige passeret et syn i september 2006. 27. juli samme år aflagde bussen besøg på Nørrebro st.

Foto: Thomas de Laine, 27. juli 2006.

Ex. Odense Bybusser 130 indefra

Ex. Odense Bybusser 130 indefra

Interiør af ex. Odense Bybusser nr. 130, en Volvo B10M/Aabenraa-bybus fra 1982. Bemærk de brune farver og enkeltsæderne i dørsiden. Sådan har mange bybusture i Odense set ud helt op til foråret 2006! Emdrup Torv.

Foto: Thomas de Laine, 27. juli 2006.

DSB S-tog SE 15 på Nørrebro st.

DSB S-tog SE 15 på Nørrebro st.

DSB S-togs SE-tog, der også går under navne som hamsterunger eller cocktailpølser, skal stå for trafikken på Ringbanen, når den nye intensive køreplan med 5-minuttersdrift træder i kraft til januar 2007. Men allerede nu kan togene opleves i trafik på Ringbanen, hvor "2-vognstoget" således er gendindført! Her er det SE 15 på Nørrebro st.

Foto: Thomas de Laine, 2. juli 2006.

Veolia 6229 ved Emdrup Torv, København

Veolia 6229 ved Emdrup Torv, København

Siden 1998 har DAB-gasbusserne kørt alle ture på linje 42/43. Først var det Combus' gasbusser i 5100-serien, men efter Connex' overtagelse af Combus blev der flyttet lidt rundt på linjerne og garagerne, og fra 2002 fik linje 42 og 43 i stedet linje 3's gasbusser i 6200-serien. Veolia bus 6229, DAB 15-1200C-gasbus fra 1999, som linje 43 ved Emdrup Torv - linjens første endestation i vestenden.

Foto: Thomas de Laine, 7. maj 2006.

HT 3078 på Frederiksborgvej, København

HT 3078 på Frederiksborgvej, København

Inden linje 43 kom sporvognslinje 16, og inden sporvognslinje 16 kørte der en rutebilrute mellem Emdrup og Søborg. Denne rutebilrute var drevet af en af de vognmænd, der senere samledes til Forenede Rutebiler. Tidligere Forenede Rutebiler/Herlev-Ruterne-vogn, HT nr. 3078, på Frederiksborgvej i Emdrup.

Foto: Thomas de Laine, 7. maj 2006.

KS 41, KS 322 og HT 3078 på Emdrup Torv, København

KS 41, KS 322 og HT 3078 på Emdrup Torv, København

50-årsjubilæet for linje 43 blev bl.a. fejret med museumsbuskørsel ad linje 43's rute mellem Emdrup Torv, Søborg Torv og Buddinge st. i tidsrummet kl. 11.30-14.00. Hertil anvendtes KS 41, Triangel fra 1933, KS 322, Leyland-DAB serie 2 fra 1968, og HT 3078, Leyland-DAB serie 2 fra 1973. Her ses busserne på Emdrup Torv fra venstre mod højre i nævnte rækkefølge. Som en del af arrangementet var busserne opstillet på Nørreport st. og Emdrup Torv, mens HT-Orkestret underholdt.

Foto: Thomas de Laine, 7. maj 2006.

KS 41 på Emdrup Torv, København

KS 41 på Emdrup Torv, København

KS 41 er en Triangel fra 1933 med karrosseri bygget på sporvejenes eget værksted. Typen trafikerede bl.a. linje 28, som bussen er skiltet her, men var udrangeret, da linje 43 blev oprettet i maj 1956. Alligevel fik KS 41 lov til at deltage i veteranbuskørslen ved linje 43's jubilæum. Foto på Emdrup Torv.

Foto: Thomas de Laine, 7. maj 2006.

KS 322 på Emdrup Torv, København

KS 322 på Emdrup Torv, København

KS 322 holder hvil på Emdrup Torv. I sin karriere som Ørnevej-bus har den været her mange gange, for både linje 10, 16 og 43 kom forbi Emdrup Torv på hver eneste tur. Emdrup Torv var i mange år nært forbundet med Ørnevej garages busser. I 1980'erne og 1990'erne var det ikke Leyland-DAB serie 2'ere som 322, der dominerede, men derimod Scania/DAB-bybusserne. Sådan én, nr. 1388, er faktisk også bevaret, men den nåede desværre ikke at blive færdigrestaureret til jubilæet for linje 43, selvom arbejdet er igang.

Foto: Thomas de Laine, 7. maj 2006.

KS 322 og HT 3078 på Emdrup Torv, København

KS 322 og HT 3078 på Emdrup Torv, København

To gange Leyland-DAB serie 2: Til venstre KS 322 fra 1968 og til højre HT 3078 fra 1973. Sidstnævnte er oprindeligt leveret til Forenede Rutebiler/Herlev-Ruterne. Emdrup Torv.

Foto: Thomas de Laine, 7. maj 2006.

Arriva 1994 som linje 66 ved Nørrebro st.

Arriva 1994 som linje 66 ved Nørrebro st.

Arrivas bus 1994 blev leveret til bl.a. linje 190 og 354 i Nordsjælland i forbindelse med HTs 6. udbud i 1997. I dag er det en Ryvang-bus, og den ses her indsat som linje 66 mod Refshaleøen ved Nørrebro st.

Foto: Thomas de Laine, 18. marts 2005.

Arriva 1930 som linie 176 på Emdrup Torv

Arriva 1930 som linie 176 på Emdrup Torv

Linie 176 køres af Arrivas Ryvang-garage med 4 stk. Volvo B10BLE/Aabenraa fra 1994, der oprindeligt leveredes til linie 5. Bus 1930 er én af dem, og den ses her på Emdrup Torv.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 22. december 2004.

NJT 9240 ved Nørrebro st.

NJT 9240 ved Nørrebro st.

New Jersey Transit nr. 9240 ved Nørrebro st. i retning mod Wall Street.

Foto: Thomas de Laine, 18. april 2004.

NJT 9240 og Arriva 1933 på Emdrup Torv

NJT 9240 og Arriva 1933 på Emdrup Torv

New Jersey Transit nr. 9240 til Meadowlands og Arriva nr. 1933, Volvo B10BLE-59/Aabenraa årg. 1994, til Skovshoved side om side i Emdrupvej-terminalen, der af en eller anden grund i 1995 skulle omdøbes til Emdrup Torv.

Foto: Thomas de Laine, 18. april 2004.

NJT 9240 på Emdrup Torv

NJT 9240 på Emdrup Torv

New Jersey Transit nr. 9240 har faktisk knælefunktion. Her er det dog fotografen, der er gået i knæ. Foto på Emdrup Torv ved siden af bus 1933. Se flere billeder af NJT 9240 og dens søstervogne på hjemmesiden B10R.com under 'USA'.

Foto: Thomas de Laine, 18. april 2004.

S-tog på Nørrebro st.

S-tog på Nørrebro st.

2. generations-S-togene er under udrangering. Fra august 2004 forventes leveringen af de nye, kortere 4. generationstog til Ringbanen at begynde. Her er det et ukendt firevognstog mod Hellerup på Nørrebro st.

Foto: Thomas de Laine, 31. juli 2003.