Søgeresultat: "55.69204,12.58709"
Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:
55.69204,12.58709 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.
Du søgte efter 55.69204,12.58709 og fandt 257 billeder.
Ex. Connex 6685/Therkildsens Ruter ved Polensfærgen, København
Den tidligere Linjebus nr. 6685 blev i december sendt til Polen, hvor den fremover skal slå sine folder. Bussen blev oprindelig bygget til Therkildsen i Bagsværd, der fik den sent i 1993. 1. april 1994 blev bussen overtaget af Linjebus, der udrangerede den i 1998. Herefter har bussen kørt i Sverige, men er i december blevet købt af det firma, der eksporterer bussen til Polen. Her ses den ved Polensfærgen i København.
Foto: Kim Løvenskjold, 17. december 2004.
Ex. City-Trafik 2041 og 2035 og ex. Linjebus 6685 ved Polensfærgen, København
Udskibningen af DAB 15-1200C-busser til Polen fortsatte i december måned. Her ses fra venstre City-Trafiks bus 2041 og 2034 samt ex. Linjebus 6685, der de seneste år har kørt i Sverige. Busserne holder i Polensfærgens daværende terminal i København.
Foto: Kim Løvenskjold, 17. december 2004.
Volvo B10MA/Säffle fra Stockholm på Kgs. Nytorv
En Volvo B10MA-55/Säffle-ledbus fra Storstockholms Lokaltrafik mellemlandende i november 2004 i Danmark i forbindelse med eksport til Polen. Bussen er fra 1991 og har kun sluttet sin karriere i Stockholm som Swebus nr. 0718/OEK 362. Den ses her på Kgs. Nytorv i København på vej mod Polensfærgen.
Foto: Thomas de Laine, 29. november 2004.
City-Trafik nr. 2035 ved Polensfærgen i København
City-Trafiks DAB 15-1200C mk. I-busser er på vej til Polen. City-Trafik i København modtog 12 stk. mk. I'ere i 1993, hvor nr. 2035 indgik i den anden serie på 4 stk., der leveredes i sommeren til linie 34. De har generelt kørt på især linie 9/19, 32, 34 og 72E/79E. I maj 2003 blev de sidste taget ud af drift. Busserne har kun kørt fra City-Trafiks garager på Islands Brygge. For busser af denne årgang er så lang tids anvendelse fra samme anlæg og på de samme relativt få linier faktisk en sjældenhed. Den 29. november 2004 ankom nr. 2035 som den første i en leverance til Polensfærgen i København og kørte ved den lejlighed over Langebro for aller sidste gang.
Foto: Thomas de Laine, 29. november 2004.
Connex' bus 5261 på Kongens Nytorv
Den 15.-16. september 2003 var metroen indstillet pga. sikkerhedsproblemer. Derfor kørte der metrobusser mellem Frederiksberg og Lergravsparken/Vestamager. Den 16. september kørte Connex mellem Kongens Nytorv og Lergravsparken. Her ses bus 5261, mens den gør endestationsophold på Kongens Nytorv. Bussen er i 1994 leveret til City-Trafik i Kolding, hvorfor den har grønne fælge, sort kofanger og grøn aptering indvendigt. I 1998 blev den arbejdsløs, da City-Trafik tabte bybuskørslen i Kolding, men kort efter blev den lånevogn hos Combus i HT-området, og dette selskab købte den senere. 1. maj 2001 overgik den med Combus' HT-kørsel til Connex Danmark.
Foto: Thomas de Laine, 16. september 2003.
Connex 6272 ved Christiansborg
Trafikpolitik? Connex' bus 6272 (DAF/Berkhof-gasbus) på linie 2A ved Christiansborg.
Foto: Connex Danmark, 3. februar 2003.
Bus 1007 på Nørreport st.
Bus 1007 på Nørreport st. som linie 150S. Bussen har ikke S-busstriber, idet den ikke længere skal anvendes til S-buskørsel, når de nye 13,7 m-busser er indsat på linie 150S, hvilket forventes at ske i august måned 2003. De mærkelige lodrette, hvide streger i destinationsskiltet er reflektioner af vinduesrammer på en bygning bagved fotografen. Den bus må have været usædvanligt ren!
Foto: Thomas de Laine, 16. august 2003.