Myldretid

Menu

BillederSøg i Billeder

Søgeresultat: "55.7064,12.4275"

Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:

Søg i Billeder efter:

55.7064,12.4275 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.

Du søgte efter 55.7064,12.4275 og fandt 13 billeder.

Nobina 6043 og Hovedstadens Letbane 101 på Nordre Ringvej ved stop Rødovre Nord, Ejby

Nobina 6043 og Hovedstadens Letbane 101 på Nordre Ringvej ved stop Rødovre Nord, Ejby

Nutid og fremtid side om side på Ring 3 ved letbanestoppestedet "Rødovre Nord", næsten lige uden for kontrol- og vedligeholdelsescentret. Til venstre Nobina 6043, Volvo B12BLE-62/Säffle årg. 2008, som linje 300S - to år efter nedlæggelsen af linje 30E stadig med grønne hjørner! Og til højre letbanevogntog 101 på første testkørsel. I et års tid vil begge dele kunne ses på Ringvejen.

Foto: John Bodholdt Nielsen, 14. august 2024.

Arriva 1194 som linje 161 på Ring 3 ved Harrestrup Å

Arriva 1194 som linje 161 på Ring 3 ved Harrestrup Å

Linje 161, som i 2024 kører mellem Herlev og Rødovre stationer ad Ring 3, Slotsherrensvej, Bjerringbrovej, Islevdalvej, Jyllingevej, Tårnvej, Nørrekær og Agerkær, er en af Storkøbenhavns ældre buslinjer. HT arvede den i 1974 fra Forenede Rutebiler, men linjen har ændret sig en hel del i årenes løb. Og posen bliver snart rystet igen, for når Ring 3-letbanen i 2025 åbner, skal busnettet tilpasses. Det er planlagt til at ske 14. december 2025, og den dag bliver linje 161 nedlagt. I sommeren 2022 var Ring 3 (også) præget af anlægsarbejderne for letbanen, men 161-bussen i form af Arriva 1194, Scania OmniLink leveret til linjen i 2012, formår at sno sig igennem det hele ud for letbanens kommende depot.

Foto: Thomas de Laine, 28. juli 2022.

Hovedstadens Letbane 101 på kontrol- og vedligeholdelsescentret, Ejby

Hovedstadens Letbane 101 på kontrol- og vedligeholdelsescentret, Ejby

Den første letbanevogn, der blev leveret til Hovedstadens Letbane, var nr. 101, som ankom i august 2023. Vognen er faktisk færdigbygget tilbage i 2022, men har været et testprogram igennem, inden den blev leveret til Ring 3. Vognen er en Siemens Avenio i længden 36,9 meter med plads til 64 siddende og små 200 stående. De resterende 28 vogne leveres fra oktober 2023 og frem til 2025, hvor letbanen begynder driften.

Foto: Hans Andersen, 27. september 2023.

Nobina 6048 på Ringvejsbroen, Herlev

Nobina 6048 på Ringvejsbroen, Herlev

Nobina 6048, Volvo B12BLE-62/Säffle årg. 2008, som linje 300S på Ringvejsbroen i Herlev.

Foto: Thomas de Laine, 6. april 2010.

City-Trafik 2649 på Ringvejsbroen, Herlev

City-Trafik 2649 på Ringvejsbroen, Herlev

City-Trafik 2649, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1999, som linje 161 på Ringvejsbroen i Herlev.

Foto: Thomas de Laine, 6. april 2010.

Nobina 6064 på Ringvejsbroen, Herlev

Nobina 6064 på Ringvejsbroen, Herlev

Nobina 6064, én af de i alt 10 nye Volvo B12BLE-62/Säffle-busser, som Nobina har anskaffet til den nye linje 330E. Ligesom de i 2008 leverede vogne til linje 300S og 400S har busserne Volvo I-Shift-gear. Foto på Ringvejsbroen i Herlev.

Foto: Thomas de Laine, 6. april 2010.

Nobina 6061 på Ringvejsbroen, Herlev

Nobina 6061 på Ringvejsbroen, Herlev

Fra 6. april 2010 kan buspassagererne på Ring 3 komme "Ekstra hurtigt frem" med den nye linje 330E, som reklamen på Nobina 6061 fortæller. Det går dog heller ikke hurtigere, end at man kan blive overhalet af en varevogn... Udover sådanne reklamer på nogle af busserne på linjen er der også udgivet en informationsavis med titlen "330 Ekstra!". Linjenummeret 330 har i øvrigt været benyttet af en ekspresbuslinje tidligere, nemlig en linje mellem Farum og Bellahøj. Bus 6061, en helt ny Volvo B12BLE-62/Säffle, på Ringvejsbroen i Herlev.

Foto: Thomas de Laine, 6. april 2010.

Nobina 6038 på Ringvejsbroen, Herlev

Nobina 6038 på Ringvejsbroen, Herlev

Nobina 6038, Volvo B12BLE-62/Säffle årg. 2010, som linje 300S på Ringvejsbroen i Herlev. Linjen har i den nye køreplan fra foråret 2010 endestation i Glostrup på hver anden tur i myldretiderne.

Foto: Thomas de Laine, 6. april 2010.

Nobina 6065 på Ringvejsbroen, Herlev

Nobina 6065 på Ringvejsbroen, Herlev

Nobina 6065, Volvo B12BLE-62/Säffle årg. 2010, som linje 330E på Ringvejsbroen i Herlev.

Foto: Thomas de Laine, 6. april 2010.

Alubus hos MAN på Ejby Industrivej, Ejby

Alubus hos MAN på Ejby Industrivej, Ejby

Den kortlivede danske busfabrik Alubus nåede at bygge 12 busser på forskellige MAN-chassiser, inden den måtte dreje nøglen om. Blandt kunderne var Aabenraa Automobilselskab, der i foråret 1982 modtog denne MAN 16.240 HOC. Efter endt anvendelse kom bussen til DAB i 1995, sikkert i bytte for en ny bus, og herfra overtog Bushistorisk Selskab den i 1996 med henblik på bevaring. Bushistorisk opgav dog senere og overdrog bussen til MAN, der stadig har den. 2. maj 2008 kunne den mødes hos MAN på Ejby Industrivej, hvor man i øvrigt bor sammen med Arriva.

Foto: Peter Hobel, 2. maj 2008.

Arriva 1980 på Ringvejsbroen, Herlev

Arriva 1980 på Ringvejsbroen, Herlev

Linje 300S blev oprettet i 1990 og har siden 1991 haft ledbusser - i årene 1994-2000 endda på næsten alle ture. Indtil 1994 havde linjen garage i Gladsaxe, men flyttede da til Ballerup. Ved køreplansskiftet 16. marts 2008 flyttede linje 300S tilbage til Gladsaxe, men de resterende ledbusser flyttede ikke med. Arriva 1980, Mercedes-ledbus årg. 1996, som linje 300S på Ringvejsbroen i Herlev den sidste dag med ledbusser.

Foto: Thomas de Laine, 14. marts 2008.

City-Trafik 2209 på Ringvejsbroen i Herlev

City-Trafik 2209 på Ringvejsbroen i Herlev

Ved køreplansskiftet i oktober 2006 nedlægges linje 174E. I stedet etableres der 5-minuttersdrift på linje 300S i myldretiderne. Linje 174E oprettedes i september 1993 under linjenummeret 303S og kørte med busser af rigtig S-bus-standard. Udover afvigende ruteføring nord for Lyngby er den væsentligste forskel til linje 300S, at linjen ikke kører ind til stationerne i Lyngby og Glostrup. Linje 303S blev degraderet til E-bus i september 1995, og 2. juni 1996 overtog City-Trafik kørslen. Bus 2209 er leveret i denne forbindelse - dog til linje 1. Foto på Ringvejsbroen i Herlev.

Foto: Thomas de Laine, 3. maj 2006.

City-Trafik nr. 2057 og 2058 i Glostrup garage

City-Trafik nr. 2057 og 2058 i Glostrup garage

City-Trafik har stadig nogle højgulvsbusser kørende. Bus 2057 og 2058, DAB 12-1200B'ere fra 1992, blev oprindelig bygget til linie 9 i København. Nu kører de bl.a. ekstrakørsel på linie 500S. Busserne ses her i Glostrup garage.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 3. januar 2005.