Søgeresultat: "55.69499,12.59367"
Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:
55.69499,12.59367 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.
Du søgte efter 55.69499,12.59367 og fandt 124 billeder.
Red Blue Bus Tours 1205 på Kalkbrænderihavnsgade, København
En af de tidligere 250S-dobbeltdækkere i sit nye liv som sightseeingbus. Ex. City-Trafik 2810, Volvo B7LT/East-Lancs årg. 2001, kører nu hos Red Blue Bus Tours, hvor den lyder nummeret 1205. Her ses den på Kalkbrænderihavnsgade i Nordhavnen.
Foto: Thomas de Laine, 2. maj 2015.
Arriva 1123 ved Østerport st., København
Arriva 1123, Scania OmniLink årg. 2011, som linje 26 på vej ud af sløjfen ved Østerport st.
Foto: Thomas de Laine, 2. maj 2015.
Arriva 1188 på Kalkbrænderihavnsgade, København
Lørdag 2. maj 2015 var der premiere på den nye linje 25 - en shuttlebusrute mellem Oceankaj i Nordhavnen, Østerport st. og Nørreport st. Der køres kun på dage med krydstogtskibe, hvor én 14,6 m-bus fra linje 173E kører i dagtimerne og danner 20-30-minuttersdrift uden officiel køreplan. I timerne omkring skibenes anløb supplerer Arrivas garager i Gladsaxe og Ejby med yderligere vogne. Linjen, der erstatter linje 20E, kører i sin første måned tillige på dagene 8., 9., 11., 13., 16., 20., 23., 24., 26., 27. og 30. maj. Udover den åbne Movia-trafik er der etableret privat, lukket buskørsel. Det er i øvrigt fjerde gang, linjenummeret 25 anvendes i København og Gentofte. Arriva 1188, Scania OmniLink på 14,6 meter årg. 2012, som linje 25 på Kalkbrænderihavnsgade på linjens første dag.
Foto: Thomas de Laine, 2. maj 2015.
Arriva 1124 på Folke Bernadottes Allé, København
Arriva 1124, Scania OmniLink årg. 2011, som linje 26 på Folke Bernadottes Allé.
Foto: Thomas de Laine, 2. maj 2015.
Arriva 1130 på Kalkbrænderihavnsgade, København
Arriva 1130, Scania OmniLink årg. 2011, som linje 27 på Kalkbrænderihavnsgade i Nordhavnen. Bag det grønne hegn til højre arbejdes der på den kommende Nordhavn metrostation.
Foto: Thomas de Laine, 2. maj 2015.
Arriva 1130 ved Østerport st., København
Arriva 1130, som er en Scania OmniLink leveret i 2011 til den nye kontrakt på linje 26, blev overført fra Ejby garage og linje 26 til Ryvang garage og den nye linje 27, da denne linje blev oprettet i april 2015. Her ses bussen i sløjfen ved Østerport station. Folk med hang til det gamle NESA vil måske finde det hyggeligt, at busser på linje 26 og 27 løbende mødes i denne sløjfe.
Foto: Peter Hobel, 2. maj 2015.
Arriva 1054 på Sankt Annæ Plads, København
En linje 66 på Sankt Annæ Plads den sidste eftermiddag inden afkortningen til Holmens Kirke. Stoppestedet ved Kvæsthusbroen var på dette tidspunkt flyttet fra Kvæsthusbroen ved Skuespilhuset til Sankt Annæ Plads ved Lille Strandstræde/Store Strandstræde. Også ved tidligere arbejder i området har linjerne med endestation ved Kvæsthusbroen været flyttet hertil i længere perioder. Det har f.eks. været tilfældet for de nedlagte linjer 29 og 650S/65E. Med afkortningen af linje 66 til Holmens Kirke står Toldbodgade og Holbergsgade i øvrigt helt uden busbetjening, idet linje 11A blev nedlagt ved årsskiftet 2014/15. Arriva 1054, Volvo B7RLE-60/Säffle (8500LE) årg. 2009, som linje 66 på Sankt Annæ Plads.
Foto: Thomas de Laine, 4. januar 2015.
Arriva 1044 på Sankt Annæ Plads, København
Arriva 1044, Volvo B7RLE-60/Säffle (8500LE) årg. 2009, som linje 66 på Sankt Annæ Plads.
Foto: Thomas de Laine, 4. januar 2015.
Arriva 1061 i Nordre Frihavnsgade, København
Arriva afprøver i november-december 2014 to Irisbus Crossway LE fra A-buslinjerne i Roskilde på linje 3A i København, som for tiden er i udbud. To af linje 3A's Volvo B7RLE-busser er samtidig udlånt til Roskilde. Her ses bus 1061, Irisbus Crossway LE årg. 2010, på linje 3A i Nordre Frihavnsgade. Reklamen for en bus hvert kvarter lyder nok bedre på bybusserne i Roskilde end på linje 3A...
Foto: Thomas Hildebrand, 4. november 2014.
HT 1450 på Kgs. Nytorv, København
HT 1450, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1982, som linje 31 på Kgs. Nytorv - linjens daværende endestation.
Foto: Niels Hertz, 16. juli 1983.
Nyboder Boghandels lukkede butik, København
Nyboder Boghandels tomme butik på hjørnet af Store Kongensgade og Esplanaden i København. Som det ses i vinduerne på første sal, rummede butikken et stort udvalg af bøger om bl.a. tog, busser og sporvogne.
Foto: Thomas de Laine, 7. juli 2013.
Arriva 1945 ved Operaen, København
Arriva 1945, Scania OmniLink årg. 2008, som linje 9A ved Operaen - linjens eneste Scania-bus.
Foto: Thomas de Laine, 24. marts 2013.
Arriva 1945 og 1320 ved Operaen, København
Arriva 1945, Scania OmniLink årg. 2008, og 1320, Volvo B7RLE/Säffle årg. 2007, som linje 9A ved endestationen ved Operaen på Holmen.
Foto: Thomas de Laine, 24. marts 2013.
Arriva 1320 ved Operaen, København
Arriva 1320, Volvo B7RLE/Säffle årg. 2007, som linje 9A ved Operaen.
Foto: Thomas de Laine, 24. marts 2013.
City-Trafik 2721 på Danneskiold-Samsøes Allé, Holmen, København
Linje 9A viderefører den ekstrakørsel, der har været på linje 66 i forbindelse med forestillinger i Operaen. Allerede på linjens premieredag udførte City-Trafik således ekstrakørsel mellem Operaen og Hovedbanegården. Her med bus 2721, Volvo B12BLE/Aabenraa årg. 2003, i Danneskiold-Samsøes Allé på Holmen.
Foto: Thomas de Laine, 24. marts 2013.
Arriva 1323 på Holmen, København
Arriva 1323, Volvo B7RLE/Säffle årg. 2007, forlader Operaen som linje 9A.
Foto: Thomas de Laine, 24. marts 2013.
City-Trafik 2807 på Fabriksmestervej på Holmen, København
Nogle gange i efteråret 2011 har City-Trafik stået for ekstrakørslen på linje 66 i forbindelse med forestillinger i Operaen. Turene blev kørt med Volvo B7LT/East-Lancs-dobbeltdækkerne fra linje 250S og 65E. Her er det bus 2807 på Fabriksmestervej på Holmen.
Foto: Per M. Jensen, 1. oktober 2011.
Sidste linje 29 ved Kvæsthusbroen, København
Københavnske linje 29 blev oprettet under nummeret 19 i 1933 som en linje mellem Kgs. Nytorv og Vanløse ad bl.a. Kampmannsgade, Thorvaldsensvej og Nyelandsvej. Under krigen måtte driften indstilles, men ruten kom i gang igen fra 1946 - nu med linjenummer 29. Siden er der flere gange sket ændringer i begge ender af ruten, men alligevel har den i det store hele lignet sig selv alle årene. Linjen blev imidlertid nedlagt med sidste afgang fra Kvæsthusbroen (nær Kgs. Nytorv) lørdag 22. oktober 2011 kl. 23.58 - små 78 år efter oprettelsen. Sidste tur blev kørt af City-Trafiks vogn 2498, en VDL Ambassador årg. 2009, som her ses ved Kvæsthusbroen lige før afgang.
Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2011.
Arriva 1949 i Kristen Bernikows Gade, København
Arriva 1949, Car. Ind. Urban 40 Elettrico årg. 2009, som linje 11A i Kristen Bernikows Gade. Ligesom linje 350S kører den nye linje 11A i retning fra Nørreport "bag om" Kgs. Nytorv ad bl.a. Bremerholm. I modsat retning kører busserne via selve Kgs. Nytorv.
Foto: Thomas de Laine, 24. oktober 2010.
Arriva 1951 på Kgs. Nytorv, København
Arriva 1951, Car. Ind. Urban 40 Elettrico årg. 2009, som linje 11A på Kgs. Nytorv.
Foto: Thomas de Laine, 24. oktober 2010.
Arriva 1956 på Kgs. Nytorv, København
Arriva 1956, Car. Ind. Urban 40 Elettrico årg. 2009, som linje 11A på Kgs. Nytorv.
Foto: Thomas de Laine, 24. oktober 2010.
Anchersen Rute 3211 ved Østerport st., København
Den særlige teaterbuslinje 25, som ved forestillinger på Store Scene i Skuespilhuset har kørt mellem Østerport st., Kgs. Nytorv st. og Kvæsthusbroen, kørte sidste gang om aftenen lørdag 23. oktober 2010. Fremover kan gæster til Skuespilhusets forestillinger benytte linje 11A, som kører til og fra bl.a. Nørreport st. og Kgs. Nytorv. Anchersen Rute 3211, Mercedes-Benz O.530K Citaro årg. 2009, som linje 25 ved Østerport st. den sidste aften.
Foto: Thomas de Laine, 23. oktober 2010.
Arriva 1956 i Gothersgade, København
Arriva 1956, Car. Ind. Urban 40 Elettrico årg. 2009, som CityCirkel-linje 11 i Gothersgade.
Foto: Thomas Hildebrand, 22. oktober 2010.
Arriva 1953 i Borgergade, København
Arriva 1953, Car. Ind. Urban 40 Elettrico årg. 2009, som linje 11 i Borgergade.
Foto: Thomas de Laine, 20. oktober 2010.
Bus Danmark 1907 ved Nordhavn st., København
Bus Danmark 1907, DAB 15-1200C mk. I årg. 1993, som linje 3 ved Nordhavn st.
Foto: Thomas de Laine, 29. april 1997.